Fys - 15 - Fordøjelse Og Absorption - Fordøjelse Og Absorption (4)

Front 1

I USA indtages der gennemsnitligt 250-300 g kulhydrater pr dag pr person.

Hvilke typer kulhydrater indtages der?

Back 1

2/3 polysakkarider

Det meste af resterende er disakkarider og omfatter:

- Sukrose (køkkensukker)

- Laktose (mælkesukker)

Kun lidt monosakkarider

Front 2

Hvilke kulhydrater hører under polysakkarider, og ud fra hvilke molekyle er disse opbygget?

Back 2

Stivelse

Cellulose

Glycogen

Alle opbygget af glucose

Front 3

Hvilke kulhydrater hører under disakkarider, og ud fra hvilke molekyle/er er disse opbygget?

Back 3

Sucrose (glucose-fructose)

Lactose (glucose-galactose)

Maltose (glucose-glucose)

Front 4

Hvilke kulhydrater hører under monosakkarider?

Back 4

Glucose

Fructose

Galactose

Front 5

Redegør for fordøjelsen og absorption af kulhydrater

Back 5

Det meste af kulhydraterne fordøjes og absorberes indenfor det første 20% af tyndtarmen.

1)

Fordøjelsen af stivelse starter i mundhulen vha. spytamylasen, men tegner sig for en meget lille del af stivelses-fordøjelsen.

2)

Fordøjelsen af stivelse fortsætter vha. amylase i øvre del af mavesækken, lige før mavesyren inaktiverer amylasen.

3)

Det meste af stivelsesfordøjelsen færdigøres i tyndtarmen vha. pancreatisk amylase.

4)

Produkterne af både spytamylase og pancreatisk amylase er disakkaridet maltose og en blanding af korte, forgrenede kæder af glucose molekyler.

Vha enzymerne i den luminale del af epitelcellernes membran i tyndtarmen (brush burder/mikrovilli), nedbrydes disse produkter samt sukrose og laktose til monosakkariderne

Glukose

Galaktose

Fruktose

5)

Monosakkariderne transporteres over tyndtarmsepitelet og indtil blodbanen.

Fruktose transporteres ind i epitelcellerne ved faciliteret diffusion via glucose transporter (GLUT)

Glucose + galaktose undergår sekundær aktiv transport koblet til Na+ via natrium-glucose cotransporter (SGLT)

6)

Monosakkariderne forlader epitelcellerne og bevæger sig ind til det interstetielle væske via faciliteret diffusion via GLUT proteiner i epitelcellernes basolaterale membraner.

7)

Fra det interstitielle væske diffunderer de indtil blodet gennem kapillære porer.

-------

Cellulose + visse andre komplekse polysakkarider , fibre fordøjes ikke i tyndtarmen, men bevæges videre til tyktarmen, hvor det metaboliseres af bakterier i tyktarmen.

Front 6

Det anbefaldes dagligt at spise 40-50 g protein.

Udover det, er der proteiner i form af enzymer og mucus som enten secerneres til eller går ind i mavetarmkanalen ved opløsning af epitelceller.

Hvorfor er er proteiner nødvendige ?

Back 6

Forsyner med livsvigtige aminosyrer

Front 7

Redegør for fordøjelse og absorption af proteiner?

Back 7

1)

Det meste af protein nedbrydes til

- Dipeptider

- Tripeptider

- Aminosyrer

Der alle absorberes i tyndtarmen.

Proteinerne nedbrydes først delvist til peptid fragmenter i mavesækken vha pepsin (dannes af pepsinogen (enzymforstadiet/zymogen til pepsin))

2)

Videre nedbrydelse sker i tyndtarmen vha

- Trypsin og

- Chymotrypsin

(Hovedproteaser secerneret af pancreas)

3)

Fragmenterne

kan enten

- Absorberes eller

- Videre nedbrydes til aminosyrer vha. peptidaserne

---> Carboxypeptidaser

---> Aminopeptidaser

Disse peptidaser resulterer i at proteinerne nedbrydes til små peptider (korte kæder af to eller tre aminosyrer) og frie aminosyrer.

4)

Det meste af produkterne af proteinfordøjelsen absorberes som små peptider via sekundær aktiv transport koblet til H+ gradient (15.9).

Hvis peptiderne er større end monosakkarider, kan de ikke absorberes

5)

Frie aminosyrer absorberes via sekundære aktiv transport koblet til Na+.

Der findes mange forskellige aminosyre transportere som er specifikke for de forskelige aminosyrer.

6)

Di- og tripeptiderne hydrolyseres til aminosyrer indenfor epitelcellernes cytosol

7)

Aminosyrerne dannet inde i epitelcellerne og de frie aminosyrer forlader cellerne og går ind i det interstitielle væske via faciliterede diffusions transportere i epitelcellernes basolaterale membraner.

