Energiomsætning, Temperaturregulering Og Ernæring

Front 1

Redegør for forhold som ændrer energiomsætningshastigheden

Back 1

Def: Den totale mængde energi, der produceres og forbruges af kroppen pr. tid. Metabolisk energi forbruges på tre måder:

1) Basalstofskiftet: Den energi, der forbruges af en vågen, hvilende person, der har fastet i 12 timer, ved en ydre temperatur, der ikke påvirker omsætningen. Udgør ca. 60% af totalt energiforbrug. Påvirkes af: alder, køn, vævssammensætning, T4, adrenalin i blodet, graviditet, feber, faste/slanekur.

2) Den termiske effekt af mad: Fordøjelse, sekretproduktion, absorption, tarmmobilitet mm. øger omsætningen. Udgør ca. 10% af totalt energiforbrug.

Muskelaktivitet: Fysisk aktivitet -> øget aktivitet i skelet- og hjertemuskulatur -> øget energiomsætning.

Front 2

Definere basalstofskiftet

Back 2

Den mængde energi, der skal bruge for at holde den hvilende organisme funktionel

Eller:

Den energi, der forbruges af en vågen, hvilende person, der har fastet i 12 timer, ved en ydre temperatur, der ikke påvirker omsætningen).

Front 3

Beskriv metoder til måling af basalstofskiftet

Back 3

Energiomsætning kan estimeres ved måling af iltforbrug med fx. et respirometer, da næsten alt ATP-produktion indebærer forbrug af ilt.

Front 4

Anfør hvordan kulhydrat-, protein- og fedt-omsætningshastigheden kan beregnes

Back 4

Kulhydrat-, protein- og fedt omsætningshastigheden kan beregnes ud fra målte værdier af iltoptagelse samt værdier for udskillelse af kuldioxid og nitrogen. Dette kaldes indirekte kalorimetri.

Front 5

Redegør for begrebet den dybe legemstemperatur

Back 5

Den dybe legemstemperatur er temperaturen i den indre kerne, som består af organer i bryst- og bughule, centralnervesystemet og varierende grader af ekstremiteterne. Temperaturen er næsten konstant, men svinger med 0,5-1 grad omkring 37 grader celsius. Over 42 grader og under 25 grader er livstruende.

Front 6

Beskriv de forskellige former for varmedannelse i organismen

Back 6

Den basale energiomsætning: Alt den energi, der frigøres fra omsætning af næringsstoffer, omdannes i hvile til varme.

Energiomsætning ved muskelarbejde: 80 % af musklernes ekstra arbejde går til varme pga. metabolisk aktivitet. Varmeproduktionen kan være 20 gange højere end i hvile.

Kulderystelser: Temperatur falder under normalværdi -> registreres af termoreceptor -> hypothalamus igangsætter rytmiske bevægelser i skeletmusklerne.

Front 7

Redegør for varmevekslingen mellem legemsoverfladen og omgivelserne ved stråling, konduktion, konvektion og fordampning

Back 7

Varmestråling: Genstande, herunder kroppen, udsender varmestråling i form af infrarøde stråler. Hvis hudtemperaturen er højere end omgivelserne, frigives varme fra kroppen.

Varmekonduktion: Varme overføres direkte mellem molekyler, når de støder sammen. Sker hurtigt, hvis kroppen er i koldt vand.

Varmekonvektion: Når luftens bevægelser påvirker kroppens varmeudveksling.

Fordampning: Når vand fordamper bliver hastigheden af de tilbageværende molekyler lavere, hvilket giver et temperaturfald.

Front 8

Redegør for organismens muligheder for at kontrollere varmedannelsen og varmeafgivelsen

Back 8

Organismenregulerer legemstemeraturen ved at påvirke varmeproduktionen ogvarmeafgivelsen. Det sker gennem en negativfeed-back-mekanisme i form af et reflekssystembestående af:

1. Sensorisk del: Består af sensoriske nerveceller, der hartemperaturfølsomme nerveender med termoreceptorer (både kulde- ogvarmereceptorer). Termoreceptorer findes både i huden, i organismens indre og ihypothalamus.

2. Koordinerende center: Temperaturreguleringscenter ihypothalamus. Fungerer som organismens termostat.

3. Motorisk del: Består både af somatisk motoriskenervefibre, der innerverer skeletmuskler, og sympatiske nervefibre, der kanregulere blodstrømning til huden og svedproduktionen.

Ved for høj legemstemperatur:

- Vasodilation i huden

- Øget svedproduktion

- Nedsat varmeproduktion

- Bevidste adfærdmæssige ændringer

Ved for lav legemstemperatur:

- Vasokonstriktion i huden

- Øget varmeproduktion

- Bevidste adfærdsmæssige ændringer

Front 9

Redegør for kroppens adaption til ophold i varme

Back 9

Efteret par ugers ophold i varmt klima adapterer organismen til varmetemperaturer ved øget svedproduktion: Samtidigaftager koncentration af Na+ og Cl- i sved. Det skyldesøget sekretion af aldosteron, som stimulerer reabsorption af Na+ frasved til blodet (ligesom i nyrerne). Trods øget svedproduktion mister manderfor ikke for meget salt.

