Reading...
Play button
Play button
Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
189 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Definition epithel
|
Cellelag der dækker alle ydre og indre overflader. Cellerne i epithelet hviler på en basalmembran (ikke alle celler i epithelet behøver at have kontakt til BS). Epithelet ernæres via diffusion.
|
|
|
Epithelers funktioner
|
• Beskyttelse af underliggende væv/strukturer
• Absorption af bl.a. næringsstoffer, f.eks. i tarmen • Sekretion /eskretion i kirtler |
|
|
Hovedgrupper af epithel
|
* Enlaget epithel
* Flerradet (cylinderisk) epithel * Flerlaget epithel * Overgangsepithel |
|
|
Undergrup(per) af enlaget epithel, giv eksempler på struktur og forekomst
|
• Enlaget pladeepithel:
o flade celler med ovale cellekerner i cellens bredde o indeholder ikke keratin o Eks. endothel i blodkar eller mesothel i lunge-, bug- og hjertehule • Enlaget kubisk epithel: o Kasseformede celler med runde kerner o Eks. skjoldbruskkirtlen • Enlaget cylindrisk epithel: o Høje, cylinderformede celler med ovale kerner i cellens højde o Kan have: • (kino)cilier som er bevægelige ”hår” på siden ind mod lumen • Eks. ductuli efferentes testis (måske sædleder ☺) • Børstsøm/mikrovilli som er ubevægelige og tjener til at øge cellens overfladeareal • Eks. i mave-, tarmensystem |
|
|
Undergrup(per) af flerradet epithel, giv eksempler på struktur og forekomst
|
• alle celler har kontakt med basalmembranen, men ikke med lumen
• cellerne har kerner i forskellig højde • der findes bægerceller (slimproducerende) • kan have o kinocilier: • eks. i respirationsepithel o Stereocilier er meget lange mikrovilli som er ubevægelige. De absorberer vand og totter sig sammen • eks. i bitestikle |
|
|
Undergrup(per) af flerlaget epithel, giv eksempler på struktur og forekomst
|
• Flerlaget pladeepithel (beskyttende funktion)
o oval cellekerne i cellens længderetning og ingen kontakt mellem basalmembran og højtliggende celler o uforhornet: • det øverste cellelag indeholder keratin og cellerne i dette lag har beholdt deres kerne • eks. hornhinde, vagina og spiserør o forhornet • også her indeholder det øverste cellelag keratin, men i dette lag mangler cellerne deres kerne • eks. i huden (udgør epidermis), vagina under østrus (for mekanisk beskyttelse) • Flerlaget kubisk epithel o Cellerne i det øverste cellelag er kasseformede med runde kerne o Eks. store udførselsgange fra mælkekirtlerne •Flerlaget cylindrisk epithel o Cellerne i det øverste cellelag er høje og cylinderformede med ovale cellekerner i cellens højderetning o Eks. udførselsgange fra spytkirtler |
|
|
Undergrup(per) af overgangs epithel, giv eksempler på struktur og forekomst
|
Overgangsepithel med paraplyceller
• Flerlaget hvor de øverste celler er ”paraplyceller” der beskytter det underliggende væv/epithel mod stoffer i f.eks. urinen o Eks. i blæren "Paraplyen skal bruges hvor der er væske !" |
|
|
Hvilke lag består flerlaget forhornet pladeepithel af?
|
• består af 5 lag: (Bastian spiser grønne luksus-cornflakes)
• stratum basale • stratum spinosum • stratum granulosum • stratum lucidum (kan være mere eller mindre tydelig) • stratum corneum |
|
|
Lagindeling af hudepithel
|
Huden består af tre lag:
1. Epidermis (ligger over basalmembranen) er flerlaget forhornet pladeepithel 2. Dermis (corium): Ligger lige under basalmembranen. Består af fastvævet formløst bindevæv 3. Hypodermis (=subcutis) består af adipocyter (fedtceller) og har mange blodkar. Ligger lige under dermis |
|
|
Inddeling af kirtelepithel efter struktur:
|
Tubulær, acinær og alveolær. Tubulær, tubeformet – lige op lige ned. Acinær kugle med uden hulrum i midten (= ikke så meget sekret i midten). Alveolær kugle med hul i midten.
|
|
|
Kirtler kan klassificeres efter sekret:
|
• Endokrine (sekret til blod i form af hormoner)
• Exokrine (sekret til overfladen) o Serøse: vandigt enzym (lyst cytoplasma med zymogengranula o Mukøse: slim o Seromukøse: blandet |
|
|
Kirtler kan klassificeres efter funktion/sekretionsmåde:
|
• Apokrin (den øverste halvdel af cellen danner sekret)
• Holokrine (hele cellen danner sekret, til sidst går kernen til grunde og på den måde frigøres sekret) • Merokrine (danner sekretionsvisikler, der frigives ved exocytose) • Cytokrine (melanocyt (celle der danner pigment) kravler med en ende ind i en epithelcelle hvor den afgiver sine pigmentkorn som inklusioner. Disse har ingen selvstændig funktion) |
|
|
Forskel på mikrovilli og stereocilier
|
Mikrovilli og stereocilie har størrelsen til forskel.
Mikrovillis funktion er absorption. Dens kerne består af aktinfilamenter. Stereocilier (cilier=fimrehår) er lange mikrovilli, der har en absorptiv funktion. |
|
|
Hvad er stroma og parynchym?
|
Stroma: støttevævet til de sekretoriske enheder. Bindevævsceller
Parymchymet:. En fælles betegnelse for de sekretoriske enheder. |
|
|
Hvad er den overordnede inddeling af bindevævsceller?
|
Fikse- og vandrende celler:
Fikse celler "sidder fast" Vandrende celler, vandrer ind og ud af blodet |
|
|
Hvilken slags celle er fikse celler? Og hvilke typer findes der?
