Industriøkonomi

Front 1

Hvad går SCP-paradigmet ud på?

Back 1

Forklarer hvordan struktur, adfærd og performance påvirkes af hinanden:

Strukturen på markedet påvirker virksomhedernes adfærd, somigen påvirker virksomhedernes performance.

Der er dog også feedback den anden vej, dvs. at den performance somvirksomhederne udføre i sidste ende også påvirker markedstrukturen. Eks. kan teknologisk udvikling (performance) påvirkekundernes preference og dermed strukturen i markedet.

Front 2

Hvilke fire overordnede faktorer indgår i markedstrukturen?

Back 2

1) Antal og størrelsesfordeling af købere og sælgere:
- Udbudsiden: Monopolmagt eller FK?
- Efterspørgselsiden: Kunders forhandlingskraft

2) Entre og Exit betingelser:
- Teknologi, erfaring, store eksisterende brands, risiko, economic of scale mm.

3) Produktdifferentiering:
- Jo højere differentierering, jo højere markedsmagt og jo højere priser.

4) Vækststrategier:
- Vertikal integration
- Diversificering, dvs. forretningsområde udvides

Front 3

Hvordan påvirker markedsstrukturen virksomhederne adfærd/strategi (conduct) og omvendt?
(Fem punkter)

Back 3

1) Prisstrategi:
- Hvorvidt en virksomhed udfører prisstrategi afhænger af markedets struktur (monopolmagt eller FK).

2) Produktdesign, branding:
- Ved høj differentiation konkurrerer virksomheder på denne strategi frem for pris.

3) Research og udvikling:
- Innovation er også en konkurrence-strategi. Her forekommer somme tider strategisk samarbejde mellem virksomhederne.

4) Opkøb/fusions strategi:
- Horisontal - vil påvirke koncentrationen
- Vertikal - ?
- Diversifikation - konglomerate ?

5) Karteldannelse

Front 4

Hvordan kan virksomhedernes performance komme til udtryk igennem? (Fem punkter)

Back 4

1) Profit:
- Overnormal profit - udtryk for markedsmagt?

2) Vækst:
- Maksimere profit, salg, aktiver eller medarbejdere

3) Kvalitet af produkt:
- Vigtigt performanceindikator overfor kunder.

4) Teknologisk udvikling
- Afhænger af virksomhedens investering i R&D (under adfærd). Har størst feedback påvirkning.

5) Efficiens:
- Produktiv efficiens = opnå maksimal udbytte af den givne input i produktionen. Ingen spild i produktionen.

- Allokerings-efficiens = markedsmekanismen og konkurrencen forgår perfekt.

Front 5

Kritik af SCP-paradigmet:

Back 5

- SCP modellen er statisk

- Hvilke variable hører til S, C og P? Nogle indgår i flere af dem som eks. diversifikation, vertikal integration og differentiering (både struktur og adfærd)

- Hvordan måler man SCP i praksis?

Front 6

Hvad går den økonomiske teori "Chicago skolen" ud på? Hvordan adskiller den sig fra SCP? Nævn de to modsigende hypoteser.

Back 6

Chicago skolen:
- Markedsmagt der ikke skyldes offentlig indbland er højest af midlertidig karakter (karteller er ustabile over tid)
- Konkurrencemyndighederne bør ikke reagerer på den kortsigtede profit.

Collusion hypotesen (SCP):
- Sammenhæng mellem markedskoncentration og profit skyldes misbrug af markedsdominans. Indgreb nødvendigt.

Efficiens hypotesen (Chicago):
- Sammenhæng mellem markedskoncentration og profit er alene udtryk for succesfuld konkurrenceevne. Indgreb IKKE nødvendig.

Front 7

Ud over SCP og Chicago skolen findes der to andre økonomiske teorier. Hvilke?

Back 7

Schumpeter:

- Konkurrence er drevet af innovation, man belønnes af profit.

Østrigske skole:
- Økonomiske entreprenører udnytter oversete muligheder, hvilket skaber midlertidig markedsmagt og profitter. MEN herefter indtræder andre konkurrenter = normale profitter igen.

Front 8

Hvad for formålet med konkurrenceloven?
Hvad bygger den på?

Back 8

Formål: At sikre fri konkurrence.

Lavet med udgangspunkt i SCP-modellen. Konkurrencelove ønsker at princippet om at S påvirker C som påvirker P opretholdes.

--> Derfor regulering i virksomhedernes adfærd, således at optimal struktur opnås.

§ 1.Loven har til formål at fremme en effektiv samfundsmæssigressourceanvendelse gennem virksom konkurrence til gavn for virksomheder ogforbrugere.

Front 9

Hvad siger paragraf 6 og paragraf 11?

Back 9

§ 6.Det er forbudt for virksomheder m.v. at indgå aftaler, der direkte ellerindirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen.

§ 11.Det er forbudt for en eller flere virksomheder m.v. at misbruge en dominerendestilling.

Front 10

Hvad er Economic of Scope?
Hvad er Economic of Scale?

Back 10

Economic of Scope:
- Omkostninger man sparer ved at sammenlægge produktionen af flere produkter, således man producerer flere produkter af samme ressourcer.

Economic of Scale:
- LRAC falder i takt med at volumen af output stiger. Dvs. LRAC er lavere ved en produktion af 100 stk. end 50 stk.

Front 11

Hvad forstås ved minimum economic of scale (MES)?

Hvilken betydning har niveauet og hældning af MES for konkurrencen?

Back 11

MES = er det niveau, hvor der ikke er mere Economic of Scale at hente, dvs. det produktionsniveau hvor LRAC når sit laveste niveau.

Ved lav MES --> kræver ikke høje kapitalkrav, risiko og sunk cost at indtræde på markedet. dvs. mere konkurrece.

Ved en flad kurve af MES --> dvs. uanset om man producere meget eller lidt, vil LRAC være nogenlunde ens. Derfor vil flere indtræde på markedet, da risici er lavere.

Front 12

Hvad er den neoklassiske teori, og hvilke kritisk går der på den?