Front 10

Redegør for begreberne: feber, pyrogener, varmesynkope (kredsløbsinsufficiens som følge af kutan ateriole dilatation), hedeslag og hypotermi

Back 10

Feber:Stigning ilegemstemperatur, der skyldes, at “termostaten” i temperaturreguleringscentereti hypothalamus er indstillet på en højere temperatur, dvs. et højere set-point,end normalt. De varmeregulerende processer forsøger derfor at holde legemstemperaturenkonstant på dette højere niveau. Nårfeber udvikles eller er på vej op, fryser man og udviserkuldepåvirkningsreaktioner fordi hypothalamus vurderer temperaturen som værende forlav. Nårfeber er på vej ned, sveder man, fordi hypothalamus igen har sit normaleset-point og derfor vurderer kroppens legemstemperatur som værende for høj.Feber optræder først og fremmest vedbakterie- og virusinfektioner og ved anden vævsbeskadigelse. Kan være gavnligtved visse infektioner, da det øger aktivitet i immunsystemet og hæmmer vækst afvisse mikroorganismer.

Pyrogener:Stoffer, der fremkalderfeber ved at øge hypothalamus’ “set point” for legemstemperatur. Mange stoffer,der produceres af bakterier, virker som pyrogener. Pyrogener frigives også afaktiverede makrofager, lymfocytter og neutrofile granulocytter.

Varmesynkope:Ved varmesynkope forstås kredsløbsinsufficiens forårsaget af kutan (vedrørendehuden) arteriole dilatation. Pga. stigning i legemstemperatur dilateres dekutane arterioler kraftigt, så en uforholdsmæssig stor del af blodet ledes tilhuden. Samtidig kan blodvolumen være lavt pga. høj svedproduktion. Det førertil en reduktion i hjertets minutvolumen og et fald i arterielt blodtryk

Hedeslag: Tilstand,hvor kroppens varmeregulerende mekanismer svigter helt ® legemstemperatur stigerukontrolleret.

Hypotermi: Tilstand,hvor legemstemperatur er lavere end 35°C.

Front 11

Beskriv de sekshovedgrupper af næringsstoffer: kulhydrater, proteiner, lipider, mineraler,vitaminer og vand

Back 11

Kulhydrater: Består af carbon, hydrogen og oxygen. Generel formel CH2O.

Inddelles i monosakkarider, disakkarider og polysakkarider.

Anvendelse: Di og poly nedbrydes til mono. Leveren omdanner monosakkarider såsom fruktose til glukose (anvendes til at lave ATP).

Anbefalet daglig indtag: 45-60%

Proteiner: Består af kæder af min. 50 aminosyrer bundet sammen med peptidbindinger. 20 forskellige aminosyrer. Essentielle (9) og ikke essentielle (11). En aminosyrer består af et carbon atom, en carbolxylgruppe, et hydrogen atom, en sidekæde og en aminogruppe.

Anbefalet indtag: 10-15% af dagligt energiindtag

Lipider: Består primært af carbon og hydrogen. Svært opløseligt i vand. Indeles i triglycerider (mættet og umættet), fosforlipider og steroid.

Anbefalet indtag: Max.30 % af dagligt energiindtag fra fedt. Max.10 % fra mættet fedt,10-15% fra monoumættet fedt, 5-10% fra polyumættet fedt

Mineraler: Livsnødvendige uorganiske næringsstoffer,der er nødvendige for normale metaboliske funktioner. Udgør ca. 4-5 % afkropsvægt. Opdeles i makromineraler(fx calcium og natrium), anbefales at få 100 mg eller mereom dagen, og sporstoffer (fx jern, jod, kobber, zink), anbefales at fåmindre end 100 mg om dagen.

Funktioner: Mange fx Nerve- og muskelcellefunktion(hvilemembranpotentiale og aktionspotentialer) (calcium, kalium, natrium) og opbygning af knoglevæv og tænder (calcium).

Vitaminer: Livsnødvendige organiskemolekyler, der findes i små mængder i føden. Opdeles i fedtopløselige ogvandopløselige.

• Provitamin: En del af et vitamin, der i kroppensamles eller modificeres til et funktionelt vitamin (fx er betacaro-ten etprovitamin, der kan konverteres til vitamin A).• Kilder: De flestevitaminer skal tilføres med føden. D-vitamin dannes i hud ved sollys. B- og K-vitamin kan dannes i tarm.

Funktioner: Indgår i mange vigtige kemiskereaktioner. Fx som co-enzymer, der er nødvendige for enzymernes funktion. Noglevitaminer fungerer som antioxidanter.

Vand: Ca. 50% af krops vægten hos kvinder og ca. 60% hos mænd. Vigtigt fx for hydrolyse. regulerer kropstemperaturen.

Front 12

Opdel vitamineri fedtopløselige og vandopløselige; giv eksempler fra hver gruppe samtbeskrive disses funktion og effekten af mangel herpå

Back 12

Fedtopløselige: A, D, E, K

(Alle Danskere Elsker Kage)

A:

Funktion: Normal epitelcelle sundhed, tand og knogle vækst.

Mangel: Natteblindhed, retarderet vækst, hudsygdomme og øget infektionsrisiko

D:

Funktion: fremmer calcium og fosforiøs brug, normal vækst og knogle og tand formation

Mangel: rakitis, svage knogler, knogereapsorbtion

Vandopløselige: B og C

C:

Funktion: kollagen syntesering, general protein metabolisme

Mangel: svækkelse, dårlig sår heling, skørbug

Front 13

Beskriv vitamin- og mikronæringsstofmangel

Back 13

Årsager:

* Ikke nok dagligt indtag: ensidig kost

* Dårlig optagelse i tarm/ øget udskillelse i nyrerne: sygdom

* Øget behov: børn, gravide og menstruerende

* Øget nedbrydning: fx alkoholmisbruger

* Andre årsager, fx mangel på vitamin D pga lav soleksponering.