|
Fikse celler er den ene inddeling af bindevæv:
4 typer Fibroblaster/fibrocytter - alt bindevæv Fedtceller (adipocytter) - alt bindevæv Mastceller - alt bindevæv Reticulumceller - kun i bestemte typer bindevæv |
|
|
Hvad er Fibroblaster? - nævn overordnet væv, funktion, og udseende
|
En slags bindevævscelle, fiks celle
Fibroblast/fibrocyt (findes i alt bindevæv): syntetiserer (kollagene + elastiske)fibre og grundsubstans o Fibroblaster: Aktive, lidt opsvulmet celle + større cellekerner o Fibrobestemzcyter: inaktive |
|
|
Hvad er Fedtceller? - nævn overordnet væv, funktion, og udseende
|
En slags bindevævscelle, fiks celle
Fedtceller (adipocyter) (findes i alt bindevæv): oplagring af fedt o Hvide fedtceller: Én stor fedtdråbe, kernen kun periferien. • Nærringsdepot og stødpude, frigør kemisk energi til ATP-syntese. o Brune fedtceller(gå-i-hi-dyr + gnaver-unger): små fedtdråber, runde kerner og mange mitochondrier(=giver den mørke farve). • Mitochondrierne indeholder proteinet thermogenin => varme og % ATP. |
|
|
Hvad er Mastceller? - nævn overordnet væv, funktion, og udseende
|
En slags bindevævscelle, fiks celle
Mastceller (findes i alt bindevæv): o Masser af granula (sekretionsvesikler), indeholder heparin og histamin mm. o Granula med histamin "smides" under allergi "angreb" o Ved skade/fysisk stimuli: • Vesiklerne brister • Histamin åbner blodkar • Heparin hæmmer størkning af blod • => såret skylles o Mastcellerne = 2. forsvarsmekanisme efter epithelet. o (Mastcellerne kan også frigive deres stoffer ved at binde et antigen med bundet antistof til sig) |
|
|
Hvad er Reticulumceller? - nævn overordnet væv, funktion, og udseende
|
En slags bindevævscelle, fiks celle
Reticulumceller (findes kun i bestemte typer bindevæv): o Stjerneformede, runde kerner, syntetiserer retikulære tråde som de danner netværk med. o Kan fagocytere • Spise andre celler (fx forsvarsmekanisme eller optage næring) gennem en endocytose o Findes i endokrine og lymfatiske organer hvor de binder fx lymfocytter for en tid. |
|
|
Hvad er Neutrofil Granulocyt? - nævn overordnet væv og funktion
|
En slags bindevævscelle, vandrende celle
• Neutrofile granulocyter: • Kan fagocytere. De små politimænd. • Dør som regel under bekæmpelse af mikroorganismer da de frigør deres granula og skaber surt miljø |
|
|
Hvad er Makrofager? - nævn overordnet væv, funktion, og udseende
|
En slags bindevævscelle, vandrende celle
• Makrofager • Monocyternes(dannes i benmarv) navn i blodet • Kan fagocytere. De store politimænd(overtager hvor neutrofile ikk kan mere). • Angriber tilfældige celler eller specifikke celler som genkendes vha. receptorer på makrofagens overflade. • Udseende: stor kerne, som ligner en oppustet hestesko |
|
|
Hvad er Plasmaceller? - nævn overordnet væv, funktion, og udseende
|
En slags bindevævscelle, vandrende celle
• Plasmaceller: udvikles fra B-lymfocytter, producerer antistof |
|
|
Hvad er opbygningen på grundsubstans?
|
Grundsubstans er en vandig gel, består af ”flaskebørster”. Rygraden i flaskebørsten består af hyaluronsyre og hver gren der går ud fra rygraden består af protein. På hver gren er der små kviste som består af glycosaminoglycaner (GAG). En gren med kviste (dvs. GAG og protein) kaldes proteoglycan.
Vand bindes i hulrummene mellem grenene og kvistene og sørger for langsom diffusion af oxygen og næring fra blodet samt CO2 til blodet |
|
|
Hvad er opbygningen af matrix?
|
grundsubstans og fibre
|
|
|
Hvilke slags fibre findes der, og i hvilken slags bindevæv findes de i?
|
Kollagene, 90 % af alt bindevæv
Retikulære, i retikulært bindevæv Elastiske, i alt bindevæv |
|
|
Beskriv kollagene fibre:
|
o findes i 90 % af alt bindevæv
o syntetiseres af fibroblaster o danner først proalfakæde (ét enkelt kollagenmolekyle) som senere går sammen 3 og danner en trippelhelix (tropokollagen; ”prokollagen”) hvorefter mange trippelhelixer går sammen og danner en mikrofibril o god trækfasthed (findes i f.eks. sener) |
|
|
Beskriv retikulære fibre
|
o findes i retikulært bindevæv
o består af type III kollagen dækket af proteoglykaner (stor del sukker, lille del protein) og glykoproteiner (stor del protein, lille del sukker) o danner fine net sammen med retikulumceller og andre celler de syntetiseres af o findes i endokrine og lymfatiske organer |
|
|
Beskriv elastiske fibre
|
o syntetiseres af fibroblaster/fibrocyter
o består af elastin pakket på et ”stillads” af mikrofibriller som består af glykoproteinet fibrillin. Ligner små lilla tråde på præparater o meget elastiske, kan strækkes 2-3 gange deres længde o findes alt bindevæv, men meget udpræget i bl.a. øret, stemmebånd og nakkebånd |
|
|
Hvilke over og undergrupper findes der er bindevæv?
|
Adulte:
*Løsvævet formløst *Fastvævet formløst *Fastvævet formet *Retikulært bindevæv *Fedtvæv Fetale/Embryonale: *Mesenchym *Geléagtigt bindevæv |
|
|
Beskriv Løsvævet formløst bindevæv (består af + hvor findes de)
|
Trådene dominerer og der er intet system)
o celler (vandre- og fikseceller), tråde (kollagen I og retikulin), grundsubstans o findes under mange epitheler og i indre organer |
|
|
Beskriv Fastvævet formløst bindevæv (består af + hvor findes de)
|
Trådene dominerer endnu mere, stadig intet system
o celler (hovedsagligt fibrocyter), mange tråde (mest kollagen I i bundter på kryds og tværs, derfor formløst), mindre grundsubstans o findes bl.a. i læderhud (dermis=corium), perichondrium og periost |
|
|
Beskriv Fastvævet formet bindevæv (består af + hvor findes de)
|
o få celler, mange fibre og næsten ingen grundsubstans
o findes bl.a. i sener (kollagen I med retning) og ligamenter. stor strækstyrke i én retning |
|
|
Beskriv Retikulært bindevæv (består af + hvor findes de)
|
o Består af retikulum celler og retikulære tråde (=retikulin = kollagen III) samt grundsubstans
o Findes i lymfatiske og endokrine organer og udgør det netværk der fanger og fastholder eks. lymfocytter. |
|
|
Beskriv Fedtvæv (består af + hvor findes de)
|
o Cellerne dominerer (adipocyter), få retikulære tråde og næsten ingen grundsubstans
o Hvidt fedtvæv findes f.eks. i underhuden (=subcutis = hypodermis) o Brunt fedtvæv findes især hos nyfødte og vintersovere |
|
|
Beskriv Mesenchymt bindevæv, udseende og forekomst
|
o Indeholder irregulært formede mesenchymceller der er stamceller som kan blive til alt
o Få fibre o Meget grundsubstans o Grundlag for dannelse af forskellige adulte bindevævstyper, f.eks. ben og brusk |
|
|
Beskriv Geléagtigt bindevæv, udseende og forekomst
|
o Stjerneformede fibroblaster og kollagene tråde (type II og III)
o Meget grundsubstans (dominerer) o Findes f.eks. i hanekam, navlesnor og glans penis |
|
|
Bruskvæv, kort redegørelse af det
|
Består af celler, fibre og grundsubstans, forsynes med ilt og næring via diffusion, ingen blodkar
|
|
|
Beskriv chondroblaster
|
umodne bruskceller
• Ligger i/ved perichondrium (bruskhinden) og er mere ”fladmaste” • Ses primært i voksende brusk • Producerer den ekstracellulære matrix, som udgør størstedelen af bruskvævet |
|
|
Beskriv chrondrycyter
|
modne bruskceller
• Ligger i deres lacunae (hulrum i brusk). Ligner små hvide kugler med øjne på • Vedligeholdelse af bruskens ekstracellulære matrix |
|
|
Overordnet, hvilket slags brusktyper findes der?
