Fysik Eksamen - Energi Og Energiomsætning:

Front 1

Hvilke former for energi eksisterer der?

Back 1

Kinetisk energi, potentiel energi, varme energi, mekanisk energi, elektrisk energi, kemisk energi, elektromagnetisk energi og kerneenergi.

Front 2

Hvad er termodynamikkens 0. lov?

Back 2

Inde for energi er den væsentligste lov at den altid vil være bevaret, hvilket betyder at et tab af energi er fordi noget af det er blevet omdannet til en anden slags energi.

Front 3

Termodynamikkens 1. lov?

Back 3

Energi kan hverken opstå ud af ingenting eller forsvinde.
E(term2) – E(term1) = A + Q
A er arbejde og Q er varmemængde

Front 4

Hvad sker der når der er et tab af energi?
Giv eksempler:

Back 4

Der kan være tab af energiform men ikke af energien i det hele den kan blive omdannet. Ligesom: når solens energi (elektromagnetisk energi) bliver via fotosyntese lavet om til kemisk energi i planter. Energien går fra at være bundet i solens stråler til at være bundet i form af elektrisk potentiel energi i plantens molekyler.

eller

Et eksempel som ligger lidt nærmere fysikken er mekanisk energi som er forholdet mellem potentiel energi og kinetisk energi. Hvis man tager en bold op i en bestemt højde vil den falde hvor dens kinetiske energi vil stige indtil den rammer gulvet. Her ser vi et eksempel hvor noget potentiel energi bliver omdannet til kinetisk energi. (På figuren antages at bolden ikke hopper op igen.)

Front 5

Hvad er termisk energi?

Back 5

Varmeenergi eller termisk energi er en af de energiformer med lavest energikvalitet. Termisk energi afhænger af gennemsnitshastigheden af på stoffets molekyler. (Potentiel elektrisk energi i stoffet – energien i stoffets bindinger).

Front 6

Forklar billedet:

Back 6

Imellem to systemer vil det ene system overfører energi til det andet så varme energien er fordelt ligeligt. Det er dog forskelligt fra stof til stof hvor godt det er til at modtage varme og hvor besværligt det er at få skabt en ligevægt i den termiske energi.

Front 7

Hvad er varmekapaciteten?

Back 7

Q=C*(T2–T1) C= varmekapaciteten for vandet

C er energi pr. grad, C siger noget om hvor meget energi som der bliver tilført pr. grad.

Front 8

Hvad er den specifikke varmekapacitet?

Back 8

Q=m*c*∆T Hvor c er: c=C/m

Den specifikke varmekapacitet siger noget om hvor meget energi som der skal til for at varme 1 kg af stoffet 1 grad varmere.

Front 9

Forklar grafen:

Back 9

Grafen viser den tilførte energi til vandet i forhold til temperaturen som vandet har.
Fra y=[-20;0[ Går alt energien til at få isen op til 0° C
Herefter skal der tilføres noget energi før vandet begynder at blive varmere. Det er fordi her går den tilførte energi til at smelte varmen den energi som det tager at smelte 1 kg af materialet kaldes den specifikke smeltevarme Q= m*L(s)

Herefter siger temperaturen igen fra 0-100°. Her går energien til at opvarme vandet (specifikke varmekapacitet).

Igen er der et langt stykke hvor temperaturen ikke siger men hvor der bare bliver tilført energi. Her går energien til at fordampe vandet. Q= m* L(f) angiver hvor meget energi det tager at fordampe 1 kg af genstanden.

Front 10

Forklar formel:

Back 10

Denne formel ser man på hvor meget energi som et system bliver tilført i forhold til hvor meget som faktisk bliver brugt i systemet. Man ser på den procentvise nyttevirkning

Front 11

Hvad er brændværdi?

Back 11

Brændværdi kommer fra den kemiskeenergi som der er bundet i organisk materialer. Når man brænder materialet bliver der udløst en bestemt energi pr. kg.

Front 12

Er der andre formler for at finde nyttevirkningen?

Back 12

P(nyttig) / P(tilført)*100 = nyttvirkningen

Front 13

Hvad er effekt?

Back 13

P=E/t