Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
311 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvordan er en dyrecelles principelle opbygning? |
Cellemembran Celle kerne Cytoplasma (cytosol, mitochondrier, ribosomer, golgi apparat) |
|
|
Hvordan cellemembranen opbygget? |
Den er dobbelt laget med phosphorlipider, hvor halerne (hydrofobe) vender ind imod hinanden og hovederne (hydrofile) venner ud af. Består også af kolesterol, som giver en støttende struktur og glykolipider. |
|
|
Hvad er cellemembranens funktion? |
At have kontakt til det ydre miljø og aktivt transporterer ioner,vand, oxygen, CO2 og næring ind i cellen vha. transportproteiner. |
|
|
Hvordan ser nucleus ud? |
Den varrierer fra celletype til celletype, men ligger ofte centralt i cellen. |
|
|
Beskriv mikrovilier |
Kerne af aktin filamenter Ligner projektioner af cellemembranen, som øger overfladearealet. |
|
|
Beskriv stereovilier |
Lange varianter af mikrovilier. |
|
|
Hvad er flagellers funktion? |
Bevæger/styrer cellen fx sædceller. |
|
|
Hvordan foregår hurtig fiksering? |
Skal gøres hurtigt, så fikseringn bevare vævstrukture ved at stoppe vævets nedbrydning. Fikseringen sker vha. formalin (lysmikroskop) Flutaraldehyd (elektronmikroskop) |
|
|
Hvorfan fremstilles histologiske præparater? |
- Efter fiksering kommer paraffin indstøbning (dehydrering vha. alkohol) - Vævsprøven nedkøles på is. - Mikrotom skære 5 um skiver af væv. - Farvning: - Fjerner parafin og andre stoffer. - Vælger de farver der nu er - Dehydreres i ethanol - Dækglas lægges på. |
|
|
Hvilke fejl kan opstå under præparation af histologisk præparat? |
- Farveudfældning - Separation af væv - Kniv mærker - Foldninger - Oversættelse fra 3D til 2D - Kerne ikke kommet med i snittet |
|
|
Hvad er basofile komponenter? |
Sure (negativ ladede) komponenter. Binder til basiske farvestoffer (positive) |
|
|
Giv eksempler på basofile komponenter |
DNA, RNA, Fe++ og PO4-- |
|
|
Hvad er acidofile (eosin) komponenter? |
Basiske (positivt ladede) komponenter i celler og væv. Binder til sure farvestoffer (negativt ladet) |
|
|
Giv eksempler på acidofile komponenter |
Proteiner, NH3+ (i cytoplasma) og glykogen. |
|
|
Nævn basiske farvestoffer |
- Hæmatoksylin (jern-, alun-, og chromalunhæmatoksylin) - Methylenblåt - Toluidin blåt - Alcaian blåt |
|
|
Nævn sure farvestoffer |
- Eosin - Orange G - Pikrinsyre - Syrefuchsin |
|
|
Hvad hedder de 4 klassiske kombinationsfarver? |
- H&E = Hæmatoksylin-eosin - Giemsa = metylen blåt + eosin - Azan = azokarmin (Az) + anailinblåt (An) + orange G (O) - van Gieson = jernhæmatoxylin (Jh) + pikrinsyre (P) + fuchsin (f) |
|
|
Hvad er princippet i PAS farvning og hvad farver det? |
Periodic acid oxiderer diol-grupperne i fx glukose -> Dannes aldehyder -> Aldehyder reagerer med Schiff, hvilket giver en kraftig rød farve.
Farver flykogen og andre polysakkarider/carbonhydrater.
Man kan skelne mellem muskler der har glykogen lagre og hvilke der ikke har. |
|
|
Hvad er princippet med immuncytokemi? |
- Antistoffer binder til antigen på histologisk snit - Antistoffet er mærket (fluorescens) - i flourescens kan antistoffer mærkes med forskellige flourescens farver - så man kan påvise antigener. |
|
|
Hvad er definitionen på epithel? |
Dækker alle yde og indre overflader, og medvirker til at lave en beskyttende barriere. |
|
|
Hvilke to grupper kan epithel inddeles i? |
Overfladeepitel og kirtelepitel. |
|
|
Hvordan ernæres epithel? |
Det er avaskulær og ernæres via diffusion og det underliggende bindevæv. |
|
|
Hvordan er epithelets opbygning? |
- Indeholder typiske celler. - Nucleus ligger i bunden af cellen. - Den er polær ved at have en apikal ende og en basal ende. - Hviler på basalmembranen. |
|
|
Hvilke slags undergrupper af epithel findes der? |
Simpel, flerlaget og pseudolagdelt |
|
Hvilken slags epithel er dette og hvor kan man finde det? |
Simpel kubisk epithel - Samme højde som længde - Stor centreret rund kerne fx i skjoldbugskirtlen |
|
Hvilken slags epithel er dette og hvor kan man finde det? |
Simpel plade epithel - Enkelt lag af flade celler - Oval kerne i midten af cellen. fx Kar og hjertet |
|
Hvilken slags epithel er dette og hvor kan man finde det? |
Simpel cylinders epithet - Polariseret oval kerne (ligger i bunden) - Har absorbtive/sekretoriske funktioner Fx dækker typisk organer fx tolvfinger tarmen |
|
Hvilken slags epithel er dette og hvor kan man finde det? |
Pseudolagdelt cylinder epithel - Alle celler har kontakt med basalmembranen, men ikke alle når overfladen. - Kernene er i forskellige niveauer. - Har typisk cilia. - Kan indeholde bæger celler. fx Trachea (luftrøret) |
|
Hvilken slags epithel er dette og hvor kan man finde det? |
Overgangs epithel - Alle har kontakt med basalmembranen - Cellerne bliver større jo tættere på overfladen. - Cellerne er ret kubiske mod basalmembranen. - Kan strækkes - Afslappet = overfladeceller er pudeformet - Strukket = Overflade cellerne bliver flade og højden. Fx urinblæren |
|
Hvilken slags epithel er dette og hvor kan man finde det? |
Flerlaget plade epithel (forhornet) - Mister cellekernen jo længere nede mod overfladen. - Indeholder meget keratin. Fx Epidermis |
|
Hvilken slags epithel er dette og hvor kan man finde det? |
Fler laget plade elithel (uforhornet) - Indeholder keratin - Har stadig cellekerne selvom de er ved overgladen fx Mundhulen |
|
Hvilken slags epithel er dette og hvor kan man finde det? |
Flerlaget kubisk epithel - Mere end to lag kubisk epithet - Ekskretionskanalernes kirtelkanaler. fx svedkirtler. |
|
Hvilken slags epithel er dette og hvor kan man finde det? |
Flerlaget cylinder epitel - Mange lag af cylinderisk epithel - Cellerne mod overfladen når ikke basalmembranen (polyhedrale) Fx urinrøret. |
|
|
Hvilke lag og består hudepithel af? |
- Epidermis - Dermis - Hypodermis |
|
|
Hvilke lag består epidermis af? (forhornet) |
Stratum basale Stratum spinosum Stratum granuiosom Stratum lucidum Stratum corneum (Stratum disjunction) Bare spis gamle lukne cornflakes |
|
|
Fortæl om stratum basale (epithel) |
- Mitotiske stamceller deler sig og danner celler som bevæger sig op igennem lagene. - Stamcellerne er fastbundet til basalmembranen igennem hemidesmosomer. - Indeholder melaninocytter som afgiver melanin til omgivelserne og dermed andre epithelceller. |
|
|
Fortæl om stratum spinosum (epithel) |
- Over stratum basale. - Cellerne har manfe sider og mange celle kontaktor (desmosomer) - Tonofilamenter giver "pigget" udseende i cellerne, da cytoplasma trækker sig sammen. - Har stort træk styrke pga. tonofilamenter bundet til desmosomer. |
|
|
Fortæl om stratum granuiosum (epithel) |
