Fys - 7 - De Sensoriske Systemer - Sensoriske Receptorer (1)

Front 1

Hvad forstår man ved et sensorisk system?

Back 1

En del af nervesystemet, der består af

- sensoriske receptorer som modtager stimuli fra det eksterne og interne miljø.

- neurale ledningsbaner der leder informationer fra sensoriske receptorere til hjernen eller rygmarv.,

- de dele af hjernen der har at gøre med bearbejdning af disse information.

Front 2

Den information som det sensoriske system bearbejder kan føre til at man er bevist om stimulus, men det kan også føre til at man ikke er bevidst om stimulus.

Hvad forstår man ved hhv.

A: Sensoriske informationer

B: "Sensation"

C: "Perception"

Nævn eksempler.

Back 2

A: Information uanset om det har ført bevidstheden eller ej omkring stimulus.

B: Information der har ført til bevidstheden omkring stimulus.

C. Information der har ført til både bevidstheden og forståelse omkring stimulus.

Sensation: Smerte

Perception: Tandpine

Front 3

Hvornår forekommer "sensation" og "perception"?

Back 3

Både sensation og perception forekommer efter at CNS har ændret/bearbejdet det sensoriske informationen.

Front 4

Hvordan bearbejder CNS sensorisk afferent information være?

Back 4

Ved enten at:

- Fremhæve det eller

- Dæmpe det eller

- Filtre det (??)

Front 5

Hvad er det initiale trin af bearbejdning af sensorisk information?

Back 5

Stimulus energi omdannes først til "graderede" potentialer, dvs. receptor potentialer, og derefter til aktionspotentialer i afferente neuroner.

Front 6

???Aktionspotentialet er en kode der skaffer informationer om stimulus. Hvilke informationer er der tale om?

Back 6

- Dets Intensitet

- Dets lokalisation

- Dets type (typen af input der sanses)

Front 7

???Efter at primære sensoriske områder i CNS har modtaget det sensoriske input/stimuli, kommunikerer det med andre regioner af hjernen og rygmarven for yderligere bearbejdning af informationen. Hvad omfatter den yderligere bearbejdning?

Back 7

- Hvilke efferente respons der skal være på stimuus.

- Bevidsthed + forståelse omkring stimulus.

- Opbevaring af informationen i hukommelse

- Sammenligning med tidligere hukommelser

- Aflevering af den følelsesmæssige betydning.

Front 8

Sensoriske receptorer

Nævn eksempler på typen af informationer/stimuli (modalitet) omkring det eksterne og interne miljø som sensoriske receptorere kan modtage.

Back 8

1. Temperatur

- Kulde

- Varme

2. Smagssans

- Sødt

- Salt

- Surt

- Bittert

3. Lyd

4. Tryk

Front 9

Sensoriske receptorer

Hvad ændrer de senspriske receptorer de sensoriske informationer til ?

Back 9

"Graderede" potentialer som kan initere aktionspotentialer som ledes til CNS.

Front 10

Sensoriske receptorer

Hvad er de sensoriske receptorer?

Back 10

Specialiserede ender af den primære afferente neuroner

eller

Seperate receptor celler (nogle er specialiserede neuroner) som kommunikerer med de primære afferente neuroner.

(7.1a)

Front 11

Sensoriske receptorer

Hvad forstår man ved stimulus?

Back 11

Den energi eller kemiske stof der virker på og aktiverer sensoriske receptorere

Front 12

Sensoriske receptorer

Hvad forstår man ved "adequate stimulus" (tilstrækkelig stimulus)

Back 12

Den type af stimulus, hvor det sensoriske receptor reagerer normalt.

Front 13

Sensoriske receptorer

De fleste sensoriske receptorer er meget sensitive over for deres specifikke stimuli. Nævn eksempler.

Back 13

Lugt receptorer reagerer på så få som tre eller fire lugt molekyler i luften.

elle

Syns receptorer kan reagere til en enkelt photon, der er det mindste mængde lys.

Front 14

Sensoriske receptorer

Næsten alle sensporiske receptorer kan blive aktiveret af forskellige typer af stimuli, så længe intensiteten af stimuli er tilstrækkelig.

