Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
70 Cards in this Set
- Front
- Back
Hvilke organeller er membranomsluttet?
|
Cellekernen, ER, golgi kompleks, mitokondrier, endosomer, lysosomer, peroxisomer, chloroplast.
|
|
Principperne for proteinsortering
|
Generelt: proteiner sorteres vha. deres aminosyresekvens. Dette kan ske på to måder:
- Direkte fra cytosol til cellekerne, ER eller mitokondrier - Indirekte fra ER til cellekerne, golgikompleks, peroxisomer eller endosomer |
|
Hvilke organeller i cellen er membranomsluttet? og hvilke nogen har "specielle lag"?
|
- Cellekernen
- ER - Golgi apparatet - Mitokondrioer (2*dobbelt lipidlag) - Chloroplast (findes kun i PLANTEceller) - Endosomer - Lysosomer - Peroxisomer |
|
Hvad er membranernes funktion?
|
At give organellerne mulighed for at have "sit eget liv", så der kan opretholdes forskellige pH-værdier, enzymer, oxidative reaktioner osv.
|
|
Hvad er de forskellige slags ER's funktioner?
|
- rER: rough endoplasmatic reticulum, har ribosomer siddende på sig = er en del af proteinsyntesen
- sER: smooth endoplasmatic reticulum, har INGEN ribosomer, men er en del af lipidsyntesen + laver steroider |
|
Hvad er et lokaliseringssignal?
|
Proteiner påsættes et lokaliseringssignal, der sørger for gennem sin sekvens, at proteinet sendes videre til sit rette bestemmelsessted.
|
|
Hvad sker der med proteiner, der mangler et lokaliseringssignal?
|
Cytosolproteiner mangler signalsekvensen, så de kommer aldrig videre "ud i verden". Efter noget tid bliver de nedbrudt lysosomer
|
|
Hvilke typer proteintransport findes der?
|
- Proteintransport gennem porer
- Proteintransport vha translokationskanaler - Proteintransport vha. vesikler |
|
Hvem udnytter typisk proteintransport gennem porer?
|
Cellekernen og cellemembranen
|
|
Hvem udnytter typisk proteintransport vha translokationskanaler?
|
ER, mitokondrier, chloroplast
|
|
Hvem udnytter typisk proteintransport vha vesikler?
|
ER, golgi apparatet, endosomer, lysosomer, peroxisomer, cellemembranen
|
|
Hvilke proteintransportformer benytter ER sig af?
|
- Translokationskanaler
- Vesikeltransport |
|
Hvilke transportformer benytter mitokondriet sig af?
|
translokationskanaler
|
|
Hvilke transportformer benytter golgi apparatet sig af?
|
Vesikeltransport
|
|
Hvilke transportformer benytter endosomer sig af?
|
Vesikeltransport
|
|
Hvilke transportformer benytter lysosomer sig af?
|
Vesikeltransport
|
|
Hvilke transportformer benytter cellemembranen sig af?
|
Vesikeltransport og transport gennem porer
|
|
Hvilke molekyler kan trænge igennem kernemembranen uden hjælp?
|
Mikromolekyler
|
|
Hvordan kommer makromolekyler gennem kernemembranen?
|
Vha kerneproteintransport. Dette gøres gennem selektive porte, nemlig kerneporerne. Proteinerne har et kerne-lokaliserings-signal på sig, der leder den hen til en kerne-transport-receptor(KTR). Denne receptor er nødvendig for, at proteinet kan få tilladelse til passage ind i kernen.
