Funktionelle Lidelser

Front 1

Hvad er funktionelle lidelser?

Back 1

Det er en gruppe af sygdomme hvor man har nogle fysiske symptomer eller store bekymringer om symptomerne, hvilket gør det svært at fungere i dagligdagen.

Man kender dog ikke den præcise årsag, men det kan forstås som en sygdom, hvor hjernen og kroppen af forskellige årsager er overbelastet og ikke fungere normalt.

Altså for at man kan få en diagnose skal der være en udelukkelse af organisk lidelse.

Front 2

Hvilke specifikke forstyrrelser inkluderer kategorien somatiske symptom forstyrrelser? (5)

Back 2

1. somatisk symptom forstyrrelse

2. helbredsangst

3. coversion disorder

4. factitious disorder

5. Psykosomatisk forstyrrelse: hvor psykologiske faktorer påvirker andre medicinske tilstande = man har en reel fysisk sygdom som bliver forværret af psykologiske faktorer såsom depression.

Front 3

Hvorfor er det svært at diagnosticere somatisk symptom lidelser?

Back 3

Det er svært, fordi der er en mulighed for, at de fysiske symptomer som individet oplever kan signalerer en "reel" fysisk lidelse, og dette skal tages alvorligt. Men det kan være svært at finde ud af om det er en fysisk lidelse eller funktionel lidelse. Det er svært med 100 % sikkerhed at udelukke alle former for organiske sygdomme.

Front 4

Hvad er somatisk symptom forstyrrelse?

Back 4

a. En eller flere somatiske symptomer som er smertefulde eller resulterer isignifikant forstyrrelse i det daglige liv.

b. Overdrevnetanker, følelser eller adfærd som er relateret til somatiske symptomer ellerassocieret med helbredsbekymringer som set ifl. mindst en af disse kriterier:

1. Upassende og vedvarende tanker omseriøsiteten af ens egne symptomer.

2. Vedvarende højt niveau af angst om helbred ellersymptomer

3. Bruger overdrevet tid og energi på dissesymptomer eller helbredsbekymringer.

c. Selvomnogle af symptomerne ikke er kontinuerligt vedvarende, så er tilstanden af at være symptomatisk vedvarende (typisk mere end 6 måneder)

Front 5

Hvilke specificer findes der i diagnosen?

Back 5

Specificer hvis:

- Hovedsagelig smerte for individer: hvis somatiske symptomer hovedsagligt involverer smerte

- Vedvarende: karakteriseret ved svære symptomer, markante forringelser og lang varighed (< 6 måneder)

- Mild(kun et kriterium B), moderat (to eller flere kriterie B), svær (to eller flere kriterie B og flere forskellige eller en meget svær somatisk beklagelse).

Front 6

Hvad er helbredsangst (illness anxiety disorder)?

Back 6

Det er dem der bekymre sig om at de vil udvikle eller få seriøse sygdomme, men oplever ofte ikke svære fysiske symptomer. (Adskiller sig derfor fra somatisk symptom forstyrrelse)

DSM-5 kriterierne:

a. Optagethed med at have eller tilegne sig en seriøs sygdom

b. Somatiske symptomer er ikke til stede, og hvis de er, så er de kun i milde intensiteter.Hvis andre medicinske tilstande er vedvarende eller der er en høj risiko for atudvikle en medicinsk tilstand, så er optagetheden klar overdreven eller ude afproportion.

c. Deter et højt niveau af angst om helbred, og individet bliver nemt alarmeret omdet helbredsmæssige status

d. Individet udøver overdreven helbredsrelateret adfærd eller fremviser maladaptivundgåelse (fx undgår hospitaler el. besøg hos lægen)

e. Sygdommenoptagetheden har været til stede i mere end 6 måneder, men den specifikkesygdom, som bliver frygtet, kan ændre sig over tid.

f. Sygdomsrelateretoptagethed kan ikke bedre beskrives med andre mentale forstyrrelser såsomsomatisk symptom forstyrrelse, panisk forstyrrelse, generaliseret angstforstyrrelse, krops dysmorphic forstyrrelse, obesessive-kompulsiv forstyrrelseeller delusions forstyrrelse eller somatisk typer.

Front 7

Hvilke specificer findes der?

Back 7

Omsorgssøgendetype: medicinsk omsorg bliver hyppigt brugt

Omsorgs-undgåendetype: medicinsk omsorg bliver sjældent brugt.

Front 8

Hvilke teorier er der til somatisk symptom forstyrrelse og helbredsangst?

Back 8

Kognitive faktorer har en stærk rolle, idet at individerne ofte har dysfunktionelle overbevisninger om sygdom, hvor de antager af seriøse sygdomme er hyppige og misfortolker fysiske forandringer ved dem selv på en negativ måde. De er derved også mere opmærksomme på fysiske symptomer og en katestrofetænkning.

Herudover vil den forvrænget kognition påvirke den måde familie og læger behandler en på fx udtrykke mere empati, overtage nogle af personens ansvarsområder eller opfordre til passiv adfærd. Dette kan derfor virke som en reinforcer for den forvrænget kognition, og forøge sandsynligheden for at personen vil fortolke symptomer på samme måde i fremtiden.

Der er en tendens til at helbredsmæssige beklagelser og bekymring løber i familien, men der ingen klarer forbindelser til genetik.

Modelling: Hvis forældrene udviser overdreven beklagelse/bekymring for helbred, så kan børnene modulerer denne adfærd og overtage deres forældres tænkningsstil.

PTSD: Der er en forøget tendens til helbredsangst og somatisk symptom forstyrrelse hvis man har oplevet og overlevet en stærk stressende begivenhed.

Front 9

Hvordan kan man behandle somatisk symptom forstyrrelse og helbredsangst?