- Over stratum spinosum - Er blevet flader ud - Der er samlet granula i cytoplasmaen, hvilket giver dem et grynet udseende. - Pga. stor produktion af granula/keratin gør at cellen udørre og dør. - Keratin ses som mørk linke på præparat. |
|
|
Fortæl om Stratum lucidum (epithel) |
- Over stratum granuiosom - Forekommer kun i områder udenhår. - Flade celler som indeholder eleidin (minder om keratin( |
|
|
Fortæl om stratum corneum |
- Over stratum lucidum - Yderste lag - Døde keratiniserede celler. - Cellens kerne og andre organeller er nedbrudt. - Ophobning af tonofilamenter |
|
|
Fortæl om stratum disjunction |
Her falder døde celler af. |
|
|
Hvad er forskellen på forhornet og uforhornet epidermis? |
Uforhornets yderste lag er Stratum superficiales, hvor de øveste celler stadig har deres cellekerne. Ved forhornet er yderste lag stratum corneum, hvor cellens kerne og andre organeller er blevet nedbrudt.€ |
|
|
Hvilke ting skelner man imellem, når man snakker om kirtler? |
Hvorvidt de er encellede eller multicellulær. Og om de er endokrine eller exokrine. |
|
Hvilken slags kirtel? |
Simpel tubulær |
|
Hvilken slags kirtel? |
Simpel tubulær kirtel (snoet) fx ekkrine svedkirtler |
|
Hvilken slags kirtel? |
Simpel alveolær kirtel |
|
Hvilken slags kirtel? |
Simpel forgrnet tubulær kirtel |
|
Hvilken slags kirtel? |
Simpel forgrenet alveolær kirtel |
|
Hvilken slags kirtel? |
Sammensat, forgrenet tubulær kirtel fx mukøse kirtler i munden |
|
Hvilken slags kirtel? |
Sammensat, forgrenet alveolær kirtel fx gl. mammaria |
|
Hvilken slags kirtel? |
Sammensat, forgrenet, tubuloacinær kirtel fx spytkirtler og pancreas. |
|
|
Hvad er endokrine kirtler? |
Kirtler der har mistet kontakten til overfladen. Leverer produkter (fx hormoner) til blodbanen og lymfekar. Blodforsyning tæt på kirtler fx skjoldbruskirtlen, lever, testiskler og æggestokke. |
|
|
Hvad er exokrine kirtler? |
Har kontakt til overfladen, hvorfra de er dannet. Dybest liggende celler er kirtel celler og de øvrige celler fungerer som udførselsgang. Afgiver sekretionsprodukter på overfladen. fx svedkirtler, spytkirtler og mælkekirtler. |
|
|
Hvad kendetegner merokrin? (sekretionsmekanisme) |
Sekretet afgives uden tab af cellesubstans (exocytose) fx spytkirtler, bugspytskirtler og nogle svedkirtler. |
|
|
Hvad kendetegner apokrin? (sekretionsmekanisme) |
En del af det apikale cytoplasma afsnøres sammen med sekretionsproduktet. Sekretgranula omgivet af cellemembranen og lidt cytoplasma. |
|
|
Hvad kendetegner holokrin? (sekretionsmekanisme) |
Hele celler udskilles. Cellerne sprænges og deres indhold ophobet lipid udtømmes. Fx tagl kirtler |
|
|
Hvad kendetegner cytokrin?(sekretionsmekanisme) |
Materiale overføres fra cytoplasma i en celle til en anden. Fx i epidermis, hvor melanocyter overfører brunt pigment (melanin) til cytoplasmaet af keratinocyter. |
|
|
Hvad producerer og udskiller mukøse kirtler? Hvordan ser de ud? (HE) |
Producerer og udskiller mucin - smørende funktion. Farvet med HE - Lys farve - Kernene er placeret basalt |
|
|
Hvad producerer og udskiller serøse kirtler? Hvordan ser de ud (HE) |
Producerer tynde vandede produkter Farvet: - Kernen er sfærisk og centralt liggende - Mørkere farve en mukøse kirtler. |
|
|
Hvad er forskellen på acinær kirtel og alveolær kirtel? |
Acinær: Lumen er små og smalle Alveonlær: Lumen er stor og udvidet |
|
|
Hvad er stroma i kirtelvæv? |
Det støtte/bindevæv der omgiver sammensatte kirtler. |
|
Fortæl om denne celle (bindevæv) |
Mesenchynmal celle - Stamcelle (regenerer) - Cytoplasmatiske udvækster - Stor oval kerne og fremtrændende nucleus - Mindre end fibroblaster. |
|
Fortæl om denne celle (bindevæv) |
Fibrocyt - Mest almindelig celletype - Aflang, spidsformet og lyst cytoplasma - Bundter af aktin filamenter - Udskiller prokollagen, proglycaner og proelastin (til fiberdannelse og fornyelse af grundsubstans) - Vedligeholder bindevæv! |
|
Fortæl om denne celle (bindevæv) |
Fibroblast - Større end fibrocyt - Eukromatisk kerne - Mere basofil cytoplasma end fibrocyt - Ligger imellem kollagene fibre - Fremstiller bindevævs matrx, udskiller prokollagen, glycosaminoglycaner, retikulære og elastiske fibre og glycoprotein. |
|
Fortæl om denne celle (bindevæv) |
Myofibroblaster - En fibroblaster der indeholder aktin filamenter - Har mange spindlere - Vigtig ved sårheling (kontraktionsfunktion) |
|
Fortæl om denne celle (bindevæv) |
Reticulumcelle - Lys og elipseformet kerne - Danner et net af stjerneformede celler med svagt farvet cytoplasma. - Funktion er at danne retikulære fibre og fagocytter. |
|
Fortæl om denne celle (bindevæv) |
Adipocyt - Små klynger af løst bindevæv - Mange = adipost bindevæv - Sfærisk eller polyhedral - Indeholer vakuole af lipid (forsvinder under præparation) - Tyndtlag cytoplasma. - Kernen er skubbet helt ud til kanten. |
|
Fortæl om denne celle (bindevæv) |
Pericyt - Aflange og dækker kapillære - Kontakt med endothel celler - Cellerne er omgivet af blodkarets basal lamina - Deres funktion er at regulerer kapillærenes blodstrømning, at differentiere glatte muskelceller, osteoblaster, adipocyter, fagocyter og regulære nye kapillærvækst. |
|
Fortæl om disse celler (de brune) (bindevæv) |
Pigment celler - Kan ses i dermis, uterine, varucles, meninges, choroid og iris. - Det er brunt - Deres rolle er at farve væv (producerer melanin) |
|
|
Nævn alle fikse cellerne |
Mesemchymal, fibrocyt, fibroblast, myofibroblast, reticulum celler, adipocyt, pericyt og pigment celler. |
|
|
Nævn alle vandre celler |
Makrofager, mastceller og plasmaceller |
|
Fortæl om denne celle (bindevæv) |
Makrofager (aktiv) - Udvikles fra monocyter (i blodet) - Aktiv form: Store, afrundede, cytoplasma m. vakuoler og granula - Inaktiv form: Stjerneformet celler med lille mørk kerne. - Funktion: Spiser bakterier |
|
Fortæl om denne celle (bindevæv) |
Mastcelle - I løst bindevæv - Cytoplasma er fyldt med eosinfile granulater. - Store, ovale og ligger tæt på blodkar - Indeholder sekret granula - Funktion: Forsvar mod bakterielle infektioner og overfølsomhedsreaktioner 8udskiller heparin og protease) |
|
Fortæl om denne celle (bindevæv) |
Plasmaceller - Æggeformede celler med en kerne placeret ude i siden af cellen. - Basofilt cytoplasma pga. mange ribosomer. - Differentierede B-lymfocyter- - Funktion syntetiserer og secernere antistoffer. |
|
|
Skitser grundsubstans opbygning |
Kerneprotein med bundne GAGs (proteoglykaner) Proteoglykaner binder sig til hyaluronan og danner gele agtig substans. |
|
|
Hvilke forskellige slags fibre findes der? |
Kollagen (mest hyppig), Retikulær fibre, Elastiske fibre |
|
Hvilken slags fibre?
