Emne 7 + 8

Front 1

forklar den elektriske signal i den synaptiske transmission

Back 1

det elektriske signal:
hvile potentiale -70mV - opretholdes ved elektrostatisk pres som er ladede molekyer der via diffusion går mod områder med modsatte ladning.
PSP er små korte ændringer af membranpotentialet. både spatial summering og temporal summering. når en neuron bliver aktiveret vil en masse små inputs nå en fyringstærskel ved -40mV og dette igangsætter en generering af aktionspotentiale. (alt eller intet) det elektriske signal igangsætter kemisk signal.

Front 2

forklar det kemisk signal i den synaptiske transmission

Back 2

aktionspotentialet overføre fra den præsynaptiske membran. da der nu der forekommer en depolarization i den præsynaptiske kanal , pumpes calcium ioner ind. calcoum ionerne fremmer en fusion af vesikler med den præsynaptiske membran som udløser transmittere til synapse kløften. transmitterne binder sig til receptorer i postsynaptisk membran, som åbner ion kanaler og hvilket tillader et ionflow. EPSP eller IPSP potentiale opretholdes hvorefter et nyt potentiale skabes. transmittere enten nedbrudt eller genbrugt.

Front 3

forklar hvad der forstås ved agonistisk og antagonistisk effekt

Back 3

de har to forskellige effekter:

Agonists à stoffer, som handler eller »act« lige som en transmitter i receptoren. (effekten)

Antagonist à De stoffer, som griber ind og hindrer en transmitter i at udføre en action. (effekten)

Front 4

diskuter hvorledes psykofarmakas effekt og bivirkninger kan forklares ved hjælp af ligand / receptor interaktioner

Back 4

Der bliver normalt produceret nok transmittere i den præsynaptiske terminal, så den hele tiden er klar til aktivitet. Men en neuron kan dog også blive træt og derfor reagere mindre på stimulus.

Receptorer genkender transmittere. Kun de rigtige molekyler (nøgler) kan åbne en receptor. De rigtige molekyler hedder »ligand«. En ligand passer ind i en receptor, og den kan aktivere eller blokere receptoren.

Neurotransmittere, der er lavet inde i kroppen à »endogenous ligand«. Drugs og giftstoffer, der kommer ude fra kroppen à »Exogenous ligands«. en transmitter er en ligand til dens receptor (endogenous ligand).

psykofarmaka: øger hæmmet aktivitet (depression) el. hæmme øget aktvitet (psykose). hvis antagonistisk ligand tilføres kroppen kan den forhindre receptor i aktivering = neddæmpe signaler. (effekt eksempel på modulering af receptor).
bivirkninger: længerevarende brug -> neuroner regulerer for at få balance-> tolerence. (tilvænning).

Front 5

nævn to typer af psykiatriske lidelser som behandles med psykofarmaka og angiv et eksempel på et transmitter system der er påvirket i hver af disse lidelser.

Back 5

skizofreni: antipsykotika. hæmme for høj aktivitet. øget aktivitet i dopamin og serotoninsystemet. blokerer dopamin receptor -> hæmmer transmittere.

depression: antidepressiva. øge hæmmet aktvitet. nedsat aktivitet i serotonin systemet. øget aktivitet ved enten at hæmme reuptake transporter eller nedbrydning af transmitter.

Front 6

redegør for mulige mekanismer hvor psykofarma generelt kan ændre på signal transmissionen.

Back 6

presynaptisk modulering, postsynaptisk modulering, hæmmer reuptake transporter, hømmer nedbrydningen af neurotransmitteren.

eks. på depression

Front 7

nævn to grupper af rusmidler samt hvilke receptor systemer de virker på

Back 7

LSD: påvirker serotonin receptorer. Lsd opfører sig nogle gange som agonist til serotonin receptorer.

alkohol: GABAa receptorparrede chlorid kanaler og dopamin receptorer/system.

