Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
230 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Akrogyn griffel |
Griffel, der sidder i spidsen af frugtknuden |
|
|
Aks |
En monopodial blomsterstand med en forlænget hovedakse og ustilkede blomster |
|
|
Annulus |
En række celler med vægfortykkelser i sporehuset hos LeptosporangiateBregner |
|
|
Antheridium |
Det organ, hvori de hanlige gameter (spermatozoiderne) dannes |
|
|
Apikal |
Siddende i spidsen |
|
|
Apokarpi |
Det at have flerfoldsfrugt, dvs. at alle frugtblade i en blomst er indbyrdes friesåledes, at der dannes flere frie småfrugter i hver blomst. |
|
|
Arkegoniekammer |
Findes hos koglepalmerne (Cycadidae). Arkegoniekammeret er ethulrum mellem spidsen af gametofytten (hvor arkegonierne sidder) og nucellus. |
|
|
Arkegonium |
Et oftest flaskeformet organ, der indeslutter ægcellen hos Mosser,Ulvefodsplanter, Bregner og Nøgenfrøede. |
|
|
assimilationsvæv |
Plantevæv, hvis hovedfunktion er CO2-assimilation (og dermedfotosyntese). |
|
|
Ataktostele |
En stængel, hvis ledningsstrenge ligger spredt i størstedelen afstængeltværsnittet, har ataktostele. Denne steletype forekommer næsten kun hos deenkimbladede (Monokotyledoner). |
|
|
Autotrofi |
Ernæring fra uorganiske kilder. |
|
|
Barktorn |
Spredtsiddende torne på stængler. |
|
|
Befrugtning |
Sammensmeltning af en hunlig gamet (ægcelle) og en hanlig gamet(spermacelle eller spermatozoid). En befrugtning resulterer i fordobling afkromosomtallet i forhold til gameteme. |
|
|
Bestøvning |
Overførsel af pollen fra støvknap til støvfang hos dækfrøede planter(Angiospermer) eller til mikropyle hos nøgenfrøede planter (Gymnospermer) =pollination. |
|
|
Bibæger |
En tilsyneladende ekstra krans af bægerblade, der forekommer hos en delslægter i rosenfamilien (Rosaceae). Bibægeret formodes at være bægerbladenes fodflige |
|
|
Birod |
Rod der dannes fra stængel (adventivrod). |
|
|
Bladfod |
Den nederste del afbladet nær bladfæstet |
|
|
Bladindskæringer |
Lappede blade: Indskæring højst halvt ind til midten. Fligede blade:Indskæring højst indtil 2/3. Snitdelte blade: Indskæring helt eller næsten helt til midten |
|
|
Bladplade |
Den flade, udvidede del af bladet, der hos størstedelen af planterne er detvæsentligste fotosynteseorgan. |
|
|
Bladstilk |
En sædvanligvis afsmalnende del af bladet mellem bladfod og bladplade. |
|
|
Bladstilling |
Modsatte blade sidder parvis overfor hinanden på stængelen. Kransstilledeblade sidder i grupper på tre eller flere opad stængelen. Bladene kaldes spredte, når dehverken er modsatte eller kransstillede. Ved 2-radet bladstilling er spredte blade anbragtenkeltvis, skiftevis modsat med en vinkel på 180 grader imellem. Ved 3-radet bladstillinger spredte blade anbragt enkeltvis skiftevis med vinkler på 120 grader imellem, så depeger på hjørnerne i en ligesidet trekant. |
|
|
Blomsterakse |
Et specialiseret skud som afsluttes med en endestillet blomst |
|
|
Blomsterbund |
Den yderste mere eller mindre fortykkede del af blomsteraksen, hvorpåblomstens dele sidder. |
|
|
Blomsterdiagram |
Et skematisk "tværsnit" af en blomst, der angiver blomstensforskellige dele og deres indbyrdes placering (se Øvelse 2). |
