Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
95 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Passiv immunisering ved injektion af monoklonale antistoffer rettet mod tumor-specifikke eller
|
1. MAb rettet mod tumor celle-bundne antigener: antistof bundet til tumorceller kan mediere |
|
|
Et andet princip, der anvendes i forsøgsbehandling ved eksempelvis malignt melanom |
De fleste tumorceller udtrykker hverken co-stimulatoriske molekyler (eks B7.1 (CD80) og |
|
|
23 Angiv hvilken type immunrespons man primært tilsigter at initiere eller styrke ved |
Aktivering af CD8+ tumor specifikke cytotoxiske T lymfocytter. |
|
|
Tumorceller udvikler ofte forskellige mekanismer, hvorved de kan undgå angreb fra immunsystemet.
24 Beskriv 2 sådanne mekanismer. |
Tab eller nedregulering af tumor antigener. Specielt i hurtigt-voksende tumorer opstår ofte
Produktion af immunsupprimerende proteiner. Her kan nævnes TGF som kan hæmme aktivering af tumor reaktive T lymfocytter og fremme differentiering af Treg celler |
|
|
Ved vaccination med rekombinant protein optages dette af fagocyterende leukocytter.
25 Nævn 3 typer af fagocyterende leukocytter og begrund kort for hver celletype, hvorvidt denne |
Blandt leukocytterne udgør neutrofile granulocytter, monocyt/makrofag linien og dendritiske |
|
|
I fagocyterende cellers optag af såvel mikroorganismer som visse vaccinekomponenter spiller
26 Beskriv hvorledes komplementsystemet bidrager til fagocyterende cellers optag af antigen. |
Komplementsystemet er en vigtig kilde til opsoniner, der bidrager til fagocyterende cellers |
|
|
Man vælger at behandle med penicillin, men patienten udvikler en allergisk reaktion med nældefeber, astma-reaktion og blodtryksfald. Under samme indlæggelse har han også fået meget anden medicin, så man er usikker på om han har penicillin-allergi. Man laver en bestemmelse af de antistoffer, der er årsagen til den allergiske reaktion.
c. Beskriv kort princippet for en ELISA, der kan måle relevante antistoffer mod penicillin. Suppler gerne svaret med en tegning |
1c. På en ELISA plade bindes penicillin. Man tilsætter en blokering mod yderligere/uspecifik binding (f.eks. albumin). Man tilsætter serum/plasma fra patienten. Der vaskes for at fjerne ikke bundne proteiner, inklusive antistoffer der ikke reagerer med penicillin. Man tilsætter et antistof mod humant IgE, som har koblet til et enzym, så det kan danne en farve ved tilsætning af et passende substrat. Der vaskes for at fjerne ikke bundne antistoffer. Ved sammenligning med en standardkurve vil mængden af farve vise hvor meget IgE der er mod penicillin.
Der skal inkluderes en kontrol uden IgE antistoffer. Denne kontrol skal ikke give nogen farve. |
|
|
Man vælger at behandle med penicillin, men patienten udvikler en allergisk reaktion med nældefeber, astma-reaktion og blodtryksfald. Under samme indlæggelse har han også fået meget anden medicin, så man er usikker på om han har penicillin-allergi. Man laver en bestemmelse af de antistoffer, der er årsagen til den allergiske reaktion.
d. Redegør kort for patogenesen i den hypersensitivitetsreaktion som behandling med penicillin udløser hos en patient, der har en allergi over for dette antibiotikum. |
1d. Patienter, der er allergiske over for penicillin, har udviklet IgE antistoffer mod penicillin. Disse IgE antistoffer sidder bundet til mastceller, via mastcellens Fc-receptor. Når penicillin binder sig til disse degranuleres mastcellen. Herved frigiver den histamin. Histamin resulterer i: Kardilatation og dermed blodtryksfald Konstriktion af bronchierne og dermed astmasymptomer Vasodilatation i huden med ændret endothelpermabilitet så der opstår ødem og rødme. (Da nerverne også har histamin receptorer opstår kløen. Dette svar kræves ikke da |
|
|
3. En 60-årig kvinde har den sjældne autoimmune lungesygdom Wegeners granulomatose. Man ved, at symptomerne især opstår på grund af øget dannelse af TNF (TNF-α).
a. Angiv væsentlige funktioner af TNF under inflammationsprocessen. |
3a. |
|
|
Sygdommen Wegeners granulomatose skyldes en type IV reaktion forårsaget af Thjælperceller (CD4 positive T-celler ).
b. Beskriv kort (evt. ved hjælp af en tegning) tre molekylære interaktioner der skal til for, at en CD4 T-celle bliver optimalt aktiveret af et antigen. |
Opgave 3b |
|
|
4. Vacciner kan indeholde inaktiverede eller levende svækkede bakterier eller virus.
|
Ikke-levende: Fordele: Lette at håndtere. Ikke brug for køling etc. og har lang holdbarhedstid.
Ulemper: Ikke så effektive som de levende. Det er svært at opnå fuld immunisering med en enkelt vaccination. Man får ikke nødvendigvis antistofferne de rigtige steder. Vaccinationen sker et sted, mens AS er nødvendige et andet. Giver kun respons igennem MHC II til Th celler. Tc bliver ikke aktiveret.
Levende: Fordele: Ligner en rigtig infektion så godt som fuldstændigt. Virus kan replikere osv.. Dette giver langt bedre beskyttelse. Finder vej til den korrekte lokation i kroppen. Antigenerne vil findes i MHC I, som de gør under en rigtig funktion. Dette betyder, at Tc-cellerne vil blive aktiveret ordentligt. Dødt materiale vil kun findes ekstracellulært eller i MHC II på en APC.
Ulemper: Kan potentielt mutere og blive virulent igen. Skal opbevares under meget stringente forhold, for ikke at dø. Hvis den dør, giver den kun beskyttelse i ringe grad. Selvom virus er svækket, så kan det potentielt være skadeligt for immunsvækkede mennesker og gravide. |
|
|
4. Vacciner kan indeholde inaktiverede eller levende svækkede bakterier eller virus. |
Patogenese: Smitter gennem fæcal-oral-rute. Virus inficerer og replicerer i tonsiller og mucosal epithel i pharynx og senere i M-celler og lymfocytter i Peyers Patches, samt i enterocytter.
Herefter sker primære viremia til receptorbærende target-cells. Disse er spleen, reticuloendotheliale system, lymfeknuder og leveren. Her repliceres yderligere.
Sekundær viremia + symptomer opstår som følge af cytolyse af inficerede celler.
Til muskler som via nerver kan sprede polio til CNS. Kan give encephalititis og/eller paralyse af muskler. Til meninges og give meningitis.
Vaccination. Man giver ikke-levende poliovirus til børn over fire omgange. Ved mdr. 3, 5, 12 og 5 år.. Dermed boostes immuniteten, da vaccination med ikke-levende virus er knapt så virksomme.