A. Nævn et eksempel

Back 14

Stød i øjet kan resultere i at "man ser stjerner". Bevidstheden ("sensation") om lys er der, selvom fotoreceptorerne er blevet stimuleret af mekanisk stimulus.

Front 15

Sensoriske receptorer

Næsten alle sensporiske receptorer kan blive aktiveret af forskellige typer af stimuli, så længe intensiteten af stimuli er tilstrækkelig.

Hvor mange "sensation" giver en hvilken som helst sensorisk receptor anledning til?

Back 15

En sensation

Front 16

Sensoriske receptorer

Adskillige typer af receptorer er karakteriseret vha. typen af stimulus som de er sensitive overfor.

Hvad forstår man ved mekanoreceptorer?

Back 16

Mekanoreceptorer reagerer (er sensitive overfor) mekaniske stimuli.

Er ansvarlig for mange typer af sensorisk information, herunder:

- Berøring

- Blodtryk

- ?? Muscle tension

Front 17

Sensoriske receptorer

Hvad forstår man ved mekaniske stimuli? Nævn eksempler

Back 17

Stimuli som mekanoreceptorerne er sensitive overfor.

De ændrer permeabiliteten af ionkanaler på mekanoreceptor membranen og ændrer på denne måde membranpotentialet.

Eksempler:

- Tryk

- Stræk.

Front 18

Sensoriske receptorer

Adskillige typer af receptorer er karakteriseret vha. typen af stimulus som de er sensitive overfor.

Hvad forstår man ved termoreceptorer?

Back 18

Sensoriske receptorer der reagerer på kulde og varme

Front 19

Sensoriske receptorer

Adskillige typer af receptorer er karakteriseret vha. typen af stimulus som de er sensitive overfor.

Hvad forstår man ved fotorecemptorer?

Back 19

Sensoriske receptorer der reagerer på bestemte lys bølgelængder.

Front 20

Sensoriske receptorer

Adskillige typer af receptorer er karakteriseret vha. typen af stimulus som de er sensitive overfor.

Hvad forstår man ved kemoreceptorer?

Back 20

Sensoriske receptorer der reagerer på bindingen af bestemte molekyler til sensoriske receptor membraner.

Giver følelsen af

- Lugt

- Smag

Registrerer

- Blodtrykket

- pH

- oxygen koncentration (ilt)

Front 21

Sensoriske receptorer

Adskillige typer af receptorer er karakteriseret vha. typen af stimulus som de er sensitive overfor.

Hvad forstår man ved nociceptorer?

Back 21

Smertereceptorer

Registrerer smerte pga. beskadiget væv.

Kan aktiveres af adskillige stimuli som:

- Varme (termisk stimulation)

- Mekaniske stimuli (mekanisk stimulation) som fx ekstra stræk

- Kemiske stofferi det extracellulære væske af det beskadigede væv.

Front 22

Sensorisk information skal kunne blive oversat til elektrisk respons i form af "graderede" potentialer eller aktionspotentialer.

Hvad forstår man ved sensorisk transduktion?

Back 22

Den proces, hvormed en stimulus, fx lys, omdannes til en elektrisk respons.

Involverer åbning eller lukning af ionkanaler der modtager information, enten direkte eller indirekte vhs. "second messenger" system, om det interne eller eksterne miljø.

Front 23

Hvad forstår man ved receptor potentiale ?

Back 23

Åbningen af ionkanalerne på receptor

membranen ændrer i ion flux over receptor membranen, hvilket ændrer membranpotentialet. Denne ændring kaldes for receptorpotentiale.

Front 24

Hvordan dannes aktionspotentialer i afferente neuroner med en tilknyttet receptorcelle ?

Back 24

Dannelsen af aktionspotentialer i afferente neuroner med receptormembraner:

Som respons på stimulus dannes receptorpotentiale (ændringer i membranpotentialet) pga. ændringer i ionkanalernes permeabilitet i receptor membranen. Ionerne strømmer kort langs axon til Ranvierske indsnørin, hvor aktionspotentialer først dannes pga. tilstedeværelse af spændingsafhængige kanaler forudsat, at størrelsen af receptorpotentialet er stor nok til at danne "threshold potential" i membranen af den afferente neuron.

Så længe receptor potentialet holder den afferente neuron depolariseret til eller over "threshold potential", vil aktionspotentialer fortsat dannes og ledes langs den afferente neuron.