|
|
Bloster |
Fælles betegnelse for krone og bæger. Betegnelsen bloster anvendes oftest, hvorder enten kun er en krans blosterblade, eller hvor alle blosterbladene er ens eller næstenens og kron- eller bægerbladagtige. |
|
|
Bugsøm |
Den streng af ledningsvæv i frugtbladet, hvorpå frøanlæggene sidder |
|
|
Bue eller ligestrenget blad |
Blad, hvis strenge udgår fra bladpladens basis og samles ispidsen |
|
|
Bægerblad |
De yderste grønne blosterblade. Hele kransen kaldes ofte et "bæger".Bægerbladene beskytter blomsten i knopstadiet. |
|
|
Bælg |
En kapsel der udvikles af ét frugtblad, og som åbner sig i såvel bug- som rygsøm.Bælgen er den karakteristiske frugttype i Ærteblomstfamilien (Fabaceae). Undertidendannes tværskillevægge, og bælgen brydes op i nødagtige dele (en såkaldt ledbælg). |
|
|
Bælgkapsel |
En kapsel der udvikles af ét frugtblad, og som kun åbner sig i bugsømmen.Bælgkapsler udvikles hos mange planter med flerfoldsfrugt. |
|
|
Bær |
En saftig frugt der består af ét eller flere frugtblade. Bærret rummer sædvanligvisflere frø. |
|
|
Dikotom forgrening |
Ægte gaffelgrening, hvor spidsevækstpunktet deler sig i to ligestore dele. |
|
|
Diploid |
Det kromosomtal der er karakteristisk for sporofytgenerationen (2n) |
|
|
Dobbeltbefrugtning |
En sammensmeltning af den ene hanlige gamet med ægcellen og afden anden med de to polkerner i kimsækken hos de dækfrøede planter (Angiospermerne). |
|
|
Dobbelt skærm |
Sammensat blomsterstand opbygget af små skærme der sidder sammen ien stor skærm. |
|
|
Dorsiventral |
Et fladt organ, der har en over- og en underside (ryg- og bugside ) |
|
|
Dækblad |
Støtteblad i en blomsterstand |
|
|
Egenspecialisering |
Et specialiseret træk som formodes at være opstået i den senestefælles forfader (stamart) til en monofyletisk gruppe (autapomorfi). |
|
|
Elaterer |
Døde celler som på grund af spiralfortykkelser i cellevæggen er i stand til atbevæge sig ved udtørring. Elaterer dannes i sporehuset hos levermosser og medvirker tilsporespredningen. |
|
|
Embryo |
Uudviklet sporofyt (kim). |
|
|
Enbo |
En tvekønnet plante, hvor de hanlige og hunlige organer sidder adskilt, men påsamme individ siges at være enbo (sambo, monøcisk). |
|
|
Endokarpium |
Det inderste lag af frugtvæggen. |
|
|
Endosperm |
Den specielle triploide frøhvide, der udvikles hos de dækfrøede planter(Angiospermer) efter en spermacelles fusion med de to centralkerner i kimsækken (sedobbeltbefrugtning). |
|
|
Ensymmetrisk blomst |
En blomst hvor bæger, krone og/eller støvdragere er såforskelligt udviklede at der kun kan lægges en symmetriakse i blomsten (zygomorf elleruregelmæssig blomst. |
|
|
Epidermis |
Yderste cellelag hos planter. Kaldes også overhud |
|
|
Epifyt |
En plante der vokser på en anden plante, oftest et træ (uden at snylte på denne) |
|
|
Epigyni |
Det samme som oversædighed (se der). |
|
|
Epikarpium |
Det yderste lag af frugtskallen |
|
|
Eusporangiat |
Anvendes især om bregner der har tykvæggede, kortstilkede eller heltustilkede sporehuse uden annulus. Et typisk eusporangiat sporehus anlægges fra engruppe af celler. Se også leptosporangiat. |
|
|