(H.E) |
Kollagene fibre (H.E) Den stærkeste og mest hyppige fiber. Kan strækkes 5% |
|
Hvilken slags fibre? (PAS) |
Retikulær fibre (PAS) - Dannet af type III kollagen fibriller dækket med proteoglycaner og plycoproteiner hvilket giver større affinitet. - Korte og spinkle fibre. - I lymfeknuder og milten |
|
|
Hvad er retikulær fibres funktion? |
Deres rolle er at forme fleksible, sarte netværk omkring kapillærer, muskelfibre, nerver og fedtceller. Fungerer som et stillads for at støtte celler i flere organer. |
|
Hvilken slags fibre? (de sorte) |
Elastiske fibre - Lange og meget tynde fibre, der danner et netværk imellem de kollagene fibre. - Opbygget af elastin og fibrillin. - Produceres af fibroblastre Findes fc i det ydre øre, stemmebånd, strubelåg, lunder, aorta og muskuløse arterier. |
|
|
Hvad er elastiske fibres funktion? |
Deresrolle er at give elasticitet (strække og slappe af) og give trækstyrke til væv. |
|
|
Hvilke slags embryonale bindevævs typer findes der? |
Mesenkym- og mukøst bindevæv |
|
Fortæl om dette bindevæv |
- Findes i embryo - Indeholder mesenkymale stamceller og grundsubstans - Ingen fibre - Bliver senere til voksent bindevæv. |
|
Fortæl om dette bindevæv |
Mukøst bindevæv - Findes i udviklet fostre - Har et netværk af fibroblaster, så det er rigt på proteoglycaner og GAGs, der danner grundssubstans og kollagene fibre. - Det eneste væv med kollagen i fostret. |
|
|
Hvilke typer voksent bindevæv findes der? |
Løst-, tæt-, retikulært-, elastisk-bindevæv og fedtvæv |
|
Fortæl om dette bindevæv |
Løst bindevæv - Meget almindelig ved voksen - Bpde fikse og vandre celler - Alle slags fibre - Findes under epithel, omkring nerver, skeletmuskulatur. |
|
|
Hvad er løst bindevævs funktion? |
At deltage i væv reparation og inflammation. |
|
Fortæl om dette bindevæv |
Tæt uregelmæssig bindevæv - Flere fibre end celler (fibrocyter) - Mange kollagene fibre fx i kapsel af lunge og andre organer, hjertesække og dermis. |
|
Fortæl om dette bindevæv |
Tæt regelmæssig bindevæv - Flere fibre end celler (fibrocyter) - Facicler af parallelle kollagene fibre. - Individuelle fibre er omgivet af fibrocyter, som former endotendineum. Fx sener, ledbånd og elastiske ledbånd. |
|
Fortæl om dette bindevæv |
Retikulært bindevæv - Mange reticulum celler og reticulære fibre Fx omkring milt og i lymfeknuder |
|
|
Fortæl om elastiskbindevæv |
- Indeholder fibrocytter - Fibre: Elastiske ornede i bundter (fascicler) - Lidt grundsubstans fx i blodkar. |
|
Fortæl om dette bindevæv |
Hvidt fedtvæv - Adskilt fra septa og danner lobules Hver celle er omgivet af kollagene og retikulære fibre. - Fibrocyter, mastceller og sparsomt med grundssubstans. |
|
Fortæl om dette bindevæv |
Brunt fedtvæv - Findes i mindre pattedyr - Kynger af multiokulære apipocyter. - Indeholder fibrocyter samt kollagen- og retukulære fibre. Fx i halsområder langs thorax aorta |
|
Hvilken slags celle er dette? (brusk) |
Chondroblast! - Eksisterer kun i voksent modnet brusk og umodnet brusk (fostre) - Oval kugleformet ker og basofilt cytoplasma (meget rER) |
|
|
Hvad er Chondroblasters funktion? |
At producere mange molekyler til matrixen fx GAGs og fibre til brusk. |
|
|
Hvor er Chondroblaster placeret? |
På overfladen af brusken. |
|
Hvilken slags celle er dette? (brusk) |
Chondrocyt! - Modnet og differentieret (kommer fra chondroblast) - Aflang og sfærisk - Sfærisk kerne og én eller flere nucleoli. - Ligger i lakuner (hulrum) som indholder matrix. |
|
|
Hvad er chondrocyters funktion? |
Producerer små mængde matrix og er mindre aktiv ift. chondroblaster. |
|
Hvilken type brusk er dette? |
Hyalin brusk fx i ydre næse, strubehoved, luftrør og bronkier |
|
Hvad er dette? |
Det er chondrocyter der har dannet en isogen gruppe. |
|
Hvilken type brusk er dette? |
Ledbrusk - Forskellig fra hyalin brusk ved ikke at have et perikondrium - Fiber retning er speciel |
|
Hvilken type brusk er dette? |
Elastisk brusk Fx ydre øregang |
|
Hvilken type brusk er dette? |
Fibrøst brusk |
|
|
Hvilke slags brusk typer findes der? |
Hyalin brusk (ledbrusk) Elastisk brusk Fibrøst brusk |
|
|
Hvor befinder hyalin brusk sig? |
På overfladen af knogler og især i synovial leddene. |
|
|
Hvad består hyalin brusk af? |
Chondrocyter og ekstracellulær matrix (kollagen type II) |
|
|
Hvilke lag er der i perikondrium? (hyalin brusk) |
Ydre: Fibrøst lag (indeholder kollagen og fibroblaster) Indre: Kondrogen lag (indeholder chondroblaster og små blodkar. Perikondrium er vaskulært. |
|
|
Hvad indeholder elastisk brusk? |
Chondrocyter (dybere lag), ekstracellulær matrix (kollagen type II) og et tæt net af elastiske fibre (især i cartilagenous mass) |
|
|
Hvilke farvninger bruger man ofte til elastisk brusk? |
Orcein og verhoeff-farvning. |
|
|
Fortæl om fibrøst brusk |
- Ikke så hyppig - Ligger imellem hyalin brusk og tæt bindevæv - Indeholder type I kollagen - Har ikke særskilt perikondrium fx sener, ledbånd, intervertebrale diske og menisker i knæled. |
|
|
Hvilke to typer findes der af tilvækst af brusk? |
Interstitiel- og appositionel vækst |
|
|
Hvordan fungerer interstitiel vækst? |
-Vækst indefra - Mesenchyme celler bliver til chondroblaster - Chondroblaster sekrerer extracellulær matrix, former lakune og bliver chondrocyter. - Chondrocyter klumper sammen og laver isogene grupper. |
|
|
Hvordan fungerer appositionel vækst? |
- Vækst udefra - Der dannes perikondrium - Fibroblaster i kondrogenetisk del af perikondrium differentieres til kondroblaster. - Kondroblasterne danner ny matrix. - Imens matrixen produceres og sekremeres, inkorporeres flere fibroblaster i brusken. - Fibroblasterne erstattes ved mitose i de resterende fibroblaster etc. |
|
|
Hvad er knoglevævs funktion? |
Støtte af kroppen, bindingssteder for muskler og sener. |
|
|
Hvad er knoglevævs opbygning? (enkelt forklaret= |
Knoglevæv indeholder celler og fibre indlejret i et hærdet mineraliseret stof. |
|
Hvilken type celle er dette? (benvæv) |
Osteoblast Sidder på overfladen af knogle Inaktiv = Flade (knogle beklædning) Aktiv = Kubiske (Knogle dannelse) |
|