|
|
|
5. En effektiv vaccine kræver udvikling af immunologisk hukommelse.
|
Immunologisk hukommelse betyder, at immunsystemet er "forberedt" på bekæmpelse af en given sygdom ved en reexponering. Det er medieret af B- og T-memory cells. |
|
|
5. En effektiv vaccine kræver udvikling af immunologisk hukommelse.
b. Redegør for det cellulære grundlag for dette fænomen. |
Når T- og B-celler (monoklonalt) har prolifereret i forbindelse med et adaptivt immunrespons, så vil der være en del af cellerne, som differentierer sig til memory celler. Disse "besidder" informationen om hvilket forsvar der er igangsat ved responset. Disse celler bevares i forhøjet antal i kroppen og kan ved reeksponering for antigenet udvikle et immunrespons hurtigere og mere effektivt end ved første eksponering. |
|
|
7. Immunisering fremkaldt af celler.
a. Beskriv de immunologiske og kliniske forhold ved hæmolytisk sygdom hos |
RhD findes som et locus på kromosom 1, korte ben. Den del af befolkningen har deletion af dette locus, og kroppen vil derfor ikke genkende det, hvis det er deleteret. Hvis en moder er RhD- og et barn er RhD+, så kan erytroblastosis foetalis opstå. Det sker at blod fra barnet siver ind i moderens blodbane enten under graviditet (sjældnere) eller under fødslen (hyppigere). Dermed kan moderen danne antistoffer mod RhD-antigenet (anti RhD). Hvis moderes igen bliver gravid med et barn, som er RhD+, så vil moderens IgG, Anti RhD, trænge over placenta og reagerer mod erythrocytterne og give anemi. |
|
|
7. Immunisering fremkaldt af celler. b. Hvorledes kan erytroblastosis foetalis forebygges? |
Erytroblastosis foetalis kan undgås med såkaldt RhD-profylakse. Det består i, at en RhD- moder inden for 48 timer af fødslen af et RhD+ barn får indgivet Anti-D IgG (fra oprenset plasma fra RhD-immuniserede donorere. Dette vil reagerer mod erytrocytter med RhD+). Virkningsmekanismen er stadig kontroversiel. |
|
|
7. Immunisering fremkaldt af celler. c. Nævn tre situationer, der kan føre til, at en kvinde danner antistoffer mod |
Ved organtransplantation med ikke fuldstændigt matchende HLA på organet.
Ved blodtransfusion, hvor hvide blodlegemer ikke er fjernet.
Ved fejl i moderens tolerance overfor et fosters HLA-type. |
|
|
7. Immunisering fremkaldt af celler.
d. Angiv to komplikationer forårsaget af anti-HLA antistoffer og angiv hvorledes |
Et organ bliver afstødt ved transplantation, hvis ikke der er tilstrækkeligt match. Man kan give immundæmpende medicin for at immunsystemet ikke angriber organet.
Kan give systemisk immunrespons mod blod, ved blodtransfusion. Det er derfor vigtigt, at blodet er renset op inden det indgives.
Moderen kan lave antistoffer mod barnet, som kan lede til abort. |
|
|
1. Redegør for mastcellers genkendelse af allergen
|
Mastcellen ligger i perifere væv ekstravaskulært. De har Fc episilon receptor på sin celleoverflade. Denne binder på en højaffin måde til Fc-delen af IgE. Når IgE sidder i receptoren og krydsbinder antigenet, så sendes der signal til mastcellen om degranulering. Dette sker lynhurtigt. Dette hedder akutfasen.
IgE stammer fra sensibiliseringsfasen. Her genkender en Th0 celle sit antigen på MHC II på DC'er. Dette aktiverer Th0 til at blive Th2. Th2-cellen kan så aktiverer en antigenspecifik B-celle, som genkender antigenet igennem BCR, som binder til Th2-cellens MHC-II. Hvis B-cellen selv haft krydsbundet antigenet med sin BCR, internaliseret det og fremvist det i MHC-II, så fører dette til, at B-cellen differentierer sig til en plasmacelle. Der sker klasseskift fra IgG til IgE. Plasmacellen secernerer IgG mod antigenet, som så kan sætte sig i Mastcellens Fc-receptor. |
|
|
2. En række molekyler er involveret i neutrofile granulocytters vandring fra blodbanen ud i et inflammeret væv. Nævn 3 forskellige typer af sådanne molekyler og |
Anafylatoksiner/Kemokiner: IL-8, C3a, C5a. Neutrofiler "lugter" sig frem mod højere koncentrationer. Kemotaksi. IL-8 virker også kan adhaesionsmolekyle på endothelet.
Integriner: LFA-1 binder på leukocytten binder til ICAM-1 og bidrager derved med diapedese.
Selektiner: E-selektin. Bremser leukocytter ved at binde til Lewis-antigen.
Proinflammatoriske stoffer: IL-1beta, TNF-afla. Øger udtrykket af IL-8, ICAM-1, E-selektin på endothel. |
|
|
3. Beskriv en ELISA (enzyme linked immunosorbent assay) til måling af et antistofrespons mod et givet antigen |
Ved direkte ELISA har man coatet brønde med et antigenet, som man ønsker at undersøge for. Herefter tilsætter man serum med antistoffer mod bundne antigen. Overskydende væske fjernes, og der tilføres en væske med antistoffer mod de til antigen bundne antistoffer. Disse har et enzym bundet. Overskydende væske fjernes. Så tilsættes substratet for det bundne antistof, som efter enzymatisk kløvning udsender farve. Man kan herefter måle absorbansen i et spektrofotometer og sammenligne med absorbansen for kendte koncentrationer. Med direkte ELISA kan man undersøge om der er antistoffer mod et specifikt antigen i en given væske - og naturligvis også hvor meget antistof.
Ved sandwich ELISA/indirekte ELISA, er det antistofferne der er bundet til brønden. Således tilsættes antistoffer mod antigenet, og derefter substrat. På denne måde kan man undersøge en væske for et antigen. |
|
|
4. Angiv 3 biologiske effektormekanismer, som medieres af et antistofs specifikke
binding til antigen. |
1. Opsonisering til fagocytose
2. Neutralisering 3. Komplementaktivering - klassiske pathway 4. Antistofafhængig celle drab. Faciliteter binding for Tc celler. |
|
|
5. Angiv de væsentligste molekyler, der indgår i interaktionen mellem en antigenpræ- |
På T-cellen - På APC TCR - MHCII CD-4 - MHCII CD-3 CD-28 - CD80/86 CD-40L - CD-40 LFA1 - ICAM1
|
|
|
1. Beskriv karakteristika for de regulære og de irregulære erytrocytantistoffer med
|
Regulære blodtypeantistoffer: Ethvert menneske har (med mindre svært immunsvækket) i et-årsalderen dannet antistoffer mod de A- og/eller B-antigener, som de IKKE selv har. De er IgM, agglutinerende (komplette), komplementaktiverende og kan ved binding til antigen udlæse anafylaktisk shock og hæmolyse. Dette kan ske hvis de kommer i forbindelse med blod, som ikke er foreneligt med vedkommendes AB0-blodtype. Ses ved primært immunrespons.
Irregulære antistoffer: Dannes mod RhD+, hvis man bliver eksponeret for dette antigen og man selv er RhD-. De laves ikke naturligt ved fødslen. De er lavet af plasmaceller og er af typen IgG. De er ikke-agglutinerende (In-komplette). Da de er IgG medierer de fagocytose af erytocytterne. Irregulære antistoffer er i spil med erytroblastosis foetalis. Ses ved sekundært immunrespons. |
|
|
2. Beskriv den akutte og den forsinkede hæmolytiske transfusionskomplikation Hvilken nr. har reaktionen (type)? |
Der er tale om en type II reaktion. Akut: Kan give anaphylaktisk shock. For |
|
|
1. Beskriv den immunologiske mekanisme bag sensibilisering for og udløsning af en |
Sensibiliseringsfasen: Et allergen indåndes og vandre over epithelet, hvor det vil møde DC'ere. Disse vil fagocytere allergenet og fremvise det på MHCII på samme vis, som ved virus og bakterieinfektioner. Hvis en Th0 celler via sin TCR genkender allergenet i MHCII, så vil Th0-cellen ved hjælp af cytokinsignaler (IL-4, IL-13) differentierer sig til en Th2 celle. Hvis Th2-cellen herefter møder en B-celle, som har det samme allergen præsenteret på MHCII, så vil Th2 cellen via cytokinsignaler (IL-5) inducerer proliferation og differentiering af B-cellen til en plasmacelle. Der vil også ske klasse skift fra IgM til IgE. IgE vil blive secerneret og bundet til den højaffine receptor Fc-episilon-R1 på mastceller og på basofile granulocytter, som er klar til at udløse respons ved krydsbinding af allergenet til IgE-receptor-komplekset.