Når proteinet er inde i cellen fraspaltes KTR vha GTP og sendes i cytosol igen. På længere sigt gør det reaktionen GTP afhængig |
|
Giv eksempler på hvilke stoffer der skal have hjælp over kernemembranen
|
RNA og proteiner
|
|
Hvorfor er kerneprotein-transport GTP afhængig?
|
GTP bruges til at fraspalte kerne-transport-receptoren, når proteinet er passeret ind i kernen. Hvis ikke dette sker, så ophører transporten ind i kernen til sidst, da der ingen kerne-transport-receptorer er til at hjælpe
|
|
Hvilke ting er et protein afhængig af, hvor at blive transporteret ind i cellekernen?
|
- Kernelokaliseringssignal (=leder proteinet hen til kernen)
- Kerne-transport-receptor (=transporter proteinet "trygt" hen over kernemembranen) - GTP (eftersom kerne-transport-receptorerne fraspaltes proteinet vha GTP) |
|
Hvad er et signalpeptid?
|
En signalsekvens der, efter proteinet er translateret, vil der blive påsat proteiner der skal sendes ind i rER
|
|
Hvad hjælper proteinet til at finde vej til rER?
|
- Signalpeptid (signalpeptidet sidder på proteinet
- Signal recognition particle (SRP, sidder på proteinet) - SRP-receptor (den sidder på rER membranen) |
|
Hvordan finder proteinet vej, når det skal transporteres ind i rER?
|
Signal recognition particle og SRP-receptor tiltrækkes af hinanden, og når de sammen når translokationskanalen, så frigives SRP
|
|
Hvordan transporteres proteinet over rER?
|
Når proteinet har nået translokationskanalen, så vil et start-transfer-signal sætte gang i tingene. Proteinet vil derfor blive foldet ud, og derefter trukket igennem membranen vha chaperoner.
|
|
Hvad er chaperoner?
|
Hjælpemolekyler, der trækker et givent protein in rER samt hjælper med at folde det på den anden side af membranen.
|
|
Kort opridsning af proteintransport ind i rER
|
1. binding af signalsekvens
2. tiltrækning mellem SRP og SRP-receptor -> frigivelse af SRP 3. STS og chaperoner hjælper proteinet over membranen 4. posttranslationel foldning samt glykosylering |
|
Hvad er en glykosylering?
|
En proces som proteiner ofte gennemgår i rER. Oligosaccharid påsættes proteinet hvilket medfører det bliver til et glykoprotein.
|
|
Hvilken funktion har glykosylering af et protein?
|
Proteinet bliver
- beskyttet mod degradering - hjælper med at holde på proteinet (=bliver i rER) - agerer som signalsekvens |
|
Hvordan kan (ER)proteiner påvirkes, så de bliver mere stabile?
|
Ved at blive foldet gennem disulfid-bindinger eller glykosylering
|
|
Hvor sidder start og stopsignal typisk på proteinet?
|
Start = N-terminalen
Stop = C-terminalen Men begge dele kan også forekomme midt på proteinet |
|
Hvilke proteiner passerer helt igennem membranen på ER?
|
De opløselige
|
|
Hvilke proteiner passerer delvist igennem membranen på ER?
|
De transmembranelle
- single pass - double pass |
|
Hvad er et double pass ?
|
Et ER-protein, som ikke har passeret membranen fuldstændigt(også kaldet et transmembranelt protein), dette kan forekomme, hvis stop og/eller startsekvensen ligger i midten af proteinet
|
|
Hvor laves proteiner?
|
På rER vha ribosomerne
|
|
Hvad kaldes Golgi apparatets opbygning/inddeling?
|
- Cis golgi netværket: den ende, som peger mod ER
- trans golgi netværket: den ende, som peger mod cellemembranen - cisternae i midten |
|
Hvad kaldes optagelse og udskillelse af stoffer fra Golgi apparatet?
|
- Optagelse = endocytose
- udskillelse = exocytose |
|
Hvad er cis golgi netværkets opgave?
|
At kontrollere ER's arbejde, og hvis dette ikke er gjort ordenligt, så sendes proteinerne retur
|
|
Hvad er cisternaernes opgave?
|
At modificere proteinerne fra ER, enten ved at tilføje eller fjerne sukkerfrekvenser(oligosaccharider).
|
|
Hvad er trans golgi apparatets opgave?