|
Hvad er en osteoblasts funktion? |
At opbygge og mineraliserer knoglematrix samt producerer matrix og sekrerer osteoid. |
|
Hvilken type celle er dette? (benvæv) |
Osteocyt Stammer fra osteoblast Primær celle i moden knogle Findes i lakuner Ligger INDE i knoglen |
|
|
Hvad er caniculi? |
Osteocyter har lange udløbere der forbinder med andre osteocyter i små gange (caniculi). Gangene forbinder med osteocyterne til knoglevævets overflade. Modtager næring igennem gap junctions |
|
|
Hvad er osteocyters funktion? |
At bevare knoglestruktur og knogle. Registrerer små skader i knoglen og remodelerer (ødelægger og mineraliserer) |
|
Hvilken type celle er dette? (benvæv) |
Osteoklast - Ligger på periferien - Indeholder 5-10 kerner - Aktiv: Folder på membranen - Inaktiv: Glatte |
|
|
Hvordan dannes osteoklaster? |
Præ-osteoklaster dannes ud fra stamceller og smelter sammen til en moden osteoklast. |
|
|
Hvilken funktion har en osteoklaster? |
Når den er inaktiv sekrerer den syre og enzymer, som nedbryder knogle - danner Howship lakuner. Ellers vigtig til remodelering og resorption af knoglevæv. |
|
|
Hvad består grundssubstans af i knoglevæv? |
Består af sulfateret glykoaminoglykaner, glykoproteiner og 90% kollagen (type II) |
|
|
Hvordan dannes knogle matrix? |
Dannet af osteoid produceret af osteoblaster. Mineralisering af osteoider sker, når hydroxyapatite krystaller er deponeret i osteoidens ramme. |
|
|
Hvordan mineraliseres knogle? |
- Aktive osteoblaster udskiller osteiod (uorganiske salt, kollagen type I, proteoglykaner, kalciym og fosfat mineraler) – umineraliseret matrix. - Udskiller matrix vesikler, som indeholder calciumfosfatsalte - Efter flere måneder udfældes calciumfosfatsalte som indgår i et krystalgitter og nærmer sig opbygningen af hydroxyaptit (hård krystal struktur) |
|
|
Hvad er haverske systemer? |
Ringe omkring blodkar (cementlinjer) Findes kun i kompakt knoglevæv. Indeholder kapillære, nervetråde og bindevæv. Central kanaler er forbundet med hinanden og volkmanns kanaler. |
|
What is dis? (knoglevæv) |
Haversk lamelsystem |
|
Hvad er dette? (Knoglevæv) |
Volkmanns kanal (på tværs hen af knogle) |
|
Hvilken klassifikation hører denne knogle under? |
Vævet knogle - Uregelmæssige anastomoserende kollagene fibre - Dannes hurtigt - Erstattes af lamellar knogler |
|
Hvilken klassifikation hører denne knogle under? |
Lamellar knogle - Kollagenefibre deponeret i lag - Stærkt - Hos voksne. |
|
|
Forklar principper i direkte ossifikation. |
- Knogle dannet fra bindevæv. - Intramembranøs ossifikation (dannelse i lag) - Mesenkyme celler klumper sammen og differentiteres til osteoblaster og der dannes et ossifiktionscenter. - Matrix bliver udskilt fra fibrøs membran ved at osteoblaster sekreterer osteoid. - Osteoid bliver mineraliseret på få dage. - Osteoblaster fanget i midten bliver til osteocyter. - Området bliver store ved at ossifikations centre fusionere. Fx flade kranieknogler, dele af kæben og nøgleben. |
|
|
Forklar indirekte ossifikation. |
- Knogle dannet af brusk. - Vi har en hyalin brusk model omringet af perichondrium. - Perichondriom er dannet af chondroblster der bliver til chondrocyter. - Perichondirum på diaphysen bliver til periosteum og "bone collar" - Inden i undergår chondrocytter hypertrofi og dør (forkalket brusk dannes) - Primær ossifikations center dannes, da blodkar bringer osteoprogenitors ind, som så bliver til osteoblaster. - Osteoblasterne klynger sig omkring det forkalket brusk. - Osteoblasterne fastsætter knoglematrix, som former spongiøs knoglevæv. - Processerne fortsætter med at danne periosten, forkalket brusk og spongiøs knoglevæv. - Forkalket brusk begynder at forme i epiphyserne. - En marvhule begynder at tage form i centeret af diaphysen, pga. osteoclaster reabsorberer et hul. - Marvhulen fyldes med hæmatopoietisk væv fra mesenkymale stamceller. fx lange, kort og uregelmæssige knogler, rygsøjle, bækken og basal kranie. |
|
|
Hvad er forskellen på primær og sekundær indirekte ossifikation? |
Sekundær indirekte ossifikation er i epiphyserne, imens primær er i diaphysen. |
|
|
Hvad er de fem zoner i benets tilvækstlinie? |
Reserve zone Zone of proliferation Zone of hypertrophy Zone of resorption Zone of ossification Reseveret zone til prolife hyper resourcefulde Ozzy (ossi) |
|
Hvad repræsenterer dette billede? (knogle) |
Direkte Ossifikations centre |
|
Fortæl om denne zone i benets tilvækstlinje. |
Reserve zone - Meget lille - Består primært af brusk, hvor der forgår langsom vækst. - Chondrocyter producerer matrix |
|
Fortæl om denne zone i benets tilvækstlinje. |
Zone of proliferation - Danner kolonner idet chondrocyter deler sig. - Bidrager til længdeforøgelse |
|
Fortæl om denne zone i benets tilvækstlinje. |
Zone of hypertrophy - Ophør af celledeling - Cellerne forstørres og akummulere calcium + en stigning af fosfat - I den sidste 2/3 del begynder mineralisering af matrix at forekomme. |
|
Fortæl om denne zone i benets tilvækstlinje. |
Zone of resorption - Smal zone - Cellerne dør pga. mineralisering og der sker en forkalkning. |
|
Fortæl om denne zone i benets tilvækstlinje. |
Zone of ossification - Chondrocyter undergår apoptose - Osteoblaster kommer ind med kapillærerne og udskiller osteoidet, som bliver mineraliseret. |
|
|
Hvordan er karvæggens opbygning? |
|
|
|
Hvordan er Tunica intima/interna opbygget? |
Af endothel Subendohel lag - bindevæv. Lamina elastica interne. |
|
|
Hvad er lamina elastica interna? |
Tyndt lag der afgrænser tunica interna og tunica media. |
|
|
Hvad er tunica media opbygget af? |
Glat muskulatur og bindevæv Elastiske/kollagene tråde (Tyk i arterier = mindre diameter af lumen) (Tynd i vener = større diameter af lumen) |
|
|
Hvad er lamina elastica externe? |
Tyndt lag der afgrænser tunica media og tunica externa. Tydelig i de store muskulære arterier |
|
|
Hvad er tunica externa (adventitia) lavet af? |
Elastiske/kollagene tråde Løst bindevæv Ses i vasa vasorum |
|
|
Hvordan er veneklapper opbygget? |
Folder af tunica intimer der går ind i lumen. |
|
|
Hvad er veneklappernes funktion? |
