Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
56 Cards in this Set
- Front
- Back
Nyrerne opdeles i to systemer, hvilke?
|
filtrations- og tubulære system
|
|
Efter et sektionssnit gennem nyreren ses hvilke to parenchym strukturer?
|
Cortex
Medulla |
|
Hvorfra forlader urien nyreren?
|
gennem ca. 250 små åbninger benævnt area cribosa i Papilla renalis
|
|
Hvad udgør den funktionelle enhed i nyreren?
|
Nephronet med tilhørerende samlerør = parenchymet
|
|
Hvordan adskiller nephronet og samlerørne sig embryologisk?
|
nephronet udvikles fra metanephrogene blastem, samlerørene udv. fra ureterknoppen.
|
|
Hvilke strukturer udgør nephronet?
|
corpusculum renis (nyrelegemet)
tubulus proximalis: pars convoluta og pars recta Det tynde segment Tubulus distalis: pars recta og pars convoluta |
|
Hvilke to nephroner findes i nyrerne, og hvad adskiller dem?
|
Cortikale nephroner - nyrelegeme i ydre del af cortex, m. kort Henle-slynge.
Juxtamedullære nephroner - nyrelegeme i dybe del af cortex nær medulla, lang Henle-slynge ned til papillen. Forskellen beror på placeringen af nyrelegemet. |
|
Hvad udgør Henle-slynge?
|
pars recta af prox. tubulus
det tynde segment pars recta af dist. tubulus |
|
Hvilke dele af nephronet er placeret i hhv. cortex og medulla?
|
cortex: corpusculum renis, pars convoluta af både prox. og dist. tubulus.
Medulla: Henle-slynge. |
|
Angiv mål og placering af nyrelegemet (corpusculum renis)
|
200 um i diameter.
Placeret i cortex renis -> granuleret udseende. |
|
Hvad består nyrelegemet af?
|
-glomerulus (kapillærnøgle), omsluttes at 2 lag af Bowmanske kapsel.
|
|
Hvad beklæder de to lag af Bowmanske kapsel?
|
Parietale lag - danner ydre afgrænsing af nyrelegemet.
Viscerale lag - beklæder nøje kapillærerne i glomerulus. Rumme i ml. lagne betegnes urinrummet. |
|
Hvad dannes i nyrelegemet, hvorfra kommer det og hvor skal det hen?
|
Ultrafiltratet
Fra karpolen træder afferent arteriole træder ind og efferent arteriole ud -> kapillærnøgle -> ultrafiltrat til urinrummet -> urinpol -> prox. tubulus. |
|
Beskriv forløbet fra den affrente- til den efferente arteriole
|
den afferente arteriole træder ind ved karpolen og deler sig i 5 grene i mesangialregionen -> kapillærslynger -> anastomoserer -> danner efferent arteriole
|
|
Hvilke celler indgår i det parietale lag i nyrelegemet?
|
Enlaget pladeepithel - på basallamina af varierende tykkelse, mange fenestrationer (70 nm)
|
|
Hvilke celler indgår i Mesangialregionen i nyrelegemet?
|
Er det stilkområde hvorfra kapillærerne udgår.
Mesangialceller - mørke celler med større kerne end omkring liggende endothelceller, har cytoplasmatiske udløberer og filamenter, minder om glat mm. Er lejret i mesangial-matrix de selv producerer. |
|
Hvilke celler indgår i det viscerale lag i nyrelegemet?
|
Podocytter = enkelt lag af epithelceller med kompliceret udseende. Har cellelegeme med kerne placeret 1-2 um ude i kapselrummet. Cytoplasma er mange filamenter og mikrotubuli. Fra cellelegemet i kapselrummet udgår mange primære processer -> forgrener sig til sekundære processer -> forgrener sig til tertiære processer/pediculi/fodprocesser til basalmem ml podocyt og endothel/kapillær.
Ml fodprocesser filtrationsspalte på 35 nm m. filtrationsmem. på 6 nm tyk. |
|
Hvilke lag udgør basalmembranen i glomerulus
|
Den glomerulære basallamina er ca. 300 nm tyk og udgøres af 3 lag:
-lamina rara interna (mod fodprocesserne) -lamina densa (mørk farve) -lamina rara externa (mod endothelcellerne) |
|
Beskriv de endothelceller der udgør golmerulus
|
Har et usædvanligt affladet cytoplasma med et stor antal fenestrationer på 70 nm.
|
|
Nævn de 3 strukturer i den glomulære filtrationsbarriere
|
Kappillær endothelet
Basallamina filtrationsspalter med membran |
|
Nævn de strukturer og del-strukturer nephronets tunulære del består af
|
Tubulus proximalis - pars convuluta et recta
Det tynde segment Tubulus distalis - pars recta et convuluta og macula densa. |
|
Beskriv epithelet i nyrens proximal tubulus
|
Består af et enkelt lag cylindriske epithelceller, med et kraftigt eosinofilt cytoplasma, store kerner og bred luminalt børstesøm. Lat. falden (celle til celle del) danner interdigiterende processer -> strækker sig indunder nabocellernes basis. Cellekontakt via juxtaluminale kontaktkomplekser af zonulae occludentes op af mod lumen, som er relativt utætte i pars convuluta m. stigende tæthed i pars recta.
