• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/39

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

39 Cards in this Set

  • Front
  • Back
Redegør for forekomst af aterosklerose:
Noget alle har i større eller mindre grad. 150.000 har symptomer på iskæmisk hjertesygdom og 100.000 har symptomer i hjerne eller ben.
Redegør for patogenese og ætiologi ved aterosklerose:
Patogenese: Kolesterol og monocytter trænger ind i karvæggen og omdannes til makrofager (skumceller). Der dannes bindevæv og plaque (kolesterol, makrofager, fedtnekrose). Når plaquet bliver stort kan der opstå en stenose som medfører iskæmi. Aterosklerose øger risikoen for tromber, som kan blive ført videre i kroppen som embolier.
Ætiologi: Kombination mellem KRAM-faktorerne og personens modtagelighed for sygdom. Mænd udvikler det 10 år tidligere. Risikoen stiger med alderen.
Symptomer og følgesygdomme ved aterosklerose:
Ofte først symptomer når det er så alvorligt at man får et hjerteinfarkt.
Følgesygdomme (faktorer af betydning)
- Arterien forsnævres (stenose)
- Ruptur → emboli
- Emboli sætter sig fast og blokerer
- Aneurisme ved nedbrydning af karvæggen
Behandling og forebyggelse af aterosklerose:
Behandling: Kan ikke behandles, kun bremse udviklingen ved at ændre de modificerbare risikofaktorer.
Forebyggelse: Forebyggelse af de enkelte risikofaktorer (fx stoppe med at ryge).
Definition af stabil angina pectoris (brystsmerter)
Iskæmisk hjertesygdom (utilstrækkelig blodforsyning)
Aterosklerose i kranspulsåren → periodevis nedsat iltforsyning til hjertemuskulaturen. Klassifikation fra 1-4 efter hvor begrænset man er. (1 kun ved kraftigt arbejde – 4 i hvile).
Forekomst og følgesygdomme af stabil angina pectoris (brystsmerter)
Ca. 100.000, faldende incidens. Mænd (55 år) får det ca. 10 år tidligere end kvinder.
Følgesygdomme: Risiko for plaqueruptur og efterfølgende trombedannelse → AKS (blodprop i hjertet).
Patogenese og ætiologi ved stabil angina pectoris (brystsmerter)
Patogenese: Iltbehovet er større end iltforsyningen og der vil derfor være iltmangel i hjertemuskulaturen hvilket vil give symptomer. Skyldes forsnævring (stenose) eller blokering (trombe) i kranspulsårerne.
Ætiologi: Kombination af genetisk disposition og livstilfaktorer (fx rygning, overvægt osv).
Symptomer og diagnostik af stabil angina pectoris (brystsmerter)
Symptomer og fund: Trykkende brystsmerter eller åndenød, udløses af fx anstrengelse og forsvinder ved hvile.
Diagnostik: EKG (selvom halvdelen af tilfældene ikke vil vise noget)
Behandling og forebyggelse af stabil angina pectoris (brystsmerter)
Behandling: Anfaldsforebyggende medicin. Ballonudvidelse. Koronar bypassoperation (CABG).
Forebyggelse: Intervention over for risikofaktorerne (rygestop, motion osv).
Definition af akut koronart syndrom:
Klinisk syndrom, opdeles i:
- ustabil angina pectoris (UAP) – ustabile brystsmerter (smerte i hvile)
- akut myokardieinfarkt (AMI) – akut celledød i hjertemuskulaturen
o Uden ST segment-elevation (non-STEMI)
o Med ST segment-elevation (STEMI) – skyldes en plaqueruptur med efterfølgende trombedannelse

Høj mortalitet og morbiditet
Forekomst og følgesygdomme ved akut koronart syndrom:
Forekomst: 15.000 med AMI om året (heraf 4.500 er STEMI)
følgesygdom: Hjerterytmeforstyrrelser
Patogenese og ætiologi ved akut koronart syndrom:
Patogenese: Hjertemuskulaturen mangler ilt ift. behovet som ofte er udløst af en forsnævring (stenose) eller blokering (trombe) i en koronararterie.
Ætiologi: Kombination af genetisk disposition og livstilfaktorer (især rygning).
