Reading...
Play button
Play button
Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
138 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Angiv hvilken type epithel tunica mucosa i munden har.
|
Ukeratiniseret flerlaget pladeepithel.
|
|
|
Benævn den type muskulatur, der findes i læben.
|
Tværstribet skeletmuskulatur (m. orbicularis oris).
|
|
|
Angiv funktionen af tela submucosa i munden.
|
Nedbinder tunica mucosa til den underliggende muskula således at der ikke dannes slimhindefolder der kan beskadiges ved tygning.
|
|
|
Angiv hvilke kirtler, der findes i læbens yderside.
|
Talgkirtler og apokrine svedkirtler.
|
|
|
Angiv hvilke kirtler, der findes i prolabiet.
|
Talgkirtler (få).
|
|
|
Angiv hvilke kirtler, der finde i læbens inderside.
|
Muko-serøse og rent serøse kirtler.
|
|
|
Angiv hvorfor problabiet er rødfarvet.
|
Usædvanligt høje og rigt vaskulariserede bindevævspapiller samt en meget tynd keratinisering af epithelet.
|
|
|
Angiv hvilken del af tandlaget, der er udviklet fra epithelet.
|
Emajleorganet.
|
|
|
Angiv hvilken del af tandlaget, der er udviklet fra bindevævet.
|
Tandpapillen. Messenchymal fortætning af bindevævet.
|
|
|
Angiv hvilken vævstype tandpapillen består af.
|
Messenchymalt bindevæv.
|
|
|
Angiv hvilken af tandens substanser der udvikles fra emaljeorganet.
|
Emajlen.
|
|
|
Angiv hvorfra tandens dentinlag udvikles.
|
Odontoblasterne.
|
|
|
Angiv de enkelte lag i klokkestadiet.
|
Pulpa, odontoblaster -> dentin, ameloblaster, intermediærlag, stella reticulum (emaljelag yderst).
|
|
|
Angiv den type muskulatur der findes i tungen.
|
Tvæstribet skeletmuskulatur med en bevægelig del (corpus lingua) og en tilhæftet del (radix lingua).
|
|
|
Benævn de typer af papiller som findes i tungen.
|
Papilla filiformis, fungiformis, circumvallatae og foliatae.
|
|
|
Angiv hvilke af tungepapillerne der har en keratiniseret overflade.
|
Papilla filiformis (mekaniske).
|
|
|
Angiv hvilke af papillerne, der bidrager til smagssansen
|
Fungiformis, circumvallatae og foliatae.
|
|
|
Angiv om tungepapillerne består udelukkende af epithel.
|
Nej, der findes også en bindevævskerne.
|
|
|
Angiv hvilke af tungepapillerne der har mekanisk funktion samt hvilken.
|
Papilla filiformis, der gør tungen rug og derved højner følesans.
|
|
|
Angiv hvor i papilla circumvallatae smagsløgene findes og hvilken form de har.
|
Nede langs voldgravenes sider. Runde og ovale.
|
|
|
Angiv beliggenheden af smagsløgene omkring papilla fungiformis samt hvilken form de har.
|
På toppen. Runde og ovale.
|
|
|
Benævn de celletyper som forekommer i smagsløgene.
|
Basalceller, mørke celler, intermediærceller og lyse celle.
|
|
|
Angiv om spytkirtlerne i tungens voldgrave er mukøse eller serøse.
|
De er serøse som de eneste sammen med gl. parotidea og kirtlerne på indersiden af læber og kinder.
|
|
|
Beskriv opbygningen af en tonsilkrypt i tonsilla palatina.
|
Består af en indsænkning i eptihelet omgivet af lymfatisk væv.
|
|
|
Definer tonsillae palatinae.
|
Ganetonsillerne - "mandlerne". Lymfoide organer med form og størrelse som mandler. Er lokaliseret mellem de to ganebuer i sinus tonsillaris.
|
|
|
Beskriv vægopbygningen i en tosilla palatina.
|
Ukeratiniseret flerflaget pladeepithel, som i resten af pharynx.
|
|
|
Angiv om tonsilla palatina har en kapsel og evt. hvad dennes funktion er.
