• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/34

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

34 Cards in this Set

  • Front
  • Back

Anhedonia

Man mister interessen i alting i livet - føler ingenting

Psychomotor retardation

Sløvet motorik, bevæger sig/taler langsommere, kronisk trætte etc.

Psychomotor agitation

Man kan ikke sidde stille og bevægersig konstant formålsløst rundt.

Major Depressive Disorder (symptomer)

Man skal have 5 eller flere af følgende (enten 1 eller 2 skal være tilstede) i en periode på to uger:


1. Deprimeret det meste af dagen


2. Mistet interresse eller glæde


3. Signifikant vægttab/øgninig - ændret appetit


--> for børn er det, når de ikke følger den forventede vægtkurve.


4. Insomnia - hypersomnia


5. Psychomotor agitation eller retardation næsten hver dag.


6. Træthed eller tab af energi


7. Nedsat selvfølelse eller overdreven skyldfølelse.


8. Mindsket koncentrationsevne eller ubeslutsomhed.


9. Selvmordstanker og tanker om døden




Børn:


For nogle kan depressionen kan manifestere sig som irritabelt humør (6% kun dette)


- 58% kun deprimerede symptomer.


- 36% en blanding



Persistent depressive disorder

- Deprimeret det meste af dagen, de fleste dage i min. 2 år. Man må ikke være uden symptomerne i 2 måneder.


- For børn skal det være i min. 1 år.


- Kræver 2 eller flere af følgende: dårlig appetit, insomnia/hypersomnia, lav energi, lavt selvværd, dårlig koncentration og/eller håbløshed.

Komorbiditet (voksne)

- Over 70% med PDD og MDD har en anden psykisk lidelse på et tidspunkt.


- Hyppigst: angstlidelser, substance-abuse og spiseforstyrrelser.

Komorbiditet (børn)

- 90% af unge mennesker har en anden psykisk lidelse.


- 50% har to eller flere


- MDD ses hyppigst samme med angstlidelser. Eller med PDD, CP, ADHD og sustance-abuse.


- Omkring 60% af unge med MDD har en personlighedsforstyrrelse, oftest borderline.


- Tidlig angst er en stærk prædiktor (85%) --> funktionsnedsættelse --> depression.


- Bipolar switch: 1/3 af unge med MDD vil indenfor 5 år en udvikle bipolar lidelse.

Subtyper af depression:

1. Anxious distress


2. Mixed features (maniske og hypomaniske symptomer)


3. Melankoli


4. Psykotiske (hallucinationer og vrangforstillinger).


5. Katatoniske: ændring af motorikken - går fra at ligge helt urørlig, stum etc. til at være overaktiv.


6. Atypiske features


7. Sæsonbestemt depression.


8. Fødselsdepression (under graviditeten eller i de fire uger efter fødslen).


9. Premenstrual dysphoric disorder

Prævalens (voksne)

- Kvinder er dobbelt så tilbøjelige som mænd (alle symptomer).


- Efter en depressiv episode er der 75% større risiko for få en igen (sårbarheds-stressmodellen)


- Lavest omkring 65 år.


- Genetisk betinget: 2-3 gange større risiko for at udvikle en depression, hvis ens forældre, søskende eller børn har det.

Teorier om depression (neurotransmitter)

Problemeri forhold til produktionen og reguleringen af serotonin, noradrenalin ogdopamin (monoamine neutrotransmittere i det limbiske system) f.eks. en anormal syntese,anormaliteter i transportergenet eller receptorerne på det postsynaptiske neuron er mindre sensitive

Teorier om depression (strukturelle og funktionelle hjerneanomaliteter)

- Prefrontal cortex: reduceret grey matter


- Anterior cingulate: ændret aktivitet


- Mindre volumen og mindre aktivitet i hippocampus.


- Større og mere aktiv amygdala

Teorier om depression (neuroendokrine faktorer)

Stress sensitization:


Personermed en depression har et højere niveau af cortisol og CRH(corticotropin-releasing hormone), der udskilles fra hypofysen og stimulererdet adrenale cortex til at frigive cortisol i blodet, hvilket indikerer en kroniskhyperaktivitet i HPA axis.

Lewinsohns adfærdsteori

Lewinsohns teori bygger på, at kronisk stressog/eller negative hændelser leder til depression, fordi det reducerer depositive reinforcers i personens liv - negativ spiral.

Seligmans hjælpeløshedsteori (learned helplessness theory)

Ukontrollerbare hændelser kan afføde enfølelse af hjælpeløshed, der mindsker ens motivation og beslutningstagen, idetdet fører til forventninger om manglende kontrol eller hjælpeløshed --> forårsager de depressive symptomer.



Becks negative kognitive triade

Etnegativt syn på verden/omgivelserne, dem selv og fremtiden, der både forårsagerog forstærker depressionen - negative schemata.




Negative automatiske tanker, fejlfortolkninger, overgeneralisering af erindringer, selvhenføring.

Reformulated learned helplessness theory

Pessimistisk attribueringsstil


Deprimerede personer er tilbøjelige til at forklare negative begivenheder ud fra stabile, globale og indre årsager (locus-of-control).

Manisk episode (diagnosekriterier)

- Særskilt periode med abnormt og vedvarende løftet, ekspansiv eller irritabelt humør - målorienteret adfærd/energi - mindst en uge.


- Manhar en urealistisk høj selvtillid, hvilket gør, at man ofte bliver irriteret påandre, fordi de ”er i vejen”.


