3.2 Affektive Lidelser

Front 1

Definer affektive lidelser

Back 1

Hyppige, oftest livslange sygdomme med episodisk forløb

Front 2

Definer symptomer ved en maniske episode

Back 2

Opstemthed, eksaltation, eller eretisme (vredagtigt ophidselse)

≥1 uge eller indlæggelse nødvendig

≥ 3 symptomer (4 ved eretisk stemning) af følgende med udtalt påvirkning af dagliglivsfunktioner:

Hyperaktivitet, rastløshed, uro

Talepres

Tankeflugt

Hæmningsløs adfærd

Nedsat søvnbehov

Øget selvfølelse

Distraktabilitet eller usamlethed

Hensynsløs, uansvarlig adfærd

Øget sex-drift

Ingen hallucinationer eller vrangforestillinger Organisk ætiologi udelukkes

Front 3

Definer symptomer ved hypomani

Back 3

Løftet eller irritabelt stemningsleje ≥4 dage

≥ 3 af følgende, med nogen påvirkning af dagligdagsfunktioner:

Øget aktivitet eller rastløshed

Øget taletrang

Koncentrationsbesvær eller let-afledelighed

Nedsat søvnbehov

Øget seksuel energi

Købetrang, overmodig adfærd

Øget selskabelighed, overfamiliaritet

Opfylder ikke kriterier for mani eller anden affektiv sindslidelse eller tilstand

Organisk ætiologi udelukkes

Front 4

Definer hypomani

Back 4

Let form for mani. Let opstemthed, øget energi, selvtillid velvære og produktivitet. Lettere nedsat søvnbehov. Hypomani kan for nogle være forstadiet til mani og hos andre forstadiet til en depressiv tilstand

Front 5

Definer depression

Back 5

Mindst 2 uger

Mindst 2 kernesymptomer

Mindst 2 ledsagesymptomer

Front 6

Definer kernesymptomerne ved depressiv periode

Back 6

Mindst 2 af følgende depressive kernesymptomer:

Nedtrykthed

Nedsat lyst eller interesse

Nedsat energi eller øget trætbarhed

Front 7

Definer ledsagesymptomer ved depressiv periode

Back 7

Nedsat selvtillid eller selvfølelse

Selvbebrejdelser eller skyldfølelse

Tanker om død eller selvmord

Tænke- eller koncentrationsbesvær

Agitation eller hæmning

Søvnforstyrrelser

Appetit- og vægtændring

Front 8

Definer en blandingstilstand

Back 8

Maniske og depressive symptomer optræder samtidigt eller ved hurtige skift. Man kan svinge mellem de to tilstande på bare en time. Høj selvmordsrisiko pga kombinationen af depressive symptomer og øget energi/handlekraft.

Front 9

Hvad er forskellen på mani og hypomani?

Back 9

Forskel på diagnostiske kriterier om varighed

Hypomanier er mildere og ikke så iøjnefaldende som manier

Hypomanier forårsager ikke altid funktionsstab, det gør manier.

Hvis der er psykotiske symptomer er det altid en mani

Manier kræver ofte hospitalsindlæggelse, det gør hypomanier ikke

Front 10

Definer sekundære affektive lidelser og kom med to eksempler herpå

Back 10

Det er affektive lidelser der ses som sekundære til organiske hjernelidelser og somatiske påvirkninger i klassisk forstand.

Dækker over lidelser udløst af kranietraumer, hjernesvulster, forgiftninger, bivirkninger ved medicin osv.

F.eks. sekundær mani (hovedtraume, antidepressiv medicin) eller sekundær depression (alkoholisme, hovedtraume).

Front 11

Redegør for forskelle mellem unipolar periodisk depression og bipolar affektive sindslidelse

Back 11

Unipolar periodisk depression har kun en pol. Kan dog variere fra mild depression til svær depression med psykose. De er periodiske dvs. at pt kan føle sig rask i nogle måneder hvorefter depressionen vender tilbage.

