Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
18 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Redegør for forekomst af astma |
7-11% af befolkningen har astma. Opstår især hos børn og unge voksen. |
|
|
Redegør for patogenesen og ætiologien til astma |
Patogenese: Astma er inflammation i de små luftveje, hvor der ses en øget følsomhed i glatte muskelceller, hvilket gør, at de lettere kontraheres. Luftvejene bliver såkaldt hyperreagerende. Immunsystemet stimuleres af et allergen -> akutreaktion med frigivelse af signalstoffer fra mastceller, som udløser det akutte astmatilfælde. Eosinofile og andre inflammatoriske celler infiltrerer lungevævet og forårsager senallergiske reaktioner og kroniske forandringer i vævet. Ætiologi: Genetiske årsager og eksposition for allergen. Arvelighed fra forældre og livsstilsfaktorer (overvægt, rygning) samt miljøfaktorer spiller også en rolle. |
|
|
Redegør for symptomer/fund og diagnostik af astma |
Symptomer/fund: Pibende og hvæsende vejrtrækning om natten eller ved fysisk anstrengelse. Træthed og brystsmerter kan også forekomme. Sværhedsgraden svinger meget individuelt. Diagnostik: Stilles ud fra symptomer og anamnese (f.eks. allergi øger risikoen for astma). Spirometri med måling af FEV og FEV1 samt peakflowmåling er vigtig. Hvis peakflow svinder mere end 15% er det en indikator for astma. |
|
|
Redegør for følgesygdomme og behandling af astma |
Følgesygdomme: Akutte forværringer hos patienten og KOL. Behandling: Inhalation af binyrebarkhormon og bronkodilatorer (omfanget afhænger meget af sværhedsgrad). Astmaskole kan komme på tale, så personen kan opnå kontrol over sygdommen. |
|
|
Redegør for forebyggelse, prognose og byrde for patient og samfund ved astma |
Forebyggelse: Tidlig identifikation af sygdommen, så man undgår kronisk lungefunktionsnedsættelse (KOL). Prognose: God prognose, men astma svinder kun hos 1-2% om året. Byrde: Flere sygedage og dårligere livskvalitet, som leder til nedsat arbejdsdygtighed og tabte leveår. Store omkostninger for samfundet. |
|
|
Redegør for forekomsten af KOL |
400.000 (8%) har sygdommen. Tallet udgøres mest af kvinder, da de ryger mest og er mest modtagelige over for tobaksskader. |
|
|
Redegør for patogenesen og ætiologien ved KOL |
Patogenesen: Ikke klarlagt. Giftige tobaksstoffer -> inflammation og aktivering af leukocytter i lungevævet -> nedbrydning af lungevæv (irreversibelt). Ved eksponeringsstop falder hastigheden af lungevævsnedbrydning. Ætiologi: Tobaksrygning er skyld i 85-90% af tilfældene. Ca. 25 pakkeår medfører symptomer, og ca. 3/10 storrygere vil udvikle KOL. Køn og genetiske faktorer spiller også ind. |
|
|
Redegør for symtpomer/fund og diagnostik af KOL |
Symptomer/fund: Kommer snigende over mange år, hvor patienten udvikler åndenød, hoste, slim og hyppigere luftvejsinfektioner. Vægttab, smerter, perifere ødemer, træthed, dårlig søvn, depression og social isolation kan også forekomme. Diagnostik: FEV1/FEV ratio på under 70% efter inhalation af korttidsvirkende bronkodilatorer (der kræves altså en lungefunktionsundersøgelse). Anamnese med informationer og rygehistorie og arbejdsmiljø bruges også. |
|
|
Redegør for følgesygdomme og behandling af KOL |
Følgesygdomme: Depression og angst er psykiske følgesygdomme, mens iskæmisk hjertesygdom, lungekræft og osteoporose (samt andre sygdomme i bevægeapparatet) er fysiske. Behandling: Fokus på rygestop, så man forhindrer sygdomsprogression. Fokus på at mindske symptomer, forhindre infektioner, forbedre livskvalitet og nedsætte mortalitet. Rehabilitering med fysisk træning, patienteuddannelse og medicinsk behandling anvendes også. |
|
|
Redegør for forebyggelse, prognose og byrde for patient og samfund ved KOL |
Forebyggelse: Tidlig opsporing og behandling. Rygestop og arbejdsmiljøændring. Prognose: Mortaliteten er faldende over de senere år, en tidligere døde 1/3 af KOL-patienter inden for et år. Prognosen er bedre ved rygestop. Komorbiditet er skyld i 30% af mortaliteten. Byrde: Mindsker livskvalitet og fører til indlæggelse og død. 4000 dør årligt og endnu flere skal have behandling, hvilket får samfundsudgifterne til at være højere end indtjeningen på tobaksafgifter. |
|
|
Redegør for forekomsten af lungekræft |
Mere end 4200 personer får det hvert år. Flere kvinder end mænd. |
|
|
Redegør for ætiologi og symptomer/fund ved lungekræft |
Ætiologi: Over 90% skyldes tobak. Risikoen øges jo mere man ryger. Symptomer/fund: Vedvarene hoste, opspyt, hyppige lungebetændelser, vejrtrækningsbesvær, hæshed, smerte i brystet. Træthed og vægttab forekommer også som ved andre cancere. |
|
|
Redegør for diagnostik, behandling og prognose ved lungekræft |
Diagnostik: CT-scanning af brysthulen og den øverste del af bughulen. Der inddeles i småcellet og ikke-småcellet lungekræft. Behandling: Ved ikke-småcellet bruges kirurgi evt. i en kombination med kemoterapi. Ved småcellet bruges kemoterapi og strålebehandling. Prognose: Stort set alle med sygdomme dør af den (overlevelse på 10-11%). |
|
|
Redegør for forekomsten af pneumoni |
60.000-70.000 tilfælde i Danmark om året, især i vinterhalvåret. En del af disse fører til indlæggelse, mens 5% af alle indlagte får pneumoni (det spreder sig på afdelingen). |
|
|
Redegør for patogenese og ætiologi ved pneumoni |
Patogenese: Mikroorganismer (primært pneumokokker) trænger ind i lungevævet ved inhalering, aspiration af sekret fra næse/svælg eller ved transport fra andre infektionsområder. Ætiologi: Ofte ikke muligt at påvise årsag, men hvor det er muligt, er det især pneumokokker, som er skyld i infektionen. |
|
|
Redegær for symptomer/fund og diagnostik af pneumoni |
Symptomer/fund: Pludselig feber, kulderystelser og ubehag. Tør hoste, smerter i brystkassen ved dyb vejrtrækning og åndenød. Hurtig vejrtrækning (takkikolgi) ses også, og et blåligt skær på læberne. Diagnostik: Lungestetoskopi, røntgen og blodprøver. Man dyrker et ekspektorat for at se, om mikroorganismen vokser op. |
|
|
Redegør for følgesygdomme, behandling og forebyggelsen ved pneumoni |
Følgesygdomme: Betændelse i lungehinderne eller byld i lungerne. Behandling: Antibiotika. Evt. respirationsbehandling ved vejtrækningsproblemer. Forebyggelse: Vaccination af højrisikogrupper og god hygiejne. Især folk med andre sygdomme er i høj risiko. |
|
|
Redegør for prognose og byrde for patient og samfund ved pneumoni |
Prognose: Godartet forløb, men kan være dødeligt (især ved komorbiditet) Byrde: Den hyppigste dødsårsag på globalt plan. I Danmark medfører det mange indlæggelser og sygemeldinger, hvilket rammer samfundsøkonomien hårdt. |
