Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
20 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvad er en produktionssygdom?
|
En sygdom hvis frekvens og alvorlighed har direkte sammenhæng med produktionsbetingelser som fodring, ydelse, alder, genetik, opstaldning, management etc. Der er kort sagt multifaktorielle og mange ting har indflydelse på hinanden.
|
|
|
Hvad er de mest almindelige produktionssygdomme i DK?
|
|
|
|
Beskriv den lakterende ko's dilemma.
|
Koens dilemma. Energitabet i første del af laktationen da koen ikke æder nok til at dække detenergikrav produktionen stiller. Fodres med mere kraftfoder, hvilket den ikke er bygget til. Øget gasproduktion og mavesyre da for mange letfordøjelige kulhydrater (danner flygtige fede syrer, VFA). Atoni (motilitet forstyrres) og ændringer i den mikrobielle flora.
|
|
|
Hvordan viser køer smerte?
|
|
|
|
Hvilke fund kan gøres ved auskultation af abdomen?
|
Væske der bevæger sig spontant -> Bobler, gurgler. Væske der bevæger sig i atonisk GI med luft -> plaskelyd. Luft -> tympanisk lyd. Luft der er komprimeret over en væskeoverflade -> ping eller steelband. |
|
|
Hvilke fund kan gøres i hhv. højre og venstre side af abdomen ved auskultation?
|
Højre side: * Løbedrejning * Løbetorsion * Ceacum dilatation Venstre side: * Tyndt indhold i vommen (vomacidose) * Løbedilation -> dislokation (ofte tv) * Luft i abdomen |
|
|
Hvilke parakliniske undersøgelser udføres i relation til GI hos kvæg?
|
Mælkeprøve (der kan være sideløbende lidelser) -> Visuel, pH, ketonstoffer (udskilles ved stofskiftelidelser). Vom -> farve, konsistens, lugt, pH, sedimentations/flotationstest for mikrofloraaktivitet, metylenblå reduktion (anaerob aktivitet), mikroskopi af protozoer, gramfarvning (mikroflora), kloridkoncentration (stiger hvis tilbageløb i vommen). BP -> PCV, PPT, SBE, ioner, glukose, glutaraldehydtest (udtrykker serumkoncentration af fibrinogen og globulin ved clottingtid), leukocytter, fibrinogen. Urin -> pH, ketonstoffer (udtryd for dens metaboliske status). Bughulepunktat -> farve, transparens, proteinindhold, leukocyt antal og fordeling (sjældent en prøve der giver resultater da køer er gode til at afgrænse infektioner). Ultralyd Fæces -> parasitter, bakterier, blod. Biopsier (lever, rektum) Punktater fra løbe og bladmave (pH oh aktivitet af protozoer) Laparotomi/skopi. |
|
|
Hvad er spiserørsforstoppelse?
|
En passagehindring i lumen af eosophagus der ofte ses i forbindelse med fastkilning af fodermateriale/pakninger. Kan også skyldes anomalier/dysfunktioner af eosophagus der prædisponerer til pakningerne. Ddx til dysphagi -> smerte, obstruktion, neurologiske lidelser og medfødte/funktionelle forstyrrelser (obstruktion). Store nekroser fører til striktur hvilket giver recidiverende spiserørsforstoppelse med reserveret prognose. Slet prognose hvis medfødte tilstande. Sjældent noget man kan gøre noget ved. Køer ska l kunne eruptere, ellers får de free-type trommesyge. Kan være livstruende dadyspnø ved tryk på diaphragma. Akut behandling er vomspyd for at fjerne trykket. Indføring af vomsonde for at skylle gentagne gange. AB og NSAID. Forsigtig fodring efter 1-2 døgn. Sedation med alfa-2-agonister relaxerer musklerne så det er lettere at arbejde (OBS lægger sig ved for høj dosis).
|
|
|
Hvad er trommesyge?
|
En lidelse med distenderet vom. Der er to typer: * Gaslomme (free-type). Skyldes hindret bøvsen. * Skummende (frothy bloat). Skyldes for mange letfordøjelige kulhydrater (kløver eller frisk græs). Denne type kan ikke udtømmes med trokarisering eller sonde. Udfører akut rumenotomi og indgiver overfladeaktive stoffer til at briste boblerne. |
|
|
Hvad er vagus indigestion?
|
Distention af formaverne, der oprindeligt formodes at være betinget af N. vagus skade. Kan være resultatet af en funktionel forstyrrelse (nedsat aktivitet) eller mekanisk forstyrrelse. Det er ikke en diagnose men et symptom! Dækker over en lang række formavelidelser der kan ligne hinanden men har meget varierende sygdomsforløb mht. prognose, forekomst og terapi. Derfor vigtigt at skelne de enkelte typer! Kan klassificeres ud fra Cornell: Type 1 = fejl i eruktation Type 2 = fejl i omasal transport (fra retikulum til omasum) Type 3 = fejl i abomasal outflow |
|
|
Hvad er vomacidose?
|
En tilstand med for sur pH i vommen. Kan inddeles i akut eller subakut rumen acidose. Induceres af øgede mængder stivelse (majs, sukker, pelleteret foder), hvor mælkesyre ophobes så vom pH falder. De gram negative bakterier dør ved pH < 5,5. Ødelægger vombarrieren så andre bakterier og endotoksiner kan komme til. Leveren modtager meget af det hvorfor der ofte er leverforandringer (abscesser og fedtlever). Koen skal behandles mod endotoksisk shock (væske, NSAID, AB), vommen skal tømmes (kirurgisk) og der skal etableres en ny flora.