8)

Intakte proteiner (meget lille mængde) er istand til at bevæge sig over tarmepitelet og skaffe sig adgang til det interstitielle væske vha. en kombination af endocytose og eksocytose.

Front 8

Hvad forstår man ved carboxypeptidaser?

Back 8

Enzymer, der secerneres af pancreas indtil tyndtarmen

Splitter aminosyrerne fra carboxyl

Front 9

Hvad forstår man ved aminopeptidaser?

Back 9

Findes i tyndtarmsepitelcellernes luminale memebraner (15.9)

Splitter aminoenderne fra peptidkæder

Ca. 20 forskellige peptidaser er lokaliseret i tyndtarmsepitelcellernes luminale membraner

Front 10

Der indtages dagligs ca. 70-100 fedt (lipid) i USA pr person.

Det udgør 1/3 del af kalorieindtaget pr dag.

Hvordan fordøjes triglycerider?

Back 10

Foregår i meget begrænset omfang i mundhulen og ventriklen

Foregår hovedsageligt i tyndtarmen

Hoved-fordøjelsesenzymet i processen er det pancreatiske lipase

Front 11

Hvad forstår man ved lipase?

Back 11

Pancreatisk enzym, der katalyserer splittelsen af de bindinger, der findes mellem fedtsyrerne i første og tredje C-atom af glycerolen.

Splittelsen resulterer i dannelsen af to frie fedtsyrer og en monoglycerid (s542)

Front 12

Hvad forstår man ved emulsifikation?

Back 12

En proces, hvormed fordøjelseshastigheden øges ved, at de store lipiddråber deles i mange små dråber, hvilket øger deres overfladeareal og gør dem tilgængeligeforlipaserne.

Front 13

Hvordan absorberes fedtopløselige vitaminer?

Back 13

På samme måde som fedt

Front 14

Nævn eksempler på fedtopløselige vitaminer

Back 14

A

D

E

K

Front 15

Hvilke betydning har vitamin A?

Back 15

Har betydning for:

- Synet

- Reproduktion

- Immunsystemet

- Vækst

Front 16

Hvilke betydning har vitamin D?

Back 16

- Fremmer optagelsen af calcium fra tarmen,

- Nødvendigt for knoglernes og tændernes omsætning af calcium og fosfat

Front 17

Hvilke betydning har vitamin E?

Back 17

+

Front 18

Hvilke betydning har vitamin K?

Back 18

+

Front 19

Hvordan absorberes vandopløselige vitaminer?

Back 19

Enten ved diffusion eller medieret transport

Gælder IKKE B12

Front 20

Hvordan absorberes B12?

Back 20

Absorberes ved endocytose

- Først bindes det til proteinet intrinsic factor

- Derefter bindes vitaminet med det bundne intrinsic factor til et specifikt sted på epitelcellerne i det nedre del af ileum, hvor vitaminet absorberes ved endocytose.

Front 21

Hvorfra secerneres intrinsic faktor?

Back 21

Syresecernerende celler i ventriklen.

Front 22

Hvilke betydning har B12 vitaminet?

Hvilke konsekvens har det,, hvis man mangler vitamin B12?

Back 22

Nødvendig for dannelsen af erythrocytter

Mangel fører til perniciøs anæmi, og kan forekomme hvis:

- Ventriklens/nedre del af ileum er blevet fjernet (fx i behandling af cancer)

-Mekretion af intrinsic faktor, der ofte skyldes autoimmun (kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler) ødelæggelse af de syreproducerende celler.

Front 23

Hvor meget mL vand (secerneret + indtaget) ender i tyndtarmen, tyktarmen, ventriklen?

Back 23

8000 mL

1500 mL ender i tyktarmen, fordi 80% absorberes i tyndtarmen.

- Tyndtarmen er meget permeabel for vand

Kun lidt mængde absorberes i ventriklen, fordi ventriklen

- Har mindre overfladeareal tilgængelig for diffusion.

- Mangler molekyle-absorptions- mekanismerne som danner de osmotiske gradienter (forskelle i vandkoncentrationer) nødvendige for net absorption af vand (kapitel 14)

Front 24

Hvilke mineraler er der høje koncentrationerne af i chymen?

Back 24

Na+ (mest)

Cl-

HCO3-

Front 25

Hvilke mineraler er der lavere koncentrationer af?

Back 25

Kalium (K)

Magnesium (Mg)

Calcium (Ca)

Sporstoffer:

- Jern

- Zink

- Iodid

Front 26

Hvorfor er jern vigtig?