|
Hyalint brusk
Elastisk brusk Trådbrusk |
|
|
Hyalint brusk
|
Opbygget af:
- chondrocyter - grundsubstans - kollagen type II - +/- perichondrium (ledbrusken (synovialled) har ingen perichondrium) Findes bl.a. i: - synovialled (bevægelige led) - Næse/svælg - trachea - bronchier - ribbens bruskede del Funktion: - støddæmpende - støttende - beskyttende |
|
|
Beskriv Elastiske brusk - indholder og findested
|
o Indeholder chondrocyter, grundsubstans, perichondrie og både kollagen II og elastiske tråde
o Der er få elastiske tråde ved perichondrium men tæt netværk inde i bruskmassen o Findes i strubelåget og det ydre øre (pinna) |
|
|
Beskriv Trådbrusk
|
Kaldes også fibroccartilago:
o Findes hvor der er store belastninger o Har intet perichondrie (og kan derfor kun tilvokse interstitielt) o indeholder Chondrocyter o Matrix består af grundsubstans og masser af kollagen I o Det trådbrusk der holder sener på knogler har de kollagene tråde arrangeret i bundter i trækkræftens retning o Findes i minisker og i disci intervertebrales |
|
|
Hvilke typer tilvækst af brusk findes der?
|
Brusk kan tilvokse på to forskellige måder:
• Interstitielt: ved at chondrocyter deler sig og laver brusk indefra (dattercellerne deler sig, disse deler sig) • Appostitionel: fra chondroblaster i perichondriet, derfor findes dette ikke i trådbrusk og ledbrusk |
|
|
Hvilken slags tilvækst benytter de forskellige brusktyper sig af?
|
Hyalint brusk: kan tilvokse på begge måde(appostitielt + interstitielt), på nær ledbrusken der kun vokser interstitielt
Elastisk brusk: kan tilvokse på begge måder(appostitielt + interstitielt). Trådbrusk: tilvokser kun interstitielt pga. manglende perichondrium |
|
|
Hvilke slags benvæv findes der?
|
Spongiøst og kompakt benvæv
|
|
|
Hvilke benvævs celletyper findes der?
|
Osteoblaster
Osteocyter Osteoclaster |
|
|
Beskriv Osteoblaster
|
Osteoblaster danner og mineraliserer matrix, som ligger på overfladen af ben hvor nyt benvæv skal dannes. Det umineraliserede matrix, der dannes først kaldes, osteoid. Ved udfældning af hydroxyapatit mineraliseres matrix. Aktiveres ved stimuli til at danne nyt benvæv.
|
|
|
Beskriv Osteocyter
|
• Osteocyt: osteoblaster omgivet af deres eget matrix(lacunae). Udgør hovedvægten af cellerne i benvævet.
|
|
|
Beskriv Osteoclaster
|
flerkernede celler (da den er opstået ved sammensmeltning af flere celler), ligger i erosions-lakuner (kaldet Howships lakuner), er specialiserede i at nedbryde benvæv, kan, hvis der er behov for det, omsætte benvæv til calcium til blodet og indgår ellers i ommodulering af benvævet. Styres hormonelt. Har noget på oversiden der ligner mikrovilli for at øge overfladearealet.
|
|
|
Hvor mange cellekerner har de forskellige benvævs celletyper?
|
Osteoblaster: 1
Osteocyter: 1 Osteoclaster: flere |
|
|
Hvad kaldes matrix i benvæv, og hvad består det af?
|
Mineraliseret matrix: består af kollagen I (også lige kollagen III, V og X), glycoproteiner, sulfaterede glycosaminoglycaner (GAG) og hydroxyapatit
|
|
|
Hvad er den Haverske kanal?
|
Kanal, der går på langs i knoglen, her løber blodkar og nerver
|
|
|
Hvad er den Volksmans kanal?
|
Kanal, der forbinder de Haverske kanaler, går på tværs i knoglen, her løber blodkar og nerver
|
|
|
Hvad er en osteon?
|
En osteon er en Haversk kanal omgivet af osterocyter og matrix i koncentriske ringe.
|
|
|
Hvilke(t) system(er) hjælper knoglevævet med at få fordelt blod og nerver
|
Den Haverske kanal og Volksmans kanal
|
|
|
Hvordan får andre celler, der ikke er lige op ad en Haversk eller Volksmans kanal næring?
|
Osteocyter optager ilt og næring fra blodkarrene og sender det videre til bagvedliggende celler (som ikke ligger lige rundt om blodkar). Ilt og næring sendes fra osteocyt til osteocyt vha. udløbere fra cellerne som løber i canaliculi.
(billedet er bare af epifyselinien) |
|
|
Hvilke måder kan benvæv tilvokse?
Desmal(direkte) ossifikation: breddevækst Enchondral (indirekte) ossifikation: længdevækst Beskriv enchondral ossifikation. |
- ossifikationen bevæger sig mod epifysen.