|
Ja det har den. Den består af tæt bindevæv og har til funktion at adskille tonsillen fra den underliggende pharynxmuskulatur.
|
|
|
Benævn de dele der indgår i Waldeyers svælgring.
|
Tonsilla lingualis, palatina og pharyngea.
|
|
|
Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af tonsilla palatina.
|
Mandelformet lymfoidt organ med 10-20 indsænkninger i epithelet, der derved danner tonsilkrypter. I krypterne ligger sero-mukøse kirtler.
|
|
|
Angiv hvilken kirteltype gl. parotidea er.
|
Serøs kirtler, lobulær tuboloacinøs.
|
|
|
Benævn bindevævet mellem lobuli i gl. parotidea.
|
Septum interlobularis.
|
|
|
Beskriv den generelle opbygning af et serøst endestykke.
|
Kraftigt farvet basalt med rund kerne og sekretgranula.
|
|
|
Benævn de enkelte afsnit af udførelsesgangsystemet for gl. parotidea og beskriv deres udseende.
|
Indskudsstykke (kubisk epithel, lavt) -> spytrør (enlaget cylindrisk epithel) -> udførelsesgang (pseudolagdelt cylinderepithel -> flerlaget ukeratiniseret pladeepithel)
|
|
|
Angiv hvilke afsnit af udførelsesgangsstystemet der ligger hhv. inter- og intralobulært i gl. parotidea.
|
Intra.: Indskudsstykker og spytrør.
Inter.: Udførelsesgangen. |
|
|
Beskriv opbygningen af en fedtcelle.
|
Affladet og perifært beliggende kerne. Selve cellen er fyldt helt ud af en stor fedtdråbe således at nucleus og organeller med cytoplasma er presset helt op af plasmamembranen.
|
|
|
Benævn den celle som bidrager til tømningen af sekret fra de store kirtler.
|
Myoepithelialcelle.
|
|
|
Angiv hvilken kirteltype gl. submandibularis er.
|
Tubulo-acinøs sero-mukøs.
|
|
|
Angiv hvilket type endestykke som dominerer i gl. submandibularis.
|
Serøse endestykker.
|
|
|
Angiv om der findes indskudsstykker i gl. mandibularis.
PUSSYLOVERS |
Kun sjældent.
|
|
|
Benævn hvilke strukturer i gl. submandibularis der hovedsageligt farves ved PAS-farvning.
|
Eftersom PAS farver mucin er det de mukøse endestykker.
|
|
|
Angiv hvilken kirteltype gl. sublingualis er.
|
Tubulo-acinøs og tubulær og muko-serøs.
|
|
|
Angiv hvilke typer endestykker der findes i gl. sublingualis og hvilke typer der dominerer.
|
Muko-serøse, derfor domineret af mukøse kirtler.
|
|
|
Angiv hvilke afsnit af udførelsesgangssystemet der ses i et præparat af gl. sublingualis.
|
Eftersom der ikke rigtig findes indskudsstykker må det være selve udførelsesgangen og spytrøret.
|
|
|
Angiv hvilken form lysningen i oesophagus har på et tværsnit.
|
Stjerneformet.
|
|
|
Benævn den epitheltype der findes i oesophagus.
|
Flerlaget pladeepithel. Dog ses der til tider at de sidste 1-2 cm er beklædt med enlaget cylinderepithel, ligesom ventriklen.
|
|
|
Benævn de enkelte lag i væggen af oesophagus.
|
Tunica mucosa.
Tela submucosa. Tunica muscularis. Tunica adventitia. |
|
|
Beskriv tunica mucosa i oesophagus.
|
Lamina epithelialis (flerlaget pladeepithel)
Lamina propria (løst BV med lymfefollikler) Lamina muscularis mucusae (longitudinelt forløbende glatte muskelfibre). |
|
|
Beskriv tela submucosa i oesophagus.
|
Bindevæv, der tillader udvidelse af lumen.
|
|
|
Beskriv opbygningen af tunica muscularis i oesophagus.
|
Inde cirkulært og ydre longitudinelt lag.