Børstesøm er tæt pakket med mikrovilli indh. glykocalyx. |
|
Beskriv epithelet i nyrens tynde segment
|
Består af affladet epithel, med lange kerner. Mod lumen findes uregelmæssige mikroville. Har mindre komplekse basolaterale interdigitationer som holdes sammen af juxtaluminale zonulae occludentes. Det accenderende ben er vand impermeabelt hvorimod det deccenderende ben meget vandpermeabelt.
|
|
Beskriv pars recta af tubulus distalis
|
Vender tilbage til sit eget corpusculum renis, hvilket den kommer i direkte kontakt med. Cellerne vokser efterhånden i højden til lavt kubiske, ganske acidofilt cytoplasma, talrige laterale interdigitationer, juxtaluminale zonulae occludentes og få korte mikrovilli på luminale overflade. I de laterale folder findes lange vertikalt orienterede mitochondrier. Stort set impermeabelt for vand.
|
|
Hvor er macula densa placeret og hvad har den nær relation til?
|
Aflang celleplade af celler i distal tubulus i overgang mellem pars recta og pars convoluta, i nær relation til en ekstraglomerulære mesangialregion (mellem afferente og efferente arteriole).
|
|
Beskriv cellerne i macula densa
|
Cellerne er smallere, hvorfor kernerne ligger tættere. Kubiske til lavt cylindriske, apikal kerne, Golgi mellem denne og basallamina. Del af det juxtaglomerulære apparat.
|
|
Hvorfra strækker parc convuluta af dist. tubulus?
|
Fra macula densa til begyndelse af samlerør
|
|
beskriv cellerne i pars convuluta dist. tubulus
|
Celler mindre acidofile, ingen børstesøm, kubiske, med karakteristisk apikale kerner. Veludviklede basolaterale interdigitationer, juxtaluminale zonulae occludentes, spredte korte mikrovilli på luminale flade. Aflange mitochondrier i basale indfoldnigner, lysosomer, stort ses vand-impermeabel.
|
|
Beskriv samlerørenes forløb
|
Løber gennem cortex mod medulla i marvstrålerne, i indre medulla løber samlerør sammen med andre samlerør til dannelse af ductus papillaris, som udmunder på area cribrosa.
|
|
Beskriv cellerne i samlerørerne
|
Kubiske celler med central rund kerne, apikal overflade danner karakteristisk konveks udbuling i lumen.
To celletyper, hovedceller (lyse) i stort antal, indskudt mellem disse findes indskudsceller (mørke) med kraftigt farvet cytoplasma, forsvinder dog i den medullære zone. Små basolaterale interdigitationer, juxtaluminale zonulae occludentes. |
|
Hvilke celler udgør tilsammen det juxtaglomerulære apparat?
|
-ekstraglomerulære mesangialceller
-juxtaglomerulære celler -macula densa celler |
|
Hvor er det juxtaglomerulære appart placeret og hvad er dets funktion?
|
er rummet ml de to arterioler og macula densa.
funktion er produktion og sekretion af renin. |
|
Beskriv de juxtaglomerulære cellers placering og opbygning
|
Er placeret i den afferente arterioles væg ved glomerulus. Er modificerede glatte muskelceller i tunica media. Ses som epitheloide afrundede celler, med store lyse kerner. Dens cytoplasma indh. renin!
|
|
Hvor er de ekstramesangialceller placeret og hvad er deres funktion?
|
I rummet ml macula densa og arterioler. Funktion er ukendt.
|
|
Beskriv macula densa cellerne
|
Kubiske til lavt cylindriske. Er i dirkete kontakt med JG-celler via cytoplasmatiske udløberer som peneterer en ufuldstænding basallamina.
|
|
Hvad består det interstitielle væv af i nyrerne?
|
Mest fibroblaster men også dendritiske celler og makrofager. Fibroblasterne har uregelmæssig form med mange udløbere og lipiddråber.