Back 12

Den neoklassiske teori = mikroteorien, bl.a. modeller om FK og monopolistisk konkurrence. Firmaers rolle er at allokere ressourcer og organiserer produktion så kundetilfreds og profit maksimeres.

Kritik:
1) Virksomheder følger andre mål end profitmaksimering, eks. vækst, omsætning, status mm.

2) Virksomheder har ikke fuld information om udbuds- og efterspørgselschok. Manglende info = uperfekte beslutningstagen

3) Produktionsbeslutning tages også på baggrund af andre faktorer en marginale ændringer i indtægt og omkostninger.

Front 13

Hvad går de tre 'managerical theories' ud på?

Back 13

Modellerne analysere lederens bidrag til virksomhedens mål og adfærd. Fokusere på problemet om divergens mellem leder og ejers mål.

1) Baumol's sales/revenue model:
- Leder vil maks. salg (øget succes, bonusordninger, adgang til kapitalmarkeder).

- Løsning: Ejer sætter minimumskrav til profit, hvorefter leder øger omsætning mest mulig indenfor rammerne.

2) Marri's growth model:
- Leder vil maks. vækst
??

3) Williamson's theory of managerial utility

- Leder vil maks. antal ansatte (magt, status)
- Problem: Jo større vækst, jo højere profit KUN INDTIL et vis punkt, hvorefter dette ikke vil svarer sig at øge besætningen mere.

Front 14

Nævn de tre Oligopole modeller:

Back 14

1) Betand model:
- De to virksomheder underbyder hinanden indtil nash-ligevægt rammes.
- Kritik: Varerne er som regel lidt differentieret og kapacitetsbegrænsning forekommer.

2) Edgetworth duoply price-setting model

3) Dominant firm price leadership

Front 15

Uddyb hvad den Oligopole model 'Edgetworth duoply price-setting model' siger:

Back 15

- Begge har begrænset kapacitet, eks. 1/2 Q hver.

- Da A har taget halvdelen af markedet, har B i princippet en ny efterspørgselskurve (MN).
- B kan betragte sig selv om monopol, og kan derfor sætte prisen op til P1.
- Dette opdager A, og sætter derfor også prisen op til P1.
- Priskrigen starter, og prisen pressen ned til Pc igen.

Front 16

Uddyb hvad den Oligopole model 'Dominant firm price leadership' siger:

Back 16

- Leader har monopolmagt, og fastsætter derfor prisen p1 og producerer mængden q1.
- De små virksomheder producerer derfor q2, da det er hvor deres udbudkurve skærer P1.
- Samlet udbudte mændge Q = q1 + q2

Front 17

Hvad er barometrisk prislederskab?
Hvornår er BP er kartel?

Back 17

Barometrisk prislederskab = en situation, hvor skiftende firmaer melder sin pris ud. Lederen er en slags barometer for branchen. Signalerer til forbrugerne at prisen ændre sig.

Bliver et kartel, når formålet er, at signalere til andre virksomheder om at følge trop (presse prisen op igennem indirekte kommunikation).

Røde lamper lyser når:
- Der er få virksomheder på markedet.
- Relativt store virksomheder
- Homogene varer
- Lav priselasticitet
- Ens omkostningsforhold i branchen

Front 18

Hvad er et kartel og hvad er formålet med det?

Back 18

Definition:
- Sammenslutning af to eller flere virksomheder der mundtligt eller skriftligt har indgået aftale om at fastsætte værdien af priser/udbudt mængde, eller som opdeler markedet mellem sig.

Formål:
- Lette konkurrencen, hæve priserne og skabe overnormal profit.

Front 19

Hvad siger konkurrenceloven omkring karteldannelse?

Hvordan kan straffen for karteldannelse lettes?

Back 19

Ift. paragraf 6 er det ulovligt at indgå aftaler med formål at begrænse konkurrencen.

Hvad er definitionen på en aftale?
- Når man har et samarbejde, hvor man koordinere sin adfærd ift. de andre.
- Skiftlig eller mundtligt.
- Udveksle prislister

Hvad må man så?
- Observerer hvad konkurrenterne foretager sig.

Rabat på bøder:
- Først til at sladre
- Samarbejde med konkurrencemyndighederne
- Hvis man har begrænset evne til at betale

Front 20

Er dette karteladfærd?

Back 20

Denne situation opstår typisk, hvis der er er én dominerende spiller på markedet samt mange mindre virksomheder.

Derfor behøver det ikke nødvendigvis at være karteladfærd, men samme situation opstår på markedet mellem kartellet (dominerende spiller) og de virksomheder som står uden for karteller (de ikke-dominerende spillere)

Front 21

Hvad menes der med 'tit for tat-spil' ift. karteldannelse?

Back 21

Hvis virksomhederne samarbejder (ingen vælger at sladre) opnår de højere profit. Hver gang én spiller vælger ikke at samarbejde, straffes den anden, og det samlede resultat vil blive mindre end hvis valgte at samarbejde.

... de lærer med tiden at det er bedst at samarbejde.

Front 22

Hvilke motiver er der til karteldannelse?

Back 22

1) 'Risk management', dvs. elimenering af usikkerhed på markedet.
- ved udveksling af information, undgås fejlinvestering mm.

2) Øge profitten (figur 8.4)

Front 23

Er det en god ide at stå udenfor et kartel? Forklar figuren

Back 23

Kartellen sætter priserne, hvor deres MC=MR (monopolmagt)

Firmaerne uden for kartellet tjener mere, end karteldeltagerne. Alle deltagerne har nemlig reduceret deres produktion for at få prisen op, således at MC

Free-rider øger output indtil MC=P, og derfor tjener de en ekstra profit.

Front 24

Hvad er de overordnede betingelser for karteldannelse?

Back 24

1) Mulighed for at øge profitten
- Kræver at efterspørgselens priselasticitet er relativ lav.

2) Risiko for straf < sandsynlighed for gevinst
- afhænger bl.a. at antal medlemmer + aftagere af produktet.
- tillid til at de andre deltagere ikke vil sladre

3) Lave omk. forbundet med at forme kartellet

Front 25

Hvilke økonomiske og markedsmæssige faktorer påvirker sandsynligheden forkarteldannelse?

