Farmakologi Modul 2 Væske- Og Elektrolytterapi

Front 1

Hvor meget er den totale mængde krops væske?

Og hvordan varierer det?

Back 1

50-75 % af dyrets samlede vægt.

Unge dyr har en større mængde end ældre dyr og overvægtige dyr har en mindre end normalvægtige dyr

Front 2

Hvad udgøres den ekstracellulære væske af?

Back 2

Interstitielvæsken og plasma

Front 3

Hvad udgøres den intracellulære væske af?

Back 3

Det er den væske der er inde i cellerne

Front 4

Hvad udgøres den transcellulære væske af?

Back 4

Ledvæske, cerebrospinalvæsken, væske i thorax og abdomen, og væske i blæren samt GI

Front 5

Hvilken væske er mest bundet til sit rum og hvorfor?

Back 5

Den intracellulære, fordi den ikke bare lige kan passere cellemembranen, da membranen er relativ impermeabel for elektrolytter og proteiner, som jo er dem der holder på vandet.

Front 6

Kan den interstitielle væske bevæge sig rundt?

Back 6

Ja, den kan nemt gå over i blodbanen og omvendt.

Front 7

Hvad er kolloider?

Back 7

Det er proteiner i plasma

Front 8

Kan kolloider passere endothelet? og hvilken effekt af dette?

Back 8

Nej de er for store til at passere endothelet, derfor bliver de i blodbanen. På den måde er de ansvarlige for det kolloidosmotiske tryk, hvor der trækkes væske ind i blodbanen

Front 9

Hvad er det hydrostatiske tryk?

Back 9

Det tryk der får væske ud af blodbanen.

Front 10

Hvad er en isoton væske?

Back 10

En væske der har samme osmolaritet som plasma

Front 11

Hvad er en hyperton væske?

Back 11

En væske der har flere osmotisk aktive partikler end plasma har, og derfor trækkes vand til det rum der er hyperton.

Front 12

Hvad vil der ske med celler der befinder sig i en hyperton væske?

Back 12

De vil skrumpe

Front 13

Hvad er en hypoton væske?

Back 13

En væske der har færre osmotisk aktive partikler, end plasma har, og derfor trækkes der vand til plasma, væk fra det rum der er hypoton.

Front 14

Hvad sker der med celler der befinder sig i en hypoton væske?

Back 14

De vil svulme, evt. springe - altså vil de lysere.

Front 15

Det er vigtigt at vide at elektrolytterne fordeles forskelligt i de forskellige væskerum.

Hvilke elektrolytter er hhv. ekstracellulære og intracellulære?

- Natrium

- Chlorid

- Kalium

- Hydrogenfosfat(HPO4 2-)

Back 15

Ekstracellulære: natrium og chlorid

Intracellulære: kalium og hydrogenfosfat.

Front 16

Hvad er definitionen på væske- og elektrolytterapi?

Back 16

Anvendelse af væske og elektrolytter i behandling af ændringer i væske- og elektrolyt balance, samt syre-base ligevægt.

Front 17

Hvad er en isoton dehydrering og hvad kan forårsage det?

Back 17

En dehydrering, hvor den væske dyret mister, er en isoton væske, og derfor efterlader dyret isotont dehydreret.

Ses fx ved vomitus, diarré og blødning.

Front 18

Hvad er en hyperton dehydrering og hvad kan forårsage det?

Back 18

En dehydrering hvor den væske dyret mister, er den hypoton væske, og dyret efterlades således hypertont dehydreret.

Ses fx ved polyuri eller meget høj svedproduktion.

Dette resulterer i at væske trækkes til blodbanen, evt. væske ud af cellerne og cellerne vil skrumpe.

Front 19

Hvad er en hypoton dehydrering og hvad kan forårsage det?

Back 19

En dehydrering hvor den væske dyret mister, er en hyperton væske, og dyret efterlades således hypotont dehydreret.

Ses fx ved store brandsår hvor dyret taber plasmaproteiner.

Dette resulterer i at væske trækkes ud af blodbanen, og det giver derfor ødemer, evt. med celleskader fordi cellerne svulmer.

Front 20

Hvad vil man gøre hvis man står med et dyr der har en isoton dehydrering og dyret har en meget dårlig blodcirkulation?