Øverste 1/3 er det kun tværstribet, midterste 1/3 blandet og nederste 1/3 kun glat. |
|
|
Angiv hvilke strukturer der findes imellem lagene i tunica muscularis i oesophagus.
|
Autonome ganglieceller fra plexus myentericus samt Cajal-celler.
|
|
|
Benævn lagene i ventriklens væg.
|
Tunica mucosa.
Tela submucosa. Tunica muscularis. Tunica serosa. |
|
|
Beskriv lamina muscularis mucosae i ventriklen.
|
Indre cirkulært, ydre longitudinelt.
|
|
|
Benævn den epitheltype som findes i ventriklen.
|
Enlaget cylinderepithel.
|
|
|
Angiv i hvilket lag i ventriklen kirtlerne findes.
|
Lamina propria og desuden mucosa- og bikarbonatsekreterende celler i lamina epithalialis.
|
|
|
Benævn de kirtler, der sidder i ventriklen.
|
Parietalceller, Chief-celler (hovedceller) og endokrine celler.
Desuden også de mukøse samt stamceller. |
|
|
Angiv hvor ventriklens kirtler udmunder.
|
Foveolae gastrica.
|
|
|
Beskriv foveolae gastrica.
|
Små tragtformede fordybninger i area gastrica.
|
|
|
Benævn celletyperne i corpus-fundus kirtlerne.
|
Chief-celler (hovedceller), parietalceller, mukøse halsceller, endokrine celler og stamceller.
|
|
|
Beskriv funktionen af celletyperne i corpus funduskirtlerne.
|
Chiefceller (hovedceller): Secenerer hovedsageligt pepsinogen, men også andre proteiner.
Parietalceller: Syresekretion og IF. Mukøse halsceller: Mucinsekretion og bikarbonat. Endokrine celler: G-, D-, og ECL-celler. G-celler: Gastrin. D-celler: Somatostatin. ECL-celler: Histamin. Stamceller: Laver nye af de andre celler. |
|
|
Benævn celletyperne i pylorus-kirtlerne.
|
Endokrine og mukøse celler.
|
|
|
Hvordan kan man lysmikroskopisk skelne mellem en parietal- og hovedcelle i HE-farvning?
|
Granula i hovedceller, ensfarvet lyserødt cytoplasma i parietalceller.
Afrundet midterstillet nucleus i parietalceller. |
|
|
Angiv om der ved PAS-farvning af ventrikelpræparat fremkommer positiv reaktion, og i så fald i hvilke celler.
|
Ja det gør der.
De mucøse halsceller farves, og desuden de mucøseceller i pyloruskirtlerne. |
|
|
Angiv hvilke celler der findes i lamina propria mellem kirtlerne i ventriklen.
|
Alle de sædvanlige celler for løst bindevæv, men især lymfocytter og plasmaceller.
|
|
|
Benævn lagene i tarmkanalens tunica mucosa.
|
Lamina epithelialis.
Lamina propria. Lamina muscularis mucosae. |
|
|
Angiv om tarmens lamina muscularis mucosae består af et eller to lag muskulatur og benævn typen.
|
To lag. Longitudinelt og cirkulært forløbende glat muskulatur.
|
|
|
Benævn folderne på indersiden af tyndtarmen og angiv hvilke lag, der indgår i dem.
|
Plicae circulares.
Tunica mucosa og tela submucosa. |
|
|
Angiv hvilke lag der indgår i en villus i tarmen.
|
Lamina epithelialis og lamina propria.
|
|
|
Angiv hvor de Lieberkühnske krypter ligger ift. villi.
|
Imellem dem.
|
|
|
Benævn den type epithel som findes i tyndtarmen.
|
Enlaget cylinderformet epithel med bægerceller.
|
|
|
Benævn det tarmafsnit hvor de Brunner'ske kirtler findes og angiv i hvilket lag de findes.
|
Duodenum.
Tunica mucosa og tela submucosa. |
|
|
Angiv hvilken kirteltype de Brunner'ske kirtler er.
|
Tubulære mukøse kirtler.
|
|
|
Angiv funktionen af de Brunner'ske kirtler.
|
Let basisk mucinsekretion, desuden IgA og lysozym.