- i epifysen opstår sekundære ossifikationscentre - bruskvævet bevares to steder: a: ledbrusken b: epifyselinien = vækstpladen - brusken prolifererer i retning mod epifysen (sker i epifyselinien). Brusken nedbrydes og benvæv dannes fra diafysesiden. - væksten ophører når vækstlinierne lukkes eller beskadiges. - i midten af diafysen nedbryder osteoklaster benvævet, så der dannes marvhule. |
|
|
Beskriv desmal ossifikation
|
• Mesenchymt bindevæv modtager signal -> laves til osteoblaster
• Osteoblaster udskiller osteoid • Osteoblaster omdannes til osteocyter • => sender signal ud til det omkringliggende mesenchym lag til at omdannes til osteblaster |
|
|
Hvad kaldes zonerne i vækstlinjen under ossifikation?
|
• I hver vækstlinie er der fem zoner:
1. reservezonen: den zone tættest på epifysen, hyalint brusk, ernæres ved blodforsyning i epifysen 2. søjlebrusk: cellerne former søjler i knoglens længderetning 3. blærebrusk: chondrocyterne svulmer op og matrix mineraliseres, dog ikke septa (matrix imellem cellerne i søjlerne) 4. degenerations-zone: cellerne dør! 5. ossifikationszone: osteoblasterne (som er mesenchymceller fra kapillærer der er sat af i de døde chondrocyters lakunae) danner benvæv på resterne af chondrocyternes matrix (reserve-søjle hyper-degenereret ost) |
|
|
Hvordan er de forskellige muskeltyper styret?
|
Skeletmuskulatur er viljestyret (undtagen den muskel der trækker pungen op ved faresignaler)
Hjertemuskulatur er viljestyret til en vis grad Glat muskulatur er autonomt styret. |
|
|
Hvilke(n) muskeltype(r) er tværstribet?
|
Skelet og hjertemuskulatur
|
|
|
Beskriv skeletmuskulaturens celler
|
Skeletmuskulaturen indeholder flerkernede celler der ligger perifert samt cellerne er langstrakte
|
|
|
Beskriv hjertemuskulaturens celler
|
Hjertemuskulaturen indeholder enkeltkernede celler der ligger centralt
• forgrenede celler • Purkinjeceller: specialiserede hjerteceller der fører elektriske impulser fra sinusknuden til apex. |
|
|
Hvad er Purkinjeceller?
|
specialiserede hjerteceller der fører elektriske impulser fra sinusknuden til apex.
|
|
|
Beskriv den glatte muskulaturs celler
|
Den glatte muskulatur indeholder celler med central beliggende langstrakt kerne
• spolformede celler |
|
|
Hvordan kan en muskel vokse?
|
• Hypertrofi: Cellerne bliver større (Dominere i skeletmuskulatur)
• Hyperplasi: Der bliver flere celler |
|
|
Hvad kaldes muskelceller også, og hvad er deres inddeling i opbygning af en muskel?
|
Muskelfibre=myocyter=muskelceller
Nr. 3 - et fiberbundt består af mange muskelceller |
|
|
Hvad kaldes fascikler også? - og hvad er deres inddeling i opbygningen af en muskel?
|
Fiberbundter=fascikler
Nr. 2 - En muskel er lavet af flere fiberbundter, som er lavet af flere muskelceller. Fiberbundter afgrænses af perimysiet (bindevæv) |
|
|
Hvor finder vi fascikler?
|
I skeletmuskulaturen
|
|
|
Hvad er perimysium?
|
Bindevæv som samler muskelceller til fiberbundter
|
|
|
Hvad er epimysium?
|
Bindevæv der samler fascikler til hele muskler
|
|
|
Hvad er endomysium?
|
Bindevæv som samler hver enkelt muskelcelle
|
|
|
Hvad kaldes det bindevæv som samler muskelceller til fiberbundter(fascikler)?
|
Perimysium
|
|
|
Hvad kaldes det bindevæv ligger omkring hver enkelt muskelcelle?
|
Endomysium
|
|
|
Hvad kaldes det bindevæv som samler fiberbundter (fascikler) til hele muskler?
|
Epimysium
|
|
|
Hvad består tykke myofilamenter af?
|
myosin II
|
|
|
Hvad består tynde myofilamenter af?
|
Aktin, troponin, tropomyosin
|
|
|
En sarcomer omdeles i følgende områder:
|
• A-båndet: Der hvor myosinfilamenterne ligger og der hvor de overlappes af aktinfilamenterne
• H-båndet: Det stykke midt i sarcomeren hvor der KUN er myosinfilamenter • M-linien: Går ned midt igennem H-båndet. Opstår da der her findes stoffer der hjælper med at opretholde ATP-niveauet der er nødvendigt for at muskelkontraktion kan forekomme • I-båndene: Findes i begge ender af sarcomeren der hvor der KUN findes aktinfilamenter. Områderne afgrænses af Z-skiverne og myosinfilamenternes ender. |
|
|
Hvad kaldes ER i skeletmuskulatur?
|
Sarcoplasmatisk retikulum
|
|
|
Til hvilket stof binder Ca^2+ sig til under kontraktion i muskelcellen? og hvilken funktion giver det?
|
Ca^2+ binder sig til troponin på det tynde filament, hvilket giver en konfirmationsændring. Denne ændring gør det muligt for aktin at binde sig til myosin II på det tykke filament => muskelkontraktionen kan foregå.
|
|
|
Hjertemuskulaturens myofilamenter og myofibriller svarer til...
|
...dem i skeletmuskulaturen
|
|
|
Hjertemuskulaturens T-tubuli og Sarcoplasmatisk retikulum svarer...
|
IKKE til dem i skeletmuskulaturen.
*SR er som regel kun til stede på T-tubuliernes ene side *T-tubuli er større end i skeletmuskulaturen |
|
|
Inddeling af karsystemets koncentriske lag(inkl lidt generelt om dem)
|
1. Tunica interna: er avaskulær (ingen blodkar) og forsynes med næring fra det cirkulerende blod via diffusion
• Enlaget pladeepithel ind mod lumen (endothel) • Basalmembran • Subendothelialt lag (bindevæv med kollagen, elastiske fibre fibrocyter og i nogle kar glatte muskelceller) • Lamina elastika interna 2. Tunica media: inderste halvdel næres ved diffusion fra tunika interna og det yderste lad får fra vasa vasorum • Flere lag glat muskulatur med spredte elastiske lameller samt elastiske og kollage fibre mellem cellerne • Lamina elastika externa (findes i store muskulære arterier) 3. Tunica externa (adventitia): ernæres ved vasa vasorum og har nervi vasorum • Hovedsageligt elastike og kollage fibre og evt. glatte muskelceller |
|
|
Hvad kaldes tunica interna, media og externa som fællesbetegnelse?
|
Koncentriske lag i karvægge
|
|
|
Hvilke typer arterier findes der? Og hvordan er deres koncentriske laginddeling?
