Cellebio Kap 16

Front 1

Hvilke årsager har cellen til at kommunikere?

Back 1

- cellecyklus: celledeling, signal til at vokse, overleve eller dø
- differentiering
- impulser i fx nerve/muskelcellen
- hormoner (-> vokser)
- genekspression

Front 2

Hvad er cellesignalering?

Back 2

En molekylær mekanisme, hvorved cellen opdager og responderer på eksterne stimuli og sender beskeden videre til andre celler.

Front 3

Kort, hvilke cellesignaleringsmekanismer findes der?

Back 3

- Endokrin
- Parakrin
- Neuronal
- Kontaktafhængig

Front 4

Hvilke cellemekanismer virker over lange afstande?

Back 4

- Endokrine
- Neuronal

Front 5

Hvilke cellesignaleringsmekanismer virker over korte afstande?

Back 5

- Parakrine
- Kontakt-afhængige

Front 6

Beskriv den endokrine cellesignaleringsmekanisme:

Back 6

- Den virker over lange afstande
- foregår ofte ved hormonfrigivelse, som transporteres via blodet
- bredt, rammer en "bunke celler"
- (tænk TV-reklame)

Front 7

Beskriv den parakrine cellesignaleringsmekanisme

Back 7

- Virker over korte afstande
- foregår ved at en nærliggende celle udsender signalmolekyler, som de omkringliggende celler reagerer på
- "uspecifik" hvad det binder sig til
- (tænk papir på opslagstavlen)

Front 8

Beskriv den neuronale cellesignaleringsmekanisme

Back 8

- Virker over lange afstande
- Specifik, rammer en/få celler
- Signal sendes vha. neurotransmitterstoffer
- (tænk, E-mail)

Front 9

Beskriv den kontakt-afhængige cellesignaleringsmekanisme

Back 9

- Virker over korte afstande
- De to celler skal være i kontakt med hinanden, da signalmolekylerne ikke bliver frigivet
- meget specifik
- (tænk, han tager direkte kontakt til os)

Front 10

Hvilke cellesignaleringsmekanismer frigiver ikk signalmolekyler?

Back 10

De kontaktafhængige

Front 11

Hvilke cellesignaleringsmekanismer frigiver signalstofferne ?

Back 11

- Endokrine
- Parakrine
- Neuronale

Front 12

Hvilke grupper kan signalmolekylerne inddeles i?

Back 12

- Små hydrofobe molekyler
- Gasser
- Store hydrofile molekyler

Front 13

Hvordan fungerer små hydrofobe molekyler som signalmolekyler?

Back 13

- Ved at diffundere over membranen
- Når molekylerne har passeret membranen, så finder de den intracellulære receptor, som den binder sig til

Front 14

Hvad kan små hydrofobe molekyler fx signalere?

Back 14

Det kan fx være et genregulerende protein, der kan aktivere transkriptionen af mRNA

Front 15

Giv eksempler på små hydrofobe signalmolekyler

Back 15

Cortisol, hormoner, adrenalin, glucagon, insulin, testosteron

Front 16

Hvordan fungerer gasser som signalmolekyler?

Back 16

- De diffunderer let over cellemembranen
- binder sig til en intracellulær receptor
- sætter gang i enzymaktivitet

Front 17

Hvad kan gasser fx signalere?

Back 17

- sætter gang i enzymaktivitet
- NO får glat muskulatur til at afslappes

Front 18

Giv eksempler på gasser som signalmolekyle

Back 18

- NO (mod muskelcellen)

Front 19

Hvordan fungerer store hydrofile molekyler som signalmolekyler?

Back 19

- kan IKKE gå direkte gennem membranen, der er behov for en ydre receptor

Front 20

Hvad kan store hydrofile molekyler fx signalere?

Back 20

- Aktivere muskelkontraktion af skeletær muskel
- afslappe hjerte muskulatur
- kirtelsekretion

Front 21

Giv eksempler på store hydrofile signalmolekyler

Back 21

- Acetylcholin og andre peptider eller proteiner

Front 22

Giv eksempel på, at det samme signal kan have forskellige udfald

Back 22

Acetylcholin kan give følgende reaktioner:
- Aktivere muskelkontraktion af skeletær muskel
- afslappe hjerte muskulatur
- kirtelsekretion

Front 23

Giv eksempel på at cellen kan udvikles til noget forskelligt afhængig af hvilket signal det får:

Back 23

Epithel:
- fjer
- hår
- klør

Front 24

Hvad er en receptor?

Back 24

Et protein, der er specialiseret i at opfange/binde en stimulus ig trigger et intracellulært signal

Front 25

Hvilke grupper kan membran receptorer inddeles i?

Back 25

- ion kanal koblet
- G-protein koblet
- enzym koblet

Front 26

Beskriv ionkanal kobletten

Back 26

- Den simpleste form for receptor
- hurtig viderførsel af signal
- ionkanalen har et bestemt binding-site, der vil lave en konfirmationsændring(åbnes), når det rette transmitterstof sætter sig
- benyttes fx af muskel og nerveceller til hurtig signalering

Front 27

Hvilke receptorer bruges, når der skal ske hurtigt signal?

Back 27

Ionkanal

Front 28

Hvad kan regulere ionkanaler?

Back 28

G-proteiner

Front 29

Hvilke effekter kan G-protein koblets have?

Back 29

- ionkanal regulering
- PKA aktivering
- PKC aktivering
- Ca2+ værdier

Front 30

Hvilke slags receptorer benytter ca halvdelen af lægemidler sig af?

Back 30

G-protein koblet receptorer

Front 31

Hvad kendetegner G-protein koblets?

Back 31

- findes i alle celler
- reagerer på flere forskellige signaler
- signalering kan foregå både hurtigt og langsomt

Front 32

Hvilke komponenter er G-protein kobletten opbygget af?

Back 32

- Et receptor protein
- Alpha subunit
- beta subunit
- gamma subunit

Front 33

Beskriv hvordan G-protein subunits kan regulere ionkanaler

Back 33

Et aktiveret beta-gamma-subunit kan aktivere en konfirmationsændring i ionkanalen, så denne kan åbnes og ioner kan løbe ind/ud.

Front 34

Hvad kendetegner enzym koblet?

Back 34

- ofte langsom reaktionsevne
- aktivering sker tit vha fosforylering
- reagerer typisk på vækstfaktorer

Front 35

Hvilken receptor kan udløse kræft, hvis det ikke bliver inhiberet igen?

Back 35

Enzym koblets, da den har med vækst at gøre.

Front 36

Hvad er en 2nd messenger?

Back 36

Små molekyler, der løsgøres ind i cytosol som respons på et extracellulært signal

Front 37

Giv eksempler på 2nd messenger:

Back 37

- cAMP
- IP3
- Ca2+
- diacylglycerol

Front 38

Hvad er diacylglycerol?

Back 38

et 2nd messenger

Front 39

Hvad er en signal kaskade ?

Back 39

Når et signal molekyle kommer med signal til cellen, så kan der bliver sat gang i flere ting på en gang og ofte sker der også en lang række reaktioner, der efterfølger hinanden