Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
17 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Angiv hvad hypofysen embryologisk, strukturelt og funktionelt inddeles i |
adenohypofysen og neurohypofysen |
|
|
Hvad består adeonohypofysen af? |
pars distalis, pars intermedia og pars tubealis |
|
|
Hvad består neurohypofysen af? |
pars nervosa og neuralstilken. |
|
|
beskriv kort adenohypofysens udvikling |
Udviklet fra Rathkes lomme, som er en divertikel fra den orofaryngeale ektoderm. forvæggen af divertiklet udvilkes til pars distalis - som er den største del af adenohypofysen. Bagvæggen udvikles til pars intermedia. denne indeholder ofte en del af lumen fra det afsnørede divertikel. Lateralvæggen og dens forreste flade udvikles fra pars tuberalis. |
|
|
beskriv kort neurohypofysens udvikling |
Det er et diencefalt (neuroektodermal) divertikel fra gulvet af tredje ventrikel, som er kontinuert med resten af diencephalon via infundibulum. infundibulum er et kegleformet rør, som strækker sig fra det hypothalamiske nervevæv ved tuber cinereum eminentia mediana til den distale udvidelse af det diencefale divertikel, pars nervosa |
|
|
beskriv hvad hypofysestilken består af og hvad den omkranses af |
består af pars neuralis fra neurohypofyssen og pars tuberalis fra adenohypofyssen. den omkranses af dura matter kaldes diaphragma sellae. herved skelles hypofyssen fra resten af hjernevævet. |
|
|
Angiv lokalition af hypofyssen |
placeret i sella turcica i en fordybning i os spenoidale. |
|
|
Angiv arrangement af kirtelceller i pars distalis |
Arrangeret i uregelmæssige klynger og strenge mellem et net af kapillære med store og iregulære lumina. sprasomt bindevæv |
|
|
Angiv inddeling af kirtelcellerne |
kromofobe og kromofile. De kromofile inddeles yderligere i basofile og acidofile celler |
|
|
Angiv de acidofile celler og deres funktion |
somatotrope celler (50% af celler i adenohypofyssen) --> danner GH eller somatotropin lakotrope celler (15-20%) --> danner prolactin (cellernes antal øges markant under graviditet) |
|
|
Angiv de basofile celler og deres funktion |
- Thyrotrope celler (5%) --> secernerer thyroidestimulerende hormon (TSH) - Gonadotrope celler (10%) secernerer follikelstimulerende hormon (FSH) --> stimulerer vækst af follikler i ovarie og sædproduktion i testis. secernerer derudover også luteiniserende hormol LH --> dannelse af corpus luteum i ovarie og sekretion fra Leydigs celler i testis. - Kortikotrope celler (15-20%) --> secernerer adrenokortikotropt hormon (ACTH) og lipoprotein LPH. Disse celler findes også i pars intermedia |
|
|
Beskriv de kromofobe celler |
De repræsenterer hvilende, degranuerede (de har frisat deres sekret) acidofile og basofile celler og stamceller |
|
|
beskriv blodforsyningen af hypofysen |
frisætning af hormoner fra adenohypofyssen kontrolleres af neurosekretoriske stoffer dannes i hypothalamus, som føres med axoner til eminantia mediana. her samles kapillærerne til vener - hypofysens portårevener - de løber langs hypofysestilken til pars distalis, hvor de igen går over i et kapillærnet. |
|
|
Beskriv pars intermedia og dens celler |
Pars intermedia er en reminiscens fra bagvæggen af pars distalis. normalt tilbagedannes den tideligt i livet, men hos voksne kan der ses rester i form af små cyster, som man mener stammer fra Rathkes lomme - heri finder man kolloid, som er et proteinholdig substans. der findes basofile og kromofobe celler, men man mener at de kortikotrope celler er mest fremherskende, da der hos menneket secerneres MSH, som i sin aminosyrersekvens ligner ATCH |
|
|
Angiv cellerne i neurohypofysen |
pituicytter samt umyelinerede nervefibre fra neurosekretoriske celler i hypothalamus |
|
|
beskriv pituicytten |
en specialiseret gliacelle, som minder om astrocytten, med iregulær form og mange cytoplasmatiske udløbere. Dette ses dog ikke ved en HE farvning. Her ses en oval kerne pituicytten har tæt relation til blodkar - her fenestrerede kapillærer via perivaskulære processer. |
|
|
Beskriv Herring-legemer |
de hypothalamiske nervefibre ender tæt ved kapillærerne. Hvis disse legemer i neurohypofysen er spredte, store og farves blåviolet med fx en Malory-Azan farvning, kaldes dette Harring-legemer. Dette opstår, da de er fyldt med små vesikler, som indeholder der neurosekretoriske produkt fra de hypothalamiske celler |