Sidder i duodenum og munder i krypterne. |
|
|
Angiv i hvilket lag af tarmen det lymfatiske væv findes og benævn dette.
|
Lamina propria og tela submucosa.
Solitære follikler, i ileum: Peyerske plaques. |
|
|
Angiv funktionen af tyndtarmens slimhinde.
|
Secenerende og absorberende.
|
|
|
Benævn de dele af slimhinden i tyndtarmen som er med til at gøre dens overflade større.
|
Plicae circualres (3x).
Villi intestinales (10x). Mikrovillie (20x) I alt 600x. |
|
|
Angiv om der findes villi og krypter i colon.
|
Ingen villi, men krypter og plicae circulares.
|
|
|
Beskriv hvordan man mikroskopisk kan skelne mellem tynd- og tyktarm.
|
I colon ingen villi, men massere af tætstillede krypter.
|
|
|
Benævn det afsnit af tyktarmen, som indeholder store lymfefollikler og angiv det lag hvor de findes.
|
Appendix vermiformis i lamina propria og til tider tela submucosa.
|
|
|
Angiv hvad der er karakteristisk for colon's tunica muscularis.
|
De longitudinelt forløbende fibre er meget få, med undtagelse af taenierne.
|
|
|
Angiv hvor i tarmvæggen af colon der findes argentaffine celler.
|
Appendix vermiformis.
|
|
|
Beskriv tyktarmens funktion.
|
Overvejende absorptiv, og især salte.
Af sekretion hovedsageligt mucin, der smører systemet og beskytter slimhinden. |
|
|
Benævn lagene i colons væg.
|
Tunica mucosa (lamina epithalialis, propria og muscularis mucosa).
Tela submucosa. Tunica muscularis. Tunica serosa/adventitia. |
|
|
Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af tunica mucosa i colon.
|
Lamina epithalialis: Cylinderformede epithelceller med indskudte bægerceller.
Lamina propria: Cellerigt retikulært BV med talrige lymfefollikler. Lamina muscularis mucosae: Indre cirkulært og ydre longitudinelt muskellag. |
|
|
Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af tela submucosa i colon.
|
Løst bindevæv med fedtvæv og det Meissnerske plexus.
|
|
|
Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af tunica muscularis i colon.
|
Indre cirkulært muskellag.
Tre strenge af longitudinelt forløbende muskelfibre, taeniae coli. Plexus Auerbachi sidder mellem de to. |
|
|
Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af tunica serosa i colon.
|
Mesothel med subserøst BV.
|
|
|
Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af tunica adventitia i colon.
|
Finde visse steder i colon og hele nederste 1/3 af rectum.
|
|
|
Angiv hvilken kirteltype pancreas er.
|
Lobulær, forgrenet tubulo-acinøst og serøs kirtel.
|
|
|
Angiv om pancreas har en kapsel.
|
Nej ingen egentlig kapsel, men omgives dog af et tyndt lag bindevæv.
|
|
|
Benævn den secernerende celletype der findes i den exokrine del af pancreas.
|
Serøse celler.
|
|
|
Beskriv hvorledes acini i pancreas kan adskilles fra de serøse endestykker i gl. parotis.
|
I pancreas ingen centroacinære kerner, ingen myoepithelialceller, og ingen fedtceller.
|
|
|
Angiv hvor i pancreas de centroacinære celler findes.
|
I endestykkerne som en slags fortsættelse af indskudsstykket. Således celler beliggende i lysningen af acinaret.
|
|
|
Angiv om der findes spytrør i pancreas.
|
Det gør der ikke.
|
|
|
Angiv hvor meget pancreassaft der dannes pr. døgn og hvor det udtømmes.
|
1.5 L, via ductus pancreaticus på papilla duodeni major og ducuts pancreaticus accessorius på papilla duodeni minor.
|
|
|
Benævn de hormoner den endokrine pankreas producerer og hvor disse udtømmes.
|
Insulin
Glukagon Somatostain Pancreatisk polypeptid. Afgives alle til blodkredsløbet |
|
|
Beskriv hvorledes de Langerhanske øer viser sig i en HE-farvning.
|
Som små øger af eosinofilt farvede celler. Er mindre end de acinære celler.
|
|
|
Angiv hvilke celletyper, der danner hvilke hormoner i de Langerhanske øer.
|
A-celler: Glukagon.