Klapperneer i stand til at lukke venen, idéen er at muskulaturen skal presse blodet opdvs. Mod tyngdekraften, så blodet ikke løber tilbage ned i benet. |
|
|
Beskriv arterier |
Pulsåre og arterier der fører blodet væk fra hjertet. De har en kraftig tunica media. |
|
|
Beskriv elastiske arterier. |
Har elastiske tråde samt glat muskulatur i tunica media. Trykabsorberende så de udvides passivt, når de modtager det store tryk fra hjertets kontraktion. fx aorta og a. subclavia |
|
|
Beskriv muskulære arterier. |
Glat muskulatur i tunica media (mere end tre lag og op til 40) Fordelings arterier: De regulerer blodtilførslen til et givet væv eller organ. Tunica intima består kun af affladede endotelceller. Lamina elastica interna er tydelig i muskulære arterier og ses i H.E Tunica media har over 10 glatte lag muskelceller. Imellem muskelcellerne er der kollagen og elastiske fibre |
|
Hvad er dette? (noget med blodkar) |
Veneklapper. |
|
|
Fortæl om arterioler. |
Regulerer blodtilførslen til kapillærerne og reducerer blodtrykket til et niveau, som kapillærerne kan klare (modstandskar) . Tunica interna: Affladede endotelceller. Tunica media: 1-3 lag glatte muskelceller. Tunica externa: Løst bindevæv. Mangler sammenhængende lamina externa. |
|
|
Hvad er prækapillærer sfinktere? |
Skeder/sphinctere (muskler) har betydning for om blodet skal ud i hele det kapillære netværk, eller om det skal holde sig til den centrale kanal. Hvis det skal blive i central kanalen, så lukker skederne af. |
|
|
Hvad er en gennemfartskanal? (blodkar) |
Det samme som centralkanalen Har glatmusklatur for at afslappe prækapillærere sphinctere. Kan lukke skeden ved metaerioler – blodet bliver presset ud i arterierne. |
|
|
Hvad gør AV anastomoser? |
Blodetgår direkte fra arterie til venole, altså uden om det kapillærer netværk. Herer der også noget der kan lukke af. |
|
|
Fortæl om kapillære. |
De mindste blodkar i kroppen Anastomoserer (forgrener) og fanner et sammenhængende netværk, hvor der kommer blod fra arteriolerne og over i venoler. Der findes tre slags: Kontinuerte, fenestrerede og sinusoider. |
|
|
Fortæl om kontinuerte kapillære. |
Vesikel transport igennem cellen. Forekommer i muskeltyper Indeholder et stort antal caveolaer (små hulrum) i væggen af kapillæren. Har sammenhængende cytoplasma |
|
|
Fortæl om fenestrerede kapillære. |
Har huller (Fernastrae) i endotelceller i modsætning til kontinuerte kapillærer. Plasmamembranen støder sammen på indersiden og ydersiden. Epithelcellener har huller med enkelt lag lipid. Fx tarmkanalens lamina og nyrens kapillærer |
|
|
Fortæl om sinusoider. |
Meget utætte og udvidede kapillære. Nærmest et slags hulrum. Store intercellulære kløfter. Den luminale diameter er betydelig større end hos andre kapillære. |
|
|
Fortæl om venoler |
Består af tunica interna og pericyter/glatte muskelceller. Pericyter er aflange celler, hvis forgrenede cytoplasma omgiver kapillære endotel, uden at danne et sammenhængende lag. |
|
|
Fortæl om vener. |
Blodåre der fører uiltet blod tilbage til hjertet. Vener har en større diameter ift. Arterier, dog har de tyndere vægge, pga. Et mindre tryk i venerne. Venevægge indeholder mere bindevæv og mindre glatmuskulatur. Består af tunica interna, tunica media og tunica externa, men ikke laminaerne. |
|
|
Hvordan er lagene i små og mellemstore vener? |
Tunica interna: Endotel Tunica media: Meget tyndere ift. arterier Tunica externa: Består af bindevæv. |
|
|
Hvordan er lagene i små vener? |
Tunica interna: endotel Tunica media: Meget tynd eller mangler helt. Tunica externa: Meget tyk og består af bindevæv. |
|
Hvad er dette? (blodkar) |
Arteriole vaso vasorum |
|
|
Hvad er funktionen af lymfekar? |
Funktionener at dræne overskydende vævsvæske, der er undsluppet fra blodkapillærer ogtilbage i blodet. |
|
|
Hvilke lag er der i lymfekarerne? |
De samme som i blodkar Tunica interne, tunica media og tunica externa. |
|
|
I hvilken retning løber lymfekar? |
Løberkun i én retning og det er altid mod hjertet og passerer altid mindst énlymfeknude (filtration) |
|
|
Hvad er forskellen mellem blodkar og lymfekar på et histologisk billede? |
Forskellenpå blodkar og lymfekar, er at der ikke er erythrocytter i lymfekarene. |
|
|
Hvilken funktion har vaso vasorum i store arterier? |
At videregive næringsstoffer |
|
|
Hvordan skelner man imellem en arteriole og en venule? |
Arteriolen har tværgående glatte muskelceller Venuler ser man kun endothelcellekernen på langs, og den har ikke tværgående glatte muskelceller. |
|
Hvad er dette? (blodkar) |
Arteriole |
|
Hvad er dette? (blodkar) |
Venole |
|
Hvad er dette? (blodkar) |
Kapillær |
|
Hvad er dette? (blodkar) |
Arteriole |
|
Er dette et blodkar eller et lymfekar? |
Lymfekar |
|
|
I hvilken delaf perikondrium finder man kondroblaster? |
Indre cellulære lag / kondrogene lag |
|
Hvad er det pilen peger på? |
Vene |
|
Hvad peger pilen på? |
Arterie |
|
Hvad peger pilen på? |
Hårsæk |
|
Hvad peger pilen på? |
Talg kirtel |
|
Hvad peger pilen på? |
Svedkirtel |
|
Hvad peger pilen på? (knogle) |
Periosten |
|
Hvad peger pilen på?B (knogle) |
Sharpeyske tråde - Ligger imellem periosten og kompakt knoglevæv. |
|
Hvad peger pilen på? (Knogle) |
Endos Indersiden ind mod marvhulen. |
|
|
Hvilken farve farver brusken blå? |
Alcain blåt |
|
|
Hvilket farve farver knogle rød? |
Alzarin rød |
|
Hvilken type brusk? |
Hyalinbrusk |
|
Hvad er der i den røde firkant og i den blå boks? |
Blå = hyalin brusk Rød = knogledannelse |
|
Hvilken type knoglevæv? |
Spongiosa |
|
|
Hvad er hydrostatisk tryk? |
På arterie siden. Næringsstoffer og ilt presses ud i bindevævet og cirkulerer gennem grundssubstansen. Trykket er højt på arterie siden pga. At hjertet presser samt tyngdekraften dvs. At næringsstoffer og ilt bliver presset ud, og bader cellerne i næring og ilt. |
|
|
Hvad er kolloidosmotisk tryk? |
På venesiden. Albuminkoncentrationen mm. I det venøse blod øges og suger væske med kuldioxid og affaldsstoffer tilbage. Koncentrationen af proteiner vil stige af osmostiske grunde, og væsken vil suges tilbage til blodkarerne igen, når trykket falder. |