Udløsningsfasen: Når et allergen bliver krydsbundet til mindst to IgE-receptor-komplekser, så sker der øjebliklig degranulering. I vesiklerne findes bla.: histamin, serotonin, heparin, proteaser, TNF-alfa.
side 279-280 |
|
|
2. Beskriv en in vivo klinisk test for type I allergi. |
Priktest. Her påføres allergener på huden. Hvis der sker en positiv reaktion, så vil der udvikles ødem og erytem (rødt udslæt).
s. 283 |
|
|
3. Beskriv princippet i en laboratoriemetode til bestemmelse af allergen-specifikt IgE |
Til formålet kan benyttes ELISA:
Ved direkte ELISA har man coatet brønde med allergenet, som man ønsker at undersøge IgE-specifikke for. Herefter tilsætter man serum med antistoffer mod bundne allergen. Overskydende væske fjernes, og der tilføres en væske med antistoffer mod de til antigen bundne antistoffer. Disse har et enzym bundet til Fc-delen. Overskydende væske fjernes. Så tilsættes substratet for det antistofbundne enzym, som efter enzymatisk kløvning udsender farve. Man kan herefter måle absorbansen i et spektrofotometer og sammenligne med absorbansen for kendte koncentrationer. Med direkte ELISA kan man undersøge om der er antistoffer mod et specifikt antigen i en given væske - og naturligvis også hvor meget antistof.
Mændgen af farve i prøven kommer dermed til at afspejle mængden af IgE i prøven. kap 20. |
|
|
4. Ved hvilke typer infektioner anses et IgE-medieret immunrespons for vigtigt? |
IgE er forhøjet ved visse parasitære infektioner - særligt med ormeinfektioner. Ved degranulering frigives histamin og serotonin m.fl., som får glat muskulatur til at trække sig sammen og udstøde de store parasitter.
side 120-121 |
|
|
1. Beskriv udførelse af identitetskontrol ved opsætning af en blodkomponent til en
|
Før transfusion Før hver enkelt transfusion registreres patientens temperatur, blodtryk og puls i enten patientjournal eller på transfusionsjournal. Erytrocytsuspension inspiceres for hæmolyse (blodet vil være gennemskinnelig i farven, ligesom saftevand). Hæmolyseret blod må ikke transfunderes, men skal returneres til blodudleveringssted.
Konferering af patientidentitet og blodkomponent Hele proceduren SKAL foregå ved patienten. Sygeplejerske (jordemoder eller læge) og kontrollant sikrer overensstemmelse mellem:
• Patient • Transfusionsjournal • Blodkomponent Identifikation af patient: Sygeplejerske (jordemoder eller læge) beder patienten om at sige sit navn og cpr-nummer.
Sygeplejerske og kontrollant kontrollerer navn og cpr-nummer med oplysningerne på transfusionsjournal. Er patienten ude af stand til at svare, læses oplysningerne fra ID-armbånd på skift af både sygeplejerske og kontrollant. Navn og cpr-nummer kontrolleres med oplysningerne på transfusionsjournal. Første konferering af blodkomponent:
Kontrollant læser blodkomponentens blodtype og tappenummer. Sygeplejerske kontrollerer at dette stemmer overens med patientblodtype og tappenummer fra transfusionsjournal. Kun de cifre af tappenummeret som står med fremhævet skrift skal læses og kontrolleres. Ved uoverensstemmelse mellem blodtyperne skal det fremgå af transfusionsjournal, at kombinationen er tilladt.
Anden konferering af blodkomponent:
Sygeplejerske læser blodkomponentens blodtype og tappenummer. Kontrollant kontrollerer, at dette stemmer overens med patientblodtype og tappenummer fra transfusionsjournal.
Herefter kontrollerer sygeplejerske, at blodkomponentens udløbsdato ikke er overskredet. Blodkomponenten har en holdbarhed på 4 timer efter udløbstidspunkt.
Opsætning af blodkomponent Er der fundet overensstemmelse på alle punkter, monteres blodkomponent med transfusionssæt, hvorefter transfusionen kan begynde.
Proceduren skal være gennemført uden afbrydelser fra identifikation af patient til montering af blodkomponent er afsluttet.
Registrering Sygeplejerske og kontrollant skriver under på, at der er sikret overensstemmelse mellem patient og transfusionsjournal samt mellem blodkomponent og transfusionsjournal. Sygeplejersken skriver brugernavn eller underskrift nederst på transfusionsjournal over linjen "Underskrift (ansv. for transfusion)". Samtidig noteres dato og tidspunkt for start af transfusionen. Kontrollant skriver brugernavn eller underskrift over linjen "Underskrift (kontrollant)".
Etikette med tappenummer fra blodkomponent afrives og klæbes i patientens transfusionsskema. Der noteres dato, start tidspunkt og sygeplejerskens brugernavn.
Ved endt transfusion noteres slut tidspunkt på transfusionsjournal.
|
|
|
2. Der kan i visse situationer udleveres erytrocytter (Erytrocytsuspension-SAGM) af
|
En person danner har altid antistoffer mod A- og/eller B-antigenet såfremt vedkommende ikke har disse selv i sin blodtype. Derfor kan der gives blod, som har enten samme A- og B-status som modtager eller uden antigenerne. Omvendt udvikles der immunrespons, hvis der gives blod med A/B antigener i, som modtageres ikke. Fx kan en A+ person modtage 0 og A+-blod, men ikke noget, som indeholder B. En 0-person kan ikke modtage blod der er andet end 0.
RhD+ person kan modtage både RhD+ og - blod. En RhD- person kan kun modtage RhD--blod. |
|
|
3. Hvilket blodtypesystem er det vigtigste at tage hensyn til for at undgå akut |
Det er AB0-systemet. Det skyldes, at der mod AB-antigenerne dannes regulære blodtypeantistoffer mens der mod RhD dannes irregulære:
Regulære blodtypeantistoffer: Ethvert menneske har (med mindre svært immunsvækket) i et-årsalderen dannet antistoffer mod de A- og/eller B-antigener, som de IKKE selv har. De er IgM, agglutinerende (komplette), komplementaktiverende og kan ved binding til antigen udlæse anafylaktisk shock og hæmolyse. Dette kan ske hvis de kommer i forbindelse med blod, som ikke er foreneligt med vedkommendes AB0-blodtype. Ses ved primært immunrespons.
Irregulære antistoffer: Dannes mod RhD+, hvis man bliver eksponeret for dette antigen og man selv er RhD-. De laves ikke naturligt ved fødslen. De er lavet af plasmaceller og er af typen IgG. De er ikke-agglutinerende (In-komplette). Da de er IgG medierer de fagocytose af erytocytterne. Irregulære antistoffer er i spil med erytroblastosis foetalis. Ses ved sekundært immunrespons.
|
|
|
1. Nævn forekomsten og fordelingen af immunglobulinklasser i henholdsvis blodet |
I blodet findes primært IgM (80%), Serum IgA (42%), IgG (45%), IgD (75%), IgE (50%). (henviser til procentvise intravaskulære fordeling som i tabel 6.2, side 119)
Der findes sekretorisk IgA på slimhinder. |
|
|
2. Beskriv kort, hvorledes det dominerende immunglobulin på slimhinden når frem til |
IgA dannes af plasmaceller, som ligger under overfladeepithelceller. IgA er dimert. Det binder til Poly-IgR. Dette bevirker, at cellen danner en vacuole med receptor-IgA-komplekset. Vacuolen trancyteres til den luminale membran, hvor Sekretorisk IgA secerneres. Sekretorisk IgA har et såkaldt sekretorisk komponent, som beskytter mod proteolytisk nedbrydning. Dette komponent er et spaltningsprodukt fra poly-IgR. |
|
|
3. Nævn tre humorale faktorer fra det innate (medfødte) immunforsvar, der er |
TNF-alpha aktiverer endpthel til at udtrykke adhaesionsproteiner og øger permabiliteten. Fremkalder feber
IL-1 beta- samme som TNF-alfa
IL-6 fremkalder feber. Signalerer til leveren om at udskille akutfaseproteiner.