B-celler: Insulin. D-celler: Somatostatin. F-celler: Pancreatisk polypeptid. |
|
|
Angiv hvilken celletype i de Langerhanske øer der er flest af, og hvilket hormon disse syntetiserer.
|
B-cellerne, ca. 70%, insulin.
|
|
|
Benævn leverens celler.
|
Hepatocytter.
|
|
|
Beskriv hvilken form de enkelte lobuli i leveren har.
|
Sekskantede.
|
|
|
Angiv størrelsen af en leverlobus.
|
Diameter: ca. 1 mm.
Længde: ca. 2 mm. |
|
|
Beskriv kort hvordan levercellerne er ordnet inde i en lobuli i leveren.
|
I strenge, som forgrener sig og anastomoserer.
|
|
|
Angiv hvilke strukturer der findes i en Glisson'sk triade.
|
Portalvene, leverarterie og galdegang.
Arterien har en tyk væg, lille lumen og enlaget endothel. |
|
|
Definer en leversinusoide og angiv hvor den ligger.
|
En større og mere uregelmæssig kapillær i leverlobulus.
Indeholder kupfferske stjerneceller og uden for det perisinusoidale rum. |
|
|
Benævn den celletype sinusoiderne i leveren består af.
|
Diskontinuerligt endothelceller.
|
|
|
Angiv om leverceller og sinusoider grænser direkte op til hinanden.
|
Nej det gør de ikke, de er adskildt af det perisinusoidale rum.
|
|
|
Angiv funktionen Kupffer'ske stjerneceller samt hvor de findes.
|
Fagocyterende celler i sinusoiderne, således at der kan renses for alt det lort leveren præsenteres for. Bla. døde erythrocytter.
|
|
|
Beskriv hvorfor der ved en PAS-farvning fremkommer positiv reaktion i hepatocytterne.
|
Da PAS farver glukose vil indholdet af glykogen bevirke en positiv reaktion.
|
|
|
Benævn leverens sekret, og angiv om det udskilles endo- eller exokrint.
|
Galde, exokrint.
|
|
|
Beskrives blodets passage gennem leveren.
|
75% fra v. portae -> interlobulær vene -> terminale grene -> indløbsvenoler gennem grænsepladen -> sinusoider -> v. centralis -> indskudsvene -> v. hepatica -> v. cava inf.
25% fra a. hepatica propriae. -> interlobulær arteriole -> kapillærplekser omkring galdegange -> indløbsvenoler -> ... |
|
|
Beskriv galdens vej galdens vej fra hepatocytten til duodenum.
|
Hepatocyt -> galdekapillær ml. hepatocytter -> Hering-kanaler gennem grænsepladen -> terminale ductuli langs siden af lobuli -> interlobulære galdegange -> ductus hepaticus -> ductus hepaticus communis.
|
|
|
Redegør kort for de strukturer, der afgrænser Disses rum.
|
Kaldes også de perisinusoidale rum.
Er et spalterum der adskiller endothelcellerne i kapillærerne fra hepatocytterne. Endothelcellerne hviler på uregelmæssige mikrovilli på hepatocytternes overflade. |
|
|
Benævn lagene i galdeblærens væg.
|
Tunica mucosa, tunica muscularis, tunica serosa/adventitia
|
|
|
Benævn den epitheltype der findes i galdeblæren.
|
Enlaget cylinderepithel.
|
|
|
Angiv om galdeblærens slimhinde er glat eller foldet.
|
Den er foldet.
|
|
|
Angiv om tunica muscularis i galdeblæren er opbygget som i tarmen.
|
Det er den ikke. Den er tyndere og langt mere uregelmæssig.
|
|
|
Beskriv kort hvorfor galdeblæren behøver en stor indre overflade.