Front 8

redegør for LSD's og alkohols virkningsmekanisme i synapsen:

Back 8

LSD: handler som serotonin agonist eller delvist. dvs. stoffet handler næsten ligesom transmitteren der normalt binder sig til receptoren. LSD påvirker den postsynaptiske membran - altså hvordan neuronerne svarer til neurotransmitterne. Har især stor effekt på en serotonin receptorer fundet i visuel cortex.

alkohol: alkohol aktiverer GABAa receptorparrede chlorid kanaler som øger den postsynaptiske hæmning. påvirker også dopamin systemet. GABAa receptorer er hæmmende i forvejen og alkohol hjøælper GABAa med at prdocere endnu større hæmmende potentiale. man kan sige at alkohol hjælper GABAa med at producere større hæmmende postsynaptiske potentialer, end GABAa kunne alene

Front 9

angiv hvilken hjernestruktur og hvilket transmitter system der er vigtigt generelt i rusmiddelsammenhæng

Back 9

rusmidler er nydelsesfremkaldende og har en effekt via beløningssystemet. beløningssystemet består af dopamin.
dopamin findes bla. i den mesolimbocorticale pathway som stammer fra midthjernen i VTA området og projekteres til det limbiske system samt cortex.
det system der medierer rusmidlerne og som kaldes mesotelencephalic dopamin systemet og her projekteres neuroner fra to områder i midt hjernen til telecephalon. denne kaldes major pathway for beløning ved narkotiske stoffer.
ved misbrug af alkohol er især frontallapperne de områder der bliver mest påvirket samt dopamin systemet. ved f.eks. LSD er det visuel cortex i occipatal lappen.

Front 10

diskuter de to former for tolerance

Back 10

metabolisk tolerence
funktionel tolerence

Front 11

diskuter hvilke steder i transmissionen der kan opstå ubalancer og hvilke mekanismer der findes til at opretholde normal funktion.

Back 11

ubalance: stofmisbrug -> agonistisk (handler som stoffet der passer til receptoren) / antagonistisk stof (hæmmer receptoren/blokerer)

sygdomme der behandles med psykofamaka= ofte ubalance i signaltransmissionen. nedsat aktivitet i de forskellige systemer kan f.eks. resultere i depression (nedsat aktivitet i serotonin systemet.)

ved medicinering: tolerence (kroppen prøver at finde balance)
autoreceptorer: fungerer som feedback system prøver at holde balance.
hjernens plasticitet er en af mekanismer i balance -> tilpasning
kompensatoriske mekanismer

Ligevægten forsøges altså opretholdt: regulering af receptorer aktivitet og antal, regulering af nedbrydning, ændring i transport af transmitter, ændret syntese, ændret produktion af receptorer

Front 12

diskuter ved anvendelsen af eksempler hvordan signal transmissionen kan forstyrres.

Back 12

• Depression: nedsat aktivitet i serotonin systemet.
• Psykose: Øget aktivitet i dopamin systemet.
• Stofmisbrug: I signaltransmission kan der forekomme ubalance ved receptorerne. Forskellige stoffer og medikamenter kan påvirke receptorerne, så de enten blokeres eller aktiveres.
• Ved stofmisbrug af et antagonistisk stof, opregulerer målneuroner antallet af receptorer, hvorimod misbrug af et agonistisk stof medfører en nedregulering af receptorer. Synapsen forsøger at tolerere stoffet, hvilket gør at en konstant mængde ikke giver samme effekt som i starten. Der dannes en afhængighed, og hvis stoffet opgives vil abstinenser forekomme.
• Fx vil kronisk alkoholmisbrug ødelægge nerveceller.
• Transmittere: nogle kemiske stoffer ligner transmittere, fx LSD som opfører sig som serotonin, og derfor kan aktivere serotonin receptorer

Front 13

nævn to typer af neurotransmittere og giv eksempler på hvilke psykiatriske lidelser de er involverede i

Back 13

dopamin: ved skizofreni: øget aktivitet i dopaminsystemet. her findes ogsp psykose der både har øget aktivitet i serotonin systemet og dopamin systemet.

serotonin: depression: lav aktivitet. SSRI stoffer hæmmer reuptake transporter mekanismen og øger koncentration af serotonin i synapsen.

Front 14

redegør for hvordan en neurotransmitter udøver sin effekt og diskuter årsager til og effekt af ubalancer i transmitter systemerne.

Back 14

definer neurotransmittere.
transmitter stoffer kaldes også ligander: endogene vs exogene, agonistisk vs. antagonistisk ligand.
neurotransmittere udøver altså sin effekt på receptorerne. der findes to typer receptorer: metabotrobe og iontrope.
neurotransmittere har effekt i signaltransmissionens kemiske del:
definer signal transmissionen.