3.2 Aau

Front 1

Redegør for principperne i den biopsykosociale model(BPS)

Back 1

● Biologiske(genetik, immunforsvar, fysisk tilstand), psykologiske(selvværd, adfærd, følelser) og sociale faktorer(kultur, uddannelse, arbejde) erinvolveret i sygdomsprocesser

● Sygdom kan ikke forklares ud fra blot étaf disse niveauer

● Sind og krop kan ikke adskilles

- De indvirker gensidigt på hinanden

Front 2

Forklare hvordan denbiopsykosociale model adskiller sig fra den traditionelle biomedicinske model

Back 2

Traditionel: Reduktionistisk tilgang, adskillelse af krop og sind, kun somatisk, ser ikke patient som helhed

BPS: patient som helhed, krop og sind kan ikke adskilles, smerte er en følelse der opstår på baggrund af en kompleks analyse

Front 3

Beskrive fordele og ulemperved den biopsykosociale model

Back 3

Fordele: Relevant for forståelse af somatiske og psykiske lidelser, ser patient som helhed ifht. psykiske, somatiske og sociale faktorer

Ulemper: Svært at adskille sygdommens ætiologi -->dermed give rette behandling? og svær at prædikere på individ niveau.

Risiko for at bruge dogmatisk

Ingen sammenhængende teori om hvordan niveauerne interagerer

Front 4

Redegøre for diatese-stressmodellen og dens anvendelse inden for den kliniske psykologi

Back 4

Diatese: Anlæg eller sårbarhed for sygdom

Stress: Belastning

Brug: Selvom person A og B udsættes for samme belastning(stress), kan det være at det kun er person A der får en psykisk sygdom. F.eks. hvis person A er mere disponibel for dette

Front 5

Forklare betydningen afbegreberne risikofaktorer og beskyttende faktorer

Back 5

Risikofaktorer: Faktorer der giver risiko for psykisk sygdom( eks. genetisk, opvækst, miljø)

Beskyttende faktorer: Faktorer der beskytter med psykisk sygdom (f.eks. opvækst, miljø)

Front 6

Definere begreberne stress ogstressorer

Back 6

Stress: Positive eller negative stimuli, der forudsager fysiske og psykiske symptomer, det enkelte individ fortolker og håndterer

Stressorer: Små eller store situationer der kan give stress. 4 typer:

- Signifikante livsændringer(fx. flytning, dødsfald, skilsmisse)

- Katastrofale events(fx. krig, terror)

- Små ting i hverdagen(fx. punkteret dæk)

- Omgivende stressorer(fx. baggrundsstøj, forurening)

Front 7

Beskrive hvordan begivenhederi tilværelsen kan forårsage stress

Back 7

Krav-Kontrol-modellen: Hvis der er høje krav i tilværelsen, men man har lav kontrol kan det give stress. Kravene kan være fra en selv, forælde, chef, samfund. Stressorer kan bidrage til lavere kontrol

Homeostatisk reguleringskurve: Homeostasten er den ligevægt der indtræder når der ikke er nogen unødig belastning for individet. Når individet er belastet er det i allostase

Front 8

Forklare introverte ogekstroverte reaktioner på stress

Back 8

Introverte: man vil ikke snakke om problemerne, man føler sig alene og ensom, men er depressiv, man tager ikke imod andres råd og vejledning da de forstyrrer mere end de gavner

Ekstroverte: Humørsvingninger, man har brug for at snakke om det med andre, irritabel og kort lunte

Front 9

Beskrive følelsesmæssige ogproblemorienterede modeller for stresshåndtering

Back 9

Følelsesmæssige: Forsøger at få individet til at takle følelserne på en anden måde og være mere bevidst om hvorfor det føler som det gør. --> psykoterapi

Problemorienterede: Forsøger at løse problemerne. Enten ved at forandre de belastende forhold: F.eks. flere pauser på job, eller ved social støtte: f.eks. omskoling, samtaler

Front 10

Beskrive hvordan et adækvat(fyldestgørende) stressrespons kan mistolkes som fysiske symptomer

Back 10

Kroniskstress kan medføre risiko for somatisering (kropslige symptomer) i form af:

Fordøjelsesbesvær, overvægt, nedsat immunrespons,

Hjertebanken → tolkes som hjerteproblemer? Fordøjelsesbesvær→ problemer med maven?

Front 11

Beskrive henholdsvis denkortvarige og den langvarige stress ́ indvirkning på legemet

Back 11

Kortvarigstress (akut):

- ANS sættes i gang, hvor produktion afstresshormoner (adrenalin og cortisol) stiger.

