Fordøjelsessystemet, Mavesækken, Tynd-, Tyktarm, Lever Og Galde

Front 1

Anfør på makroanatomisk niveau elementerne i fordøjelseskanalen.

Back 1

- Mundhulen
- Svælget
- Spiserøret
- Mavesækken (ventriklen)
- Tyndtarmen (6m) (Duodenum, Jejunum, Ileum)
- Tyktarm (1,5-1,8) (blindtarm, Colon ascendens, Colon Transversum, Colon decendens, Colon sigmoideum)
- Rectum ( 10 cm
- Analkanalen (4 cm)

Front 2

Beskriv kort de enkelte elementers funktion.

Back 2

Mundhulen:
- tygning, producerer og regulere spyt,

Svælget:
- Gennem synkebevægelser at fører maden fra mundhulen til mavesækken

Maveskækken (ventriklen)
- Blande og danne chymus. (store madklumper deles til mindre v. mavesafter og æltning)
- Opbevare føden og sende den videre ind i tyntarmen, dueodenum, ved den rigtige hastighed.
- Nedbrydning: Spalte proteiner - pepsin. (en smugle kulhydrat)

Tyndtarmen:
- Nedbrydning og absorpton af næringsstoffer. Gennem ensymer.
- Sekretion: vand, ioner og mucus (smørelse)
- Næringstofspaltende enzymer: Amalyse (kulhydrat), lipase (lipider)
- Blande: Gennem kontraktionsbevægelser blandes chymus

Tyktarm:
- Absorption af væske og salte (Na+ og CL-)
- Sektretion af mucus
- Dannelse og opbevaring af faeces: chymus bliver til faeces(består af vand, microorganismer, afstødte epithelceller og ufordøjet føde)

Analkanal: udskiller faces

Front 3

Redegør for funktionen af ventriklen (mavesækken)

Back 3

1. Blanding og dannelse af chymus: Store madklumper deles til mindre strykker, føden æltes og blandes med mavesaft --> der dannes tyktflydende vællingagtigt væske, chymus. (kontraktioner hvert 20. sekund)

2.Opbevaring og propulsion: Primær funktion, at opbevare føden og sende den videre i rigtig tempo til tyndtarmen. Propulsion: kontraktioner presser få mililiter chymus ad gangen genne, pyrol-sphinctermuskel

3. Nedbrydning: Spaltning af proteiner ved hjælp af pepsin i ventriklen (meget lidt nedbrydning)

Front 4

Redegør for funktionen af tundtarmen

Back 4

1. Nedbrydning og absorption: Næringstoffer
a. Nedbrydning: næringsstoffer spaltes til mindre dele (poly- og disikarider --> monosakarider) gennem enzymer.
b. Absorption: transport af næringstoffer ud af fordøjelseskanalen og over i blod/lymfe.

2. Sekretion og produktion af fordøjelsesenzymer:
a. Sekret: består primært af vand, ioner og mucus. (smørelse og beskyttelse)
b. Næringstofspaltende enzymer: Amylase --> nedbryder kulhydrate og lipase --> nedbryder lipider
c. Blanding: Indhold af tyndtarm og blandes ved specielle kontraktioner af muskellagende i tyktarmens væg. Blandes med fordøjelsesvæsker

Front 5

Redegør for funktionen af tyktarmen

Back 5

1.Absorption af væske og salte (Na+ og Cl-) / mere end 90% chymusvolumen fra tyndtarmen absorberes i tyktarmen.
2. Bakterieaktivitet: Mange bakterier, nogle producere K-vitamin som absorberes i tyktarmen. (bakterier danner prutter)
3. Sekretion af mucus: Smører og beskytter epithelceller
4. Dannelse og opbevaring af faeces: Faeces er vand, mikroorganismer og afstødte epithelceller samt små mængder ufordøjet føde.