|
At sortere og vidersende proteinerne, enten til cellemembranen eller lave dem til lysosomer (=nedbrydning)
|
|
Hvad er golgi apparatets primære funktion?
|
At agere som kontrolcenter og deligere "posten" videre.
|
|
Hvilke to slags sekretions typer benytter Golgi apparatet sig af?
|
Reguleret sekretion, hvor hormoner / neurotransmitterstoffer går ind og signalerer til en frigivelse af vesikler
Konstitutiv sekretion, hvor der foregår en konstant strøm af vesikler, der sendes afsted |
|
Beskriv lysosom dannelsen
|
De ca 40 hydrolytiske enzymer dannes i ER. Når de når golgi apparatet, så påsættes, påsættes en mannose-6-fosfatsekvens. Denne sekvens genkendes af mannose-6-fosfatreceptoren, som sender de nysyntetiserede enzymer til lysosomerne (gennem endosomerne)
|
|
Hvad er lysosomers funktion
|
At nedbryde både indefra og udenfor cellen
|
|
Hvad er endosomal transcytose?
|
En transport mellem to ekstracellulære rum henover endosomer
|
|
Hvad er endosomal endocytose?
|
En optagelse af væske eller store/små molekyler. Kan foregå vha phagocytose, pinocytose, receptor-mediated-endocytose
|
|
Hvad kendetegner phagocytose?
|
Membranen former sig op omkring et stort molekyle (>250 nm). De sendes til lysosomer
|
|
Hvad kendetegner pinocytose?
|
Membranen buler ned under optagelse af væsker, dele af plasmamembranen eller et mindre molekyle (< 150 nm). vesiklerne sendes videre til endosomer
|
|
Hvad kendetegner receptor-mediated endocytose?
|
Et selektivt optag af makromolekyler. Sendes til endsosomer og videre til lysosomer
|
|
Giv eksempel på makromolekyler der optages vha. receptor-mediated endocytose
|
Jern, B12 og cholesterol
|
|
Hvordan optages væske i cellen
|
Vha pinocytose, en slags endosomal endocytose
|
|
Hvordan optages jern?
|
Ved receptor-mediated endocytose
|
|
Hvordan optages B12?
|
Ved receptor-mediated endocytose
|
|
Hvordan optages cholesterol?
|
Ved receptor-mediated endocytose
|
|
Hvordan optager cellen molekyler af størrelsen 300 nm?
|
Phargocytose
|
|
Hvordan optager cellen molekyler af størrelsen 400 nm
|
Phargocytose
|
|
Hvordan optager cellen molekyler af størrelsen 100 nm
|
Pinocytose
|
|
Hvordan optager cellen molekyler af størrelsen 500 nm
|
Phargocytose
|
|
Hvordan optager cellen molekyler af størrelsen 50 nm
|
Pinocytose
|
|
Hvordan optages plasmamembranen i cellen?
|
Pinocytose
|
|
Hvad er adaptin?
|
Proteiner, der agarer som bindeled mellem cargo receptorene og clathrin
|
|
Hvad er clathrin?
|
Proteiner, der former en slags kappe rundt om vesiklen (hjælper med at skabe formen)
|
|
Hvad er dynamin?
|
Protein, der hjælper med at afsnøre vesiklen, når den er klar til dette
|
|
Hvilke proteiner hjælper til under receptor mediated endocytose?
|
- Adaptin
- Clathrin - Dynamin |
|
Hvor bruges proteinerne adaptin, clathrin og dynamin?
|
Ved receptor mediated endocytose
|
|
Hvad er v- og t-snares funktion?
|
Det er transmembranelle proteiner, der hjælper til under docking, så der er mulighed for fusion mellem vesiklen og membranen
|
|
Hvor sidder v-SNAREs?
|
På vesiklen, der gør klar til docking
|
|
Hvor sidder t-SNAREs?
|
På "target membrane", der er klar til at modtage en vesikel
|
|
Hvilke stoffer hjælper til under docking?
|
De transmembranelle proteiner t-SNAREs og v-SNAREs
|