• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/15

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

15 Cards in this Set

  • Front
  • Back

Koblingsanalyse?

Man bestemmer lokalisationen af et gen ved


- at følge de fænotypiske træk hos familien.


- undersøge og finde DNA-markører, der er tætkoblede til genet.


- For hver markør bestemmes rekombinationsfrekvensen mellem markør - og sygdomslocus.


Rekombinationsfrekvens/overkrydsningshyppighed?

Hyppigheden af kobination mellem loci

Markør?

Bruges til at finde, hvor et gen findes på et kromosom.

Koblede loci/gener?

Loci/gener som sidder tæt ved hinanden på samme kromosom (i samme region)



Disse vil med stor sandsynlighed følge hinanden i næste generation.

Genetisk afstand i centiMorgans (cM)?

Afstanden mellem de koblede loci måles i cM.



En cM svarer til en megabase eller 1 % rekombinationsfrekvens.

Syntene loci?

Loci, der sidder på samme kromosom.



Hvis afstanden mellem disse er mere 50 cM er de ukoblede.

Koblingsfase?

Alleler i forskellige loci, som sidder på samme kromosom i et homolog kromosompar, siges at være i koblingsfase.

Alleler i forskellige loci, som sidder på samme kromosom i et homolog kromosompar, siges at være i koblingsfase.


Frastødningsfase?

Alleler i forskellige loci, som sidder på forskellige kromosomer i det homologe kromosompar, siges at være i frastødningsfase.

Alleler i forskellige loci, som sidder på ikke samme, men to forskellige kromosomer i det homologe kromosompar, siges at være i frastødningsfase.



Gentisk testning?

Direkte påvisning af mutation:


Påvisning af den sygdomsfremkaldende mutation hos den pågældende person.



Indirekte påvisning af mutation:


Man følger nedarvningen af sygdomsallelen i familien vha. DNA-markør koblet til sygdomslocus.

Markørlocus?

Locus man vælger at koble markøren til.

A.


Hvordan kan man i DNA test direkte påvise en mutation?



B.


Hvilke fordel er der ved direkte påvisning af mutation?

A)



Mutation kendt


- Opformering (PCR) af DNA-områder, hvor mutationen måte sidde (fx exon)


- Gel elektroforese af PCR-produkt


- Evtuelt sekventering



Mutationen ukendt, men genet kendt:


- Sekventering af exons og exon/intron overgange



Mutation ukendt, gen ukendt:


- Sekventering af hele genomet



B)



Behøver kun at undersøge DNA fra den pågældende person.

Hvilke fordele (A) og ulemper (B) er der ved indirekte påvisning af mutationen?

A.


Behøver ikke at kende mutationen eller genet



B.


- Der skal bruges DNA fra flere familiemedlemmer


- Markør non-informativ


- Risiko for overkrydsning.

Hvad ønsker man når man skal undersøge en sygdomslocus vha. en markørlocus mht. deres indbyrdes afstand?

Afstanden mellem dem skal være 0 cM, dvs. de skal være fuldstændigt koblede, så de følges ad og der ikke sker overkrydsning mellem dem.

Hvorfor svigter koblingsanalyse nogle gange?

- Non-informativ markør, der ikke er tilstrækkeligt polymorf, dvs. for få alleler.



- Overkrydsning mellem sygdomslocus og markørlocus (løs kobling)



- Locus heterogenitet.

Hvad forstås ved anticipation?

Som mutationen nedarves, ses tidligere sygdomsdebut og et alvorligere sygdsomsudtryk.



Ofte i forbindelse med trinukleotid repeat sygdomme.