Eustele |
En stængel, hvor ledningsstrengene er placeret i en ring på stængeltværsnittet,har eustele. Denne steletype forekommer hos de nøgenfrøede (Gymnospermer) ogTokimbladede planter (Dicotyledones). |
|
|
Fjerstrenget blad |
Blad med en kraftig hovedstreng gennem midten af bladet. Frahovedstrengen udgår der svagere sidestrenge. |
|
|
Flerfoldsfrugt |
Det samme som apokarpi |
|
|
Flerfoldssamfrugt |
Småfrugter der ved modenhed fældes samlet, fx hindbær. |
|
|
Floem |
Væv hvori transport af vandopløst organisk stof foregår. Kaldes også sivæv |
|
|
Fnok |
Bægerblade der er udviklet som hår og fungerer som svæveapparat vedfrugtspredningen; findes især i Kurvblomstfamilien (Asteraceae) |
|
|
Fod |
Anvendes bl.a. om den nederste del af spororytten hos mosserne. Foden ernedsænket i gametofytvæv, og gennem foden optager sporofytten næring og vand fragametofytten. |
|
|
Fodflige |
To bladagtige vedhæng på bladfoden. Fodflige forekommer næsten kun hosTokimbladede planter (Dikotyledoner) og er fx veludviklede i Rosenfamilien (Rosaceae)og Ærteblomstfamilien (Fabaceae) |
|
|
Forblad |
Det eller de første blade på et blomsterbærende sideskud. Forblade kan fungeresom støtteblade for nye sideskud. Der udvikles almindeligvis to forblade hos deTokimbladede (Dicotyledoner) og ét forblad hos de Enkimbladede planter(Monocotyledoner). |
|
|
Frikronet |
En blomst hvor kronbladene er indbyrdes frie kaldes frikronet. |
|
|
Frugt |
Et færdigudviklet frugtanlæg, hvor frøene er indesluttet i lukkede eller heltsammenvoksede frugtblade. Med denne definition findes frugter kun hosAngiospermerne |
|
|
Frugtblad |
Det organ der hos Angiospermerne bærer frøene (karpel) |
|
|
Frugthylster |
Det flaskeformede organ der omslutter frugteanlægget i slægten Star(Carex, Halvgræsfamilien). |
|
|
Frugtanlæg |
Organer der består af ét eller flere frugtblade. Efter bestøvning udviklesfrugtanlægget til en frugt |
|
|
Frugtknude |
Den nedre, fortykkede del af frugtblade |
|
|
Frugtskal |
Den del af en frugt som er dannet af frugtbladene og eventuelt dele afblomsterbunden (det sidste altid i frugter fra oversædige blomster). |
|
|
Frø |
Et organ der hos frøplanterne indeholder den nye sporofytgeneration |
|
|
Frøanlæg |
Det ikke færdigudviklede frø |
|
|
Frøskal |
Det yderste ofte hårde lag af frøet, der er dannet af et eller to integumenter |
|
|
frøskæl |
De skælformede dannelser som bærer frøene hos nåletræerne. |
|
|
Frøstol |
Den del af bugsømmen hvorpå frøene sidder (placenta). |
|
|
Fylogeni |
En organismegruppes (formodede) afstamning |
|
|
Gaffelkvast |
Blomsterstandstype. En regelmæssig tvegrenet kvast. |
|
|
Gamet |
Kønscelle, der hos Planter (Embryofytter) altid dannes af gametofytgenerationenved mitose (almindelig celledeling). |
|
|
Gametofyt |
Den haploide generation, der producerer gameter. Hos Ulvefodsplanter ogBregner er gametofytten langt mindre end sporofytten og kaldes undertiden et forkim |
|
|
Generationsskifte |
Skiftet mellem en sporedannende, diploid sporofytgeneration og engametdannende, haploid gametofytgeneration. |
|
|
Grentorn |
Torn dannet af en grenspids |
|
|
Griffel |