Back 20

- Først gives en hyperton væske, da dette sikre at blodcirkulationen reetableres og der kommer ilt ud til alle væv.

- Herefter vil man kunne følge op med en isoton væske, så de resterende væskerum (alle udover plasma) reetableres.

Front 21

Hvad vil en typisk isoton væske man kan give være?

Back 21

0,9 % NaCl

Front 22

Hvad vil en typisk hyperton væske man kan give være?

Back 22

0,9 % NaCl og dextran

Front 23

Hvad er metabolisk acidose?

- Kliniske tegn

- Årsag

Back 23

- For lidt base i kroppen

- Hyperventilation og CNS depression

- Kan skyldes alvorlig diarré og nyresygdom

Front 24

Hvad er metabolisk alkalose?

- Kliniske tegn

- Årsag

Back 24

- For meget base i kroppen

- Hypoventilation, nervøsitet og kramper

- Længerevarende opkast

Front 25

Hvad er respiratorisk acidose?

- Årsag

Back 25

- Stigning af CO2 i plasma

- Hypoventilation

Front 26

Hvad er respiratorisk alkalose?

- Årsag

Back 26

- Fald af CO2 i plasma

- Hyperventilation

Front 27

Hvad er standard base excess (SBE) og hvad bruges det til ?

Back 27

SBE er koncentrationen af titererbar base i blodet og bruges til at vurderer hvilken type væsketerapi man skal vælge.

Front 28

Der er en del praktiske forhold ved væsketerapi.

Hvad skal dyrlægen vurdere inden start?

Back 28

- Hvornår skal behandlingen begynde

- Hvilken type opløsning

- Hvor meget

- Hvor hurtigt

- Administrations rute

- Hvordan vurderes effekt

Front 29

Hvordan beregner man erstatningsvolumen for en dehydrering?

Back 29

Kropsvægten * % dehydrering af dyret

Front 30

Hvad er vedligeholdelsesvolumen for hhv. voksne dyr og unge dyr?

Back 30

Voksne dyr: 40-65 mL/kg pr. 24 timer

Unge dyr: 130 mL/kg pr. 24 timer

Front 31

Hastigheden af væsketerapien afhænger af patientens tilstand.

Hvor meget skal man give for hhv. en alvorlig dehydrering og ved en mindre alvorlig dehydrering? og skal mængden hele tiden være den samme?

Back 31

- Alvorlig: 50mL/kg/time

- Mindre alvorlig: 15-30mL/kg/time

Mængden reduceres efter den første time, og hvis dyret ikke har tisset efter 4 timer, reduceres mængden yderligere.

Front 32

Administrationsrute for væsketerapi:

Gode og dårlige ting ved p.o./næsesvælg sonde

Back 32

- Lettest da ikke strenge krav til sterilitet og tonicitet

- God effekt, men kræver intestinal motilitet og sbsorption

- Forsigtighed med at undgå fejlsynkning og administration af luft

Front 33

Administrationsrute for væsketerapi:

Gode og dårlige ting ved per rectum.

Back 33

- Varm vand, K, Na og Cl er velabsorberet

- Kan anvendes til fulge

- Ikke velegnet til diarré

Front 34

Administrationsrute for væsketerapi:

Gode og dårlige ting ved parenteral.

Back 34

IV: Hurtig effekt, men risiko for infektion og hæmatom

SC: Kun isotone opløsninger. Langsommere effekt end IV. Nedsat absorption ved ødem og/eller perifer vasokonstriktion.

IP: Hurtigere end SC, men risiko for peritonitis og punktur af organer.

Front 35

Krystalloider og kolloider er produkter til væsketerapi.

Hvad er de? og hvor vil de befinde sig 1 time efter administration?

Back 35

- Kolloider er stoffer, der pga. molekyle- eller partikelstørrelse ikke kan passere over en membran. 1 time efter administration vil 100 % være i blodbanen.

- Krystalloider er salte, der er forholdsvis lavmolekylære stoffer. 1 time efter administration vil 20-24 % være i blodbanen.

Front 36

Hvilke bivirkninger findes for krystalloiderne og kolloiderne?

Back 36

- Øget diurese

- Nedsat koagulationsevne

- Desuden ved kolloiderne er der risiko for anafylaktisk shock.