|
Elastiske arterier: absorbere dele af det tryk hjertet sender blodet ud med
1. Tunica interna: • Rimelig tyk med byggeklodsformede endothelceller • Det subendotheliale lag er tykt og indeholder glatte muskelceller med fibroblaster, længdeorienterede kollagenfibre og mange elastiske fibre • Lamina elastika interna: ofte splittet i tynde skiver der går i ét med de elastiske lag i tunica media 2. Tunica media: Tykkeste lag • Hovedsageligt koncentriske fenestrerede elastiske lag med glatte muskelceller indimellem sat fast med kollagene fibriller • Svag/ingen lamina elastika externa 3. Tunica externa: • Længdeorienterede bundter af kollagene fibre + lidt elastiske fibre og fibroblaster o Kollagenet begrænser karrets elasticitet Muskulære arterier (fordelingarterier): fordeler blodet 1. Tunica interna: • Består af endothel og subendothelialt lag af kollagen og elastiske fibre (få glatte muskelceller og fibroblaster i store kar). Det subendotheliale lag er tyndere i mindre kar. • Lamina elastika interna er tyk, men har fenestrae hvorigennem endothelcellerne kommunikere med de glatte muskelceller i tunica media 2. Tunica media: • Meget tykt lag af glatte muskelceller (3-40lag) + elastiske fibre og kollagene fibre • Lamina elastika externa er afbrudt/udefineret 3. Tunica externa: • Kollagene fibre, fibrolaster og elastiske fibre (færre elastiske fibre jo mindre karret er) |
|
|
Hvordan styrer arterioler blodtrykket?
|
vha. sammentrækning/afslapning
|
|
|
Arteriolers koncentriske laginddeling:
|
1. Tunica interna:
• Endothel • Tyndt subendothelialt lag (mangler i små arterioler) af kollagene og elastiske fibre • Lamina elastika interna med fenestrae (lamina mangler i små arterioler) 2. Tunica media: • 1-3 lag glatte muskelceller + kollagene fibre • INGEN lamina elastika externa 3. Tunica externa: • Løst bindevæv |
|
|
Hvad er gennemfartskanalerne?
|
Arterioler kan forgrenes i kapillære og derved danne ”capillary beds”. Midt gennem ”capillary beds” løber et lidt større kar som kaldes gennemfartskanalen. Første halvdel af denne (som starter ved arteriolen) kaldes metaarteriolen. Det er fra denne halvdel af gennemfartskanalen at blodet løber ud i kapillærnettet. Sidste halvdel af gennemfartskanalen modtager blodet fra kapillærnettet og fører det ud i en venole.
|
|
|
Hvad er prekapillære sfinktere?
|
Der hvor kapillærerne går ud fra metaarteriolen sidder sfinkter som er glatte muskelceller. Disse styrer tilførslen af blod til kapillærnettet. Lukkes sfinkterne løber blodet direkte fra ateriolen gennem gennemfartskanalen og til venolen.
|
|
|
Hvad er metaarteriolen?
|
Første halvdel af gennemfartskanalerne
|
|
|
Hvad er Arteriovenøs anastomose?
|
direkte forbindelse mellem arteriole og venole (uden ”capillary bed” imellem). Gennemløbet af blod i denne forbindelse styres også af sfinkter.
|
|
|
Hvad kaldes de muligheder der er af overgange mellem arterie og vene?
|
*Arteriovenøs anastomose
*Kapillær forgreninger med "capillary beds" og gennemfartskanaler |
|
|
Hvordan er kapillærer opbygget(tænk koncentriske lag)?
|
Kapillærer har endothelceller, basalmembran, pericyter (udifferentierede mesenchymceller der kan omdanne de kapillærer der sidder på til andre kartyper) og et tyndt lag tunica externa af bindevæv som mangler i kapillærer i hjernen.
|
|
|
Hvilke grupper kan kapillærer inddeles i?
|
1. Kontinuerlige kapillærer: endothelcellerne sidder sammen ved tight-junctions som medfører at endothelet har lav permeabilitet. Transport gennem endothelet foregår ved transcytose i muskelkapillærer o.l., men næsten ikke i f.eks. nervekapillærer.
2. Fenestrerede kapillærer: Nogle celler er punktvis fortyndede/svækkede (dvs. to steder på plasmamembranen er smeltet sammen) og har runde fenestrae (vinduer) som kun dækkes af tynde enlagede hinder. I nyrerne er hullerne ikke dækket og disse kaldes porøse kapillærer. 3. Sinusoider: har huller mellem og i endothelcellerne. Stor udveksling af stoffer mellem blod og væv, f.eks. i benmarv, leveren og endokrine kirtler. |
|
|
Hvad er kapillærernes funktion? - og hvordan virker det?
|
Udveksling af stoffer mellem blod og væv.
* Hydrostatiske tryk ved kapillærets begyndelse (ved arteriolen) presser vand, O2 og næringsstoffer ud i vævet. * I sidste del af kapillæret (mod venolen) overstiger det kolloidosmotiske tryk det hydrostatiske tryk og vand, CO2 og affaldsstoffer suges tilbage i kapillæret. |
|
|
Hvilke koncentriske lag har venoler?
|
De har 2 lag:
1. Tunica interna: • Kontinuert eller fenestreret endothelceller med ufuldstændige tight-junctions + basalmembran + tyndt subendothelialt lag med længdeorienteret kollagen (evt. pericyter) 2. Tunica externa: • Fibrocyter, kollagene fibre og evt. elastiske fibre |
|
|
Hvilke(n) venetype(r) har veneklapper? Og hvad er veneklapper?
|
ALLE typer af vener har veneklapper, store som små. Veneklapper er en foldning af tunica interna, dvs. klapperne har kerner af kollagen og et ydre lag endothel. Sørger for at blodet ikke løber baglæns.
|
|
|
Hvilke koncentriske lag har venoler?
|
1. Tunica interna:
• endothel + basalmembran 2. Tunica media: tyndt (sammenklappede i tværsnit) • 2 eller 4 kontinuerlige lag af cirkulært orienterede glatte muskelceller blandet med forskellige mængder bindevæv der går ud og blandes med tunica externa |
|
|
Hvilke koncentriske lag har mellemstore vener?
|
1. Tunica interna:
• endothel + subendothelialt lag af kollagen og elastiske fibre, evt. lamina elastika interna i store kar. 2. Tunica media: tyndt (sammenklappede i tværsnit) • flere lag glatte muskelceller med kollagen og elastiske fibre i cirkulære spiralmønstre, evt. længdeorienteret lag yderst 3. Tunica externa: • Mest kollagent netværk bundet til tunica media og omgivende bindevæv + længdeorienteret elastiske fibre |
|
|
Har venoler veneklapper?