|
|
Hvad er knoglemarv? |
Marver et mesenkymalt afledt væv, der består af hæmatopoietiske cellulære elementerog et komplekst micromiljø. |
|
|
Hvor finder man knoglemarv? |
Manfinder knoglemarv i flade og lange knogler. |
|
|
Hvordan er rød knoglemarv opbygget? |
Består af to rum: Hæmopoietisk rum og vaskulært rum |
|
|
Hvad består det hæmotopoetiske rum af? |
- Forstadie til blodceller (dannelsen) - Indeholder reticulære celler, fedtceller og megakaryoter. - Fyldt ud med hæmotopoetiske celler i knoglemarvs stroma. |
|
|
Hvad består det vaskulære rum af? |
- Indeholder blodkar, som sørger for at der kommer næring og blodforsyning til den røde knoglemarv. - Danner strukturelt skelet i marven. - Har et system af sinusoider (kapillærer) adskiller det hæmopoietisk rum. |
|
|
Hvad er pluripotente stamceller i stand til? |
Pluripotente stamceller er i stand til selvfornyelse (mitoisk deling) eller differentiering til hæmotopoietiske forstadie celler. |
|
|
Hvad kan pluripotente stamceller differentieres til? |
Multipotente: Lymfoid stamceller (CFU-L) Myoloid stamceller (CFU-GEMM) |
|
|
Hvilke unipotente celler kan lymfoid stamceller differentieres til? |
NK - celler B-Celler T-Celler |
|
|
Hvilke unipotente celler kan myolid celler differentieres til? |
- Granulocyter - Neutrofil stamcelle/Monocyt stamcelle --> Neutrofil granolucyt eller Monocyt - Basofil stamcelle --> Basofil granulocyt - Eosinfil stamcelle --> Eosinfil granulocyt - Erythropoiese --> Erythrocyte - Megakaryocyt --> Thrombocyt |
|
|
Hvad er erythropoiesen? |
Produktion af rødeblodlegemer (erythrocyter) |
|
|
Hvilken vækstfaktor har betydning for produktionen af erythrocyter? |
Erythropoitin |
|
|
Hvilken celle er det første stadie til erythrocyter? |
Rubriblast - Oval nucleus - En eller to nuclei - Basofil cytoplasma og ingen granula. |
|
|
Når rubriblasten (forstadie til erythrocyt) deler sig og differentieres dannes...? |
Prorubrivyter Ligner en rubriblast, men nucleus kromatinen er mere kondenseret. |
|
|
Prorubricyter undergår mitose og fortsætter med at modnes og producerer hvad? (erythropoiesen) |
Basfile rubricyter og polykromatofile rubrocyter. |
|
|
Hvilken celletype kommer efter polykromatofile rubricyter i erythropoiesen? |
Polykromatofile rubricyter modner og laver metarubricyter og derefter reticulocyter. |
|
|
Hvad sker der med reticulocyterne i den sidste del af erythropoiesen? |
Kommer ud i cirkulation og 1-2 dage senere mister de deres ribosomer og bliver derved modne erythrocyter. |
|
|
Hvad kan man generelt sige om de forskellige cellestadier i erythropoiesen? |
Jo mere de har delt sig, jo mindre bliver de. Kromatinet bliver mere og mere koncentreret, og til sidst pyknotisk og bliver derfor smidt ud af cellen. |
|
|
Hvad sker der med hæmoglobin under dannelsen af en erythrocyt? |
Jo længere vi kommer ned igennem de forskellige cellestadier, jo mere hæmoglobin er der. |
|
|
Hvordan er blodtransporten ind igennem den røde marv? |
Det vaskulære rum får arterielt blod fra to steder: - "Nutrient artery" som går igennem knogle skaftet og passerer over kompakt knogle og bliver til flere grene, der går igennem marvhulen. Iperiferien af marvhulenn vil kapillærer fodre et netværk af venuler og sinusoider. - "Periosteal capillary network" der sender små kar in i kanaler i kompakt knogle. Disse kar binder med sinusoiderne ved en knoglemarv "junction". Blodet dræner fra sinusoiderne ind i den længdegående centrale vene. |
|
|
Hvor sker udvekslingen af celler fra marven og ud i blodet? |
I sinusoiderne |
|
|
Hvordan er sinusoiderne opbygget? |
Består af tre lag: Et endothel lag, en basalmembran og reticullumceller. Endothel: Tyndt enlaget Basalmembran: Ligger endothelcellerne Reticullum celler: Giver støtte |
|
|
Hvad gør cellerne i marven når de er modne? |
Nårceller bliver modne, vil cellerne migrerer fra det hæmatopoiske rum overendothelium også ind i lumen af sinusoiderne og derefter over i det vasulærerum (sker via intercellulære junctions) |
|
|
Hvordan er transporten af leukocyter ind i sinuoider? |
Produceres i klynger væk fra sinusoiderne. Når cellerne er modne, kan de selv bevæge sig og de migerer derfor over i sinusoiderne og derefter over i blodbanen. |
|
|
Hvordan tranporterer erythrocyter ind i sinusoider? |
Produceres i nærheden af sinusoiderne. Bliver ordnet i eryblastiske øer, som består af erytroblaster, der ligger rundt om en makrofag. |
|
|
Hvordan transporteres thrombocyter over i sinusoider? |
Dannes ved megakaryocytudløbere inde i sinusoiderne. Kommer ind i sinusoiderne ved at megakarycyten kommer ind i lumen, og kommer ud i kredsløbet, og her frigør de blodpladerne. |
|
|
Hvad er forskellen på plasma og serum? |
Den største forskel mellem plasma og serum ligger i deres koagulationsfaktor. Fibronogen er en afgørende faktor for dannelsen af blodplader (som plasma indeholder). I plasma er fibronogen bevaret og det hjælper med at størkne blod. Serum er den del af blodet, der er bevaret, efter man har fjernet fibronogen. |
|
|
Hvad er erythrocyters funktion + hvilken betydning har dens opbygning for funktionen? |
De er rige på hæmoglobin (protein) som binder til oxygen, og til transporterer det til vævet. Manglen af en kerne, gør at der kan bindes mere hæmoglobin. Hvis den har en bikonkav form, kan den også binde mere hæmoglobin. |
|
|
Hvor lang er livslængden på erythrocyter? |
100-120 dage og herefter bliver de ødelagt eller genbrugt af markrofager. |
|
|
Hvor lang tid er erythrocyters cirkulation? |
Ca. 20 sekunder. |
|
|
Hvad sker der med erythrocyter under hypertone forhold (høj saltkoncentration)? |
Cellen skrumper og visner pga. at væske suges ud af cellen. |
|
|
Hvad sker der med erythrocyter under hypotone forhold (lav saltkoncentration)? |
Resulterer i haemolyse, hvor cellen svulmer op og brister pga. for meget vand. |
|
|
Hvilke to kategorier deles leukocyter op i? |
Granulocyter: Cytoplasma indehodler granula Agranulocyter: Indeholder ikke granula. |
|
|
Hvilke granulocyter findes der? |
