En Rig Natur

Front 1

Hvad er abiotiske vækstfaktorer?

Back 1

Abiotiske vækstfaktorer er de ikke-levende faktorer, så som temperatur, lys, fugtighed, ilt, jordens struktur og plantenæringsstoffer m.m. For at kunne klare sig et bestemt sted skal en plante altså kunne overleve, vokse og formere sig under de abiotiske forhold det sted hvor planten står

Front 2

Hvad er biotiske vækstfaktorer?

Back 2

Biotiske væsktfaktorer er de levende faktorer. For en plante kunne disse for eksempel være dyr der vil spise dem, andre planter som skygger for deres sol, eller andre planter hvis rødder er bedre til at optage vand (hvis jorden er tør vil de tage alt vandet). Altså er biotiske væsktfaktorer samspillet mellem de levende organismer

Front 3

Hvordan kan man dele åen op?

Back 3

ℵ som vi også kalder for kildebækken, den mellemste å, og den nedre å, som kan have karakteristika der minder om en flod

Front 4

Hvad karakteriserer kildebækken?

Back 4

Domineres af nedbryder fødekæde fordi:
rindende vand → ilt
bredplanter skygger for vandplanter → mindre græsningsfødekæde
bredplanter dør → Stor tilføjelse af detritus

Front 5

Hvad karakteriserer mellemste å?

Back 5

Høl → fordybninger som danner bugtninger

Grøde → sidder overfor høl (lav strømhastighed) stor aflejring af detritus

Stryg → I mellem bugtningerne bundens grus vaskes ren (ørreder lægger æg), rimlig iltet bla. pga. stor fotosyntese

Planter i åen og belægning af alger på sten → græsningsfødekæden (især syr som skraber belægninger af

Nedbryderfødekæden → Dyr som æder bund materialet

Filtratorer → fanger detritus fra strømmende vand

Mange varieret levesteder for dyr og planter

Front 6

Hvad karakteriserer nederste å?

Back 6

Lav strømhastighed, dyb og vandrig → Bredplanter som ved en rørsump

Meget slam og detritus → sedimentædere og filtratorer

Dybde → lav iltkoncentration, meget bruges også til respiration

Front 7

Hvad påvirker iltmængden i vand?

Back 7

Ilt bevæger sig langsommere i vand end i luft hvilket gør det sværere for vanddyr at få ilt end for landdyr. Mange abiotiske faktorer har indflydelse på det som strømhastighed, omrøring, vanddybde og temperatur har indflydelse på iltmængden i vandet.
Der findes også biotiske faktorer som afgør iltmængden i vandet. Det kan komme fra den ilt som alger og vandplanter laver via fotosyntese. Hvis der er meget slam og detritus i vandet vil nedbryderne og bakterierne bruge meget ilt på at nedbryde det via respiration.

Front 8

Hvad er det som gør vandløb til specielle økosystemer?

Back 8

Sværere for vanddyr at få ilt → ilt bevæger sig langsommere i vand, kan være meget iltfattigt hvis der er meget respiration, lidt bevægelse og høje temperaturer

Front 9

Hvordan trækker dyr vejret i vand?

Back 9

• Vanddyr diffunderer iltmolekylerne gennem deres hudåndedræt. (Diffusion fra lave koncentrationer til højere.

• Andre har gæller som giver et større areal hvor ilten kan diffunderer. Nogle er trådede andre har bevægelige

• Dansemyggelarven binder ilten via hæmoglobin i sin kropsvæske

• Rottehalen har et udskydeligt ånderør

• Vandkalven → har en luftboble under sin dækvinge når den dykker ned fra overfladen

Front 10

Hvad kan forusage en ændring i iltindhold?

Back 10

• Hvis iltindholdet i vandløbet ændrer sig sker der en forandring i økosystemet. Dette kan være sket enten pga. forurening fra organiske stoffer eller nærringstoffer fordi det har skabt en større respiration i nedbryderfødekæden. Dette vil man bl.a. ville kunne se ved de grå eller sorte belægninger som nogle bakterier vil danne på bunden og på sten.