Behandling og forebyggelse af akut koronart syndrom:
Behandling: Ballonudvidelse, Koronar bypassoperation (CABG) og medicinsk.
afhænger meget af hvor hurtigt behandling man får
Forebyggelse: Hjerterehabilitering af patienter med kendte hjerte-kar-sygdomme.
Symptomer og diagnosticering af akut koronart syndrom:
Symptomer: Kommer pludseligt og er meget pinefuldt.
Diagnostik: Anamese, undersøgelse af biomarkører (oftest troponin) og vigtigst af alt et EKG.
Definition af atrieflimren:
Atrieflimmer er en rytmeforstyrrelse, hvor hjertet slår meget uregelmæssigt på grund af fejl i de elektriske signaler i atrierne. Ved denne rytmeforstyrrelse kommer de normale, koordinerede sammentrækninger mellem atrierne og ventriklerne ud af takt, hvilket påvirker hjertets evne til at levere blod til kroppen på en effektiv måde
Forekomst og følgesygdomme ved atrieflimren:
Forekomst: Ca. 100.000. Stigende prævalens med alderen (8 % af 80årige). Flere mænd end kvinder. Livstidsrisiko på 35 %
Man har en dobbelt så høj mortalitet
Følgesygdomme: Det nedsatte blodflow øger risikoen for tromber, embolier (især apopleksi) og hjertesvigt.
Patogenese og ætiologi ved atrieflimren:
Patogenese: Ikke fuldstændig klarlagt, ingen strukturelle eller histologiske forandringer, kun flere automatiserede impulsdannelser.
Ætiologi: Andre hjerte-kar-sygdomme øger risikoen for atrieflimmer.
Symptomer og diagnosticering af atrieflimren:
Symptomer: Kan være asymptomatisk eller symptomatisk (hjertebanken, dyspnø (følelsen af ikke at kunne trække vejret), svimmelhed, brystsmerter og træthed). Pulsen er ofte uregelmæssig.
Diagnostik: EKG viser ingen tydelige p-takker, men en flimrelinje. Ekkokardiografi udføres for at udelukke andre sygdomme. Der kan også laves en Holter-monitorering.
Behandling og forebyggelse af atrieflimren:
Behandling: Konverterende behandling (fastholde normal sinusrytme) og regulerende behandling (tilstræber en passende ventrikelfrekvens).
Forebyggelse: Identificere og behandle underliggende hjerte-kar-sygdomme.
Definition af kronisk hjerteinsufficiens (hjertesvigt)
Klinisk syndrom med tegn på reduceret systolisk funktion af venstre ventrikel i hvile. Kommer til udtryk ved tegn på væskeophobning, åndenød eller udtrætning i hvile eller under anstrengelse.
Forekomst af kronisk hjerteinsufficiens (hjertesvigt)
Forekomst: 60.000 (+ lige så mange udiagnosticerede), stigende prævalens med alderen og → i befolkningen (vi bliver ældre).
10% af 85-årige
Patogenese og ætiologi ved kronisk hjerteinsufficiens (hjertesvigt)
Patogenese: Udløses ofte af et myokardieinfarkt, som giver nedsat evne til at opretholde minutvolumen og blodtryk → Remodellering
af hjertets struktur (større venstre ventrikel). Det sympatiske nervesystem og angiotensin systemet aktiveres for at kompensere → væskeophobning og øget tryk i venstre side.
Ætiologi: I ca. halvdelen af tilfældene er årsagen iskæmi og resten skyldes andre hjerte-kar-sygdomme.
Symptomer og diagnosticering af kronisk hjerteinsufficiens (hjertesvigt)
Symptomer: Åndenød, træthed, ødemer (hævet legemer) og ændringer i hjertefrkvensen. NYHA klassifikation!
Diagnostik: Ekkokardiografi er obligatorisk. Desuden røntgenundersøgelse, EKG, biokemiske målinger.
Behandling og forebyggelse af kronisk hjerteinsufficiens (hjertesvigt):
Behandling: Medicinsk behandling for at reducere symptomer og forbedre livskvalitet.
Forebyggelse: Generel forebyggelse af arterosklerose.
Definition af hypertension (forhøjet blodtryk)
Vedvarende blodtryk ligmed eller over 140/90 mmHg i hvile.
Langt størstedelen med hypertension har det uden kendt årsag (essentiel hypertension)
Forekomst og følgesygdomme ved hypertension (forhøjet blodtryk)
Forekomst: 10-20 % af den voksne befolkning = ca. 950.000. Stigende med alderen. Mange ved ikke de har det.