Neutrofile-, eosinfile-, basofile granulocyter |
|
|
Hvor stor en procentdel er neutrofile granulocyter af alle granulocyter? |
40-70% |
|
|
Hvor stor en procentdel er eosinfile granulocyter af alle granulocyter? |
2-8% |
|
|
Hvor stor en procentdel er basofile granulocyter af alle granulocyter? |
0-1.5% |
|
|
Hvordan ser neutrofile granulocyter ud? |
Kernen er segmenteret, den er lappedelt i 3-4 dele med klumper eller heterokromatin. Denhar azurofile granula som indeholder mange lysosomer (ezymer) og andrespecifikke granula (alkanisk fosfatase og collegenase) - Sorte cirkler omkring cellen er granula (enzymer) |
|
Hvilken type blodcelle er dette? |
Neutrofil granulocyt |
|
|
Hvordan ser eosinfil granulocyt ud? |
Harrød granula i cytoplasmaen (fra eosin) Kernenligger i midten og går enten overfor eller under planet (den er to delt) |
|
|
Hvad er eosinfile granolocyters funktion? |
Deres rolle er vigtig ved akutte inflammatoriske-, allergiske- og anafylaktiske reaktioner og derudover også at kontrollere "skadedyr" fx orme. |
|
Hvilken type blodcelle er dette? |
Eosinfil granulocyt |
|
|
Hvordan ser basofile granulocyter ud? |
Har en delt nucleus Har meget store mørke lilla granula pga. sulfaterede glykoaminocaner. |
|
|
Hvad er basofile granulocyters funktion? |
Defungerer ved allergiske reaktioner. De indeholder koalationshæmmende stoffersom heparin og histamin, der dialerer små blodkar og forøger permabilitet. |
|
Hvilken type blodcelle er dette? |
Basofil granulocyt. |
|
|
Hvor stor en procentdel af celler i blodet er leukocyter? |
20-40% hos hunde 50-60% hos grise |
|
|
Hvordan ser leukocyter ud generelt ud? |
De har en rund kerne og ingen tydelige granula. |
|
|
Hvilke tre slags lymfocyter findes der? |
B-, T- og NK lymfocyter. |
|
|
Hvad gør B-lymfocyter (plasmacelle) |
Når den er inaktiv trasnskriptionelt, så er den ikke i gang med at danne antistoffer. Når den er aktiv, så danner den et bestemt protein (antistof), og dette protein reagerer kun med ét bestemt andet protein (antigen). |
|
|
Hvad gør T-lymfocyter? |
Står for cellulær immunforsvar. De er gode til at huske virusser og de styrer fagocytoser. |
|
Hvilken type blodcelle er dette? (den er aktiv) |
B-lymfocyt |
|
|
Hvordan ser monocyter ud? |
De største leukocyter i blodet Bønneformet kerne (ofte bøjet men ikke lobuleret) Ingen tydelige granula og cytoplasmaen er grå-blå. |
|
|
Hvad er monocyters funktion? |
Cirkulerer(afhængig af dyr) et par dage. Herefter vandre de ind i vævet og bliver tilmakrofager. Når de bliver aktiveret, bliver de større og begynder at spiseting. |
|
Hvilken type blodcelle er dette? |
Monocyt |
|
|
Hvordan ser thrombocyter ud? |
Meget meget små Er formet enten som en disk, oval eller aflange fragmenter af cytoplasma fra megakaryoter. Mangler en nuclues, men har måske rød-lilla granula. |
|
|
Hvad er thrombocyters funktion? |
Adherertil beskadiget endothel ved at frigive koalitionsfaktorer. |
|
|
Hvad er skeletmuskulaturens funktion? |
Styrebevægelsesapparatets musklerKanstyres med viljens kontrol |
|
|
Hvad er glatmuskulaturens funktion? |
Motoriskapparat i hule organer (tarm, blodkar etc)Kan ikkestyres med viljens kontrol |
|
|
Hvad er hjertemuskulaturens funktion? |
Giverlidt sig selv.Kan ikke styres med viljens kontrol. |
|
Hvilken type muskelvæv? (H.E) |
Skeletmuskulatur - svært at se de tværstribede meeen. Kernerne er i hvert fald affladet og ovale og ligger perifert. |
|
Hvilken type muskelvæv? |
Hjertemuskulatur |
|
Hvilken type muskelvæv? |
Glatmuskulatur |
|
|
Hvad er muskelfibre lavet af? |
Myofilbriller sidder parallelt sammen(tusindevis), og de former så muskelfibre |
|
|
Hvad er sacrolemma? |
Muskelfibres cellemembran. Sacrolemma går helt ind i musklen i små tuber og ligger omkring cellerne og T-tubuli. |
|
|
Hvad er facicler? |
Muskelfibre der danner større bundter |
|
|
Hvad er musklen dannet af? |
Facicler. |
|
|
Hvad er epimysium? |
ovenpå musklen: Et tæt lag af bindevæv omkring hele musklen. |
|
|
Hvad er perimysium |
rundt om musklen: Et fibrøst lag bindevævomkring fasciclerne. |
|
|
Hvad er endomysium? |
Indei musklen: Er lag af bindevæv omkring hver muskelfibre. |
|
|
Hvad er sacromere? |
Myofibreer delt længdevis i små sekvenser, der hedder sacromerer |
|
|
Hvad indeholder sacromere? |
Myofilamenter: Aktin og myosin. |
|
|
Hvad er z-linjer? |
Z-linjererne ligger for enden af hver af de små sekvenser. Det er et gentagende mønster af overlappende filamenter i sacromere, der giver skelet og hjertemuskulatur deres stribede udseende. Når musklen kontraherer, så bliver sacromeret mindre og z-linjerne kommer tættere på hinanden. |
|
|
Hvad er A-bånd? |
Konstanslængde (myosin + lidt aktin) |
|
|
Hvad er I-bånd? |
Forkortesunder kontraktion (aktin) |
|
|
Hvad er H-bånd? |
Hvorden midterste del af myosin bindes sammen. |
|
|
Hvad er sacroplasmic reticulum? |
Muskelcellernehar et sacroplasmic reticulum. Dens væggeer fyldt med calcium pumper, som bruger ATP til at gemme calcium ioner. |
|
|
Hvilken teori bruger man til at beskrive muskelkontrahering? |
The sliding filament model. |
|
|
Hvad er indsskudskiven i hjertemuskulatur? |
På tværs af muskeltrådende, ses med mellemrum en mørk og ofte trappeformet linje, en såkaldt kitlinje/indsskudsskive. De ligger altid på Z-linjens plads og angiver grænsen imellem to helt adskilte celler. De to cellers membran er meget stærkt foldet og det giver yderst fast forbindelse. Myofibriller stopper ved kitlinjer. Det er den måde hvorpå hjertemuskelceller er knyttet. |
|
|
Hvilken betydning har gap-junctions for hjertemuskulaturen? |
Den længdeløbende afsnit af kitlinjer, findes der større områder, hvor plasmamembranerne er forbundne med gap junctions med en spalte på 2 nm. I disse områder er der lav elektrisk modstand. Kan lade aktionspotentiale løbe fra den ene celle til den anden. |
|
|
Hvad er purkinjetråde? |
Spredt imellem hjertemuskeltrådene ses nogle sacroplamatige, lysere, filamentfattige, modificerede muskeltråde, der hører til hjertets ledningssystem. Disse tråde betegnes som Purkinjetråde. De forsætter i almindelige muskeltråde. |