Back 25

Markedstrukturen:
- Høj koncentration og markedsandele
- Ens omkostningsforhold

Produktdifferentiering:
- Homogene produkter
- Switching cost (-/+)
- Lav teknologisk udvikling

Andre faktorer:
- Geografisk omfang
- Ingen substitutter udenfor kartellet
- Mulighed for at straffe modvillige konkurrenter
- Ingen vertikal integration
- Transaktionsomkostninger ift. kateldannelse

Front 26

Hvilke faktorer påvirker kartellets stabilitet?

Back 26

1) Høj markedskoncentration

2) Markeds gennemsigtighed
- hos forbrugerne, kartellet destabiliseres
- hos udbydere, kartellet stabiliseret

3) Få substitutter og konkurrenter af kartellet

4) Lav køberkoncentration (hvis høj, stor forhandlingskraft)

5) Høje adgangsbarrierer

6) Stabilitet i efterspørgslen

7) Strategiske forhold;
- Forskellige mål blandt deltagere
- produktionskapacitet ift. aktuel afsætning
- Antal free-riders
- konkurrencemyndighedernes effektivitet

8) Ikke-økonomiske faktorer:
- Social homogenitet blandt direktører
- Ens baggrund (eks. uddannelse) blandt direktører

Front 27

Hvilken rolle spiller markedsgennemsigtighed for konkurrencen og sandsynlighed for karteldannelse?

Back 27

Øger indblikket i konkurrenternes adfærd, priser, kapacitet mm. Man ved meget om hinanden, og derfor lettere at rette sig ind efter hinanden, dvs. koordinerer adfærd.

Desuden er det nemmere at opdage, hvis spillereglerne i kartellet opdages, og derfor tør ingen at bryde kartellet.

Forskel for nye og eksisterende virksomheder:
1) Øget gennemsigtighed giver potentielle nye virksomheder bedre information, og gør det derfor lettere at indtræde på markedet på bedste tidspunkt (øger konkurrencen)¨

2) Samtidig giver det eksisterende virksomheder mulighed for at opdage indtrængning på markedet, så de kan reagerer hurtigt.

Front 28

Hvornår er brancheforeningers informationsudveksling lovligt/ulovligt?

Back 28

Ifølge paragraf 6 è er brancheforeningens udveksling af informationer forbudt, hvis udvekslingen har til formål eller tilfølge at begrænse konkurrencen.

De må agerer lovligt ved:
- Vejledning, henstilling, anbefaling

Kriterier for udveksling af info:
1) Høj aggregeringsniveau (så det ikke er let at identificerer hvilken virksomhed/produkt det drejer sig om)
2) Jo ældre, des bedre (så info ikke kan bruges til at konkurrer ud fra)
3) Markedsstrukturer må ikke være for gunstige

- Blot én af kriterierne skal være opfyldte

Front 29

Hvad er konkurrencemyndighedernes rolle ift. at bekæmpe karteldannelse? Hvad har de rettigheder til at gøre?

Back 29

Konkurrencemyndighederne forbyder karteldannelse. De er IKKE den dømmende myndighed (det er retssytemet).
De kan give straffritagelse og bødeforlæg.

Har ret til at foretage 'dawn raids', dvs. kontrolundersøgelser med adgang til virksomhedernes lokaler, dokumenter mm.

Front 30

Hvordan virker straffritagelsessystemet i teorien?

Back 30

1. Sandsynlighed for karteldannelse mindskes, pga. større risici for bøde.
DOG kan man også argumentere for, at det er lettere at indgå i kartel, hvis man har sigte at være den der sladre.

2. Sandsynlighed for at kartel ophører, da risiko for at en anden vil sladre først opstår.
DOG kan man også argumentere for, at deltagere trues ekstra meget for at blive i kartellet, hvilket styrker kartellet.

Front 31

Hvad er definitionen på salgskoncentration, og hvad bruges dette mål til?

Hvad SCP vs. Chicagoskolens syn på høj salgskoncentration?

Back 31

Salgskoncentration:
- Måler i hvor høj grad markedet er fordelt mellem få eller mange virksomheder. Ved høj koncentration agerer kun enkelte virksomheder på markedet.
- Målet anvendes til at vurdere konkurrenceforholdene i en branche.

SCP syn:
- Ved høj salgskoncentration er det stor ssh for at man implicit eller eksplicit koordinere sin adfærd med konkurrenten, og dermed udnytter dominerende stilling - altså er det svækkende for konkurrencen

Chicago skolen:
- Høj salgskoncentration er et resultat af effektiv og god konkurrence.

Front 32

Der findes tre former for salgskoncentrationsmål. Forklar den første ved navn 'koncentrationsindekset':

Back 32

Hvis CRn går mod 1 --> de n største virksomheders samlede markedsandel stiger, dvs. konkurrencen forringes ifølge SCP.

Hvis CRn går mod 0 --> konkurrencen forbedres

Kritisk grænse = 80 %

Typisk opgjort i markedsandel, men kan også opgøres i salgstal, aktiver, beskæftigelse mm.

Fordel/ulemper:
+ kræver kun kendskab til n største virk.

+ let at fortolke

- ignorerer n virksomheders indbyrdes størrelsesforhold

- valg af n giver forskellige resultater

Front 33

Forklar 'Herfindahl-Hirschman (HH) indekset'

Hvad bruges nummerækvivaleten (NÆ) til?

Back 33

Ved at tage den kvadrerede markedsandel, vægtes hver virksomheds markedsandel med hvor meget den vægter på det totale marked.

Mod 0 = god konkurrence, Mod 1 = dårlig konkurrence.

Fordele:
+ Kræver kun info om største virksomheder. Små virk. på under 5 % kvadrerer sig selv væk.

- Svære at fortolke på

NÆ = 1/HH
Angiver det hypotetiske antal lige store virksomheder, som et givet HH svarer til.

Front 34

Hvordan adskiller Hannah & Kay indekset sig fra HH indekset?

Back 34

Ved stigende alfa, lægges mere vægt på store virksomheder.

