Billeddiagnostik - Skeletsystemet

Front 1

Skeletsystemet inddeles i...

Back 1

... det axiale og det abaxiale skelet

Front 2

Hvad skal vi huske ved røntgenbilleder af skeletsystemet?

Back 2

At der er en række normal-anatomiske variationer i form af vækstlinjer, individuelle ossifikationscentre, sesamknogler, kar-kanaler.

Husk at brusk ikke kan ses på et røntgenbillede, især når der kigges på røntgenbilleder af voksende dyr!

Front 3

Hvordan skelner vi vækstlinjer og selvstændige ossifikationscentre fra frakturer?

Back 3

Ved grundig palpation => smerteytring!

Front 4

Avulsion

Back 4

Afrivning af ossifikationscenter hvor der sidder en sene

Front 5

Hvad skal man være opmærksom på hvis der skal tages røntgen af en fugl?

Back 5

Fugleknogler er pneumatiserede, dvs. luftudfyldte for at mindske vægten, og der skal derfor skydes med meget lav kV og høj mAs!

Front 6

Fremgangsmetoden til at kigge på rørknogler

Back 6

1) Bløddelene som omgiver objektet

2) Geometri

3) Knoglevævet

4) Periost reaktion

Front 7

2) Geometri

Back 7

Form, længde, angulation og diameter af knoglen

Front 8

3) Knoglevævet

Back 8

Defekter?

Osteolysis?

Nydannelser?

Vækstplader?

Front 9

4) Periostal reaktion

Back 9

Slag på periosten? Overben?

Front 10

A) Bløddelene som omgiver objektet

Back 10

Hvis der er hævelse omkring leddet palperes denne igennem.

Undersøg om den er universel eller lokal, indolent eller smertefuld

Front 11

Geometri

Back 11

Man skal kigge på form, længde, vinkling og diameter på knoglen

Front 12

Frakturklassifikation

Back 12

1) Åben eller lukket?

2) Komplet eller inkomplet?

3) Antal frakturlinjer

4) Dislokation mellem frakturenderne

5) Lokalisation

Front 13

Radiografiske tegn på en åben fraktur

Back 13

Fri luft i de tilstødende bløddele

Knoglefragmenter bryder gennem huden

Røntgenfortættet debris i soft tissue

Front 14

Greenstick fracture

Back 14

Ses på unge dyr med nedsat forkalkning

Her kan fx den ene halvdel af rørknoglen frakturere mens den anden kun giver sig (som når man prøver at brække en frisk gren), typisk vil siden som er under tryk forblive intakt

Front 15

Fissur

Back 15

Kun involvering af den ene cortex, knoglen har stadig normal form

Front 16

Simpel fraktur

Back 16

Én fraktur linje

Front 17

Komminut fraktur

Back 17

3 eller flere fragmenter

Der er kommunikation mellem frakturlinjerne

Front 18

Multipel fraktur

Back 18

3 eller flere fragmenter

Frakturlinjerne kommunikerer ikke, og er altså adskilte (det samme som multiple simple frakturer), dvs. frakturerne inddeler rørknoglen i segmenter

Front 19

De 4 måder hvorpå frakturender kan displacere sig

Back 19

Kontraktion (trækker sig forbi hinanden)

Distraktion (fjerner sig fra hinanden)

Angulation (vinkling af de to ender på hinanden)

Rotation (den ene eller begge knogler roterer om sin egen akse)

Front 20

Diafyseale frakturer inddeles i...

Back 20

... Proksimal, midt eller distal

Front 21

Osteopeni

Back 21

En generelt reduktion i knogletæthed

Kan skyldes to forskellige patologiske processer:

- Osteomalaci

- Osteoporose

Front 22

Osteomalaci

Back 22

Utilstrækkelig eller abnormal mineralisering af organisk osteoid

Front 23

Osteoporose

Back 23

Normale proportioner af osteoid og mineralkomponenter, men reducerede mængder

Front 24

Panostitis

Back 24

Øget intramedullær røntgentæthed, men INGEN involvering af compacta

Front 25

Osteodystrofia hypertroficans

Back 25

Irregulære bånd af røntgenfortætninger i metafysen

Front 26

Osteodystrofia fibrosa

Back 26

Generaliseret nedsat røntgentæthed

Meget tynde cortex

Skyldes et misforhold mellem Ca og P i blodbanen, så kroppen skaffer Ca fra knoglerne

Kommer som følge af hyperparathyreoidisme!