|
Ja, alle typer vener(undtagen store vener) har veneklapper
|
|
|
Hvilke koncentriske lag har store vener?
|
1. Tunica interna:
• Endothel + subendothelialt lag af kollagen og elastiske fibre. Mere klodsagtige endothelceller end mellemstore vener. Evt. glatte muskelceller og mere fremtrædende lamina elastika interna 2. Tunica media: Relativt tyndt (sammenklappede i tværsnit) • Kollagen + elastiske fibre og evt. glatte muskelceller 3. Tunica externa: meget tykt, tykkelsen stiger med trykket fra omgivelserne • Længde-/spiralorienterede bundter af glatte muskelceller + kollagen og elastiske fibre |
|
|
Hvad er albumins funktion og hvor dannes det?
|
Lymfekapillærerne indeholder proteinet albumin som dannes i leveren. Det er koncentrationsforskellen af albumin i og udenfor lymfekarrene der gør at vandet suges ind.
|
|
|
Hvad opsamler lymfekar?
|
overskydende vand og affaldsstoffer fra vævene, som transporteres retur til hjertet.
|
|
|
Beskriv forskellen på serum og plasma
|
Begge er "væsken" udenfor selve blodet i en blodprøve.
Serum: væske uden fibronogen. Findes ved koaguleret blod. Der er dannet fibrin i koaglen Plasma: Kaldes også serum MED fibrinogen. Fremstilles fx ved at tilsætte heparin (+ centrifugere det). Findes ved u-koaguleret blod. Selve blodet indeholder både erythrocyter, leukocyter og blodplader. |
|
|
Beskriv struktur og funktion af erythrocyter
|
• Discoid form, deformerbare
• Kerneløse hos pattedyr • Indeholder hæmoglobin som binder ilt |
|
|
Overordnet inddeling af Leukocyter
|
Granulocyter:
- Neutrofile granulocyter - Eosinofile granulocyter - Basofile granulocyter Agranulocyter: - Monocyter - Lymfocyter --- T-lymfocyter --- NK-lymfocyter --- B-lymfocyter Trombocyter |
|
|
Beskriv struktur og funktion af neutrofile granulocyter
|
Er også en vandrende bindevævscelle
• Kan fagocytere • Kan dræbe bakterier ved at frigive indeholdet fra deres granulae til omgivelserne (de dør *** selv i denne proces) – ikke fagocytose • Lobulerede kerner med heterokromatin (DNA’et bruges ikke længere) • indeholder (mindre) granula • Kendetegn: polymorf kerner(flere kerner) med blege/letfarvede granula |
|
|
Beskriv struktur og funktion af eosinofile granulocyter
|
• Brille-kerne, dvs. kernen har 2 lobuli
• Indeholder eosinofile granula • Ringe fagocytose evne, men er med til at regulere immunsystemet • Deres antal stiger ved allergisk reaktion og parasitær infektion • Kendetegn: brille-kerne og kraftigt røde granulae • Akut imflamation |
|
|
Beskriv struktur og funktion af basofile granulocyter
|
• Ligner en mastcelle (MANGE granulae)
• Deres granulae indeholder heparin og histamin • Kendetegn: utrolig mange kraftigt basofile granulae • Ses ved allergiske reaktioner, ellers er de meget svære at finde. |
|
|
Hvad kendetegner en lymfocyt?
|
Er en agranulocyt.
Kendetegn: rund, mørk, stor kerne, meget lidt cytoplasma Danner antistoffer, der udskilles og sætter sig på antigenerne på syge celler (fx virusinficerede). |
|
|
Beskriv T-lymfocyter
|
• Står for den cellulære reaktion på antigener, dvs. disse celler fagocytere
• Modnes i thymus. Thymus (brislen) slipper kun T-lymforcytter ud der kender og angriber fremmede antigener |
|
|
Beskriv B-lymfocyter
|
• Producere antistoffer og bliver så til en plasmacelle, dvs. den indgår i den humorelle immunitet
• Modnes i milt og lymfeknuder |
|
|
Beskriv NK-lymfocyter
|
NK = natural killer
• Store lymforcyter • Har til eneste funktion at holde øje med fremmede antigener og nedbryde disse ved fagocytese • Fagocytere uden stimuli |
|
|
Beskriv Monocyter - udseende, funktion og forekomst
|
• Findes i blodet, ved navnet monocyt. Sætter sig også i (binde)væv =>makrofager
• Kan fagocytere, hvor den "sluger" store organismer • Kendetegn: Meget stor celle med bønneformet kerne og meget cytoplasma |
|
|
Beskriv Thrombocyter
|
Kaldes også blodplader:
o Cytoplasmafragment fra megakaryocyter o Ingen kerner o Har α-granulae der indeholder koagulationsfaktorer, PDGF. o Har elektron-tætte granulae som er lager for nukleotidet andenin, histamin og calcium m.m. o Har glykogenpartikler, få mitochondrier og lysosomer o Sætter sig på beskadiget endothel hvor den frigør koagulationsfaktorer |
|
|
Hvad kaldes forstadiet til alle blodlegemer?
|
En pluripotent stamcelle
|
|
|
En pluropotent stamcelle deler sig til ..
|
2 multipotente stamceller:
* lymfatisk stamcelle * Myeloid stamcelle |
|
|
Hvad kan den lymfatiske stamcelle blive til?
|
• NK-celle
• T-celle • B-celle → plasmacelle |
|
|
Hvad kan myeloid stamcellen blive til?
|
• CFU-Eo → Eosinofil → Eosinofil granulocyt
• CFU-Bas → Basofil myoblast → Basofil granulocyt • CFU-GM o → CFU-G → Neutrofil → Neutrofil granulocyt o → CFU-M → Monoblast → Monocyt → Makrofag • BFU-Meg → CFU-Meg → Megakaryoblast → Megakaryocyt → Thrombocyt • BFU-E → CFU → Proerythroblast → Reticulocyt → Erythrocyt -> Dvs. alle blodceller undtagen lymfocyterne |
|
|
Hvad er trinene til dannelse af røde blødceller?
|
Røde blodlegemer dannes i 6 trin:
1. Unipotent stamcelle 2. Proerythroblast: Indeholder EPO (erythropoetin) 3. Basofil erythroblast: Indeholder MEGET mRNA (til dannelsen af hæmoglobin), men intet hæmoglobin 4. Polykromatisk erythroblast: Indeholder mRNA og lidt hæmoglobin 5. Oxyfil erythroblast: evt. lidt mRNA tilbage og meget hæmoglobin (smider kernen) 6. Erythrocyt: kerneløs, intet mRNA, kun hæmoglobin |
|
|
Hvad er det hæmatopoietisk rum, overordnet?