Front 35

Nævn de fire teoretiske krav/betingelser der skal være opfyldt for et godt koncentrationsmål

Back 35

Concentration curve ranking – betingelsen:
- Antag atbrancherne A og B rummer lige mange virksomheder. Koncentrationsmålet skal angivebranche A til at være mere koncentreret, hvis virksomhedernes kumulativemarkedsandele i branche A (efter størrelse) overalt på fordelingen er størreend de kommulative markedsandele for de andre brancher, der indgår isammenligningen.

- Sales transfer betingelsen:
Hvis større virksomheder vinder salg fra mindrevirksomheder skal det valgte koncentrationsmål angive en større grad afkoncentration.

- Merger betingelsen:
Hvis virksomheder fusionerer skal det valgtekoncentrationsmål angive en større grad af koncentration.

-Threshold betingelsen:
Der eksisterer en tærskelværdi for markedsandelen,således at
1) hvis et nyt firma med en markedsandel mindreend tærskelværdien kommer ind på markedet, så falder koncentrationen.

2) Omvendt, hvis en eksisterende virksomhed forladermarkedet så stigerkoncentrationsindekset, hvis firmaets markedsandel er under tærskelværdien.

Front 36

Hvilke emperiske problemer følger koncentrationsmål?

Back 36

1) Vanskeligt at identificerer korrekt markedsafgrænsning

2) Tager ikke højde for diversificerede virksomheder

3) Identitets-problem ved konstant koncentrationsindeks. Det ligner at konkurrencen har været stillestående, men i virkeligheden er nye virksomheden blevet de dominerende.

4) Virksomhedernes import/eksport forhold

5) SCP vs. chicagoskolens synspunkt

Front 37

Ifølge konkurrenceloven, hvordan afgrænses et relevant marked ift. at foretage korrekt koncentrationsmål?

Back 37

Markedsafgrænsning sker på grundlag af undersøgelse af efterspørgsels- og udbudssubstitution og den potentielle konkurrence.

Har både en produkt- og geografisk demension.

Produkt demension:
- Ligheder ift. funktion og anvendelighed
- Pris
- Forbrugerpræferencer (brand, mode osv.)
- Lovkrav

- Krydspriselasticitet
- Eftersp. substitution = I hvor høj grad vil eftersp. på produkt 1 stige, hvis prisen på produkt 2 stiger?

- Udbuds substitution = I hvor høj grad vil producent 1 øge sit udbud, hvis producent 2 øger priserne på sit produkt?

Geografisk demension:
- Forskelle i markedsandele
- Forskelle i pris
- Transport / distributionsomkostninger

Potentiel konkurrence:
- Når andre let kan indtræde på markedet, eks. fordi priserne på produktet stige.
EKs. producent af plastikposer kan let indtræde på markedet for gummistøvler

Front 38

Hvad går SSNIP-testen ud på?

Back 38

Testen bruges til at identificerer et markeds afgrænsning, med udgangspunkt i substitution.

Er det profitabel af hæve priserne med 5-10 %?
1) Hvis ja, er der ingen betydelige substitutter. Markedet afgrænses dermed.
2) Hvis nej, er det betydelige substitutter. Inkluder derfor nærmeste substitut, og gentag testen.

Markedet er altså afgrænset, når det er profitabelt for en hypotetisk monopolist at hæve priserne.

Front 39

Hvad måler lerner indekset?

Back 39

- Lerner indekset udtrykker hvor meget prisen er højere end MC, når virksomheden profitmaksimerer,

- Udtryk for markedsmagt.

L=1 - monopol
L=0 - FK

PED=0, monopol
PED=1, FK

Front 40

Nævn tre væsentlige faktorer der påvirker salgskoncentrationen.

Back 40

1) Economic of scale
- Hvis MES > efterspørgsel = plads til færre konkurrenter
- Hvis MES < efterspørgsel = plads til mange konkurrenter

2) Entry/Exit:
- Tilgang mindsker koncentrationen, med undtagelse af 'large scale entry'. Push-effekt.
- Exit øger koncentrationen, med undtagelse af 'large scale exit'. Pull-effekt.

3) Sunk costs
- Høje sunk cost anses som adgangsbarrierer og mindsker derfor koncentrationen.

Exogene sunk cost industri:
- Ens sunk cost for alle virk. ved entry. Størrelsen på sunk cost kan ikke påvirkes (eks. investering i nødvendig kapital).
- Homogene produkter.
- Profit vil på kort sigt afhænge af koncentration og markedets størrelse.
- Profit vil på lang sigt være normalprofit

Endogene sunk cost industri:
- Ud over minimum entry sunk cost vælger virk. selv hvor meget sunk cost skal øges (til reklame, R&D mm.)
- Differentieret produkter
- Profit afhænger af sunk cost niveau

Front 41

Uddyb de fire faser.

Uddyb betydningen af branchens livscyklus for koncentrationen i de vertikale forbundene led:

Back 41

1) Indtroduktionsfase: Relativ lav koncentration, hvor mange producenter opstår og forsvinder. Lav gennemsigtighed.

2) Vækstfasen: Konkurrence øges, pris falder, markedet udvides. Få virk. vokser relativt meget. Stadig lav koncentration.

3) Modningsfasen: Defensive strategi, konsolidering, opkøb, fusioner mm. Koncentration øges.

4) Nedgangsfasen: Forstærket konsolidering og karteldannelse. Få overlever, koncentration øges yderligere.

Koncentration ift. vertikal led:
1) Lav koncentration up- og downstream, da virk. selv laver mange inputs.

2) Specialistleverandører kommer på markedet, dvs. koncentration falder.

3+4) Konsolidering og opkøb vertikalt, derfor falder koncentration igen

Front 42

Hvilke kapabiliteter og kernekompetencer bidrager til vedvarende konkurrencemæssig fordele?

Back 42

Distinktive kapabiliteter:
- Arkitektur: Intern organisation, relationer til leverandører og aftager mm.
- Innovation + beskyttelse af rettigheder
- Reputation (brand, varemærke, mode mm)

Kerne kompetencer:
- Specialviden og formåen til at udnytte den
- Unikke og ikke imiterbar ressourcer og kompetencer (især vigtig ved høj teknologisk udvikling)

Front 43

Hvad handler 'Random Growth Teorien' om?