Den ofte langstrakte del af frugtanlægget som hverken indeholder frøanlæg ellerer modtagelig for pollen (d.v.s. støvfang), og hvis funktion bl.a. er at bringe støvfanget iret position for bestøvningen |
|
|
Grønkorn |
Organeller hvori fotosyntesen foregår. Kaldes også kloroplaster |
|
|
Gynobasisk Griffel |
En griffel der ikke sidder i spidsen af frugtknuden, men på sideneller ved basis af denne |
|
|
Gynostemium |
Søjlefonnet organ der dannes ved sammenvoksning af støvdragere oggriffel hos Gøgeurtfamilien (Orchidaceae). Kaldes også griffelstøtte eller søjle |
|
|
Halvskærm |
En klase hvis hovedakse under blomstringen er ganske kort, hvorvedblomsterne kommer til at sidde i næsten samme højde. |
|
|
Haploid |
Det kromosomtal der er karakteristisk for gametofytgenerationen (n). |
|
|
Haplontisk |
En livscyklus hvis eneste diploide stadium er den celle der opstår vedsammensmeltning af de to kønsceller (zygoten). |
|
|
Helkornet |
Blomst hvor kronbladene er indbyrdes sammenvoksede og derfor falder afsom et hele |
|
|
Heterospori |
Det forhold at der dannes to størrelser sporer, makrosporer og mikrosporer |
|
|
Heterotrof |
Ernæring ved organisk materiale opbygget af andre organismer |
|
|
Homologi |
Karaktertræk siges at være homologe, hvis de er en direkte videreudvikling afhinanden, eller hvis de er en videreudvikling af den samme karakter hos seneste fællesforfader |
|
|
Homospori |
Planter der kun danner sporer af ens størrelse, er homospore |
|
|
Hovedrod |
Kimrodens fortsættelse. |
|
|
Hovedformet blomsterstand |
Klase med ganske kort blomsterstandsakse og kortstilkedeblomster (fx Kløver, Trifolium) |
|
|
Hyalinceller |
Døde celler der indgår i mosaik med levende celler i blade af Tørvemos(Sphagnum) |
|
|
Hygroskopiske bevægelser |
opstår ved fordampning på grund af spændinger i dødeceller. |
|
|
Hypogyni |
Det samme som undersædighed |
|
|
Hætte |
Den øvre del af arkegoniet, som hos bladmosserne bliver siddende på sporehusetsspids. Det samme som calyptra |
|
|
Højblad |
Et blad der afviger i form (og ofte farve) fra løvbladene og som sidder øverstpå et skud. |
|
|
Håndstrenget blad |
Blad med flere næsten lige kraftige strenge, som alle udgår fra etpunkt ved bladpladens basis. |
|
|
Indusium |
En hinde der dækker sporehus-hobe hos mange Leptosporangiate Bregner.Kaldes også slør. |
|
|
Internodium |
Stængelstykke mellem to bladfæster |
|
|
Integument |
Lag af væv der omgiver frøanlægget (frøhinde). Dækfrøede planter har ételler to integumenter. |
|
|
Isopori |
Det samme som homospori (se der) |
|
|
Jordstængel |
Vandret underjordisk stængel med korte internodier |
|
|
Kapsel |
En ved modenhed tør frugt, der åbner sig og sædvanligvis indeholder flere frø,som spredes enkeltvis. |
|
|
Karceller |
Døde, rørformede celler i veddet, hvorigennem vandtransport foregår. Desammenstødende endevægge står i forbindelse med hinanden gennem en stor eller fleremindre perforationer. |
|
|
Karpel |
det samme som frugtblad (se der). |
|
|
Kim |
det samme som embryo (se der) |
|
|
Kimblade |
Det eller de første blade der udvikles på den nye sporofyt, og somsædvanligvis er udviklet allerede i kimstadiet. |
|
|
Kimrod |