Back 26

Jernet er ansvarlig for, at ilten transporteres rundt i kroppen, da jern er den O2 bindende del af hæmoglobinet

Er også hoveddel af mange enzymer

Front 27

Hvor mange procent af det indtagede jern absorberes ved aktiv transport?

Hvilke protein binder de sig til?

Back 27

10%

De bindes til ferritin i tarmepithelcellerne

De jern der ikke er bundede til ferritin frigives til blodet, hvor det cirkulerer rundt i kroppen bundet til plasmaproteinet transferrin.

Front 28

Hvad er ferritin for et protein?

Back 28

Protein-jern kompleks

Fungerer som intracellulær jerndepot

Front 29

Hvad er hæmochromotose?

Hvilke konsekvenser kan der være forbundet med det?

Back 29

En arvelig sygdom, hvor der sker en ophobning af jern i kroppen på grund af øget optagelse af jern fra tarmen.

Konsekvenserne kan være:

- Hud pigmentering

- Daibates mellitus

- Leversvigt

- Hjertesvigt

Front 30

Hvor meget jern der bliver absorberet afhænger af...?

Back 30

1) Mængden i kroppen

Højt koncentration:

- Øget transkription af det gen der koder for ferritin

- > Fører til øget syntese af ferritin.

- - > Resulterer i øget binding af jern til ferritin i tarmepitelcellerne og reducering i mængden af jern der frigives til blodet.

Lav koncentration (fx tab af blod):

- Syntesen af tarm ferritin falder

- > Fører til reducering i mængden af jern der bindes til ferritin

- - > Øger frigivelsen af jern til blodet.

2) Hvilke type mad der intages

Jernet i føden er bundet til negativt ladede ioner

- Lever - svag binding = god absorption

- Æggeblomme - stærk binding = ringe absorption

- > Pga. fosfat, der binder sig til jern og danner uopløselig og uabsorbærebar kompleks.

Front 31

Redegør for tyndtarmens motilitet

Back 31

- Den rytmiske kontraktion og afslapningaf tyndtarmen kaldes segmentering. Tyndtarmeninddeles i segmenter, der skiftevis kontraherer og relaksere, hvilket medføreren lille netbevægelse mod tyktarmen. Chymus bliver på denne måde mindre ogmindre samtidig med at den bringes i kontakt med epithelet, så noget kanabsorberes.

- Frekvensen af segmentering ændres nedigennem tyndtarmen, i duodenum er frekvensen 12 kontraktioner i minuttet, mensden i ileum er 9 kontraktioner i minuttet.

- Kontraktionerne i tyndtarmen initieresaf elektrisk aktivitet dannet af pacemakercellernei det cirkulære glatte muskellag.

- Intensiteten af segmenteringen kan reguleresvia det autonome nervesystem

- > parasympaticus øger kontraktionskraften

- > sympaticus reducerer kontraktionskraften.

- > Segmentering skaber ikke, i modsætningtil peristalitik, en egentlig fremadrettet bevægelse. Når det meste af chymuser absorberet initieres derfor en peristaltisk bevægelse, det migrerende motorkompleks. Denneperistaltiske bølge starter i bunden af mavesækken og bevæger sig fremad forherefter af dø ud. Der startes en ny bølge på stedet hvor den første bølge dødeud. På denne måde skubbes de uabsorberede rester af chymes gennem tyndtarmen ogned til tyktarmen.

- Segmenteringshastigheden øges i ileum, nårmavesækken tømmes (gastroileale refleks).

- Intestino-intestinalerefleks sørger for, at motiliteten i tyndtarmen reduceresso respons på følgende stimuli.

- > Stærk distension af tarmen

- > Ødelæggelse aftarmvæggen

- > Bakterielinfektion i tarmen

Front 32

Redegør for tyktarmens motilitet

Back 32

Kontraktionen af de cirkulære glatte muskelceller i tyktarmen producerer segmenterings bevægelser med en rytme meget langsommere end i tyndtarmen (en segmenterings bevægelse pr.30 min).

På grund af det meget langsomme bevægelse af indholdet i tyktarmen, forbliver det materiale, der skal ind til tyktarmen fra tyndtarmen, inde i tyndtarmen i 18-24 timer. Dette tillader bakterierne i at vokse og formere sig.

Ca. 3-4 gange om dagen, normalt efter en måltid, vil en bølge med intens kontraktion kendt som "mass movement" hurtigt sprede sig gennem den transverse del af tyktamen mod rectum.

Tyktarmen innerveres af parasympatiske nerver, hvis aktivitet øger kontraktaktionskraften, og parasympatiske nerver, hvis aktivitet reducerer kontraktionskraften.