Back 43

Ifølge denne teori, er de enkelte virksomheders vækst over en given periode tilfældig, og kan ikke forklares af systematiske faktorer (MES, entry/exit og sunk costs).

Hvis kapabiliteter og kernekompetencer er tilfældigt delt, fås tilfældig vækst.

Ved tilfældig vækst vil salgkoncentrationen øges i takt med at markedet modnes.

Front 44

Beskriv de tre klassiske adgangsbarrierer:

Back 44

1) Absolutte omk. fordele for de eksisterende virksomheder, dvs. LRAC er højere for entrant.
- Erfaring 'learning by doing'
- Rådighed over patenter
- Procespatenter (tvinger entrat til at bruge gammel teknologi)
- Offentliggørelse af viden for at forhindre entrants patentmuligheder
- Eneret til vigtig input
- Finanseringsbarrierer for entrant

Ulemper: Second-mover fordele.

2) Economics of scale - høj adgangsbarierer;
- Hvis MES < efterspørgsel
- Hvis LRAC er stejl

3) Produktdifferentiering
- Kan virke som effektiv adgangsbarrierer, da det skaber efter omk. for entrant i form at reklame mm.

Front 45

Nævn tre strategiske adgangsbarrierer:

Back 45

1) Switching costs
- Search cost, leadning cost, installations cost.
- Ses ofte i teknologiske produkter
- Loyalitetsskabende rabatter

2) Netværks-eksternaliteter:
- Når attraktiviteten af produktet øges for nye medlemmer, i takt med at mængden af eksisterende medlemmer øges.
- Gør det svært for nye konkurrenter at indtræde på markedet.

3) Brandproliferation (mærkevarespredning):
- Overcrowde markedet med egne produkter i flere varianter, så nye konkurrenter har svært ved at indtræde.

Front 46

Hvad går limit pricing strategien ud på?
Forudsætninger?
Kritik/begrænsninger

Back 46

Eksisterende firma sætter priser præcis så langt ned, at potentielle entrans ikke kan dække sine LRAC.

Pre-entry strategi - ikke i strid mod konkurrenceloven så længe P>LRAC

Forudsætning:
- Afstand mellem LRAC1 og LRAC2 afgøre om strategien er profitabel
- Der er sunk cost forbundet med markedsindtrængning.
- Perfekt information om D-kurve og LRAC

Kritik:
- Når først indtrængning er fundet sted, er markedssituationen ændret.
- Svært at gennemfører strategien ved flere dominerende virk.

- Antagelser er urealistiske på vækstmarkeder
- Nye entrant etablere sig ofte med ny teknologi og er derfor konkurrencedygtige

Front 47

Hvad går Predatory Pricing strategien ud på?
Er den lovlig?

Back 47

En post-entry prisstrategi, dvs. pressekonkurrenter ud af markedet når de ER kommet ind, ved at sætte salgspriserne lavere end LRAC.

Metoden koster profit på kortsigt.
Høj troværdighed kræves

Ifølge paragraf 11. er det forbundt at misbruge sin dominerende stilling.

Dvs. HVIS man har en dominerende stilling (40 % eller mere) kan man ikke sætter priserne op og ned efter ønske.

HVIS man ikke besidder dominerende stilling, er det IKKE ulovligt at bruge predatory pricing.

DOG er det under alle omstændigheder ulovligt at sætte prisen under de variable omkostninger. Skal ligge mellem ATC og ATV.

Front 48

Hvilke markedsmæssige betingelser skal være opfyldt for en succesfuld Predatory Pricing strategi?

Hvordan kan den udsatte virksomhed vælge at reagere på angrebet?

Back 48

Betingelser/fordele:
- Forventning om at markedet på længere sigt vil være profitabelt.
- Effektive adgangsbarrierer, mindsker forsøg på indtrænging.
- Hvis angriber har andre produkter, hvor de kan sikre profit mens PP står på.
- Konkurrenter må ikke have stærk koncern i ryggen, kan være risikofyldt.
- Ikke en god strategi på markedet med høj teknologisk udvikling.

Modreaktion fra udsatte virksomheder:
- Overtale forbruger om loyalitet
- Mindske sit udbud, da angriber dermed må øge sit udbud, hvilket skabet endnu større tab
- Flytte sine aktiver midlertidig over på andre markeder.

Front 49

Kan virksomheder blive frifundet for Predatory Pricing strategi?

Back 49

Ja, hvis hensigt ikke er at udrydde konkurrenter.

1) Hvis virksomheden ikke har markedsdominans

2) Defensive prisnedsættelse, dog kun til samme niveau som konkurrenterne er på.

3) Salg af restlager

4) Introtilbud, for en begrænset periode

Front 50

Forklar hvordan 'signalling commitment' strategi er en strategisk adgangsbarrierer.

Back 50

Hvis eksisterende firma vælger at investerer i overkapacitet (øge sunk costs), signalerer man til potentielle entrents, at man har kapacitet til at fører en priskrig.

Tilstrækkelig høj investering signalerer, at eksisterende firma ikke har andet valg end at kæmpe, hvis potentiel entrent vælger at indtræde.

Resultat: Potentielle konkurrencer vælger at holde sig ude af markedet, HVIS de forventer at eksisterende firma vil udnytte sin investering til at fører priskrig.

Front 51

Hvad er definitionen på en fusion?
Hvilke tre typer af fusioner findes der?

Back 51

Fusion = Når to uafhængige virksomheder sammenslutter sig til én virksomhed. Enten ved at dele andel af virksomheder mellem sig, eller opkøb.

1) Horisontal fusion
2) Vertikal fusion
3) Diversificering, konglomeration

Front 52

Hvilke motiver ligger der bag horisontal fusion, og hvilke markedsforhold øger sandsynligheden for dette?

Back 52

1) Opnå markedsmagt
- Øge markedskoncentrationen og dermed mindske konkurrencen. Tilegne sig ny teknologi, viden og kompetecer på en nem og hurtig måde.