Den første rod der udvikles på en ny plante, og som sædvanligvis er udvikletallerede i kimstadiet. |
|
|
Kimsæk |
Den hunlige ofte syv-cellede og otte-kernede gametofyt hos de Dækfrøedeplanter (Angiospermerne). |
|
|
Klase |
En monopodial blomsterstand med en lang hovedakse og stilkede blomster |
|
|
Knold |
Kort, fortykket underjordisk stængelstykker, der fungerer som oplagringsorgan |
|
|
Kogle |
Den sammensatte, hunlige strobilus, der kun findes hos nåletræer |
|
|
Kogleskæl |
Betegnelse der kan anvendes om alle skælformede dannelser som indgår i enkogle |
|
|
Kolbe |
Aks med fortykket akse |
|
|
Konvergens |
Evolutionær proces ved hvilken samme karaktertræk opstår parallelt i toarter. Et klassisk eksempel er de tilsyneladende identisk byggede øjne hos blæksprutterog hvirveldyr. |
|
|
Kranstilling af blomsterblade |
Blosterblade der dannes i et fast, begrænset antal (fx 3eller 5) i tilnærmelsesvis samme højde på blomsteraksen. Såfremt der er to kranseblosterblade, alternerer bladene i den yderste krans med dem i den inderste krans. |
|
|
Kronblade |
De inderste, ofte tydeligt farvede (det vil sige ikke grønlige eller brunlige)blosterblade. |
|
|
Kronrør |
Et rør dannet af de sammenvoksede kronblades nedre del |
|
|
Kurv |
En monopodial blomsterstand med kort hovedakse og siddende blomster. Typiskfor Kurvblomstfamilien (Asteraceae). Kurvlignende blomsterstande kan dog ogsåudvikles ved sammentrængning af sympodiale blomsterstande. |
|
|
Kurvsvøb |
Højblade der omgiver og beskytter blomsterne i en kurv. |
|
|
Kurvbund |
Den kegle- eller skiveformede blomsterstandsakse i en kurv |
|
|
Lavblade |
Et blad der afviger i form (og ofte farve) fra løvbladene og som sidder nederstpå et skud, fx på en jordstængel under jordoverfladen eller – hos løvfældende vedplanter– nederst på et årsskud (i så fald kaldet knopskæl) |
|
|
leptosporangiat |
Anvendes om bregner der har tyndvæggede sporehuse med annulus.Et leptosporangiat sporehus anlægges fra én enkelt celle. Se også eusporangiat |
|
|
Læbekrone |
En sambladet krone der er delt i en over- og en underlæbe (ofte med toblade i over- og tre i underlæben. |
|
|
Løg |
En kort, nærmest flad stængel (løgkagen eller løgskiven) med blade der er helt ellerdelvis omdannet til næringsoplagrende organer. |
|
|
Makrosporangium |
Et sporangium der producerer makrosporer |
|
|
Makrospore |
En spore der spirer til en hunlig gametofyt, se heterospori. |
|
|
Makrosporofyl |
Et blad der bærer makrosporangier. |
|
|
Maskekrone |
En læbekrone hvor en pukkel på underlæben lukker for indgangen tilkronrøret. |
|
|
Medianplanet i en blomst |
Det plan der i en blomst kan lægges fra blomsterstandsaksengennem blomstens centrum til støttebladets midte (se blomsterdiagram) |
|
|
Megaspore |
Det samme som makrospore (se der) |
|
|
Meiose |
En celledeling som resulterer i at kromosomtallet halveres fra 2n til nkromosomer. Det samme som reduktionsdeling |
|
|
Meristem |
Vækstpunkt eller vækstlag. |
|
|
Mesokarpium |
Det midterste lag i frugtvæggen |
|
|
Mikrofyl |
En lille, skælformet, bladlignende og assimilerende dannelse på sporofytterhos visse karsporeplanter. Mikrofyller har kun midtstreng, ingen sidestrenge. |
|
|
Mikropyle |
