Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
23 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Definer affektive lidelser |
Hyppige, oftest livslange sygdomme med episodisk forløb |
|
|
Definer symptomer ved en maniske episode |
Opstemthed, eksaltation, eller eretisme (vredagtigt ophidselse) ≥1 uge eller indlæggelse nødvendig ≥ 3 symptomer (4 ved eretisk stemning) af følgende med udtalt påvirkning af dagliglivsfunktioner: Hyperaktivitet, rastløshed, uro Talepres Tankeflugt Hæmningsløs adfærd Nedsat søvnbehov Øget selvfølelse Distraktabilitet eller usamlethed Hensynsløs, uansvarlig adfærd Øget sex-drift Ingen hallucinationer eller vrangforestillinger Organisk ætiologi udelukkes |
|
|
Definer symptomer ved hypomani |
Løftet eller irritabelt stemningsleje ≥4 dage ≥ 3 af følgende, med nogen påvirkning af dagligdagsfunktioner: Øget aktivitet eller rastløshed Øget taletrang Koncentrationsbesvær eller let-afledelighed Nedsat søvnbehov Øget seksuel energi Købetrang, overmodig adfærd Øget selskabelighed, overfamiliaritet Opfylder ikke kriterier for mani eller anden affektiv sindslidelse eller tilstand Organisk ætiologi udelukkes |
|
|
Definer hypomani |
Let form for mani. Let opstemthed, øget energi, selvtillid velvære og produktivitet. Lettere nedsat søvnbehov. Hypomani kan for nogle være forstadiet til mani og hos andre forstadiet til en depressiv tilstand |
|
|
Definer depression |
Mindst 2 uger Mindst 2 kernesymptomer Mindst 2 ledsagesymptomer |
|
|
Definer kernesymptomerne ved depressiv periode |
Mindst 2 af følgende depressive kernesymptomer: Nedtrykthed Nedsat lyst eller interesse Nedsat energi eller øget trætbarhed |
|
|
Definer ledsagesymptomer ved depressiv periode |
Nedsat selvtillid eller selvfølelse Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Tænke- eller koncentrationsbesvær Agitation eller hæmning Søvnforstyrrelser Appetit- og vægtændring |
|
|
Definer en blandingstilstand |
Maniske og depressive symptomer optræder samtidigt eller ved hurtige skift. Man kan svinge mellem de to tilstande på bare en time. Høj selvmordsrisiko pga kombinationen af depressive symptomer og øget energi/handlekraft. |
|
|
Hvad er forskellen på mani og hypomani? |
Forskel på diagnostiske kriterier om varighed Hypomanier er mildere og ikke så iøjnefaldende som manier Hypomanier forårsager ikke altid funktionsstab, det gør manier. Hvis der er psykotiske symptomer er det altid en mani Manier kræver ofte hospitalsindlæggelse, det gør hypomanier ikke |
|
|
Definer sekundære affektive lidelser og kom med to eksempler herpå |
Det er affektive lidelser der ses som sekundære til organiske hjernelidelser og somatiske påvirkninger i klassisk forstand. Dækker over lidelser udløst af kranietraumer, hjernesvulster, forgiftninger, bivirkninger ved medicin osv.
F.eks. sekundær mani (hovedtraume, antidepressiv medicin) eller sekundær depression (alkoholisme, hovedtraume). |
|
|
Redegør for forskelle mellem unipolar periodisk depression og bipolar affektive sindslidelse |
Unipolar periodisk depression har kun en pol. Kan dog variere fra mild depression til svær depression med psykose. De er periodiske dvs. at pt kan føle sig rask i nogle måneder hvorefter depressionen vender tilbage.
Bipolar affektive sindslidelser har to poler, dvs at pt kan gå fra at være manisk til at være depressiv. |
|
|
Beskriv ætiologiske faktorer ved affektive lidelser. genetik |
Depression: Heritabilitetsrate: 0.30-0.45 Bipolar affektiv sindslidelse: Heritabilitetsrate: 0.70-0.85. |
|
|
Beskriv ætiologiske faktorer ved affektive lidelser. psyko-sociale risikofaktorer |
Tidlig stress: Fx omsorgssvigt, misbrug Belastende livsbegivenheder: Fx skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom risikofaktorer for depression |
|
|
Hvad forstås affektive lidelser som? (Neuro) |
Et resultat af dysregulering af de monoamine signalstoffer, serotonin, noradrenalin og dopamin.
Kindling: Tendens til at der skal mindre og mindre belastning til for at udløse en affektiv episode når man først har haft en |
|
|
Giv eksempler på neuroanatomiske afvigelser ved affektive lidelser |
Formindsket: Præfrontale cortex Gryrus cinguli ant. Hippocampus Striatum Total hjernevolumen Forstørret: Hypofyse White matter hyper intensities Volumen af globus pallidus Volumen af lateralventriklerne Amygdala Abnormiteter Basalganglier Hippocampus |
|
|
Giv eksempler på neurokemiske afvigelser ved affektive lidelser |
Forstyrrelse af noradrenalin- og serotonin-neurotransmittersystemer (monoaminhypotesen) Abnorm stressrespons (forstyrret funktion af HPA-aksen) Neurotrofe forstyrrelser (ændringer af neurovækstfaktorer og forstyrrelse af nydannelse af synapser, nervenetværk og nervevækst) |
|
|
Hvordan kan hukommelsen påvirkes af affektive lidelser? |
Under depression kan korttids- og langtidshukommelse samt indlæringsevne være nedsat. Symptomer kan være udtalte eller minde om demens. Skyldes vidtspredte forstyrrelser i de kortikale områder samt specielt i hippocampus. |
|
|
Hvordan kan eksekutive funktioner påvirkes af affektive lidelser? |
Kan medføre manglende overlik, struktur og planlægning. Nedsat initiativ. Pt kan være handlingslammet f.eks. kan ikke bestemme sig for, hvilket pålæg han skal have på sin mad, når han kigger ind i køleskabet, så han stopper med at spise og taber sig meget. Dette skyldes dysfunktion i den dorsolaterale præfrontale cortex. |
|
|
Hvordan kan perception påvirkes af affektive lidelser? |
Depression kan føre til nedsat hørelse, syn, og lugtesans, hvilket fører til appetitløshed. Den forringede perception skyldes underskud/underbalance i den kognitive bearbejdning af sanseindtryk. |
|
|
Hvordan kan tempo og koncentrationsevne påvirkes af affektive lidelser? |
Øget reaktionstid på simple reaktionstid test. Påvirkning af evne til koncentration, hvilket nedsætter evnen til at fokusere og fastholde opmærksomhed. Det menes at skyldes den primære kognitive defekt, som kan forklare alle andre kognitive ubalancer. |
|
|
Beskriv væsentlige famakologiske og psykologiske behandlinger for affektive lidelser. |
Prøver først psykologisk behandling, derefter medicin. Sådan ønsker man at gøre, men ikke altid det kan lade sig gøre i praksis. |
|
|
Beskriv psykologisk behandling af affektive lidelser |
Psykoedukation, kognitiv adfærdsterapi, familie-terapi |
|
|
Beskriv medicinsk behandling af affektive lidelser |
Lithium, atypiske antipsykotika, antiepileptika, SNRI, SSRI, TCA |