|
|
|
Hvornår udføres rumenotomi?
|
Incisionen skal ligge tæt på det sidste ribben, men ikke tættere end 5 cm (skal kunne lukkes). Hvis man skærer så højt at man ikke rammer sulcus longitudinalis mindskes risiko for kontamination af bughulen.
|
|
|
Hvad er traumatisk reticuloperitonitis?
|
Peritonitis der er overgrebet via fremmedlegeme fra retikulum. Perforation mulig da tæt kontakt. Typisk ståltråd, søm eller dækwire men også andre fremmedlegemer. Symptombilledet varierer afhængigt af skadens omfang. Svært at diagnosticere. Prognosen afhænger af perforationens lokalisation og omfang. AB og vommagnet kan anvendes som konservativ terapi. Ellers kræves rumenotomi. Svært at nå helt frem til netmaven ved rumenotomi og der er ofte dannet mangeadhærencer og abscesser.
|
|
|
Hvilke overvejelser skal man gøre sig mht. om koen skal opereres?
|
- Hvor sikker erdiagnosen? – Differentialdiagnoser? – Hvor værdifuld er koen? – Vil koen kunne fortsættemed at producere ? – Har koen andre lidelser? – Kan koen slagtes?antibiotika/almenbefindende/feber) |
|
|
Hvilke lidelser kan ramme løben?
|
* Abomastitis * Løbesår * Løbedilatation med dislokation til højre/venstre. * Løbedilatation med dislokation til højre og volvolus. |
|
|
Hvad er løbedilatation vs. løbedrejning?
|
* Løbedilatation med dislokation til højre/venstre. Typisk hos den højtydende malkeko i ugerne efter kælvning. Ofte den venstresidige. Dilation menes at skyldes gasophobning grundet fodring med store mængder let fordøjelige kulhydrater (malkekoens dilemma). Der høres steelband og to dæmpningsgrænser ved perkussion (nyt område med luft). Varierende grader af metabolisk alkalose (da anioner strander i abomasum) og forskydninger i elektrolytter samt ketose. * Løbedilatation med dislokatio Dyr medn til højre og volvolus. Ofte drejning imod urets retning. Teori om at løben drejes efter at have været presset cranialt i drægtigheden. Dyr med drejning er meget syge! Misfarvet løbe, udseendet af indholdet, mængden af indholdet og størrelsen af løben påvirker prognosen. Behandlingen er at løben skal reponeres. Konservative metoder er rulning og diæt (ingen kraftfoder og mindre mælk, kun hø) indtil slagtning. Kirurgiske metoder giver langvarig succes. |
|
|
Hvilke kirurgiske metoder kan anvendes til løbedilatation?
|
* Åbne metoder: - Højre sidig laparotomi (Hannover metoden). Omentopexi. - Venstresidig laparotomi (utrecht metoden). Abomasopexi. * Minimalt invasive metoder: - Toogle pin (transkutan abomasopexi) - Laparoskopisk abomasopexi NB! Øvrige lidelser skal også behandles. Dette kunne være mastitis, klovlidelser, endometritis, peritonitis, ketose og fedtlever. |
|
|
Hvilke lidelser ses i relation til blindtarmen?
|
* Ceacal dilatation og dislokation * Ceacal volvolus (drejer i tarmens længdeakse) * Ceacal torsion (drejer rundt om tarmen) Steelband i højre flanke nær hungergruben ved lidelser i ceacum. Mere caudalt forekommendeend når der er tale om højresidig løbedrejning. Medicinsk terapi ved at administrere calcium iv og motionere koen. Ellers kirurgisk terapi (typhlotoni) hvor man udtømmer og syer sammen igen. Syer ikke ceacum fast som man gørved løben. |
|
|
Hvad er rektalprolaps?
|
Prolaps af rektum grundet irritative tilstande der giver anledning til tenesmus, nedsat sphincter tonus eller forøget intraabdominalt tryk. Inddeles i 4 grader: I: Mukosa alene II: Alle lag af rektum III: Alle lag i rektum plus colon descendens intussusception IV: Rektum/colon ud gennem anus. Der er to former for terapi: (1) -> reponerbar lidelse uden nekrose: man anlægger en bühner sutur. Lidokain administreresfor at stoppe trængningerne. Drysser sukker på for at dæmpe ødemet. Fjerner suturen igenefter 7 dage. (2) -> forskellige kirurgiske indgreb hvor diverse tarmafsnit fjernes afhængigt af hvilken typeprolaps der er tale om. Sphincteren genvinder ikke sin tonus. Behandlingen er derfor altidmhp. slagtning! |
|
|
Hvad er de typiske symptomer i forbindelse med ikke-infektiøse GI lidelser?
|
Påvirket almenbefindende Ophørt/svingende ædelyst Nedsat/Ophørt mælkeproduktion Feber Nedsat/Ophørt vommotorik og stase Positive smerteprøver Positive glutaraldehydtest Steelband ved perk. ausk. Fund af flere dæmpningsgrænser ved perk. Varierende grader af metabolisk alkalose og forskydninger i elektrolytbalance (fald i anioner, K og Cl) Ketose Shocksymptomer |