Front 27

Fremgangsmåde til at kigge på forandringer i led

Back 27

A) Bløddelene som omgiver objektet

B) Kongruens

C) Artikulationsfladerne

D) Epifysen

E) Periartikulær knoglenydannelse

Front 28

1) Bløddelene som omgiver objektet

Back 28

Bløddelshævelse? Intra- vs. ekstracapsulær

Ændringer i røntgentætheden?

Læsioner i bløddele?

Atrofi?

Front 29

Hvilken sensitiv indikator for synovial effusion har vi i knæleddet?

Back 29

Ændringer i den intrapatellare fedtpude er et tegn på intraarticulær synovial effusion! (fat pad sign)

Fedtpuden ligger lige bag patellar ligamentet

Front 30

B) Kongruens

Back 30

Passer knoglerne der udgør leddet sammen?

Subluxation og traumatisk luxation skaber inkongruens

Distraktion får knoglerne til at fjerne sig fra hinanden

Front 31

Condylar fracture

Back 31

Kan være supracondylar, intercondylar, bicondylar

Front 32

Articular fracture

Back 32

Involverer det subchondrale knoglevæv og ledbrusk

Front 33

Avulsion fracture

Back 33

Apophysiolysis

Fraktur hvor der er insertio/origo af et ligament eller en sene

Fx afrivning af tuberositas tibia

Front 34

E) Periartikulær knoglenydannelse

Back 34

Knoglenydannelse i forbindelse med leddet

Front 35

Hvor ses osteofytdannelser i albueleddet?

Back 35

Dorsale rand af proc. anconeus

Cranio-proksimale kant af radius

Proksimale kant af laterale epicondyl

Desuden ses sclerose i sulcus semilunaris

Front 36

Osteofytter

Back 36

Knoglenydannelse som dannes ved kanten af ledbrusken

Front 37

Enthesofytter

Back 37

Knoglenydannelse som dannes hvor ligamenter hæfter på ledkapslen

Front 38

Begrebet slidgigt dækker over:

Back 38

Arthritis/osteoarthritis

Artrose/osteoartrose

Secondary joint disease (primær årsag er kendt)

Degenerative joint disease (DJD)

Front 39

Arthritis

Back 39

Inflammation, ses som effusion fra ledkapslen uden involvering af knoglevæv

Front 40

Osteoarthritis/-artrosis

Back 40

Her er den subchondrale knoglevæv involveret, og bløddels inflammation kan være tilstede (-itits) eller ej (-osis)

Front 41

Degenerative joint disease (DJD)

Back 41

Alt der afficerer leddet og dets støttefunktion, fx forkert belastning

Front 42

Symphysiolysis

Back 42

Fraktur i en vækstzone eller fysislinje

Fx i kæben

Front 43

Hvad ser man ved renal hyperparathyreoidisme?

Back 43

Rubber jaws! Kæberne er bløde som gummi og densiteten er nedsat

Front 44

Transitionel vertebrae

Back 44

Kongenital malformation hvor der fx er en thorakal proc. transversus på den ene side og en lumbar på den anden

Uden betydning

Front 45

Hos hvem ses hemivertebrae?

Back 45

Bulldogs!

Ses som kileformede vertebrae, medfødt.

De kan ligeledes have "screw tail" (som en gris)

Front 46

Spondylose

Back 46

Entesofytter der udgår ventralt på hvirvlerne

Meget normalt hos hunde!

Front 47

Røntgen signs

Back 47

Lokalisation

Antal

Størrelse

Form

Densitet

Kontur

Front 48

Monostotisk

Back 48

Alle forandringer er i samme knogle

Front 49

Polyostotisk

Back 49

Multiple knogler er afficerede

Front 50

Vækstrelaterede lidelser hos store hunderacer

Back 50

Panosteitis

Osteodystrofia hypertroficans

Osteochondrosis

Hofteledsdysplasi (HD)

Cervical spondylopathy

Front 51

Vækstrelaterede lidelser hos små hunderacer

Back 51

Morbus Calvé-Legg-Perthe (aseptisk nekrose)

Medial patellarluxation

Præmatur lukning af ulnas distale vækstplade

Front 52

Degenerative lidelser hos adulte hunde

Back 52

Spondylose

Cranial korsbåndsruptur

Diskusprolaps

Lumbosakral stenose

Hypertrofisk pulmonær osteopati

Front 53

Knogletumorer hos adulte hunde

Back 53

Primære knogletumorer (osteosarkomer)

Metastaser fra andre primærtumorer

Front 54

Traumer i knogler

Back 54

Fissurer

Frakturer

Avulsioner

Luksationer

Ligamentskader

Front 55

Infektioner i knogler

Back 55

Osteomyelitis

Discospondylitis

Front 56

Metaboliske knoglelidelser

Back 56

Osteodystrofia fibrosa