Front 11

Hvordan viser dyrene noget om vandets renhed?

Back 11

Hvis iltkoncentrationen i en å vil falde mister man dyre arter som er rentvandsindikatorer som kun kan leve ved høje iltkoncentrationer. Andre arter er mere tolerante og deres bestanddel vil stige pga. den mindre konkurrence de kaldes forureningsdominanter

Front 12

Hvad sker der for dyrene når åen forurenes?

Back 12

• Nedbryderfødekæden vil blomstre sammen med sedimentædere
• Under voldsomme forureninger vil nogle dyrearter flygte eller dø.

Ændring i økosystemet.

Front 13

Hvordan klassificerer man dyrearterne udfra hvor forurenet en å de kan leve i.

Back 13

• Ofte bruger man disse klassificeringer af dyr til at bestemme forureingen og iltindholdet af en å. Dette kaldes faunaklasser som går fra 1-7. 7 er uforurenet og 1 er forurenet. Sammensætningen af dyrelivet giver faunaklassen.

Front 14

Hvilke andre måder kan man vide om en å er forurenet? (Andet end at se på arterne)

Back 14

• Forbruget af ilt og mængden af organisk materiale går hånd i hånd således at jo mere organisk materiale som der er tilstede jo mere ilt vil der blive forbrugt på 5 dag – også kaldet BI5 prøve.
• Forurening i en å går også hånd i hånd med hvilke arter som der eksisterer i åen, de er nemlig forurenings indikatorer.
• Ved tilføjelse af nærringstoffer som fosfor eller nitrat vil algevæksten stige ellers vil planterne optage nogle af nærringstofferne.

Front 15

Hvad er høl?

Back 15

Her er strømmen med jævne mellemrum grave sig ind under brinken (kanten af åen), og danne fordybninger. Disse fordybninger kalder vi for høl.

Front 16

Hvad er grøde?

Back 16

. Overfor et høl vil strømhastigheden blive lav, og der kan derfor aflejres detritus, og sammen med denne aflejring vil der oftest vokser grøde. De vokser i disse aflejringer meget tæt sammen, og man kalder det for grødeøer.

Front 17

Hvad kan for meget næring betyde for en å?

Back 17

ℵ Når dyr og bakterier nedbryder næringsstofferne i vandet bruger de masser af ilt. Hvis der er mange næringsstoffer til stede. Når organisk stof tilføres åen ved forurening, virker det altså som næring for disse nedbrydere, som så bruger ilten. Det vil sige at dyr som kun kan leve i meget iltrige områder af vand ville uddø

Front 18

Hvilken betydning har temperaturen i en sø?

Back 18

Om vinteren er temperaturen i søen stort set ens. I løbet af foråret bliver det øverste lag af søen imidlertid opvarmet af solen. Varmt vand er lettere end koldt vand. Der betyder at efterhånden bliver søen "opdelt" i de øvre varme vandmasser, og i de nedre kolde vandmasser. Mellem disse to "lag" opstår der et overgangslag, som vi kalder for springlaget. I de øvre, varme masser er der lys, hvilket betyder at planktonalgerne kan lave fotosyntese. De optager også nærringssaltene fra vandet, og formerer sig. Herved opstår der en "græsningsfødekæde" i det øvre lag, hvor planteplanktonen bliver spist af dyreplanktonen, og så videre (se overfor i 'fødekæden')

Front 19

Hvad er en sø?

Back 19

• Søer er for det meste dødishuller hvor vandet er stillestående

Front 20

Hvilke abiotiske faktorer har betydning for en sø?

Back 20

- Temperatur, der dannes lag som fotosynteselag, springlag og nedbrydningslag
- Ilt mængden
- Diffusion
- Mængde af nærringstoffer

Front 21

Hvilke biotiske faktorer har betydning for en sø?

Back 21

• Biotiske faktorer:
- Hvor mange arter der er i de bestemte fødekæder → primær- og sekundær producenter, antal af rovdyr, antal af nedbrydere
- Skaber konkurrence (om ilt, lys, nærring), overproduktion og overspisning

Front 22

Hvad karakteriserer fotosyntese laget?