|
En del af den røde knoglemarv, der hvor forstadier til blodlegemerne er
|
|
|
Hvad er det vaskulære rum, overordnet?
|
En del af den røde knoglemarv. Stedet hvor blodforsyningen i knoglen finder sted. Der transporteres næring og ilt ind i marven, mens de færdige blodceller transporteres ud
|
|
|
Hvad deles den røde knoglemarv op i (overordnet)
|
Det hæmatopoietiske rum
Det vaskulære rum |
|
|
Hvordan transporteres hvide blodlegemer ud af den røde knoglemarv?
|
Hvide blodlegemer kan selv ”kravle” fra benmarven og ud i sinusoiderne, men først når de er modne
|
|
|
Hvor dannes de forskellige blodtyper?
|
Alle typer dannes i den røde knoglemarv
|
|
|
Hvordan transporteres de røde blodlegemer ud af den røde knoglemarv?
|
o De røde blodlegemer kan ikke udføre cell-crawling og bliver derfor ”skubbet” ud mod sinusoiderne efterhånden som der dannes nye forstadier. Erythrocyt forstadierne skubbes tættere og tættere på sinusoiderne således at når de er modne kan de viljeløst suges ud i disse
|
|
|
Hvilke celler benytter sig af cell-crawling" og hvor foregår det henne?
|
Hvide blodlegemer bruger cell crawling til at transportere sig fra benmarven og ud i sinusoiderne
|
|
|
Hvordan er blodforsyningen opdelt i knoglen? - hvilke slags arterier/vener er her?
|
o Arteria nutricia: går ind i knoglen
o Centralarterier: forgreninger af a. nutricia o Arterioler: forgreninger af centralarterierne o Sinusoider (venøse sinuser): specielle kapillære med huller i, den venøse del af de ”capillary beds” som forgrener sig ud fra arteriolerne i benmarven o Centralvener: samling af sinusoiderne som forlader knoglen med de nye blodlegemer fra marven |
|
|
Beskriv den overordnet opbygning af nervecellen
|
Et neuron har en cellekrop (soma) hvori den runde kerne ligger centralt placeret og indeholder en nukleol. Ud fra soma går der derdritter og én axon. For enden af axonet forgrenes dette i terminaler som hver ender i en synapse.
|
|
|
Hvad er Nissl substans?
|
Det er rER i nervecellen. Nissl-substansen breder sig også ud i dendritterne, men ikke i axonet. Også axon hillocken (axonets udspringskegle) er fri for Nissl-substans.
|
|
|
Hvad kaldes rER i nervecellen?
|
Nissl substands
|
|
|
Hvad axon hillock? - hvor og funktion
|
Axonets udspringskegle, stykket mellem soma og axon. Kaldes også axon højen.
Stedet hvor nerveimpulserne fra dendritterne samles. Hvis de indkomne impulser giver cellen et membranpotentiale på over -55 mV(tærskelværdien), så udsendes et signal |
|
|
Hvad er myelinskedens opbygning og betydning?
|
Opbygning: Laves af Schwannske celler (I PNS) eller Ologidendrocyter(i CNS), der vikler sig omkring axonet.
Betydning: Beskytter og afskærmer axonen fra omgivelserne. Det øger hastigheden som nerveimpulsen transporteres gennem axonet med. |
|
|
Hvad hedder mellemrummene mellem myelinskederne ?
|
Ravierske indsnævringer
|
|
|
Findes der nerveceller uden myelinskede?
|
Ja, her sidder de schwannske celler / oligodendrocyterne "bare på nervecellen", men ingen omkringsnøring til en myelinskede.
|
|
|
Hvad laves myelinskeder af i PNS?
|
Schwannske celler
|
|
|
Hvad danner myelinskeden i CNS?
|
Oligodendrocyter
|
|
|
Hvilke slags neuron-typer findes der?
|
Multipolære, Pseudounipolære og bipolære
|
|
|
Hvilken neuron er den mest almindelige?
|
Den multipolære neuron
|
|
|
Beskriv den multipolære neuron
|
Multipolære neuroner(flest af):
• Fra soma udgår 1 axon og flere dendritter • Udgør CNS og autonome ganglier i PNS o (Autonom ganglie: samling af multipolære cellekroppe i autonome nerver) |
|
|
Beskriv den pseudounipolære neuron
|
Pseudounipolære neuroner(næstflest):
• Findes hovedsageligt i PNS • Har ud fra soma KUN 1 udløber som forgrenes i 2; en perifær og en central gren. Perifær gren ender i receptorer der er følsomme overfor energi i omgivelserne. Centralgrenen overfører besked til CNS når forgreninger af den perifære gren pirres. • I rødderne af kraniale/spinale nerver findes sensoriske ganglier (samling af pseudounipolære cellekroppe, og få bipolære cellekroppe, der lokalt gør nerven tykkere). |
|
|
Beskriv den bipolære neuron
|
Bipolære neuroner:
• Fra soma udgår 1 axon og 1 dendrit • Perifær gren ender i receptorer der er følsomme overfor energi i omgivelserne. Centralgrenen overfører besked til CNS når forgreninger af den perifære gren pirres. • I rødderne af kraniale/spinale nerver findes sensoriske ganglier (samling af pseudounipolære cellekroppe, og få bipolære cellekroppe, der lokalt gør nerven tykkere). |
|
|
Hvad er ganglie?
|
En samling af nervekroppe, der lokalt øger en nerves størrelse
|
|
|
Hvad er anterograd axonal transport?
|
Nervetransport fra soma til synapsen. Den får hjælp af kinesin, som transporterer synaptiske vesikler langs mikrotubuli i axonet
|
|
|
Hvad hedder nervetransport fra soma til synapsen?
|
Anterograd axonal transport
|
|
|
Hvad er kinesin?
|
Et motorprotein der transporterer synaptiske vesikler langs mikrotubuli i axonet fra soma mod synapser.
|
|
|
Hvad er retrograd axonaltransport?
|
Transport fra synapser til soma. Den får hjælp af motorproteiner kaldet dynein, der transporterer strukturer der skal destrueres (fx virus) langs mikrotubuli i axonet.
|
|
|
Hvad kaldes transporten synapse->soma?
|
Retrograd axonaltransport
|
|
|
Hvilke(n) motorproteine(r) bruges under axonaltransport?
|
Dynein (mod soma)
Kinesin (væk fra soma) |
|
|
Hvad bruges mikrotubuli til i nervecellen?