Åbning i integumentet eller integumenterne |
|
|
Mikrospore |
En spore der spirer til en hanlig gametofyt, se heterospori. |
|
|
Mikrosporofyl |
Et blad der bærer mikrosporangier. |
|
|
Mitose |
Celledeling der bevirker en fordobling af celletallet uden ændring afkromosomtallet. |
|
|
Monofyletisk |
En taksonomisk gruppe bestående af én udviklingsgren, altså som rummeralle efterkommere efter en forfader-art, kaldes monofyletisk (Fig. 3). |
|
|
Monokarp |
Frugtanlæg med ét frugtblad. |
|
|
Monopodium |
Enkelt skud der vedvarende vokser fra spidsen |
|
|
Monopodial blomsterstand |
En blomsterstand der består af et enkelt skud. Monopodialeblomsterstande ender ikke i en blomst og kan i princippet fortsætte væksten. |
|
|
Mykorrhizza |
Samliv mellem en svamp og en plante; i plantens rødder. Det er ofte – menikke altid – til begge parters gavn. |
|
|
Mykotrofi |
Ernæring ved parasitisme på mykorrhiza-svampe. |
|
|
Nektarium |
Nektarproducerende organ. |
|
|
Nervation |
Forløb i blad af midtstreng og eventuelle sidestrenge |
|
|
Nodus eller nodie |
Bladfæste. |
|
|
Nucellus |
Hos Nøgenfrøede, diploidt væv dannet af et makrosporangium. |
|
|
Nød |
En tør frugt der ikke springer op og derfor spredes som en enhed. Nødden rummersædvanligvis kun et frø |
|
|
Nøgle |
Tæt blomsterstand bestående af flere kvastformede stande |
|
|
Omkringsædighed |
Bloster og sædvanligvis støvdragere er placeret på randen af enskålformet udvidelse af blomsterbunden, som kan omslutte frugtknuden helt eller delvis,men som aldrig er sammenvokset med denne (perigyni). |
|
|
Ontogeni |
Et enkelt individs eller organs udvikling. |
|
|
Oogami |
Kønnet forplantning, hvor den hanlige gamet befrugter en ubevægelig, hunliggamet (en ægcelle), der fastholdes på gametofytten. |
|
|
Oplagsorganer |
Vegetative organer der indeholder oplagsnæring, fx opsvulmede rødder(gulerod), underjordiske udløbere (kartoffel) eller blade (løg). |
|
|
Oversædighed |
Bloster og støvdragere er fæstnet øverst på frugtknuden. |
|
|
Parafyletisk |
En taksonomisk gruppe bestående af en udviklingsgren der nedstammer fraén fælles forfader, men hvorfra én eller flere arter er udelukket, kaldes parafyletisk. |
|
|
Perigyni |
Det samme som omkringsædighed (se der). |
|
|
Perikarpium |
Frugtskal |
|
|
peristorm |
Kranse af tænder der udvikles på randen af bladmossernes sporehuse inden forlåget. Peristomet er dannet af fortykkede cellevægge. |
|
|
Placenta |
Det samme som frøstol (se der). |
|
|
Pollen |
Den spirede mikrospore, det vil sige den flercellede, hanlige gametofyt hosfrøplanterne (Angiospermerne). |
|
|
Pollenrørscelle |
Den celle i den hanlige gametofyt som hos frøplanterne udvikles tilpollenrøret |
|
|
Pollinationsdråbe |
Væskedråbe der udskilles omkring mikropylen på frøanlægget hos denøgenfrøede planter (Gymnospermer). |
|
|
Pollinium |
Sammenkittet pollenmasse der dannes hos fx Gøgeurtfamilien (Orchidaceae) |
|
|
Polyfyletisk |
En taksonomisk gruppe der består af flere udviklingsgrene og som erdefineret af karakterer opstået ved konvergens. |
|
|
Rædiarsymmetrisk blomst |