|
|
Hvad er forskellen på kontraktion i skeletmuskulatur og ved hjertemuskulatur? |
HJertemuskulaturen kontraktion sker på samme måde som i skeletmuskulatur, dog er der mindre sER, så et aktionspotentiale frigiver calcium både fra sER og T-tubili. Myofilamenterne her er også aktin og myosin. |
|
|
Hvad er some hos en nervecelle? |
Soma (Kroppen) Den kaldes også perikaryon, da det er den del af cellen, som indeholder kernen. Indeholder kernen som er central, oval og eukromatisk. Indeholder også cytoplasma og en plasmamembran. |
|
|
Hvad er dendritter på en nervecellen? |
En forgrenet proces som skal modtage synaptiske kontakter fra andre neuroner. Hver dendrit kommer fra en hovedstammer, der forgrener sig til mindre grene. Stammen har organelle indhold ligende kroppen. |
|
|
Hvordan er axonet bygget op? |
Axoplasma = cytoplasma i axonet Dækket af myelinskeder En lang cylinder proces der starter fra axon hillock i soma og ender i termiale grene og synaptiske boutons. Det indledende segment er lige efter axon hillock, hvor aktionspotentialet normal starter - dette sted er en del smallere end resten af axonet. |
|
|
Hvile filamenter indeholder axonet og hvilken funktion har de? |
Intermediærfilamenter: Består af forskellige proteiner afhængig af celletypen. Giver en støttende struktur og regulerer diameteren. Mikrotubuli: Består af tubulin-underenheder sat sammen med langerø (et slags transportsystem måske) |
|
|
Hvad er Nissle substans? |
Granula som er i neuroner Er rER med fri ribosomer. Kan kun ses hvis man bruger Nissle staining. Farves ofte blå, da RNA er basofilt. Nissl'ske korn er ribosomer, som der dannes mange af, fordi neuronet skal danne mange proteiner. Disse proteiner bruges til dannelsen af transportstoffer i synapserne. |
|
|
Hvad er axonhøjen? |
Axonhøjen Kan ses fordi der ikke er granula her som der er i resten af somaen (ved nissle staining) Det er en speciliseret del af soma som binder soma og axonet. Den bestemmer, hvornår der skal sendes et signal. |
|
|
Hvordan er den generelle opbygning af myelinskeder? |
Flerelag gliocyt plasmamembran der ligger omkring axonet. |
|
|
Hvilken betydning har myelinskeder? |
Myelineringøger ledningshastighede meget, og er derfor vigtig for nervesystemet, |
|
|
Hvordan dannes myelinskeder i CNS? |
Her er myelinskederne dannet af oligodendrocyter. Det er en støttecelle, som indeholder en kerne. Der er udspringere der er en slags pose, der folder sig omkring axonet. De hvilker MANGE gange rundt. |
|
|
Hvordan dannes myelinskeder i PNS? |
Her er myslinskeder dannet af plasmamembranen fra en Schwannsk celle. Ikke myeliseret: Er hvor axonet ikke er myeliniseret, men stadig pakket ind af en støtte celle. Her er den i stedet dykket ned i en schwannsk celles plasmamembran. Plasmamembranen følger med, og danner en mesaxon (krøs) |
|
|
Hvad er ranviers indsnøringer? |
Der kan være myelinskede huller imellem to myelinskeder. Kaldes nodes. Nerveimpulserne "hopper" mellem de raviers indsnøringer. Derfor løber impulserne hurtigere i myeliniserede end i ikke-myeliniserede nerver og dette kaldes saltatoriske impulsledning. |
|
|
Hvordan er opbygningen af en unipolær neuron? |
Har én enkelt udløver og to "axoner" Findes i PSN Fx sanseneuron |
|
|
Hvordan er opbygningen af en bipolær neuron? |
Har to udløbere Meget sjælden Fx øjets nethinde |
|
|
Hvordan er opbygningen af en multipolær neuron? |
Har flere udløbere Meget normalt Er den type der er flest af i CNS |
|
|
Hvordan er transport langs axonet? |
Axonaltransporter en cellulær proces som står for at flytte mitokondrier, lipider, synaptiskevesikler, proteiner og andre celle dele til og fra en neurons soma og igennemcytoplasmaet af dets axon (axoplasma) |
|
|
Hvad er anteograd transport? |
Fra soma til terminalen 1-10 mm i døgnet eller op til 400 mm hvis vigtigt (udnytter microtubuli) |
|
|
-hvad er retrograd transport? |
Fra terminalen synapsen til soma. Er formidlet af dynein. organeller til nedbrydning i cytoplasma. Virus ex. Herpes og toksiner f.eks. Botulism anvender retrograd axon transport |
|
|
Hvordan ser astrocyter ud? |
Bleg, æggeformede nuclei og den største blandt gliaceller. Indeholder intermediære filamenter og bleg cytoplasma. |
|
|
Hvad er astrocyters funktion? |
Den funktion er at isolerer synapser og frigive stoffer der kan kan kontrollere synaptisk sensivitet. Kan tage neutransmitter molekyler, og derved stoppe synaptisk aktivitet. Giver også støtte. |
|
|
Hvordan ser oligodendrocyter ud? |
har får grene. Kan genkendes på deres små ovale kerner. Cytoplasmaet er elektrontæt og rig på mikrotubuli. |
|
|
Hvad er oligodendrocyters funktion? |
Funktionener myelinisering i CNS. |
|
|
HVad er mikrogliaes funktion? |
Kantransformeres til makrofager og lave fagocutose. |
|
|
Hvordan ser ependym ud? (gliacelle) |
Tynd epithel ligende beklædning af det ventrikulære system af hjernen og den centrale kanal af rygmarv. Terning- eller kolonneformet Mange motile ciliaer på deres apikale side. |
|
|
Hvad er ependyms funktion? |
Densfunktion er at beklæde hulrum i CNS |
|
|
Hvad er schwannske cellers funktion? |
Deresfunktion er beskyttelse (myelinskede) for PNS neuroner. |
|
|
Hvad er satellicellers funktion? (nerver) |
De indkapslerneuroners soma i PNS. |
|
Hvad peger pilen på? (nerve) |
Nervebundt/facicle |
|
Hvad peger pilen på? (nerve) |
Epineurium |
|
Hvad peger pilen på? (nerve) |
Perineurium |
|
Hvad peger pilene på? (nerve) |
Rød pil = nervefiber Blå pil = endoneurium |
|
Hvad peger pilen på? (nerve) |
Cellekerne af schwannsk celle |
|
Hvad peger pilen på? (nerve) |
Neurolemmocyt (cellekerne) |
|
Hvad peger pilen på? (nerve) |
Til venstre: Axon højen Til Højre: Myelinskede |
|
Hvad peger pilen på? (nerve) |
Ranviersk indsnøring |
|
Hvad er inde i sommerfuglen og hvad er udenfor? |
Udenfor: Hvid substans indenfor: Grå substans. Sommerfugl <3 |
|
hvad peger pilen på? (nerver) |
Axonshøjen - den kan ses, fordi der ikke findes nissle substans i den. |
|
Hvad peger pilen på? |
En neuron.. tssk N afslørede det sikkert. |
|
|
Hvem består? |
|