- Man har ikke behov for søvn.


- Handler impulsivt og på måder, der kan værefarlige.


- Taler meget og er lette at distrahere.

Bipolar 1

- Har maniske episoder og ofte depressive, det er forskelligt, hvor voldsommesidstnævnte er --> depressionen er altså ikke nødvendig for diagnosen.

Bipolar 2

- Voldsom depression, men de maniske episoder er mildere og påvirker ikke ens daglige funktioner (hypomania – hypoman episode).

Cyclothymic disorder

Mindrevoldsom og mere kronisk form for bipolar lidelse, hvor man svinger mellem dedepressive og maniske perioder (møder ikke de fulde kriterier for nogen afdelene) i mere end to år.

Disruptivemood dysregulation disorder

- Svære tilbagevendende verbale og/eller fysiske temperamentsudbrud + irritabelt humør.


- Temperamentsudbruddene er tværsituationelle og forekommer mindst 3 gange om ugen i minimum 1 år. Skal være tilstede før 10 år.


- DMDD kan ikke forekomme sammen med ODD eller bipolar lidelse. Kan dog godt forekomme sammen med MDD, ADHD, CD eller misbrugsrelaterede lidelser.


- DMDD diagnosen blev skabt, fordi mange børn og unge blev diagnosticeret med bipolar lidelse og medicineret derefter.


- Det er svært at vide om DMDD kan skelnes fra ODD




- Et forsøg på at adskille børn med voldsomme udbrud fra børn med en mere klassisk bipolar lidelse.

Årsagsteorier omkring bipolar lidelse

- Høj arvelighed (5-10 gange større risiko for begge bipolare lidelser og depression).


- Anormalitet i amygdalas struktur og funktion og i det prefrontale cortex - ikke ændringer af størrelsen og funktionen af hippocampus.


- En anormalaktivering af striatum (basal ganglia), som er involveret i processeringen afde belønningscues, der findes i miljøet --> hypersensitive overfor disse cues og infleksible i deres strategi for at opnådisse (også når de er uden symptomer)


- Dysreguleringaf dopaminsystemet

Biologiske behandlingsformer

- Antidepressiva: SSRI + selective serotonin noradrenalin reuptake inhibitors.


Bivirkning ved SSRI: selvmordstanker


- Litium:forbedrer de intracellulære processers funktion – kan have en positiv effektbåde på maniske og depressive symptomer - lille terapeutisk indeks.


- Elektroterapi: Mansender elektrisk strøm gennem patientens hoved for på den måde at inducere ethjerneanfald - virker kortvarigt, men 85% oplever tilbagefald.



Psykologiske behandlingsformer

- Adfærdsterapi (identificere forbindelsen mellem omstændigheder og symptomer - ændre reinforcers).


- CBT: opdage den negative attribueringsstil, udfordre denne, ændre de basale beliefs.


- Interpersonel terapi: finde kilden til depressionen i det relationelle.


- Interpersonal and social rhytmn therapy: psykoedukation, hjælper bipolare med opretholde rutiner, så der ikke sker tilbagefald.

Dysfori

Forlængede perioder, hvor man er trist

Anatomy of Depression

1. Symptom: følelsen af at være ked af det.


2. Syndrom: gruppen af symptomer, der optræder sammen (ikke tilfældigt).


3. Disoder: DSM-5.

Prævalens for MDD (børn)



- 1-3% af førskole og skolebørn får en depression


- Lifetime prevalence: 10-20%


- Kønsforskelle i prævalensen sker i puberteten.


- Onset: 13-15 år.

Prævalens for PDD (børn)

- 1% børn


- 5% unge


- 70% har en episode af MDD samtidig med PDD


- 50% har en anden ikke-affektiv lidelse


- Onset: 11-12 års alderen.


- Varer omkring 2-5 år, men stort set alle kommer over det, dog med høj risiko for at udvikle en anden lidelse.

Rumination

- Fokus på ubehagelige symptomer og de mulige årsager ogkonsekvenserne af symptomerne på en repetitiv og passiv måde snarere end enaktiv, problemløsende måde.


- Tankeprocessen frem for indholdet.




Co-rumination: man trækker hinanden ned - relationen er maladaptiv

Associerede karakteristika ved depressive lidelser

- Dårlig i skolen


- Kognitive biases og forstyrrelser


- Lavt (mest specifikt relateret til ungdommen) og ustabilt selvværd


- Sociale vanskeligheder


- Familieproblemer

Selvmord

- 60% af depressive unge tænker på selvmord


- 30% forsøger at begå selvmord


- Største risikofaktor: ung kvinde med mood disorder.

Primary and secundary control enhancement training (PASCET) - Weisz

Kognitivadfærdsbaseret:


Hjælper barnet med med at ændre de omstændigheder, der kan ændres, og sit syn på dem, der ikke kan.



Bipolar lidelse ved børn



- Bliver ofte overset pga. dens ligheder med ADHD.


- Unge med BP: signifikante funktionsnedsættelser, tidligere hospitalsindlæggelser, MDD.


- Prævalens: 7-21 år: 0,5-2,5%


- Onset peaker mellem 15-19 - onset før puberteten ses sjældent.





Bipolar lidelse komorbiditet (børn)

- Børn hyppige: angst, ADHD, ODD, CD, misbrugsproblemer og selvmordstanker/forsøg - de tager mange chancer, er fede, har somatiske problemer.


- 60% har en angstlidelse


- 50% har to eller flere.


- 80% har CD eller ODD.