Front 25

Hvordan dannes aktionspotentialer i afferente neuroner med receptor membraner?

Back 25

Dannelsen af aktionspotentialer i afferente neuroner som er tilknyttede receptorceller:

Som respons på stimulus dannes receptorpotentiale (ændringer i membranpotentialet) pga. ændringer i ionkanalernes permeabilitet i receptor membranen.

Receptorpotentialet ændrer frigivelsen af neurotransmittere fra receptorcellen.

Neurotransmitteren diffunderer over det extracellulære kløft mellem receptorcellen og den afferente neuron og binder sig til receptorer på den afferente neuron. Denne forbindelse er en synapse.

Bindingen af neurotransmitterne til receptorerne danner "graderede" potentiale i den afferente neuron der svarer til enten EPSP, eller somme tider, til IPSP

Hvis størrelsen af depolaringen af den første Ranvierske indsnøring er stor nok (størrelsen af den "graderede" potentiale er stor nok) til at danne "threshold potential" i membranen af den afferente neuron, vil aktionspotentialer initieres og ledes langs den afferente neurons axon.

Så længe receptor potentialet holder den afferente neuron depolariseret til eller over "threshold potential", vil aktionspotentialer fortsat dannes og ledes langs den afferente neuron.

Desuden vil øgning i størrelsen af den "graderede" potentiale øge frekvensen af aktionspotentialer i den afferente neuron, og en øgning i frigivelsen af neurotransmitterne fra den afferente neurons axonterminale.

Front 26

Aktionspotententialer dannes ikke i afferente neuroners receptor membraner, hvor der sker initiale ændringer i ionkanalerne. Istedet strømmer ionerne kort langs axon til et område, hvor membranen har spændingsafhængige kanaler og danner aktionspotentialer der.

Hvor er dette område på myelinerede afferente neuroner med receptormembraner?

Back 26

Ved den første Ranvierske indsnøring.

Front 27

Størrelsen af receptor potentialet bestemmer frekvensen af aktionspotentialerne, men det bestemmer ikke amplituden af aktionspotentialerne.

Hvilke faktorer har indflydelse på størrelsen af receptorpotentialet?

Back 27

- Styrken af stimulus

- Hvor meget styrken af stimulus ændres

- Temporal summation af receptor potentialer

- Adaptation

Front 28

Hvad forstår man ved den proces der kaldes adaptation i forbindelse med receptor potentialer?

Back 28

Reducering i receptor sensitivitet, hvilket resulterer i en reducering i frekvensen af aktionspotentialer i en afferent neuron på trods af fortsat tilstedeværelse af stimulus.

Front 29

Graden af adaptation varierer i blandt de forskellige typer af sensoriske receptorer.

Hvad forstår man ved langsomt adapterende receptorer(slowly adapting receptors)?

Back 29

Opretholder en vedvarende eller langsom henfaldende receptor potentiale under en konstant stimulering, hvor aktionspotentialer, i afferente neuroner, dannes så lang tid stimulus varer.

Front 30

HVor er langsomt adapterende receptorer (slowly adapting receptors) hyppige henne?

Back 30

???

I systemer der sanser parameter som konstant kræver at blive overåget.

Fx. led og muskel receptorer som deltager i opretholdelsen af stabil kropsholdning.

Front 31

Graden af adaptation varierer i blandt de forskellige typer af sensoriske receptorer.

Hvad forstår man ved hurtigt adapterende receptorer(rapidly adapting receptors)?

Back 31

Danner receptor potentialer og aktionspotentialer i begyndelsen af stimulus, men meget hurtigt holder op med at reagere på stimulus.

Front 32

Adaptationen kan være så hurtig, at kun en enkelt aktionspotentiale dannse.

Hvad forstår man ved "on response" receptorer?

Back 32

Hurtigt adapterende receptorers (rapidly adapting receptors) dannelse af aktionspotentialer kun i begyndelsen af stimulus.

Front 33

Adaptationen kan være så hurtig, at kun en enkelt aktionspotentiale dannse.

Hvad forstår man ved "on-off responses"

Back 33

Hurtigt adapterende receptorers (rapidly adapting receptors) dannelse af aktionspotentialer i begyndelsen og ved fjernelsen af stimulus.