Forhold der påvirker på fusionens effektivitet:
- Køberkoncentration, forhandlerkraft
- Adgangsbarrierer
- Efterspørgselselasticitet
- Teknoligsk udvikling
- Adgang til mere viden

2) Opnå omkostningsfordele:
- Mere effektiv ledelse
- Economic of scale
- Øget forhandlerkraft, billigere indkøb
- Eliminere ineffektiv overskudskapacitet
- Udnyttelse af synergieffekter (udnytte komplementære skills, fjerne konflikter)
- Mindske R&D omk.

3) Øvrige motiver
- Reduktion i risiko
- Leders personlige ambitioner
- Life cycle betragtning, det modne stadie

Front 53

Hvad går 'overtagelsestruslen' ud på, og i hvilke omstændigheder er dette trussel stor?

Hvad menes der med Principal-agent problemet?

Back 53

Overstagelsestruslen:
- Daglig ledelse og ejerskab ofte adskilt, og interessekonflikter kan opstå. Hvis ledelsen ikke maksimerer værdi af virksomheden, vil virksomheden opkøbes af en anden, så rette leder og ejer kommer til.

En overtagelse er sandsynlig, hvis overtagelsesomkostninger er mindre end gevinst af overtagelse.

Overtagelsesomk. indebærer bl.a.
- Planglægning af overtagelse
- Fratrædelsesgodtgørelse
- Medejere der skal købes ud
- Garantiarragementer til kunder
- Tilpasning af IT-system
- Integrationsomkostninger (kultur)

Principal-agent problem:
- Eksisterende ledelse har bedst viden og indblik i den reelle værdi af virksomheden. Ejer og opkøber har mindre komplet viden.

Front 54

Hvilke fusionskontrol bestemmelser indgår i konkurrenceloven?

Back 54

Fusionskontrol bestemmelse ifølge. § 12:
- Anmeldelsespligt for fusioner
- Hvis fusionen fører til begrænset konkurrence, kan fusionen enten forbydes eller tillades med ekstraforpligtelser/vilkår.

Ekstra forpligtelser kan eks. være:
1) strukturelle tilsagn, dvs. som ændre markedsstrukturen i håb om at virksom konkurrence sikres (eks. salg af aktiver/aktieposter/immaterialle rettigheder)

2) Adfærdsmæssige tilsagn, dvs. som ændre den fusionerede virkomheds adfærd (eks. prisregulering, pligt til samhandel med andre konkurrenter mm)

Front 55

Hvad er vertikal integration (fusion)?

Herunder forklar hvad der menes med vertikale begrænsninger (restraints)?

Back 55

Upstream: Ejerskab af produktionen af deinputs virksomheden bruger (backward integration)

Downstream: Ejerskab afproduktionsenheder, der bruger, distribuerer, sælger virksomhedens output (forwardintegration)

Vertikale begrænsninger:
- Betingelser som et let i værdikæden pålægger et andet led i kæden. Eks. bindende videresalgspriser, leveringsnægtelse mm.

Front 56

Motiver til vertikal integration - markedsmagt

Back 56

1) Undgå at mark-up samlet set formindskes (dobbeltmarginalisering)

2) Udnytte mulighed for input substitution via forward integration (inputssubstitution)

3) Opnå kontrol over vigtig input via backward integration

4) Mulighed for prisdiskrimination via forward integration med virksomheder på priselastiske markeder.
Eks. leverandør til virksomhed A og B, hvor A agere på elastisk marked med andre substitutter, mens B agerer på inelasitisk marked uden substitutter. Integrerer med A (sætte prisen ned og sikre deres køb).

Front 57

I hvilken situation vil det give mening af foretage vertikal integration for at undgå dobbelt marginaliseringsproblemet?

Back 57

1) FK både upstream og downstream:
- Ingen profit at hente ved vertikal integration
- MC1=MC2.

2) Monopol upstream, FK downstream:
- Producent tjener monopolprofit, mens detailhandler sælger til MC.
- Ingen profit at hente ved vertikal integration for producent, da de tjener profit uanset

3) FK upstream, monopol downstream:
- Samme mønster (bare omvendt).
- Ingen profit ved vertikal integration for detailhandler.

4) Monopol både up- og downstream:
- Prisen stiger, hvilket mindsker efterspurgt output. Derfor vil den samlede profit være mindre her, end hvis kun én var monopol.
- Løsning: Vertikal integration, lave interne afregningspriser så P=MC for sidste led.

Front 58

Hvad går two-part tariff pricing ud på?

Back 58

Producenten indgåreneforhandleraftale med forhandler, dvs. lover at kun den forhandler får lov atsælge deres produkt. Producent sætter prisen ned til P1 (dvs. tjener ikke nogetpå at sælge videre), MEN kræver til gengæld en afgift for at de kan få lov atvære eneforhandler på produktet.

Front 59

Hvorfor er inputssubstitution et motiv for forward integration?

Back 59

Hvis producent har to leverandører, hvoraf den ene (leverandør A) har monopolmagt, kan denne leverandør vælge at sætte prisen ned, således at producent vælger at købe input hos denne. Hermed skabes input-forvridning fordi det andet input (leverandør B) bliver relativt dyrere.

Front 60

Hvad siger konkurrenceloven om vertikale fusioner?

Back 60

Konkurrencemyndighedernemener ikke at vertikale fusioner har konkurrencesvækkende virkninger påmarkedet. Og især ikke hvis de to virksomheder ejer under 30 % af markedet.

DOG ved opkøb af en leverandør, kan producentenskærpe konkurrenternes mulighed for at anskaffe sig de nødvendige inputs, og på den måde presse prisenop på sit produkt. Skader forbrugerne + konkurrenterne.

Front 61

Hvilke omkostningsbesparende motiver er der til vertikal integration?

Back 61

1) Besparelse af transaktionsomk.
- Overvågning af marked, forhandlingsomk., søgeomk., retssager mm. --> Hvis markedet fungere dårligt er disse omk. høje.
a. Incentives: undgår dirkete omk. ved at bruge markedet.
b. internt kontrol er stærkere end ekstern.
c. strukturelle fordele (bedre kommunikation)

2) Usikkerhed mindskes
- Fjerner usikkerhed om forsyning
- Kvalitet
- 'Bounded rationality', begrænset kapacitet til at overskue marked og usikkerhed

3) Asset specificity
- Grundet gensidig afhængighed vil et brud på samhandel betyde tab af værdi af aktiv.
AS angiver i hvor høj grad værdi mindsket ved brud.
a. Investering i produktionsanlæg der afhænger af hinanden.
b. Investering i aktiv der kun kan bruges, hvis kunde/leverandør forhold opretholdes
c. Investering i Human Kapital (viden) der kun kan bruges ift. specifik kunde
d. Investering i stort anlæg for at opnå omkostningsfordele.