IL-8 kemotaktisk virkning og adhaesionsprotein på endothel.
IL-18 Fremmer produktione af IFN-gamma fra NK og T-celler. Fremmer Th1-svar.
De bliver alle secerneret af den aktiverede makrofag. |
|
|
4. Nævn to receptorer, der kan formidle fagocytose. |
C3b-receptor - Complement-receptorer
Fc-Receptor. (specielt IgG - gamma-receptoren)
TLR |
|
|
5. Beskriv kort, hvorledes dele af et antigen bliver præsenteret af MHC klasse II |
APC'er, antigenpræsenterende celler, fagocyterer og pinocyterer fra sine omgivelser. Nedbrydelsen af fagosomer sker ved, at et endosome med lysosymer smelter sammen med fagosomet og laver det til et fagolysosome. Det nedbrudte polypeptider/oligopeptider fra lysosymer bringer til vesikler fra golgi-apparatet, som indeholder MHCII. Her sætter peptiderne sig fast i MHCII-kløften. Vesiklen med de nye MHCII med fremvist materiale transporteres til plasmalemme, hvor den smelter sammen med membranen således, at MHCII fremstilles på overfladen.
Under hele processen er MHCII beskyttet mod at binde endogene peptider i kraft af dens invariante kæde. Den invariante kæde spaltes fra i det sure miljø i lysosomet og efterlader CLIP i MHC-kløften. Det findes et bestemt MHCII-molekyle kaldet HLA-DM, som udskifter CLIP med peptidet. Peptiden kan være mellem 13-40 aminosyrer langt. |
|
|
6. Hvilke komponenter på B cellen gør denne til en god (“professionel”) antigenpræsenterende celle? |
B-cellen har BCR, som genkender humorale antigener. Hvis BCR genkender et antigen, så internaliseres ligand-BCR. Dette nedbrydes og slås sammen med MHCII, som så kan udtrykkes på overfladen af cellen. Hvis internaliseringen sker, så opreguleres CD80/86 også, hvilket vil fremme muligheden for aktivering af Th-celler.
BCR har højere affinitet for antigener end DC'ere har. Det betyder, at de lettere aktiverer relevante Th-celler. B-cellerne kan opnå højere koncentration af MHCII på sin overflade end DC kan, da DC fagocyterer meget mere uspecifikt. |
|
|
1. Redegør for hvilke blodtypeserologiske undersøgelser, der skal være udført forud |
Man udfører en BAS/BAC-test. Står for BlodtypeAntistofSreeningstest / Blod-antistof-computerkontrol-test). 1. Udfører blodtypning af patient, som sammenlignes med tidligere typninger fra patienten og sammenlignes med blodtypen for donorblodet. Sammenligningen foretages af en computer.
2. Der foretages en antistofscreening for udviklede irregulære blodtypeantistoffer i patienten overfor antigener i donorblodet.
I komplicerede tilfælde hvor der påvises irregulære antistoffer kan der laves en direkte forligelighedsprøve. Dette vil sige, at man blander nyeligt udtaget serum fra patienten og blander med lidt af donorblodet. Hvis patienten har antistoffer mod blodet vil det give anledning til agglutination.
|
|
|
2. Angiv kravet til blodtypen på blodkomponenten ved transfusion i en akut
2. ved brug af frisk frosset plasma.
|
1) Når der bruges erytrocytsuspension-SAGM indeholder erytrocytter med antigener, som patienten kan have antistoffer. Da man ikke har tid til at lave blodtypeserologiste tests skal der gives 0-RhD-negativt blod, da det ikke indeholder antigener for andre blodtyper. Denne blodtype kaldes også for universalblod, da det kan gives til alle. Overholdes dette ikke kan det lede til shock og anemi.
2) Ved indgift af plasma skal man være sikker på, at der ikke er antistoffer mod recipientens blodtypeantigener. Da man ikke har tid til at lave blodtypeserologiske tests, så vil man give serum fra en AB RhD-positiv, da denne ikke vil have antistoffer mod nogle antigener. Overholdes dette ikke kan det lede til shock og anemi. |
|
|
Den nyfødte er blandt andet beskyttet ved passiv erhvervet immunitet. Hvori består |
Barnet er beskyttet af maternelt IgG, som er trængt over placenta under graviditeten. Dette sker Via Fc-gamma-receptoren (FcRn), som sidder på overfladen af synsytioblaster. IgG har en halvveringstid på 21-28 dage. Laveste post nataleniveau ses 2-4 måneder efter fødslen.
Fosterfedtet indeholder defensiner og andre kraftigt antibakterielle peptider.
IgG og IgA findes i modermælken. IgG stammer fra moderens plasma, mens IgA primært er lavet af lokale lymfocytter i mammae. |
|
|
9. Nævn tre medfødte immundefekter og angiv for hver enkelt af disse hvilken |
Defekter i komplementsystemet. Fagocytter virker ikke optimalt, da opsonisering mangler.
Defekter adhæsionsmolekyler. (LAD - leukocytadhæsionsdefekt) Her er der fejl i LFA-1, CR3 og CR4. Disse mangler en Beta2-kæde. Disse er nødvendige for at leukocytter kan forlade blodbanen. Afficerer alle celler, som skal vandre ud af blodbanen: neutrofiler, eosinofiler, basofiler, monocytter, B-celler you name it.
Kronisk granulomatøs sygdom. Fagocytdefekt. Mutationer for gener der koder for enzymer i dannelse af reaktive oxygenmetabolitter til drab af det optagne.
Nøgen lymfocytsyndrom. MHCII mangler på B-celler.
Adenosindeaminase (ADA) og purinnukleosid fosforylase (PNP) er enzymer som er involveret i nedbrydning af purin. Fejl i disse vil føre til ophobning af purinmetabolitter, som er toksiske for T-celler (mest) og for B-celler (i mindre grad)
Fejl i receptorer for IL-2,4,7,9,15,21. Disse benytter alle CD132. Hvis der er fejl i CD-132, så vil man mangle NK-celler og T-lymfocytter, da der kræves IL-7 og IL-15 for at de udvikles.
Flere findes side 263-265. |
|
|
10. Angiv hvilke typer af infektioner der karakteristisk er associeret med de angivne |
LAD - leukocytadhæsionsdefekt. Svære infektioner med ekstracellulære bakterier, da man mangler CR3 og CR4 til at fremme fagocytose
Kronisk granulomatøs sygdom. Manglende oxygenradikaler gør, at man ikke kan dræbe det fagocyterede materiale. Det vil fører til svære infektioner - specielt intracellulære.
Nøgen lymfocytsyndrom. Manglende MHCII på B-celler vil fører til, at antistofproduktionen vil falde. Dermed vil man ikke kunne initierer et humoralt immunrespons. Alle infektioner som kræver et adaptivt immunrespons.
ADA og PNP mutationer. Fører til meget lave niveauer af T-celler. Dermed vil der kunne opstå intracellulære infektioner. |
|
|
11. Angiv hvilke laboratorieanalyser der anvendes til at diagnosticere immundefekter. |
ELISA, flowcytometri, immunhistokemi, serologi, PCR, western blot. |
|
|
4. Hudinfektioner fører ofte til inflammation. Beskriv de immunologiske processer, der |
Ved den umiddelbare gennembrydning af hudbarrieren bliver komplementsystemet aktiveret. Det leder til dannelse af en række stoffer, som virker proinflammatoriske. Bladt disse kan nævnes C3a og C5a. Disse (specielt C5a) virker aktiverende på makrofager og aktiverer endothelceller til at øge permabiliteten og udtrykke adhæsionsproteiner ind i lymen af blodkar. Makrofager, som ligger i vævet, vil fagocytere PAMP. Dette fører til aktivering af makrofagen, hvorfor den vil begynde at secernerer proinflammatoriske cytokiner. Her iblandt er IL-1beta og TNF-alfa, som virker yderligere aktiverende på endothelet. Aktiveringen består i at udtrykke adhæsionsmolekyler som IL-8, ICAM-1, E-selektin, som kan bremse leukocytter til at rulle hen over membranen og blive klar til diapedese.