Følgesygdomme: Ubehandlet ses øget risiko for iskæmisk hjerte-kar-sygdom fx apopleksi.
Patogenese og ætiologi ved hypertension (forhøjet blodtryk)
Patogenese: Øget perifer modstand i karrene, hjertets minutvolumen er oftest normalt. De forsnævrede kar giver øget modstand → dermed behov for øget blodtryk for at opretholde en uændret blodforsyning (tryk = flow x modstand)
Ætiologi: Livsstilsfaktorer (stress, fysisk inaktivitet kost osv.) og arvelig disposition.
Symptomer og diagnosticering af hypertension (forhøjet blodtryk)
Symptomer: Ved mild/moderat sværhedsgrad ses ingen symptomer. Ved svære tilfælde ses hovedpine, træthed, kvalme, koncentrationsbesvær, dyspnø, hjertebanken og hævede ben.
Diagnostik: Måling af blodtryk, evt. i hjemmet for at undgå ”white coat syndromet”.
Behandling og forebyggelse af hypertension (forhøjet blodtryk)
Behandling: Medicinsk livslang behandling. Individuelt tilrettelagt
Forebyggelse: Livsstilsændring med rygestop og fysisk aktivitet.
Definition af kronisk underekstremitetsiskæmi
Kronisk nedsat blodforsyning til underekstremiteterne eller dele heraf. Kategoriseres i 4 sværhedsgrader
Forekomst og følgesygdomme ved kronisk underekstremitetsiskæmi:
Forekomst: 55.000 har funktionssmerter, stigende prævalens med alderen, kvinder får det 10 år senere.
Følgesygdomme: De fleste patienter har symptomgivende iskæmisk hjerte-kar-sygdom og nedsat gangdistance.
Patogenese og ætiologi ved kronisk underekstremitetsiskæmi:
Patogenese: Skyldes arterosklerose med kompliceret trombosedannelse.
Ætiologi: Livsstilsfaktorer (fedme, inaktivitet og rygning) og genetiske faktorer.
Symptomer og diagnosticering af kronisk underekstremitetsiskæmi:
Symptomer: Skelnes mellem funktionssmerter (periodevise smerter i lægge) og kritisk iskæmi (blodforsyningen er yderligere nedsat , natlige smerter)
Diagnostik: Anamnese og kliniske fund som nedsat puls i ben og fødder. Kan måle blodtryk i anklen, lave en MR scanning og/eller ultralyd.
Behandling og forebyggelse af kronisk underekstremitetsiskæmi:
Behandling: Gangtræning og muligvis kirurgisk indgreb. Amputering kan være nødvendigt
Forebyggelse: Samme som arterosklerose.
Definition af dyb venøs trombose (blodprop)
En blodprop i de dybe vener (2/3 i underekstremiteterne og 1/3 som lungeemboli).
Forekomst og følgesygdomme ved dyb venøs trombose (blodprop)
Forekomst: Incidensen er 1 pr. 1000 personer pr. år. Stigende med alderen.
Følgesygdomme: Lungeemboli og og posttrombotisk syndrom (kroniske skinnebenssår)
Patogenese og ætiologi ved dyb venøs trombose (blodprop)
Patogenese: Virchows triade: Ændringer i karvæggens funktion, ændringer i blodets sammensætning og ændringer blodets gennemstrømningshastighed. Forekommer i de vener med lav blodgennemstrømning. Blodets koagulations- og fibrinolysesystem spiller en rolle i udviklingen af DVT. Sidder ofte på bagsiden af veneklapperne. Trombosen kan rive sig løs og give en lungeemboli.
Ætiologi: Genetiske og erhvervede faktorer som kirurgi, fedme, graviditet, alder, sengeleje mm.
Symptomer og diagnosticering af dyb venøs trombose (blodprop)
Symptomer: Manifesterer sig som en klassisk inflammation: Rødme, hævelse og ømhed.
Diagnostik: Anamnese og ultralydsundersøgelse.
Behandling og forebyggelse af dyb venøs trombose (blodprop)
Behandling: Blodfortyndende medicin og kompresionsstrømper.
Forebyggelse: Kompressionsstrømper og heparin i højrisikosituationer (fx efter en operation).