4) Kompleksitet - Hvis to virksomheder forhandler under komplekse juridiske forhold. - Løse 'Moral Hazard problem', dvs. hvis leverandør ikke har et incitament til at arbejde for kundens interesse.

Front 62

Hvad er bindende videresalgspriser?
Hvilke juridiske og økonomiske argumenter er der for/imod BV?

Back 62

Definition: Når eksempelvis en producent sætter krav til prisen, som detailhandleren minimum må sælge varenvidere til. .

Juridisk arg. mod:
- Ved overdragelse af ejerskab, ophører ret til at bestemme over produktet

Økonomisk arg. mod:
- BV svækker konkurrencen.

Juridisk arg. for:
- Ejer har ret til at stille krav til køber. Eks. banklån eller køb af andelsbolig.

Økonomisk arg. for:
- BV sikre optimal markedsligevægt

Front 63

Hvilke motiver er der til at lave bindende videresalgspriser?

Back 63

1) Forhandlers motiver:
- Mindre intra-brand konkurrence.
- Lettere at kontrollere forhandlerkarteller, hvis alle sælger til samme priser

2) Producent motiver:
- Ved forsøg på at opbygge brand, ønskes høj pris på produkt, da det signalerer kvalitet
- Mindre intra-brand konkurrence hos forhandler = mindre pres for producent
- Mindsker usikkerhed mht. snyd indenfor kartel

3) Service-hypotesen:
- Hvis nytten af produkt afhænger af 'pre-sales' service, er det nødvendigt at aftale høj pris på produkt, så forhandler kan få dækket de ekstra omkostning ift. ekstra service.

- Situation 1: D-kurven vil forskydes udad, da nye kunder vil efterspørge varen, hvis service følger med (typisk elektronik). Da prisen sættes op, er profit og CP uændret.
- Situation 2: D-kurven forskydes ud OG bliver mere elastisk. Profit og CP øges.

- Free riding problem: Nogle forhandlere vejleder ikke kunderne. Løses igennem leveringsnægtelse.

Front 64

Er bindende videresalgspriser i strid mod konkurrenceloven?

Back 64

§6:Det er forbudt for virksomheder m.v. at indgå aftaler, der direkte ellerindirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen.

ALTSÅ traditionelt set er bindende videresalgspriser i strid mod loven.
(Kan dog accepteres ved intro af nyt produkt)

Gruppefritagelsesbestemmelse:
- Forbuddet ifølge §6 ophøres HVIS bindende videresalgspriser bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen, sikre forbrugerne en rimelig andel, ikke udelukker konkurrencen for andre.

Front 65

Hvad går efficiensforsvaret ud på?

Back 65

= gruppefritagelsebestemmelse

§ 8. Forbuddet i § 6 finder ikkeanvendelse, hvis en aftale mellem virksomheder..

1) bidrager til at styrkeeffektiviteten i produktionen eller distributionen af varereller tjenesteydelser eller fremmer dentekniske eller økonomiske udvikling,

2) sikrer forbrugerne en rimeligandel af fordelene herved,

3) ikke pålægger virksomhedernebegrænsninger, som er unødvendige for at nå disse mål

4) ikke giver virksomhedernemulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser.

Front 66

Hvad er bundling, og hvilke forskellige typer af bundling findes der?

Back 66

’’Bundlinger når produkter, varer eller tjenester kun kan købes sammen, uanset om det ernaturligt eller sædvanligt at handle dem hver for sig’’
- Produkterne art afgør naturligheden
- Handelssædvaner afgør sædvandligheden

1) Salgs- vs. købsbundling:
- Salg: Når sælgende virk. bundler produkter
- Køb: Når køber kun vil aftage samlet pakke

2) Direkte vs. indirekte bundling:

- Direkte: Køb af produkt X betinger køb af produkt Y.
- Indirekte: Når bundling giver høj rabat, så man vælger at købe samlet pakke

3) Tying vs. variationsbundling:
- Tying: Assymetrisk variation af direkte bundling, dvs. køb af produkt X betinger køb af produkt Y, men ikke omvendt.
- Variation: Indirekte bundling, men hvor køberen får forskellige variationer af samme produkt i pakken.

Front 67

Hvilke motiver ligger bag brug af tying?

Back 67

1) Ved regulering af priser på ét produkt, kan firma placere profit på det andet.

2) Beskyttelse af goodwill

3) Economic of distribution (billigere levering)

4) Øge salg af bindende produkt via prisdiskrimination:
- Sætte lav pris på bindende produkt, og tjene profit på bundet. Dermed øges salget.

5) Øge markedsmagt på bundne produkt
- Sunk cost øges hos konkurrenter

Front 68

Er bundling og tying i strid mod konkurrenceloven?

Back 68

Ifølge §11 og§6 er det forbudt både for dominerende og ikke-dominerende virksomheder, at foretage bundling.

Gruppefritagelsesregler:
- For visse vertikale aftaler fritages virksomhederne for forbud, så længe deres markedsandel er mindre end 30 % og har en omsætning mindre end 50 mio euro.

ALTSÅ vertikale aftaler mellem ikke-dominerende virksomheder lever op til efficiensforsvaret.

Front 69

Hvad er leveringsnægtelse, og hvilke motiver følger?

Back 69

Når ’Upstream’firma nægter at levere vigtige varer til (visse) firmaer ’downstream’.

Motiver:
- Øge markedsmagt på downstream marked, ved at signalere kvalitet via få forhandlere.

- Mindre intrabrand og interbrand konkurrence for produkt (sikre høj pris).

- Øge cost for konkurrenter på downstream marked, ved at nægte dem adgang til eks. råmateriale der vanskeligt kan erstattes.