En blomst hvor hver krans (evt. bortset fra karpellerne) erfuldstændig, og hvor elementerne i den enkelte krans er ens udviklet, således at der kanlægges flere radierende symmetriplaner i blomsten (actinomorf eller regelmæssigblomst). |
|
|
Rhizoider |
Encellede eller flercellede tråde der fæstner en i øvrigt rodløs plante tilunderlaget. Rhizoider dannes fortrinsvis på gametofytgenerationen hos Mosser,Ulvefodsplanter og Bregner |
|
|
Rhizom |
Det samme som jordstængel (se der) |
|
|
Rodhår |
Udposning på epidermisceller i rodhårszonen, som findes lige bag rodspidsen |
|
|
Rumdelene opspring |
En flerrummet kapsel der springer op i rygsømmene og i decentrale bugsømme. |
|
|
Rygsøm |
Frugtbladets midtnerve |
|
|
Sammensat blad |
Delt blad hvis afsnit – kaldet småblade - ligner blade |
|
|
Sammensat blomsterstand |
En blomsterstand der er sammensat af delblomsterstande. |
|
|
Sekundær tykkelsesvækst |
Tykkelsesvækst af stængler (stammer) ved celledeling i etvækstlag |
|
|
Seta |
Forlængelsen af sporofytten mellem fod og sporehus hos Bladmosser ogLevermosser. Kaldes også børste |
|
|
Siderødder |
Rødder dannet fra en hovedrod, hvorved der dannes et rodsystem |
|
|
Sifonogami |
En befrugtningsmåde, hvorved sædceller gennem et pollenrør føres frem tilægcellen i frøanlægget. |
|
|
Sivæv |
Det samme som floém (se der). |
|
|
Skalfrugt |
En nød hvor frøskal og frugtskal er sammenvoksede (fx hos Græsfamilien,Poaceae). |
|
|
Skillevægdelene opspring |
En flerrummet kapsel, der springer op i skillevæggene og ide centrale bugsømme |
|
|
Skruestillede blade |
Bladene anlægges forskudt i forhold til hinanden efter et fastlagtmønster, ofte 2/5-del skrue, d.v.s. hvert blad anlægges med 144°s forskydning. Manpasserer således 5 blade og 2 gange rundt om stænglen, før der igen er anlagt et blad ligeover det første. |
|
|
Skærm |
En blomsterstand med ekstrem kort hovedakse og stilkede blomster, somkommer til at sidde i næsten samme højde. |
|
|
Slør |
Det samme som indusium (se der) |
|
|
Småakse |
Den aksformede delblomsterstand hos Græsfamilien (Poaceae). |
|
|
Småblad |
Det enkelte afsnit i et sammensat blad. |
|
|
Småfrugt |
Hvert frugtblad i en blomst med flerfoldsfrugt siges at danne en småfrugt – seApokarpi. |
|
|
Sorus (hvis flere; Sori) |
En tæt samling af sporangier. Udvikles fortrinsvis hos LeptosporangiateBregner (sporehushob). |
|
|
Spaltefrugt |
Et frugtanlæg bestående af sammenvoksede frugtblade og som vedmodenhed deles i flere nødagtige delfrugter. Der dannes dog ofte flere delfrugter end derer frugtblade i frugten. |
|
|
Spalteåbninger |
Åbninger i epidermis, der tjener til luftskifte i flerlagede plantedele.Spalteåbninger er omgivet af specielle celler, læbeceller. Spalteåbninger kaldes ogsåstomata |
|
|
Spermatozid |
Hanlig, selvbevægelig gamet |
|
|
Sporangium |
Organ hvori der ved reduktionsdeling dannes sporer (sporehus) |
|
|
Spore på en blomst |
En hul forlængelse fra basis af et blosterblad; indeholder nektar |
|
|
Spore |
Haploid, ubevægelige spredningsenhed der dannes ved reduktionsdeling i etsporangium. |
|
|
Sporehus |
Det samme som sporangium (se der). |
|
|
Sporehushob |
Det samme som sorus (se der) |
|
|
Sporofyl |
Blad, der bærer et eller flere sporangier. |
|
|
Sporofyt |