Back 22

- Over springlaget,
- højere temperatur end de andre lag
- meget lys,
- planteplankton kan lave fotosyntese
- Stor græsningsfødekæden hvor dafnier og andre dyreplankton spiser plante planktonet
- Planteplankton → Dyreplankton → Fredfisk (og rovfisk) → Rovfisk
- Om foråret er der for store mængder af planteplankton til at blive spist.

Front 23

Hvad karakteriserer nedbrydningslaget?

Back 23

- Meget mørke

- Stor nedbryderfødekæde → nedsynket alger og detritus

- Både filtratorer og dyr som dansemyggelarven

- Lille iltmængde → nedbrydere bruger ilt til respiration

- Store mængder af nærringstoffer → Bliver udgivet ved nedbrydning

- Ved for stor mængde af nærringstof og for lille af ilt →
- døde dyr, langsom nedbrydning af bakterier
- I flere år vil der være dannet et lag af slam → PO43– er letopløseligt ved lave iltkoncentrationer

- Ved efterår og vinter vil lagene blive blandet fordi storme og kulden vil gøre at vandet blive tungere og blandet med de øvre lag.

Front 24

Hvad er en oligotrof sø?

Back 24

- En sø omgivet af uberørt skove og enge har en lille tilføjelse af nærringssalte

- Stor stofcirkulation

- Bundplanter laver fotosyntese

- Begrænset mængde dyre- og planteplankton

- Oxygenmængden er godt fordelt - sjældent anaerobe tilstande.

- De abiotiske faktorer skaber et varieret dyre- og planteliv

Front 25

Hvad er en eutrof sø?

Back 25

- Påvirket udefra → udvaskning af nærringssalte fra kulturlandskaber.

- Ekstra næringssalte skabe en algevækst → algeoverskud, spises ikke væk af sekundærproducenterne.

- Algerne →til bunds → Nedbryderfødekæden

- Ond cirkel: stor mængde af planteplankton → selvforstærkende effekt → ubalance i økosystemet.

- Springlag → markant forskel i de abiotiske og biotiske faktorer i søen.

- Nedbrydningslag → Få bundplanter, iltfattigt og få forskellige dyrearter.

- Flere dyr men færre arter samlet end den oligotrofe sø.

Front 26

Hvad sker der hvis der kommer mere næring i søer (økosystems mæssigt)?

Back 26

Hvis der udledes mere nærringstof i søer kommer søens økosystem ud af balance fordi nogle arter vil stige vækst og andre vil falde som resultat.
Udledning af nærringsalte → Større vækst af planteplankton :
1. cirkel → uklart vand → (bundplanter dør) , rovfiskenes jagt af fredfiskene bliver dårligere → Flere fredfisk spiser mere dyreplankton → mindre dyreplankton til at spise planteplankton.
2. cirkel → Planteplankton synker til bunds → mere organisk materiale → organisk materiale bliver nedbrudt af nedbrydere → iltmangel → bunddyr dør → frigivelse af nærringstoffer → mere planteplankton.

Front 27

Hvad sker der hvis der kommer mere næring i søer (for de abiotiske faktorer)?

Back 27

Hvis en sø eutrofieres vil der opstå en yderligere overdrivelse af de forskellige lag som temperatur forskellene automatisk laver. Der vil som sagt blive dannet mere dødt organisk materiale så bunden bliver mere iltfattig end før hvilket skaber et større skel fra toppen. Derudover vil der også blive udført en større respiration i toppen fordi der er varmere og det vil også føre til at der kommer til at være iltfattigt.

Front 28

Hvordan kan man forbedre leveforhold i en nærringsbelastet sø?

Back 28

• Fjerne næringsrigt slam → fjerner kilden fra forurening → bedre forhold for dyr

• Pumpning af ilt i bund → sikrer en nedbrydning af slam, undgår frigivelsen af PO43– og beholde fødekæderne på bunden

• Biomanipulation → ofte er der mangel på rovfisk → fjerne nogle fredfisk → større antal dyreplankton → mere planteplankton bliver spist → klarer vand → rovfiskene kan bedre overleve