Der frisættes også IL-6, IL-8, IL-18 fra makrofager.
IL-6 er feberfremkaldende og fremmer sekretion af akutfaseproteiner fra leveren.
IL-8 virker kemotaksisk ved at tiltrække leukocytter fra blodbanen (specielt neutrofiler i starten)
IL-18 fremmer det cellulære immunforsvar ved at inducere produktion af interferon-gamma fra NK og makrofager.
Makrofagerne frisætter også Prostaglandiner og Platelet activating faktor, som vil mediere udsivning af blodplasma til vævet.
Komplementfraktionerne C3a og C5a vil også kunne stimulere mastceller til at degranulere. Disse frifætter også PG og PAF, histamin og serotoning osv. Dette leder til yderligere udsivning af plasma.
Diapedese foregår ved, at LFA-1 på leukocytter kan binde til endothelvæggen. IL-8 virker tiltrækkende for leukocytter. E-selektin binder til Lewis-antigen på overfladen af leukocytter. |
|
|
5. Huden kan deltage i de initiale trin i etablering af et erhvervet (adaptivt) immunrespons.
a. Hvilken celletype i huden er involveret i den primære optagelse og senere præsentation af antigen?
b. Beskriv kort de forskellige stadier i denne proces. |
A) Makrofager og Dendritiske celler (DC) virker som APC'er. De udtrykker begge MHCII. Når en DC har fagocyteret et antigen, så vandrer den med lymfen til en lymfeknude og præsenterer MHCII med antigen. Her kan DC aktiverer B-celler og T-celler.
Makrofagers præsentation foregår der, hvor den befinder sig - kan også være i lymfeknuder.
b) T-celler træder ind i paracortex gennem HEV. De vil glide hen over interdigiterende DC'er og lede efter deres antigen fremvist på MHCII. Hvis de finder et match, så vil T-cellen begynde at proliferere omkring iDC. Hvis den ikke finder noget, så vil den flyde med den efferente lymfe videre til en ny lymfeknude.
B-celler træder ind i lymfeknuder igennem HEV. Nu kan den en af følgende muligheder: 1) vandre til cortex og prøve for match på follikulære dendritiske celler. Hvis den ikke finder noget, så vil den forlade lymfeknuden igennem medulla og den efferente lymfe. 2) Hvis den møder en Th-celle, som er blivet aftiveret med samme antigen, som B-cellen har affinitet for, så danner de to celler par. De vil vandre til Medulla og B-cellerne vil proliferere til plasmaceller. 3) Nogle af celeparene vil kunne vandre fra det pimære fokus til cortex og danne en primær follikel. Herfra vil plasmaceller vandre ud igennem hilus og den efferente lymfe. |
|
|
En kvinde i 8. svangerskabsuge får hos egen læge taget blodprøve til blodtypebestemmelse og antistofscreentest. Resultatet af disse undersøgelser er følgende: Blodtype: O Rh neg
a. ABO typen
b. Rh typen
c. Antistofscreentesten |
A) B) Eldon-kort anvendt til blodtypebestemmelse. De røde blodlegemer er sammenklumpede (agglutinerede) i de felter, der er imprægneret med antistof rettet mod blodtype A (anti-A) og mod rhesusblodtypen (anti-D). Dette viser, at blodet stammer fra en person med blodtypen A-rhesuspositiv. Blodtypebestemmelsen skal gøres om, hvis der forekommer agglutination i kontrolfeltet, da dette viser, at resultatet ikke er pålideligt. C) Man tester for irregulære antistoffer. Dette kunne være i RhD-negative gravide med RhD+ foster. Dette er for at se, om der skulle være eksponering for barnetsblod i moderen.
|
|
|
2. Blodprøve fra moderen i 35. svangerskabsuge er negativ for irregulære erytrocytantistoffer. Hun føder en dreng, hvis blodtype på navlesnorsblod bestemmes til
a. Hvilken behandlingsmæssig konsekvens har forskellen i Rh typen mellem mor og barn? Begrund svaret.
|
For at undgå at moderen danner antistoffer mod RhD-antigenet, så gives en indsprøjtning med Anti-D IgG. Tænk på det som om at man blokerer for RhD+, så de ikke genkendes af moderens immunsystem og blod nedbrydes uden at moderen sensibiliseres mod RhD-antigenet. Dette gøres for at moderen kan blive gravid med et RhD+ barn igen uden at barnet bliver angrebet af antistoffer mod barnets erytrocytter med RhD+. Effekten er kontroversiel.
Proceduren kaldes RhD-profylakse |
|
|
En 55 årig kvinde, der ca. 1 uge tidligere er transfunderet med en celleholdig
2. Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens tilstand?
3. Beskriv det immunologiske grundlag for denne.
4. Hvordan behandles patienten? |
Tilstanden kaldes trombocytopeni. Det tyder på, at der har været antistoffer i det transfusionerede blod imod hendes egne thrombocytter. Disse er lyseret, og derfor har hun blødningstendenser. |
|
|
En patient transfunderes med en portion erytrocytsuspension-SAGM. Ca. en halv
a. Redegør for to mulige årsager til denne transfusionskomplikation.
b. Hvad skal du som læge foretage dig, når du informeres om komplikationen?
|
a) Hun kan ganske simpelthen være blevet kold, fordi at blodet er koldt, og det derfor svarer til at køle hende af.
En mulighed er, at hun begynder at få feber fordi at der sker en immunologisk reaktion mod erytrocytterne. Ved en sådan reaktion vil der blive frigivet pyrogener, som vil kunne hæve hypothalamus's setpoint for temperatur. Hun vil ligge under setpoint og derfor forsøge at danne varme.
b) * Meget vigtigt at følge koagulationsstatus (trombocytter, fibrinogen, D-dimer etc.) pga. fare for udvikling af diffus intravaskulær koagulation (DIC)* Igangværende transfusion stoppes * Kontroller vitale funktioner; puls, BT, respiration * Vigtig at opretholde god diurese. Rigelig intravenøs væske og evt. forceret diurese * Videre behandling vurderes på baggrund af patientens tilstand * Modtager og donors identitet må kontrolleres igen
|
|
|
Beskriv kort de to klasser af MHC molekyler med hensyn til struktur, celledistribution og funktion.
|
MHCI. Findes på alle kerneholdige celler. (som tommelfingerregel) Præsenterer peptider, som stammer fra nedbrydning af intracellulære proteiner. Består af en alfadel og en betadel. Alfadelen har tre domæner og beta har et enkelt. De to kæder er ikke forbundet kovalent. Kan præsenterer 8-10 aminosyrersekvenser. Har funktionen at fremvise hvad der sker inde i celler for immunceller. Hvis der fremvises noget fremmet, så kan det stamme fra bakterier/virus osv. Det vil aktivere det cellulære immunrespons.
MHCII Findes på APC'er: B-celle, DC, makrofager. Præsenterer peptider, som stammer fra ekstracellulært materiale, som cellen har fagocyteret og nedbrugt. 13 - 40 aminosyrer. Består af en alfadel med to domæner og en betadel med to domæner. MHCII er involveret i aktivering af det humorale adaptive immunrespons. |
|
|
Anfør molekylerne i T-cellereceptor-komplekset og gør rede for en metode til at |
TCR som primære receptor. CD3 som signaltransducerende hjælpekompleks. CD4/8 virker som stabiliserende komponenter i interaktionen mellem TCR og hhv. MHCII og MHCI.