Der findes kun sparsomt interstitielt væv i cortex. |
|
Beskriv blodforsyningen af nyrerne
|
a renalis -> ca 5 segment arterier -> interlobærarterier -> aa arcuatae -> interlobulærearterier -> afferente arterioler -> glomeruli -> efferente arterioler
|
|
Beskriv vene afløbet fra nyrernes neforner for hhv. corticale og juxtaglomerulære nephroner
|
cortikale nefroner: efferente arteriole -> peritubulært kapillærnet -> interlobulærevener.
juxtaglomerulære nefroner: efferente arterioler -> deccenderende vasa recta -> kapillærnet -> accenderende vasa recta -> vv arcuatae -> interlobærvener interlobærvener -> v renalis -> vena cava inf. |
|
Angiv de strukturere som urinen passerer fra nyren og ud
|
Area cribosa (papillen)
Calyx minor Calyx major Pelvis renalis Ureter Blæren Urethra |
|
Hvad er fælles for de fraførende urinveje, bortset fra urethra?
|
De har ens histologisk opbygning
|
|
Nævn de 3 lag væggene består af i de fraførende urinveje
|
-tunica mucosa
-tunica muscularis -tunica adventitia |
|
Beskriv opbygning/udseende af tunica mucosa
|
Slimhinden udgøres af epithelet og lamina propria.
Epithel: overgangsepithel/urothel, 2-3 lag i calyces, 6-8 i vesica. Udseende af afhængig af kontraktionsgrad: Kontraheret: flere lag, det basale lag er cylindriske/kubiske mens cellerne henover er polyhedrale (firekantede). Det yderste/luminale lag har en konveks bue ind i lumen (paraply) med rund/oval kerne - mange er binukleate. Slimhinden er stærkt foldet i kontraheret tilstand. Strukket: celler mere affaldet, basal lag næste pladeformet. Elektronmikroskopisk ses en fortykket luminal plasmamembran/plasmalemma som er tykkere end apikal -> asymmetrisk udseende. Lat. ses zonulae occludentes som ved særlig tykke steder 0,4 um kaldes plaques. Luminalt ses mem. afgrænsede vesikler som ved stræk kan inkorporeres -> udvidelse af mem. overfladen. Lamina propria: udgøres af tæt kollagent BDV |
|
Beskriv opbygningen og funktionen af tunica muscularis
|
Udgøres af et indre longitudinelt lag og ydre cirkulært lag af glatte mm. fibre. Endvidere i nedre ureter og blæren ses et lag longtudinelle fibre uden på cirkulære.
Fuktion: bevægelse af urin via peristaltik. Blære tømning ved kontaktion af m. detrusor vesicae. |
|
Hvad indh. tunica adventitia?
|
Sympatiske og parasympatiske nerver - plexus vesicalis.
|
|
Hvordan er blærerens og ureters peritonale forhold?
|
delvis peritonealtbeklædt.
|
|
Hvilket slags epithel ses i den kvindelig urethra?
|
Hovedsageligt flerlaget pladeepithel, men mod blæren ses også overgangsepithel.
|
|
Hvad hedder de mucøse kirtler som findes intraepithealt i den kvidelige urethra?
|
Littreske mukøse kirtler
|
|
Hvad findes i lamina propria i kvindelig urethra?
|
Løst BDV og veneplexuser
|
|
Slimhinden/tunica mucosa omgives af et longitudinelt lag af glat mm. som danner hvad omkring diaphragma urogenitale?
|
Løber her også transversalt -> dannelse af m. sphinter urethrae som er under viljens kontrol.
|
|
Det egentlige lag af tunica adventitia mangler i den kvindelige urethra, men erstatter af noget andet, hvad?
|
BDV fra vagina
|
|
Hvilke anatomiske dele opdeles den mandlige urethra i?
|
i 3 dele:
-pars prostatica urethrae -pars membranacea -pars spongiosa |
|
Hvilke strukturer ses i pars prastatica?
|
Udførelsesgange fra prostata-kirtler.
Colliculus seminalis (forhøjning) på bagvæggen, med utriculus prostaticus og på hverside ductus ejaculatorius. |
|
beskriv lagene i pars prostatica urethrae masculina
|
slimhinden udgøres af overgangsepithel.
Lamina propria er meget vel vasculariseret med løst BDV. Omkring denne glat mm. som fortsættelse af ydre lag fra blæren -> dannelse af ubevidst sphinter. |
|
Hvilket epithel findes i pars membranicae?
|
Pseudolagdelt og flerlaget cylindrisk epithel. Uden på dette ses glat mm. som omgives af tværstribet mm. fra m. sphinter urethra i diaphragma urogenitalis
|
|
Hvilket slags epithel findes i pars spongiosa urethra?
|
Pseudolagdelt- og flerlaget cylindrisk epithel. Dog i fossa navicularis (udbuling af urethra i glans penis) ses flerlage plade epithel.
Der findes intet muskel lag, da urethra er omgives af corpus spongiosum urethra. |
|
Hvad hedder de mukøse kirtler i den mandlige urethra og hvor findes de?
|
Littreske mukøse kirtler - findes intraepithelat overalt i urethra.
|