Den diploide, sporeproducerende generation |
|
|
staminodium |
Steril støvdrager |
|
|
Stele |
Den centrale del af en stængel, hvori bl.a. ledningsvævet er placeret |
|
|
Stenfrugt |
Saftig frugt hvor frugtskallen består af et ydre kødet og et indre hårdt lag;sædvanligvis udvikles kun ét frø |
|
|
Stigma |
Det samme som støvfang (se der). |
|
|
Stoma |
(flertal stomata): Det samme som spalteåbninger (se der) |
|
|
Strobilus |
Aksformet sporofyl-stand, fx hos Ulvefodsplanter |
|
|
Støtteblad |
Et blad i hvis hjørne et sideskud er dannet. Sideskuddet kan evt. være enblomst. |
|
|
Støvblad |
Det samme som støvdrager (se der). |
|
|
Støvbærer |
Det samme som støvdrager (se der). |
|
|
Støvdrager |
Betegnelse for mikrosporofyl, især anvendt hos de Dækfrøede planter(Angiospermer). Kaldes undertiden også støvbærer eller støvblad. |
|
|
Støvfang |
Den pollenmodtagelige del af frugtbladet, sædvanligvis udviklet på griflensspids. Kaldes også stigma. |
|
|
Støvknap |
Samling af mikrosporangier på en støvdrager. En støvknap rummer ofte firestøvsække, to i hver støvknaphalvdel. |
|
|
Støvsæk |
Mikrosporangium hos Frøplanterne (Spermatophyta). |
|
|
Støvtråd |
Den ofte trådformede nedre del af en støvdrager. |
|
|
Svikkel |
En sympodial blomsterstand, som kun grener sig til den ene side (énarmetkvast). |
|
|
Svøb |
Højblade der omslutter en blomsterstand eller sidder ved dennes basis. |
|
|
Sympodium |
Skudkæde hvor de enkelte skud har afsluttet vækst. |
|
|
Sympodial blomsterstand |
En blomsterstand der er opbygget af en kæde af skud. Isympodiale blomsterstande ender hvert skud med en blomst. |
|
|
Synkarpi |
Det forhold at alle frugtblade i en blomst er mere eller mindresammenvoksede, så der kun dannes én frugt (enkeltfrugt). |
|
|
Søstergrupper |
Den nærmest beslægtede monofyletiske gruppe til en monofyletiskgruppe |
|
|
Taxongruppe |
Benævnelse for en systematisk gruppe uanset systematisk niveau, fx en art, enslægt eller en familje |
|
|
Thallus |
Assimilerende skudsystem der ikke er differentieret i stængel og blade |
|
|
Top |
Sammensat klaseformet blomsterstand der er opbygget af klaser, aks eller kvaste. |
|
|
Tracheider |
Døde, vandledende celler i ved. Tracheider er tenformede og indbyrdesforbundet med porer, men uden endestillede perforationer i cellevæggen. |
|
|
Trævlerod |
Bundt af birødder der udgår fra stænglens nederste del. |
|
|
Tungeformet krone |
En énsymmetrisk krone, hvor alle kronbladene er vokset sammenog trukket ud til den ene side, og som er dybt spaltet i den modsatte side. |
|
|
Tvebo |
En plante med enkønnede blomster som udvikles på forskellige individer kaldestvebo. Kaldes også særbo eller diøcisk. |
|
|
Udviklingsgren |
Monofyletisk gruppe. |
|
|
Uligefinnet blad |
Sammensat blad med et ulige antal småblade |
|
|
Undersædighed |
Bloster og ofte også støvdragere er fæstnet under frugtknuden. |
|
|
Xylem |
Væv hvori transport afvand og uorganiske stoffer foregår. Det samme somvedvæv |
|
|
Zygote |
En diploid celle der opstår ved fusion af en hanlig og en hunlig gamet |
|
|
Ærtekrone |
En énsymmetrisk krone der består af fem delvis sammenvoksede kronblade;forekommer hos Ærteblomstfamilien (Fabaceae). |