Til at studere disse man man bruge immunhistokemiske antistoffer. Disse er antistoffer rettet specifikt mod fx CD3 eller mod CD4. Til disse antistoffer er der knyttet et molekyle, som kan udsende lys med en given bølgelængde, når der lyses på det med fx en LASER. Dette udnyttes i flowcytometri.
I Flowcytometri hældes cellerne én af gangen igennem en LASER. Der vil blive udsendt lys i de farver svarende til de antistoffer, som er bundet til cellen. Hvis fx CD4 farver grøn, så kan man måle mængden af grønt lys, som udsendes fra cellen og på den måde klassificere om CD4 er til stede eller ej.
Man kan lave den samme fremgangsmåde i almindelige udstrygningspræparater, hvor man har farvet efter specifikke antigener. Når de så undersøges under mikroskop, så lyser man med specielt lys, som foreksempel infrarødt, eller hvad der nu passer i forhold til antistofferne. |
|
|
Beskriv mekanismen bag den allergiske type 4 overfølsomhedsreaktion, herunder |
Type IV overfølsomhedsreaktion medieres ikke af ammunglobuliner, men af lymfocytter. Når sensibiliserede Th1-celler præsenteres for antigenet, så vil de udskille cytokiner , som vil aktivere makrofager og Tc-celler. Aktiveringen af Tc-cellerne vil fører til, at de angriber celler, som præsenterer passende peptider på MHCI. Altså, både MHC I og II er indvolveret i reaktionen.
Kontakteksem: Små simple kemiske forbindelser som krom, nikkel og urinstofderivater er i sig selv ikke nok til at starte et respons. De kan derimod koble sig til hudens egne proteiner som hapten-"carrier"-konjugater. Disse konjugater optages af DC'er og fremstilles i lymfeknuder for lymfocytter. Således vil en Tc-celle kunne genkende antigenet, prolifere og vandre til huden og angribe celler, som udtrykker konjugatet.
Reaktionen sker mellem 24-72 timer efter eksponeringen |
|
|
I et kirurgisk ambulatorium undersøges en patient, og det besluttes, at der er
2. Hvilke undersøgelser skal være udført, for at patienten kan modtage blodtransfusion?
3. Hvordan udføres disse analyser? |
2) Der skal laves en BAS/BAC test. (Blod-antigen-computersammenligning) Her undersøges blodtype og dermed for regulære antistoffer. Disse matches af computeren med donorblod. Der skal eventuelt også testes for irregulære antistoffer. Hvis patienten er RhD-, men har været eksponeret for RhD+, så kan disse antistoffer være tilstede. Dermed skal gives en matchende blodtype.
3) Eldon-kort anvendt til blodtypebestemmelse. De røde blodlegemer er sammenklumpede (agglutinerede) i de felter, der er imprægneret med antistof rettet mod blodtype A (anti-A) og mod rhesusblodtypen (anti-D). Dette viser, at blodet stammer fra en person med blodtypen A-rhesuspositiv. Blodtypebestemmelsen skal gøres om, hvis der forekommer agglutination i kontrolfeltet, da dette viser, at resultatet ikke er pålideligt. |
|
|
1. Gør kort rede for de vigtigste biologiske konsekvenser af komplementaktivering |
Aktivering af komplementsystemet leder grundlæggende til tre mekanismer: 1) anafylatoksiner, 2) Opsonisering, 3) Lysis af målcelle.
1) Via komplementfragmenterne C3a og særligt C5a igangsættes en række mekanismer, som fremme inflammationsprocessen. Dette er blandt andet ved at aktivere mastceller til degranulering og aktivere endothel, så leukocytters diapedese.
2) Via komplementfragmenter som C3b, C4b og C5b kan et patogen opsoniseret til fagocytose. Dette betyder, at fagocytose gøres mere effektiv ved at man sætte "håndtag" på patogenet, som fagocytterne kan gribe fat i.
3) Komplementfragmenter kan danne et Membrane Attack Complex, som øger permabiliteten for ioner over membranen. Dette vil føre til osmotisk lysis af patogenet. Medieres af C5b+C6,7,8,9. |
|
|
Beskriv kort trinene i processering og præsentation af henholdsvis endogene og |
Endogene proteiner præsenteres i cellernes MHC I. Peptidfragmenter fra nedbrudte proteiner fra proteasomer, som er 8-10 aminosyrer lange føres fra cytoplasma ind i vesikler, som har MHCI i membranen og stammer fra Golgi. Her bindes peptidfragmentet til MHCI og vesiklen med MHCI føres til plasmalemma og MHCI udtrykkes på celleoverfladen. Exogene peptiderfagocyteres af celler, føres til vesikler fra golgi med MHCII, smelter sammen hermed og erstatter CLIP, som ellers sidder i MHCII. |
|
|
Gør kort rede for de to hovedtyper af aktiverede CD4+ T celler, herunder deres |
CD4+ Celler er hhv. Th-cellen eller T-reg-cellen. Th1, 2, 17 virker som kostimulatoriske signaler til aktivering af B-celler og Tc-celler, samt leverer cytokinsignaler til en masse andre celler. De kan ydermere stimulere granulaceller til degranulering og mediere inflammation. Treg-celler er suppressive celler, som nedregulerer T-celleresponser og produktionen af sekretorisk IgA (Mucosalt IgA) |
|
|
Beskriv kort komponenterne i luftvejenes immunforsvar. |
Luftvejenes lymfoide væv begynder allerede i mundhulen med tonsillerne og med adenoidt væv i bihulerne. I selve luftvejene har man BALT (Bronchus associated lymfoid tissue), som består af diffust beliggende lymfoidt væv. Lokale mastceller opfanger antigener fra lumen og plasmaceller secernerer IgA ud i lumen. Der udsiver også IgG fra blodbanen til lumen. I lumen af alveolerne findes makrofager og Th-celler. |
|
|
4. Beskriv kort aktiveringen af det adaptive immunsystem, når en mikroorganisme |
Første skridt mod en indtrængende mikroorganisme er slørceller, dendrittiske celler, og makrofager som ligger lokalt i huden. Disse fagocyterer uspecifikt og vil også fagocytere mikroorganismen. Det samme gør makrofager. I APC'en vil peptidfragmenter fra patogenet præsenteres i MHCII/I (ved krydspræsentation) på cellens overflade. APC'erne vil løsrive sig og vandrer med lymfen til en lymfeknude, hvor den hæfter sig fast og præsenterer antigenet i MHCII. Antigenet kan også flyde med lymfen direkte til lymfeknuden. I lymfeknuderne vil B- og Tc-cellerne matche deres BCR og TCR med det præsenterede i MHCI/II afhængingt om det er endogent eller exogent patogen, som har inficeret kroppen. Hvis APC'en ikke kan levere et tilstrækkeligt stærkt aktiveringssignal, så kan der komme kostimuli fra aktiverede Th-celler. Tc-cellen aktiveres med TCR-MHCI(med CD3 og CD8/4 som hjælpe- og signaleringsmolekyler), CD40L-CD40, CD28-CD80/86 BCR binder antigener og præsenterer dem i MHCII til Th-celler. Hvis TCR genkender antigenet, så vil B-cellen aktiveres igennem samme sæt af signalmolekyler som ovenfor. På B-cellen findes CD40, CD80/86. Dette leder til klasseskift fra IgM til IgG samt proliferation og differenssation. |
|
|
Hvad forstår man ved et superantigen, og hvorledes aktiverer det T celler? |
Superantigener binder ikke i MHC-kløften, men binder i stedet til siden af receptoren og klæber MHCII og TCR sammen. Dette leder til at Th-celler bliver aktiveret i overflod og cytokinstorm kan opstå. Dette er dødeligt. |
|
|
Hvorledes kan immunsystemet fremme fagocytosen af vanskeligt fagocyterbare |
Ved opsonisering. Opsoniner er komplementfragmenter, som binder overfladen af mikroorganismer og virker som ligand for komplementreceptorer. Ved binding af antistoffer til overfladen. Disse kan binde i Fc-receptoren, som sidder på overfladen af fagocyterende celler. |
|
|
HBV og HCV kan behandles med interferon- (IFN- ) alene eller i kombinationsbehandling. Beskriv virkningsmekanismerne for den antivirale effekt af IFN |
IFN virker antiviralt. IFN alfa og beta secerneres fra virusinficerede celler og vil binde til IFNAR på omkringliggende celler, som bliver beskyttet mod infektion ved visse forhold. A) Det øger RNAse aktivitet og B) inhiberer translation af mRNA til protein. Dermed bliver det sværere for virus at replicere i cellen. APC'er og NK kan secernere IFN gamma i starten af et immunrespons. Dette medfører forøget aktivitet af NK-celler og forøget expression af MHC + de ting som alfa og beta gør. |
|
|
6. a. Hvad forstås ved en autoimmun reaktion?