Bipolar affektive sindslidelser har to poler, dvs at pt kan gå fra at være manisk til at være depressiv.

Front 12

Beskriv ætiologiske faktorer ved affektive lidelser. genetik

Back 12

Depression: Heritabilitetsrate: 0.30-0.45

Bipolar affektiv sindslidelse: Heritabilitetsrate: 0.70-0.85.

Front 13

Beskriv ætiologiske faktorer ved affektive lidelser. psyko-sociale risikofaktorer

Back 13

Tidlig stress: Fx omsorgssvigt, misbrug

Belastende livsbegivenheder: Fx skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom risikofaktorer for depression

Front 14

Hvad forstås affektive lidelser som? (Neuro)

Back 14

Et resultat af dysregulering af de monoamine signalstoffer, serotonin, noradrenalin og dopamin.

Kindling: Tendens til at der skal mindre og mindre belastning til for at udløse en affektiv episode når man først har haft en

Front 15

Giv eksempler på neuroanatomiske afvigelser ved affektive lidelser

Back 15

Formindsket:

Præfrontale cortex

Gryrus cinguli ant.

Hippocampus

Striatum

Total hjernevolumen

Forstørret:

Hypofyse

White matter hyper intensities

Volumen af globus pallidus

Volumen af lateralventriklerne

Amygdala

Abnormiteter

Basalganglier

Hippocampus

Front 16

Giv eksempler på neurokemiske afvigelser ved affektive lidelser

Back 16

Forstyrrelse af noradrenalin- og serotonin-neurotransmittersystemer (monoaminhypotesen)

Abnorm stressrespons (forstyrret funktion af HPA-aksen)

Neurotrofe forstyrrelser (ændringer af neurovækstfaktorer og forstyrrelse af nydannelse af synapser, nervenetværk og nervevækst)

Front 17

Hvordan kan hukommelsen påvirkes af affektive lidelser?

Back 17

Under depression kan korttids- og langtidshukommelse samt indlæringsevne være nedsat. Symptomer kan være udtalte eller minde om demens. Skyldes vidtspredte forstyrrelser i de kortikale områder samt specielt i hippocampus.

Front 18

Hvordan kan eksekutive funktioner påvirkes af affektive lidelser?

Back 18

Kan medføre manglende overlik, struktur og planlægning. Nedsat initiativ. Pt kan være handlingslammet f.eks. kan ikke bestemme sig for, hvilket pålæg han skal have på sin mad, når han kigger ind i køleskabet, så han stopper med at spise og taber sig meget. Dette skyldes dysfunktion i den dorsolaterale præfrontale cortex.

Front 19

Hvordan kan perception påvirkes af affektive lidelser?

Back 19

Depression kan føre til nedsat hørelse, syn, og lugtesans, hvilket fører til appetitløshed. Den forringede perception skyldes underskud/underbalance i den kognitive bearbejdning af sanseindtryk.

Front 20

Hvordan kan tempo og koncentrationsevne påvirkes af affektive lidelser?

Back 20

Øget reaktionstid på simple reaktionstid test. Påvirkning af evne til koncentration, hvilket nedsætter evnen til at fokusere og fastholde opmærksomhed. Det menes at skyldes den primære kognitive defekt, som kan forklare alle andre kognitive ubalancer.

Front 21

Beskriv væsentlige famakologiske og psykologiske behandlinger for affektive lidelser.

Back 21

Prøver først psykologisk behandling, derefter medicin. Sådan ønsker man at gøre, men ikke altid det kan lade sig gøre i praksis.

Front 22

Beskriv psykologisk behandling af affektive lidelser

Back 22

Psykoedukation, kognitiv adfærdsterapi, familie-terapi

Front 23

Beskriv medicinsk behandling af affektive lidelser

Back 23

Lithium, atypiske antipsykotika, antiepileptika, SNRI, SSRI, TCA