|
Til at transportere stoffer, enten i en anterograd(soma->synapse) eller retrograd transport(synapse->soma)
|
|
|
Hvad er en gliacelle?
|
En støttecelle blandt nerveceller
|
|
|
Hvilke gliaceller findes der i CNS
|
*Astrocytter
*Oligodendrocyter *Mikroglia *Ependymceller |
|
|
Hvilke gliaceller findes der i PNS
|
*Schwannske celler
*sattelitceller |
|
|
Astrocyters udseende og funktion:
|
En gliacelle i CNS:
o Stjerneformede – men stadig runde. De har ”pletter i sig” og har en mørk hinde i kanten. o Støttefunktion idet de omslutter den synaptiske kløft og kan optage transmittersubstanser der skal inaktiveres. o Indeholder en glykogenreserve o Findes i hjernehinden. |
|
|
Oligodendrocyters udseende og funktion:
|
o Få forgreninger, ”lille” rund kerne, ingen gap-junctions. Ses som en mørk plet på præparattet
o Myelinisering (kun i hvid substans) o Må IKKE forveksles med sattelitceller, men kan ligne spejlæg på præparater. |
|
|
Mikroglias udseende og funktion:
|
o Lille aflang kerne
o Bliver til makrofager som kan fagocytere mikroorganismer |
|
|
Ependymalcellers udseende og funktion
|
o Kubiske eller cylindriske celler
o Beklæder hulrum i CNS (i hjernen og rygmarven) |
|
|
Schwannske cellers funktion
|
Myelinisering af axonet
|
|
|
Sattelitcellers funktion
|
Omgiver ganglieceller (=nerveceller i der perifere nervesystem) som beskyttelse.
|
|
|
Hvorfor er det vigtigt med hurtig præparation?
|
Når dyret dør startes autolysen (nedbrydning af væv) og når fiksering startes, så stoppes denne proces. Det betyder, at jo hurtigere dyret fikseres, desto mindre nedbrudt bliver præparatet.
|
|
|
Hvad er autolyse
|
Nedbrydning af væv
|
|
|
Hvad kaldes det når man laver et præparat med blod
|
Udstrygningspræparat
|
|
|
Hvordan fremstilles præparater (lav en kort liste)
|
1. Udtag prøven , 2. Fiksering vha. formalin , 3. Parafin-indstøbning , 4. Snitning på mikrotom-maskine , 5. Farvning , 6. Mikroskopi
|
|
|
Hvilket stof bruges til fiksering?
|
Formalin
|
|
|
Hvad bruges formalin til?
|
Fiksering
|
|
|
Hvad er basofile komponenter?
|
komponenter er sure (negativt ladede) komponenter i celler/væv, der vil binde sig til de basiske farvestoffer (positiv).
|
|
|
Giv eksempler på basofile stoffer
|
fosfatgrupper i DNA og RNA, sulfatgrupper i glukosaminoglykaner.
|
|
|
Nævn de basiske farvestoffer
|
Hæmatoksylin (H) herunder; jernhæmatoksylin(Jh), alunhæmatoksylin (ah), chromalunhæmatoksylin (CaH), methylenblåt, toluidinblåt, alcianblåt.
|
|
|
Hvilke farver har basiske farvestoffer ofte?
|
Sort eller blå
|
|
|
Beskriv acidofile komponenter
|
Også kaldet eosinofile komponenter
komponenter er basiske (positiv) komponenter i celler/væv, der binder sig til de sure farvestoffer (negativ). |
|
|
Giv eksempler på acidofile stoffer
|
Proteiner med mange aminogrupper
|
|
|
Giv eksempler på sure farvestoffer
|
Eosin, orange G, pikrinsyre, syrefuschin
|
|
|
Hvilke farver er sure farvestoffer ofte
|
gule, orange eller røde
|
|
|
Hvad er de mest almindelige kombinationsfarvninger?
|
H. E. farvningen er meget typisk. Den farver kerner mørke (DNA) og cytoplama rødt.
Azan: azokarmin, anilinblåt, Orange G Van Gieson: Jernhæmatoksylin, pikrinsyre, syrefuschin Giemsa: methylenblåt og eosin |
|
|
Hvad er de væsentligste histokemiske farvninger?
|
PAS, immuncytokemi samt in situ hybridisering
|
|
|
Dyrecellens generelle opbygning
|
Cellen er omkranset af et dobbeltlipidlag (cellemembranen). Cellen består af cellekernen (med arvemasse) samt cytoplasma. Cytoplasma består af cytosol (væsken), og organellerne: mitokondrier (cellens kraftværk), ER, golgi kompleks, lysomer, perisomer og endosomer. Alle organnellerne er membranomsluttet
|
|
|
Beskriv cellemembranen
|
Består af et dobbelt lipidlag, der er delvist permabelt. I cellemembranen findes der membranproteiner, som hjælper stoffer igennem membranen.
Disse transportproteiner kan opdeles i kanalproteiner (kun passiv transport) og carrier proteiner (aktiv og passiv transport) |
|
|
Hvad er cellekernens funktion og opbygning?
|
Funktion: Indeholder alt arvemateriale => stedet hvor transkriptionen af DNA foregår.
Udseende: En membran-omsluttet organel med porrer i, som giver adgang for transport. |
|
|
Opbygning og funktion af cytoplasma:
|
Opbygning: består af cytosol (væsken), organeller og cytoskelet
|
|
|
Hvad kaldes forgængeren til blodplader/det som de afsnøres fra?
|
Megakaryocyter
|
|
|
Hvad er retikulære fibre?
|
En type af kollagene fibre, mere bestemt kollagen III
|
|
|
Hvad er gul knoglemarvs funktion?
|
At danne fedtvæv.
Jo ældre man bliver, desto mindre er behovet for rød knoglemarv, så det "omdannes" til gul knoglemarv. |
|
|
Hvad er osteoid?
|
Det umineraliserede matrix kaldes osteoid
|
|
|
Hvad gør det hydrostatiske tryk i kapilærnetværket?
|
Presser væske, O2 og næringstoffer ud af arteriolen og ind i vævet
|
|
|
Hvad kaldes det, som får tingene "suget tilbage" i kapilærerne ?
|
Det kolloidosmotiske tryk. Når det overstiger det hydrostatiske tryk, så kan det suge væske, affaldsstoffer og CO2 ind i kapilærnetværket
|
|
|
Hvad er en autonom ganglie?
|
En samling af multipolære cellekroppe i autonome nerver
|
|
|
Hvad er reticulucyter?
|
Det er stadiet mellem mellem oxyfile erythroblaster og erythrocyter. Cellen har ingen kerne, men stadig mRNA
|