b. Beskriv kort, hvilke mekanismer, der normalt forhindrer udvikling af autoimmune reaktioner.
c. Diskuter kort hvorledes man kan forestille sig, at tolerance over for eget |
a) Ved en autoimmun sygdom forstås, at immunsystemet angriber egne antigener. (Reumatisk feber, Addison, mv.) b) Treg-celler virker supprimerende i stedet for Th-cellers normale aktiverende funktion. nTreg er de naturlige Treg celler. De er konstitutivt aktive og hæmmer immunforsvaret igennem ekspression af IL-2 i CD4+ og CD8+ celler samt CD25 i CD8+ samt ved at inducere apoptose af celler. Virker ved direkte celle-celle-kontakt. iTreg er inducérbare Treg celler. De uddannes i thymus og ligner Th0-celler, men kan ved aktivering differentieres til iTreg-celler. Disse kan virke uden celle-celle-kontakt igennem TGF-beta og IL-10, som overordnet trykker Th-celler og B-celleudvikling. c) En teori er mimicry-hypotesen. Hvis et antigen, som kroppen bliver inficeret med og bekæmper ligner et antigen i kroppen selv, så kan immunsystemet "tage fejl" af de to og angribe kroppen selv. |
|
|
Coombs direkte test.
a. Hvad undersøger man med denne test?
b. En patient har fået transfusion med en erytrocytsuspension og udvikler et
c. Nævn to andre kliniske tilstande som mulige årsager til en positiv Coombs |
a) man undersøger for agglutinerende antistoffer eller komplement på erythrocyt-overflader. b) I den direkte test tilsætter man et antistof mod ikke-agglutinerende antistoffer. Man udtager en cellesuspension og tilsætter anti-IgG, som vil krydsbinde celler med antistoffer på overfladen og på denne måde agglutinere. Når Coombs test er positiv, så betyder det, at der er inkomplette antistoffer på erythrocytterne. At testen her boner ud er udtryk for, at blodtypetransfusion-blodet ikke har matchet perfekt, og der er dannet antistoffer mod de fremmede blodlegemer. Det er blevet lyseret. c) erythroblastosis foetalis. Organtransplantation. |
|
|
Beskriv 3 immunologiske mekanismer der medvirker i forsvaret mod virusinfektioner. |
Tc-celle-respons: Når en Tc-celle er blevet aktiveret ved binding med TCR til MHCI på en APC og Th-celle. Når Tc-cellen er aktiveret vil den lede efter sit antigen blandt MHCI på celler. Finder den sit antigen, så vil der blive etableret kontakt itl målcellen og celledrabet startes. Det sker ved udtømning af perforiner, som danner porer i cellevæggen, med granzymer, som nedbryder DNA og inducerer apoptose og med aktivering af FAS og TNFR med hhv FASL og TNF-alfa, som også inducerer apoptose. Antistoffer: begrænser virus' spredning til andre målceller under viræmi. NK-celler: NK-celler overværer hele tiden cellers MHCI for at se, hvad der foregår inde i cellerne. Hvis NK enten binder for kraftigt eller for svagt til MHCI på en celle, så vil den inducere apoptose i mål-cellen. |
|
|
Beskriv de forskellige faktorer i tarmens slimhindebarriere, der beskytter mod |
Der findes Peyerske plaques, som stort set er som lymfeknuder med lymfoidsvæv. Antigener kan optages igennem M-celler, der sidder i Payerske plaques. Hermed kommer antigenet ud i subepithelialrummet, bliver fagocyteret af DC og fremvist til T- og B-celler, som kan aktiveres heraf. I tarmepithel optages antigener og præsenteres på MHCII basolateralt til Th-celler, som kan blive aktiveret og vandre til lymfeknuder. Antigener kan blive fanget af pseudopodier, som DC kan stikke ud i tarmlumen. I Lamina propria findes et stort antal b-celler, som står for produktionen af sekretorisk IgA, som secerneres ud i tarmlumen. Paneth-celler producerer antibakterielle defensiner ud i lumen. |
|
|
Beskriv hvorledes klasseskiftet fra IgM til IgA foregår i en B lymfocyt. |
BCR finder et antigen, som også fagocyteres og præsenteres på MHCII. BCR (CD79alfa) leverer signal 1. MHCII fremviser til en Th-celle, som leverer 2. signal i aktivering gennem opregulering af CD40L. Dette leder til opregulering af CD80/86 og cytokinreceptorer. CD80/86 interagerer med CD28 på Th-cellen, som medierer cytokinfrigivelse. Afhængtigt af cytokinernes sammensætning kan der ske forskellige klasseskift. Såfremt der stimuleres med TGF-beta, så vil plasmacellen producere IgA. |
|
|
Angiv hvor i tarmvæggen produktion af dimert IgA sker. |
Produktionen sker i lamina propria fra lokale b-celler. |
|
|
Beskriv den mekanisme ved hvilken dimert IgA transporteres til |
Produceret IgA binder til Poly-IgR, som transcyterer IgA og spytter det ud i lumen på den anden side. IgA får et "sekretorisk komponent" fra receptoren koblet til sig, som secerneres med. |
|
|
Selektiv IgA-mangel, der er en medfødt immundefekt, ses i Danmark hos omkring
a. Nævn hvilke symptomer det kan dreje sig om.
b. Diskuter hvilke konsekvenser selektiv IgA-mangel kan have i forbindelse med |
a) lungebetændelse, bihulebetændelse, diarré, allergier b) IgA vil virke som et antigen, hvis det injiceret til folk med selektiv mangel. Dette kan lede til at immunrespons med dannelse af antistoffer mod IgA - det kan i værste tilfælde lede til anafylaktisk shock. |
|
|
I visse lande, herunder Danmark, må man ikke fungere som bloddonor, hvis man |
Man kan teoretisk set være smittet med Creutzfeldt-Jacob sygdom. Denne vil smitte til andre ved blodtransfusion |
|
|
Rutinescreening for HIV infektion er relevant i flere kliniske situationer
|
Blodtransfusion og ved transplantation. |
|
|
Udviklingen af en verificeret HIV infektion kan følges ved at undersøge patientens immunstatus.
b. Beskriv en metode der kan anvendes til at følge denne parameter.