Rectum og analkanalens funktion:
Defekation:
1. Trykfølsomme snaceceller i rectum stimuleres når faeces presses over i rectum ved massebevægelse fra tyktarm. (afføringsrefleksen)
2. a) stræk i sidste del af colon og i rectum. b) indre analmuskel afslappes c) bevidst trang til defakation
3. Den viljestyret sphinctermuskel (skeletmuskulatur) åbnes --> igangsættes defekation.
4. Defekation assisteres af inspiration og kontraktion af mavemuskler.

Front 6

Redegør kort for absorption af kulhydrat i gastrointestinalkanalen.

Back 6

Gastrointestinalkanalen (GI):
Kulhydrat absorberes og nedbrydes i tyndtarmen. Kulhydrat spaltes f.eks. fra polysakarider og disakarider --> monosakarider (glycose) af amylase.
- Glycose optages gennem tarmvæggen ved:

Fra lumen ind i epithelcellen: optages ved aktiv transport (Na+)
Fra epithelceller til kapilærer: ved faciliteret diffusion
- Monosakkarider transporteres med blodet via vena porta til leveren.

Front 7

Beskriv hovedtræk af ventrikelslimhindens opbygning.

Back 7

5 celler i ventrikelepithelet.
1. Overfladiske mukøse celler (producerer slim)
2. Andre mukøse celler
3. Hovedceller: udskiller pepsinogen (forstadige til pepsin)
4. Parietalceller: udskiller saltsyre og glykoprotein
5. Endokrine celler: Udskiller hormoner: Gastrin, somatostatin og histamin.

1., 2. mukøse celler sidder nærmest ventriklens hulrum. (forhindre og beskytter underliggende væv imod syre (mucos (bassisk))
3., 4., 5. sidder længere nede i rørformede kirtler (end mukøse celler) (væk fra ventriklens hulrumsvæg)

Front 8

Beskriv bestanddele og funktion af ventrikelsaften.

Back 8

Består af:
1. Pepsinogen
- Forstadig til enzymet pepsin. udvikles i ventriklens sure miljø
2. Saltsyre
a. skaber lav pH-værdi o ventriklen (pH 1-3) over 4 pH og pepin kan ikke nedbryde proteinerne
b. dræber bakterier
c. omdannelse af pepsinogen til pepsin
3. Mucus: Slimlag der beskytter epitelcellerne
4. Intrinsisk faktor: Binder og er nødvendige for optagelse af B-12 i tyndtarmen
5. Gastrisk lipase: Nedbryder fedtstof
6. Gastrisk amylase: Nedbryder kulhydrater
7. Hormoner: Gastrin, somastostatin og histamin

Front 9

Beskriv regulationen af ventrikelsaftens sekretion

Back 9

Reguleres både ved hormonelle og nervøse mekanismer:
Nervøse: korte refleksbuer (sensorisk og motoriske nerveceller) lange refleksbuer (via vagus nerven og medulla oblongata.
Hormonelle:
- Gastrin --> stimulere mavesaft.
- Sekretin, cholecystokinin og gastic inhibitory polypeptider --> nedsætter stimulationen af mavesaft

Yderligere inddeling i 3 faser. (før, under og efter føden er i ventriklen)
1. Cephalik fase: smag, lugt, tanke om mad --> øger sekretion (gennem gastin og histamin)

2. Gastrisk fase: Udvidelse af ventriklen --> øget sekretion af mavesaft og gastrin. Øger sekretion af saltsyre når peptider og aminosyrer er tilstede

3. Gastrointestinal fase: chymus når duodenum --> nedregulering af aktiviteten i ventriklen.
Hæmmer sekretionen af mavesaft når:
- lav pH (<2)
- stræk i duodenum
- høj osmolaritet i duodenum
Fungere igennem korte og lange reflekser og hormonelle mekanismer

Front 10

Anfør den makroanatomiske opdeling af tyndtarmen.

Back 10

Tyndtarmen opdeles i:
1. Duodenum
2. jejunum
3. ileum

Front 11

Beskriv tyndtarmens beliggenhed, størrelse og hovedtræk af anatomien.