Front 70

Hvordan kan leveringsnægtelse være indirekte?

Nævn tre nødvendige betingelser for at leveringsnægtelse har effektiv virkning:

Back 70

Indirekte LWG:
- Tage højere priser for produkt for visse forhandlere (prisdiskrimination)

- Indarbejde bevidst manglende kapabilitet i produkt, så kun nogle forhandlere finder nytte i produktet.

Nødvendige betingelser:
1) Markedsmagt upstream (monopolmagt)
2) LWG skal have en vis varrighed for at effekten på konkurrencen virker.
3) Adgangsbarrierer på upstream marked, så forhandlere ikke selv kan producere produkt ved leveringsnægtelse.

Front 71

Hvad er konkurrencelovens vs. Chicago Skolen syn på leveringsnægtelse?

Back 71

Chicago Skolen:
- Producent har monopolmagt, og derfor SKAL producent producere Q til prisen P for at opnå monopolprofit. Vælger producent at mindske Q via LWG, vil producent tjene mindre profit. Altså er det ikke et konkurrenceproblem.
- I nogle situationer vil LWG fører til en laver MC for producent. Dette vil betyde at Q øges og prisen falder = CS øges.

Konkurrenceloven:
- Efter §6er det som udgangspunk forbudt at udføre leveringsnægtelse.
MEN efter §8 om gruppefritagelse, må små virksomheder med ikke-dominerende stilling gerne nægte at levere.
DOG må man ikke samtidig sætte krav til videresalgspriser.

Front 72

Hvad er diversifikation? Motiver?

Back 72

Definition:
- Diversificeringer en strategi, hvor en virksomhed udvider til flere forskellige produkter eller markeder.

Relateret:
- Nye produkter på relateret marked, eller nye markedet med relateret produkter.

Urelateret:
- Nye produkter på nye markeder, dvs. ingen forbindelse til firmaets eksisterende aktiviteter.

Motiver:
- Krydssubsidierer produkter
- Finansiering af predation strategi
- Står stærkere på modkøbsmarkeder
- Udnytte economic of scale/scope
- Risikospredning
- Hvis overskydende ressourcer ikke kan sælges til andre (høje transaktionsomk, videregivelse af viden, vanskeligt at overføre).
- Opnå multimarkeds kontakt (øge ssh. for karteldannelse).

Front 73

Hvilke motiver er der for at en virksomhed vælger IKKE at diversificere? Motiver for fokus-strategi.

Back 73

Svært at have overblik for øverste leder ved diversifikation

Ineffektiv ledelses - ufleksible divisionsledere

Ineffektiv intern allokering af kapital

Urelateret diversifikation er ofte ikke profitabelt

Front 74

Hvilke motiver er der til at investere i reklame?

Nævn de to forskellige hensigter med reklame:

Back 74

Motiver:
1) Lancerer/promoverer nyt produkt

2) Give forbrugerne information om pris/kvalitet
- Vigtigt ved hyppig skift i teknolig
- Vigtigt hvis markedet både rummer kvalitets- og lavpris produkter.

3) Øge/bevare markedsmagt
- Skabe brand
- Skabe adgangsbarrierer (sunk costs)

4) Fortrække af non-price konkurrence

To hensigter:
1) Informativ reklame
2) Overbevisende reklame (ændre forbrugerne perspektiv og præference til produkt)

Front 75

Hvad er det optimale reklameniveau for hhv. fuldkommen konkurrence og Oligopoli?

Back 75

FK:
- reklameningen effekt, jf. FK-modellens forudsætninger. Her har alle deltagere (bådeudbydere og efterspørgere) perfekt information om markedet, og dermed erreklame ikke en nødvendighed.
- Ingen ekstra pay-off af reklame.

Oligopoli:
- Ønske om at undgå priskrig, og derfor er non-price konkurrence at foretrække, herunder reklame. Reklame vil både øge markedsefterspørgsel og stjæle kunder fra konkurrenter.

Front 76

Er det attraktivt at investere i reklame for monopolister?

Hvad er det optimale reklameniveau for monopolister?

Back 76

Incitamentet for investering i reklame er ikke stor hos monopolister, da de ikke møder direkte konkurrence. Dog kan reklame øge markedets totale efterspørgsel og øge adgangsbarrierer.

Optima niveau: Når marginalindtægt for sidste reklameenhed er lig marginalomkostning.

Front 77

Hvad siger Dortman and Steiner om optimal reklameniveau?

Back 77

a/PQ = reklameintensitet, dvs. andel af omsætning der bruges på reklame

AED = afsætningselasticitet, dvs. ændring i D når reklameudgift ændres.

PED = Efterspørgselselasticitet, dvs. ændring i D når prisen ændres

Konklusion:
1) Ved høj AED er det en god ide at reklamerer, men ved høj PED er det en dårlig ide at reklamerer.
2) Hvis mark-up er høj er det en god ide at investere i reklame

Front 78

Hvordan virker reklame som adgangsbarrierer?

Back 78

1) Øger entrants cost
- Sunk cost for potentielle entrants.

2) Opbygger brand
- Forbrugerloyalitet og smag påvirkes

3) Economic of scale
- Effekt at mange reklamerunder øger sunk cost for potentielle konkurrenter. Eksisterende firma har positiv salg selv ved reklame på 0. Øger risiko for ny virksomhed.

Front 79

Hvordan kommer informativ reklame forbrugerne til gode?

Back 79

MB1 = gevinsten ved givet tidsforbrug for søgning UDEN reklame.

MB2 = MED reklame kan man opnå samme gevinst med et mindre tidsforbrug på søgning.

altså reducerer reklame forbrugerne søgeomkostninger.

Front 80

Hvilke to typer af produktdifferentiering findes der?

Back 80

Horisontal differentiering:
- Produkterne har/opfattes til at have samme kvalitet. Derfor, hvis priserne er ens, vil forbrugerne fordele sig jævnt ud over produkterne ift. individuel smag.

Vertikal differentiering:
- Produkter er/opfattes som værende af forskellig kvalitet. Derfor, hvis priserne er ens, vil forbrugerne vælge det brand med højest kvalitet.