Back 9

Psykodynamisk terapi: fokusere på at skabe indsigt i forbindelserne mellem emotioner og fysiske symptomer ved at hjælpe personen med at huske begivenheder som kan have udløst symptomerne.

Adfærd: forsøger at determinere de reinforcements som individet får for symptomerne og deres helbredsbeklagelser, og herefter at eliminere dem gennem positiv belønning for sund adfærd.

kognitiv: ønsker at forbedre deres fortolkning af fysiske symptomer, så de bliver mere passende.

kognitiv-adfærdsterapi: fokus på identifikation og udfordring af sygdomsoverbevisninger og misfortolkninger af fysiske sensationer .

Antidepressiva kan reducere de somatiske symptomer.

Front 10

Hvad er conversion disorder (Funktionel neurologisk symptom forstyrrelse)

Back 10

Nogle er de mest almindelige conversions er lammelse, blindhed, stumhed, anfald, tab af hørelse, svære tab af koordination og anæstesi i en kropsdel.

DSM-5:

a. En eller flere symptomer af forandret frivillige motoriske eller sensoriskefungeren.

b. Kliniske resultater som giver evidens for uforenelighed mellem symptomet og genkendte neurologisk eller medicinske tilstande.

c. Symptometeller manglerne kan ikke bedre beskrives man andre medicinske eller mentaleforstyrrelser.

d. Symptomet eller manglen skaber klinisk signifikant lidelse eller forringelser i social,beskæftigelse eller andre vigtige områder af fungeren eller varianter afgarantier af medicinsk evalueringer.

Front 11

Hvad kan conversion disorder skyldes?

Back 11

Tidligere antog man (fx Freud, psykoanalysen) at det var en psykologisk stressende begivenhed fx traume bliver "omdannet" (converted) til et fysisk symptom. Altså en form for fortrængning. Derfor har lidelsen også navnet "conversion disorder".

Adfærdsmæssige teorier: har antaget at det er en form for undgåelse af svære situationer, ansvar eller situationer (fx blev mænd blinde i krige, så de ikke kunne komme i fronten).

Men dette er man gået væk fra (især første nævnte) og siger i stedet, at det skyldes uforklarlige neurologiske symptomer, som ikke har en tydelig medicinsk årsag.

Front 12

Hvordan behandler man conversion disorder?

Back 12

svær at behandle fordi klienterne tror ikke der er noget galt med dem psykologisk.

Psykoanalytisk: fokus på udtryk af smertefulde emotioner og erindringer, og prøver at give en indsigt i forbindelse mellem disse og symptomer.

Adfærdsmæssig: fokus på at lindre personens angst, som er centreret omkring et tidligere traume, som er årsag til symptomerne og mindske de fordele, der kan være ved symptomerne. Bruger eksempelvis systematisk desensibilisering og eksponering.

Front 13

Hvad er facitious disorder?

Back 13

Drejer sig om en persons frivillige forfalskning af en sygdom for at opnå medicinskopmærksomhed og spille den syge rolle (bevidst sygdomsproduktion). Det er dog ikke det samme som”pjækkesyg” (malingering), idet der ikke ligger den samme motivation bag. Ved factitious er man ubevidst om motivet.

I ”pjækkesyge”ønsker man bevidst at undgå en uønsket situation, hvorimod ved factitious forstyrrelse, der er symptomerne intentionelt skabt for at opnå medicinsk opmærksomhed (bagvedliggende motiv til dette er ubevidst).

Front 14

Hvad er lighederne mellem somatisk symptom forstyrrelser og dissociative lidelser?

Back 14

Begge er lidelser er eksempler på hvordan kroppen og sindet er forbundet. Dette er historisk set blevet begrundet med, at de er et resultat af de samme processer, hvor individet ikke kan konfronterer svære emotioner og stressfulde begivenheder, og at disse er blivet transformeret til enten fysiske eller psykiske symptomer.

Front 15

Hvilke lidelser er somatiske symptom forstyrrelse oftest kormobide med?

Back 15

Angst og depression.

Front 16

Beskriv ætiologien ift. prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer

Back 16

Fra Rosental et al.:

Prædisponerende faktorer: genetik, barndomstraumer og familiære rollemodeller = sårbarhed el. biologisk hypersensitivitet, manglende håndteringsstrategier samt belastet sygdomsopfattelse.

Udløsende faktorer: fysisk traumer, somatisk sygdm, social belastning el. emotionel konflikter.

Vedligeholdende faktorer: individets sygdomsopfattelse, iatrogene faktorer (herunder konsultationsprocessen og den praktiserende læges håndtering) samt neurofysiologiske forandringer (ændringer i HPA-aksen, en dysfunktion i opmærksomhed, i det sekundære somatosensorisk område i hjernen og en hypersensitivitet af det limbiske system over for kropslige stimuli.)

Front 17

Hvilke fem hoveddimensioner kan der være i patientens opfattelse af sin sygdom?

Back 17

Identitet: hvad beskriver patienten sin sygdom og symptomer som?

Årsagen: Synes patienten selv at tilstanden kun skyldes en organisk lidelse eller har psykosociale faktorer også en betydning?

Tidshorisont: har patienten en frygt for det bliver/er en kronisk lidelse?

Konsekvens: Hvor svært beskriver patienterne konsekvenserne af sygdommen?

helbredelse og kontrol: Tror patienten at han/hun kan blive rask, at behandlingen vil virke el. at personen er i kontrol over symptomerne?

Patientens opfattelse af sygdommen er særlig central for at kunne se om det er en somatisk symptom forstyrrelse. Fx er de hypersensitive over for symptomer, og forstærker den måde symptomerne opleves på (sværhedsgraden).