Histologi: Epithel Og Bindevæv

Front 1

Hvilke membranmodifikationer dannes af aktinfilamenter?

Back 1

Mikrovilli og stereocilier

Front 2

Hvilke membranmodifikationer dannes af mikrotubuli?

Back 2

Kinocilia og flageller

Front 3

Hvad kaldes typen af epithel?

Back 3

Enlaget pladeepithel

Front 4

Hvad kaldes typen af epithel?

Back 4

Enlaget kubisk epithel

Front 5

Hvad kaldes typen af epithel?

Back 5

Enlaget cylinderepithel

Hint 5

Lumenoverflader med absorptiv eller sekretorisk funktion

Front 6

Hvad kaldes typen af epithel?

Back 6

Flerlaget forhornet pladeepithel

Front 7

Hvad kaldes hudens laginddeling?

Back 7

Stratum basale, stratum spinosum, stratum granulosum, (stratum lucideum), stratum corneum

Hint 7

Bare Spis Gamle Lunkne Cornflakes

Front 8

Hvor findes stratum lucideum?

Back 8

I hårfri hud, eksempelvis under fødderne

Front 9

Hvad kaldes typen af epithel?

Back 9

Pseudolagdelt/flerradet cylinderepithel

Front 10

Hvad kaldes typen af epithel?

Back 10

Overgangsepithel

Front 11

Hvor findes desmosomer?

Back 11

Mellem epithelceller, hvor de binder dem til hinanden vha. keratinfilamenter og cadheriner (transmembranproteiner)

Front 12

Hvor findes hemidesmosomer?

Back 12

Mellem epithelceller og basalmembranen som de holder sammen vha. keratinfilamenter

Front 13

Hvad er epithels funktioner?

Back 13

Beskyttelse, absorption, temperaturregulering, sansning og sekretion (kirtelepithel)

Front 14

Hvor findes flerlaget forhornet pladeepithel?

Back 14

Hele kroppens yderside (epidermis/overhuden)

Front 15

Hvor findes flerlaget uforhornet pladeepithel?

Back 15

I munden, spiserøret, vagina mm.

Front 16

Hvor findes enlaget pladeepithel?

Back 16

I indre fugtige overflader, eksempelvis tunica intima i blodkar og lymfekar (endotel) eller i de sække der omgiver organer (mesotel)

Front 17

Hvor findes enlaget kubisk epithel?

Back 17

I skjoldbruskkirtlen, æggelederne mm.

Front 18

Hvor findes enlaget cylinderepithel?

Back 18

I lumenoverflader med absorptiv/sekretorisk funktion, eksempelvis mavesæk og tarm - kan have mikrovilli

Front 19

Hvor findes flerlaget kubisk epithel?

Back 19

Sjældne, findes i udførselsgange af større kirtler

Front 20

Hvor findes flerlaget cylinderepithel?

Back 20

I eksempelvis den nederste del af urinrøret

Front 21

Hvor findes pseudolagdelt cylinderepithel?

Back 21

I eksempelvis næsen og trachea

Front 22

Hvor findes overgangsepithel?

Back 22

I eksempelvis urinblæren, ureter og nyrebækkenet

Front 23

Hvad kaldes en unicellulær kirtel også?

Back 23

Bægercelle, indeholder glykoproteiner

Front 24

Hvad karakteriserer en eksokrin kirtel?

Back 24

Har en udførselsgang (serøs eller mukøs) - eksempelvis talgkirtler, mælkekirtler og svedkirtler

Front 25

Hvad karakteriserer en endokrin kirtel?

Back 25

Ingen udførselsgang, stor blodtilførsel - eksempelvis hormoner (merokrin sekretion til blodbanen)

Front 26

Hvad karakteriserer en parakrin kirtel?

Back 26

Ingen udførselsgang eller brug af blodbanen, påvirker naboceller

Front 27

Hvad karakteriserer autokrine kirtler?

Back 27

Ingen udførselsgang eller brug af blodbanen, påvirker sig selv

Front 28

Hvad kaldes denne type kirtel?

Back 28

Simpel tubulær kirtel

Front 29

Hvad kaldes denne type kirtel?

Back 29

Simpel tubulær kirtel, snoet

Front 30

Hvad kaldes denne type kirtel?

Back 30

Simpel tubulær kirtel, forgrenet

Front 31

Hvad kaldes dette tværsnit af et sekretorisk endestykke?

Back 31

Serøst endestykke, runde basolaterale kerner

Front 32

Hvad kaldes dette tværsnit af et sekretorisk endestykke?

Back 32

Mukøst endestykke, flade basale kerner

Front 33

Hvad kaldes denne sekretionsmekanisme?

Back 33

Merokrin - sekretion uden tab af cellemateriale (hormoner)

Front 34

Hvad kaldes denne sekretionsmekanisme?

Back 34

Apokrin - sekretion med tab af en del cellemateriale (mælkekirtler, svedkirtler)

Front 35

Hvad kaldes denne sekretionsmekanisme?

Back 35

Holokrin - sekretion under apoptose/celledød (talgkirtler)

Front 36

Hvad kendetegner mukøse kirtler?

Back 36

Store stykker, synlig lumen, flade basalt placerede kerner, lyse ved H.E.

Front 37

Hvad kendetegner serøse kirtler?

Back 37

Små stykker, usynlig lumen, runde mediobasalt placerede kerner, røde ved H.E.

Front 38

Hvad består grundsubstans af? (Skal kunne skitseres)

Back 38

Glykosaminoglykaner (GAG's), proteoglykaner, hyaluronsyre

Front 39

Benævn cellen (findes i bindevæv)

Back 39

Fibroblast

Front 40

Benævn cellen (findes i bindevæv)

Back 40

Fibrocyt

Front 41

Benævn cellen (de store hvide)

Back 41

Adipocyt

Front 42

Benævn cellen

Back 42

Mastcelle omgivet af granula

Front 43

Benævn cellen

Back 43

Plasmaceller

Front 44

Benævn cellen

Back 44

Makrofag med vakuoler og fagolysosomer

Front 45

Hvad kendetegner en -cyt?

Back 45

Mindre aktiv, lille mørk basofil kerne

Front 46

Hvad kendetegner en -blast?

Back 46

Meget aktiv, stor lys basofil kerne

Front 47

Hvad udgøres den ekstracellulære matrix af?

Back 47

Fibre og grundsubstans

Front 48

Hvad består bindevæv af?

Back 48

Celler, fibre og grundsubstans

Front 49

Hvor findes kollagene fibre især?

Back 49

I knoglevæv, brusk, retikulært væv og i basalmembranen under epithel

Front 50

Hvor findes retikulære fibre især?

Back 50

I lymfeknuder, knoglemarv og milt

Front 51

Hvor findes elastiske fibre især?

Back 51

I elastiske arterier og elastisk brusk

Front 52

Hvad findes ALTID under epithel - og hvad findes derunder?

Back 52

Løst bindevæv > tæt uregelmæssigt bindevæv

Front 53

Benævn typen af bindevæv

Back 53

Løst bindevæv (under epithel, omkring nerve- og skeletmuskulatur og mellem lag af bløde muskler og organer)

Front 54

Benævn typen af bindevæv

Back 54

Tæt regelmæssigt bindevæv (sener, ligamenter, led og ledbånd)

Front 55

Benævn typen af bindevæv

Back 55

Tæt uregelmæssigt bindevæv (lunger, fascia, hypodermis i fordøjelsessystemet)

Front 56

Benævn typen af bindevæv

Back 56

Retikulært bindevæv