Back 11

- Tyndtarmen ligger i forlængelse af ventriklen i abdominalhulen
- Er ca. 6 meter lang (duodenum 25 cm)
- Store folder som løber vinkelret på længderetning.
- Finger ligne udvækster (villi, microvilli og brush hoveder) ca. 0,5-1,5 mm lange
- Krypter: indhak i epithelet ved foden af villi.

Forskel i diameter, tarmvæggens tykkelse, antal folder og villi falder jo længere i tarmen man kommer.

Front 12

Redegør kort for tyndtarmens funktion

Back 12

1. Nedbryde og absorbere næringsstoffer
2. Sekretion af mucus
3. Producerer amylase og lipase
4. Blande chymus med fordøjelsesvæse

Front 13

Beskriv leverens lokalisation og størrelse og galdeblærens lokalisation i forhold til leveren.

Back 13

- Lokalisation: Leveren ligger under højre del af diaphragma(mellemgulvet), under højre ribbenskurvatur. Ligger intraperitonealt (inde i bughinden)
Størrelse: Kroppens største organ: vejer 1,5 kg
Galdeblæren er lokaliseret på undersiden af højre del af leveren.

Front 14

Anfør leverens hovedfunktioner.

Back 14

1. Omdannelse af næringsstoffer: Kulhydrat, lipid og proteinmetabolisme.
2. Produktion af galde: Produceres i hepatocytterne
3. Afgiftning: afgifter skadelige stoffer (medicin)
4. Lagring: lager de fedtholdige proteinger KAD og jern og glucose i form af glykogen
5. Syntese: syntetiserer plasmaproteiner (albumin, globulin og fibrinogen) og koagulationsfaktorer
6. Fagocytose: nedbrydningen af udtjente erythrocytter

Front 15

Beskriv kort den histologiske opbygning (mikroskopiske anatomi) af leverlobuli og disses funktion.

Back 15

- Sekskantede lobuli:
- Central vene og portal triade:
- Hepatocytter: leverceller
- Sinosoider: leverens kapilærer
- Små galdekanaler: galde der er produceret i hepatocytterne løber i de små galdegang ud til de større galdegange som til sidst løber til galdeblæren eller direkte til duodenum.

Front 16

Beskriv recirkulationen af galdesalte.

Back 16

Cirkulere fra leveren --> galdevejen/galdeblæren --> Duodenum --> (gennem tyndtarm) --> tilbage til leveren

1. Galdesalte produceres i leveren, og udskilles med galde fra leveren enden direkte til duodenum eller til galdeblæren hvor der opbevares
2. i Duodenum hjælper galdesaltene med til at nedbryde lipider - 95% af galdesaltene reabsorberes til leveren. 5% føres til tyktarmen og udskilles med afføringen
3. Galdesaltene tranporteres via vena porta til leveren og cirkulationen forsætter

Front 17

Anfør galdeblærens hovedfunktion

Back 17

At opbevare galde produceret i leveren.

Front 18

Beskriv hovedbestandelene af galde

Back 18

- Vand
- Elektrolytter
- Galdesalte
- Bilirubin
- Kolesterol

Front 19

Anfør 2 leversygdomme

Back 19

Hepatitis a, b, c (d, e og g)
Alkohollever
Levercirrose
Icterus
Levertumor

Front 20

Anfør årsager til galdestensanfald og giv et eksempel på en udløsende faktor.

Back 20

aflejringer af kolesterol, bilirubin, og evt calsium --> danner galde"sten" som sætter sig i de snævre passager i galdelederen.
Yderligere kan icterus være en udløsende faktor.
Giver smerte spasmer.
Ses hos 10% mænd og 20% kvinder samt overvægtige - ofter efter en meget fedtholdigt måltid (laks eksempelvis)

Front 21

Angiv hovedbestanddele af galdesten.

Back 21

Kolesterol og bilirubin
evt calsium