|
For at kunne reabsorbere vand fra galden for at opkoncentrere denne.
|
|
|
Beskriv kort galdeblærens lysmikroskopiske opbygning.
|
Tunica mucosa:
Lamina epithelialis: Enlaget cylinderepithel. Lamina propria: Løst BV med små kar, lymfefollikler og mukøse celler. Tunica muscularis: Tynd med bundter af glatte muskelceller. Tunica adventitia/serosa: Subserøst BV, tykt og med mesothel. |
|
|
Definer gll. mammaria
|
Selve brystkirtlen (secenerer mælk).
|
|
|
Definer mamma
|
Brystet med hud.
|
|
|
Gør rede for hvorledes en hvilende mælkekirtel adskiller sig morforlogisk fra en lakterende.
|
Når den går fra hvilende til aktiv vil bindevævet omdannes til alveoler. Tilbagedannes ved ophør af stimuli.
|
|
|
Beskriv opbygningen af og benævn udførelsesgangene i brystet.
|
Ductus lactiferi.
Tolaget kubisk epithel som overgår i flerlaget pladeepithel ved udmundingen. |
|
|
Angiv hvor brystets udførelsesgange munder.
|
I papilla mammae.
|
|
|
Gør rede for den morforlogiske forandring i mælkekirtlerne under graviditeten.
|
Degeneration af BV til fordel for alveoleudvikling. Forgrening af udførelsesgangene.
|
|
|
Angiv sekretmåden/-erne for mælkekirtlerne.
|
Proteinkomponent: Merokrint.
Fedtkomponent: Apokrint. |
|
|
Definer en lobus i brystet.
|
Selvstændig kirtel bestående af lobuli som udmunder i en fælles udførelsesgang; ductus lactiferi.
|
|
|
Benævn udførelsesgangen fra en lobus i brystet.
|
Ductus lactiferus.
|
|
|
Definer en lobulus i brystet.
|
Lobulus består af alveoler som udmunder fælles i intralobulære udførelsesgange. Videre i en terminal ductus og tilsidst i ductus lactiferus.
Hver lobulus er omgivet af interlobulært BV. |
|
|
Beskriv den histologiske opbygning af galdekapillærnettet.
|
Canaliculi biliferi, diameter på 1 mikrometer og dannet af to tilstødende hepatocytters apikale membran, aflukket med zonula occludens.
|
|
|
Beskriv den histologiske opbygning af en intralobulær galdegang.
|
Herringske kanaler, leder galden fra kapillærnetet til periferien af en lobulus og igennem grænsepladen til de interlobulære ductuli (terminale ductuli).
Lumen afgrænses af hepatocytter og galdegangsceller (kubisk epithel). |
|
|
Er det umiddelbart let at se indskudsstykker mikroskopisk?
|
Nej de er nemlig meget små og vanskelige at se.
|
|
|
Har gl. submandibularis en veludviklet bindevævskapsel?
|
Ja, ligeså er bindevævsstromaet inde i selve kirtlen.
|
|
|
Har gl. sublingualis en veludviklet bindevævskapsel?
|
Ja, ligeså er bindevævsstromaet inde i selve kirtlen.
|
|
|
Angiv passagen af smagstråde fra smagsløg til ganglion.
|
N. lignualis -> chorda tympani -> n. fascialis -> ganglion geniculum.
|
|
|
Benævn leverens mindste strukturelle enhed.
|
Klassisk leverlobulus.
|
|
|
Benævn leverens mindre funktionelle enhed.
|
(Lever)acinus.
|
|
|
Definer en klassisk leverlobulus.
|
Den mindste strukturelle enhed i leveren. Består af en sekssidet prisme omgivet af 6 Glissonske triader og med en centralvene i midten.
|
|
|
Definer en leveracinus.
|
Leverens mindste funktionelle enhed.
Den mængde parenchym som er mellem to centralvener og som derved har en terminal forgrening fra to Glissonske triader. De celler der ligger tættest på grænsen mellem de to lobuli modtager mest iltmættet blod, aftagende ind mod centralvenen. Dette afspejles på deres regeneration. |