c. Diskuter hvilke principielle overvejelser patientens immunstatus giver |
h |
|
|
Beskriv (gerne suppleret med tegning) strukturen af T celle receptor (TCR):CD3 |
TCR består af to kæder med oftest hhv. alfa-beta-struktur. Har konstante domæner, som er bundet sammen med disulfidbroer og variante områder, som genkender MHCII CD3 består af fire foreskellige peptider. episilon sigma, zeta, gamma. |
|
|
Beskriv funktionen af komponenterne i TCR:CD3 komplekset |
Funktionen af TCR er at binde og genkende den rette MHC-kompleks med tilhørende antigen. Hvis der er tilknyttet CD4+ til TCR:CD3, så vil det være MHCII, som genkendes. Hvis det er CD8+, så vil det være MHCI, som genkendes. TCR har 5 peptider intracellulært, hvilket ikke er nok til at lave signaltransduktion. Til dette formål findes CD3, som får overført signal fra TCR og videregiver det intracellulært. |
|
|
Beskriv funktioner hos dendritiske celler, makrofager og neutrofile granulocytter |
DC: Er fagocyterende og antigenpræsenterende celle. Ligger lokalt i perifert væv og fagocyterer uspecifikt hvad der kommer forbi. Hvis der kommer en patogen, så fagocyteres denne og DC river sig løs og drøner til en lymfeknude for at fremvise antigenet i MHCII/I (krydspræsentation) til T og B-celler. Makrofager minder i høj grad og DC. Er fagocyterende og APC. Er mere mobil end DC. Neutrofile granulocytter er glubske ædere, som spiser patogener og dør selv og bliver til pus. De kan lave NET ved død, hvor de spreder deres DNA ud som et net og fanger bakterier i det, som ligger i vævet. Er IKKE APC. |
|
|
Beskriv 3 biologiske effektormekanismer, som kan medieres af et antistofs |
1) Receptormedieret fagocytose igennem fagocytose. Når det er et antistof, som binder til en Fcreceptor, så er det opsonisering. 2) ADCC - Antibody-dependent-Cell-Cytoxicity. Når et antigen er dækket af antistoffer, så kan det genkendes af en Fc-receptor på NK-cellen, som vil igangsætte celledrab. 3) Virker som receptor på mastceller. Når IgE har bundet til din Fc-receptor på mastcellen, så kan de ved binding af deres antigen sende signal til mastcellen om at degranulere. |
|
|
De CD4 positive T celler kan opdeles i TH1 og TH2 celler. Beskriv disse cellers |
Th1 virker primært på Makrofager, Tc-celler og NK-celler. De har med bekæmpelse af intracellulære bakterier og virus at gøre. De producerer IFN-gamma, IL-2 og lymfotoksin/TNF-alfa. IFN-gamma aktiverer NK-celler, makrofager og Tc-celler samt opregulerer MHCI/II i celler. TNF-alfa øger drabsmekanismen i makrofager. Th2 virker primært på B-celler, Eosinofiler og mastceller. De har primært med humoralt respons og parasitter at gøre. IL-4, 5, 6, 10, 13, 21. Th0 udvikler sig til en af de videre Th-typer afhængigt af hvilke cytokiner de modtager fra APC'en under signal 3 i aktivering. Th-cellen har funktionen at levere kostimuli til Tc-celler og B-celler til at de bliver fuldt aktiveret. Afhængigt af hvilken cytokinsammensætning disse celler får under 3. signal, så vil de udvikle sig til forskellige celler, som reagerer specifikt mod deres patogen. Tilmed så vil Th1 inhibere aktivereng af Th2 og Th17. Th2 inhibere Th1 og Th17 osv. |
|
|
Beskriv de to klasser af Major Histocompatibility Complex (MHC) molekyler, |
MHCI findes på næsten alle celler i kroppen. (undtagen erythrocytter, i nogen grad neuroner osv. ) MHC består af to kæder. Den alfakæden består af tre domæner, mens betakæde kun har ét domæne. Den lange kæde binder til cellemembranen, mens den kort er ikke-kovalent bundet til alfa, men har kontakt til alle tre domæner. På toppen af komplekset findes en kløft, hvor peptider kan bindes til præsentation. MHCI kan binde polypeptider mellem 8-10 aminosyrer. MHCII består af en alfakæde med to domæner og en betakæde med to domæner. De er begge bundet igennem cellemembranen. I kløften kan der bindes omkring 20 aminosyrer. MHCII findes på alle antigenpræsenterende celler - makrofager, DC, B-celler osv. Funktionen af MHCI er at fremvise hvad der foregår inde i cellen til omgivelserne. Når et protein er udslidt inde i cellen, så nedbrydes det i proteasomer og fragmenterne kan fremvises på MHCI. Hvis der skulle være viralt protein i blandt, så kan der startes et immunrespons herimod med NK og eller Tc-celler. MHCII fremviser materiale, som cellen har fagocyteret og nedbrudt fra sine omgivelser. På denne måde kan der vises både eget væv, men også bakterielt/viralt materiale på disse. Der sker en vis krydspræsentation. |
|
|
Gør rede for de kvalitative og kvantitative forskelle mellem et primært og et |
Ved et primært antistofrespons er det første gang kroppen bliver udsat for antigenet. Der skal hjælp fra Th-celler til for at et sådant respons kan initieres. Efter en latenstid på omkring 3-4 på omkring 6-8 dage er IgM-produktionen på sit højeste. Herefter kommer IgG-responset. Det tager omkring 1-2 uger før IgG er på sit højeste. Ved et sekundært antistofrespons har kroppen været udsat for de specifikke antigen før. Dette har i forbindelse med det primære respons ført til dannelsen af memory-celler. Dette betyder i praksis at der skal mindre til for at starte et omfattende respons. Th-celler er ikke strengt nødvendige. IgM og IgG dannes begge omkring 3-5 døgn. IgG responset bliver voldsomt meget større end i det primære. hurtigere og i mere omfattende grad end i det primære. |
|
|
Et nyfødt barn udvikler gulsot på 2. levedag. Moderen har blodtypen 0 Rh D |
Man kunne ønske sig at få en blodtypning af barnet. Har de samme type, så er det usandsynligt at det skyldes immunologiske årsager. Man kan lave en Coombs direkte test for at se, om der skulle sidde maternelle antistoffer mod A eller B antigenet på barnet erythrocytter. Det kan ikke skyldes cellemedieret immunrespons, da dette nærmest ikke er udviklet hos en nyfødt. |
|
|
Man kan inducere immunrespons mod såvel naturlige som syntetiske molekyler, |
Central tolerance dannes i knoglemarven for B-celler og i Thymus for T-celler. Her sker der såkaldt negativ selektion. Nyuddannede celler føres forbi kroppens egne celler. De B- og T-celler, som reagerer mod kroppens egne celler undergår apoptose. Perifær tolerans: Ude i vævene findes nTreg og iTreg og måske Breg, som er i stand til at yde suppressiv effekt på T- og B-celler. T-celle anergi opstår hvis der mangler 3. signal under aktivering. Når dette sker, så vil cellen undergå apoptose. Dette er en mekanisme, som sikre at man ikke har en masse næsten-aktiverede celler flydende rundt og som kan blive aktiveret af ikke mente responser. |
|
|
Redegør for principielle forskelle mellem det medfødte og det adaptive immunforsvars genkendelse af bakterier og virus. |
h |
|
|
Komplementsystemet udgør et væsentligt element i det humorale immunforsvar.
a. Nævn de centrale aktiveringsveje i komplementsystemet.
b. Redegør for komplementsystemets funktion i det medfødte og i det erhvervede immunforsvar. |
h |
|
|
Nævn tre typer af leukocytter, der har en væsentlig rolle i det medfødte immunforsvar. |
h |
|
|
Angiv den omtrentlige fordeling af leukocytter i blod hos raske. |
h |
|
|
Som led i en organtransplantation er det nødvendigt at give en immunsupprimerende behandling. |
h |
|
|
Hvilke immunglobulinklasser skal en serologisk forligelighedsundersøgelse |
h |
|
|
Skitser princippet i Coombs indirekte test ved en forligelighedsundersøgelse. |
h |
|
|
Skitser tilladt brug af erytrocytsuspension af anden ABO blodtype end patientens egen (såkaldt "tilladt typeskift") og begrund svaret. |
h |
|
|
Et vigtigt element i det erhvervede immunforsvar og baggrund for |
h |
|
|
En væsentlig komponent i kroppens immunforsvar er lymfeknuderne. |
h |
|
|
b. Hvilken specifik procedure anvendes for at forebygge overførsel |
h |
|
|
Hvilken blodkomponent indebærer størst risiko for overførsel af |
h |
|
|
Syge- og reeksamen sommer 2006 |
h |