- Øget hjertefrekvens, BT, blodgennemstrømning imuskulatur og hjerte

Kroniskstress (over 1 uge):

- Fordøjelsesbesvær

- Overvægt

- nedsat immunrespons

- Organisk CNS påvirkning giver psykiskmanifestation

Front 12

Forklare hvordan stress kankobles til fysisk sygdom og medicinsk uforklarlige symptomer

Back 12

Langvarig stress opstår, når de begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder,men fortsætter med at gøre livet svært i uger, måneder og år → uhensigtsmæssig

Fordøjelsesbesvær: forstoppelse, diarré, surtopstød og mavesår

Overvægt og nedsat immunrespons

Organisk CNS påvirkning giver psykiskmanifestation

Front 13

Beskrive det autonomenervesystems betydning under stress

Back 13

ANS--> Noradrenalin og adrenalin--> hjertebanken, øget BT

VIgtigste allostatiske systemer er ANS og HPA-aksen

Front 14

Forklar HPA-aksen

Back 14

Hypothalamus(CRH)-->Hypofyse(ACTH)-->Binyrebark(cortisol)-->glukogenese, mobilisering af fedt og protein

Cortisol har ligeledes negativ feedback på hypofyse og hypothalamus

Front 15

Forklare hvordan denne aksekan reguleres af amygdala og hippocampus

Back 15

Er en del af det limbiske system →nervesystemets system for følelser.

Hippocampus: hæmmer HPA-aksen→ hæmmer stress

Amygdala: aktiverer HPA-aksen→ giver stress

Front 16

Forklare betydningen afkatekolaminerne og glukokorticoider under stress

Back 16

Katekolaminer:Adrenalin, noradrenalin → øget hjertefrekvens, BT ↑,øget blodgennemstrømning til skeletmuskulatur og mindsket til fordøjelsessystem

Glukokorticoider: Cortisol →Stimulerer immunsystemet til at omfordele hvide blodlegemer ud i vævene →Bekæmpelse af infektioner (dog kun i 1 time, hvorefter immunsystemet hæmmes,som kan give øget risiko for infektioner).

Cortisol er skadeligt på lang sigt

Front 17

Beskrive hvordan stressindvirker på immunsystemet

Back 17

Kortisol: Stimulererimmunsystemet til at omfordele hvide blodlegemer ud i vævene → Bekæmpelse afinfektioner (dog kun i 1 time, hvorefter immunsystemet hæmmes, som kan giveøget risiko for infektioner).Kortisol hæmmer T-cellernes evne til identificere interleukiner →hæmmer T-cellers proliferation (deling).

Front 18

Forklareforskellen mellem sensation og perception

Back 18

Sensation: De umiddelbare stimuli ud fra information fra sanserne( rå data)

Perception: Opfattelse og fortolkning af sanseindtryk ( fx. på baggrund af tidligere erfaringer og viden)

Front 19

Beskrivede forskellige opmærksomhedstyper

Back 19

Opmærksomhed er en kognitiv proces der fokuserer på bestemte stimuli.

Fokuseret: fokuseret på bestemte stimuli

Selektiv opmærksomhed: fokuserer på bestemte stimuli når der er konkurrerende stimuli

delt opmærksomhed: Fokuserer på flere stimuli på samme tid

Vedvarende opmærksomhed: fokusering på bestemte stimuli i længere tid

kontrolleret opmærksomhed: kræver meget opmærksomhedskapacitet, langsom, bevidst

automatisk opmærksomhed: Kræver lidt opmærksomhedskapacitet, sker ved allerede indlærte ting fx. kører bil

Front 20

Beskrivetre-stadie modellen for hukommelse

Back 20

1. Indkodning: hvor informationen gemmes.2. Lagring: hvor den gemte information bliver bevaret.

3. Genkaldelse: hvor den lagrede informationfremkaldes.

Front 21

Forklare arbejdshukommelsensforskellige komponenter samt rolle i forhold til indlæring

Back 21

Arbejdshukommelsen omfatter korttidshukommelsen og bruges til atbearbejde information der skal huskes i kort tid (fx at huske en talrækkebagfra)

Plads: Elever med dårligt fungerende AH manglerplads.

Tid: Elever med dårligt fungerende AH magterikke at bearbejde information hurtigt nok.

Indsats: Elever med dårligt fungerende AH magterikke at yde den indsats der skal til for at løse en opgave. De misterkoncentrationen og tuner ud.

Front 22

Beskriv forskellen mellem dendeklarative og den procedurale hukommelse

Back 22

Declerativ: Ting du ved du kan fortælle andre. Semantisk(fx. hovedstæder), og episodisk(fx. første skoledag)

Procedural: ting du ved du kan vise andre:

conditioning(savler når du ser mad du kan lide), priming(mere tilbøjelig til at bruge ord du lige har hørt) og færdigheder(køre på cykel)

Front 23

Give eksempler på psykiskeog somatiske lidelser der involverer forstyrrelser af perception

Back 23

Perceptionsforstyrrelse: er enabnorm fortolkning af sanseindtryk. Lidelser med perceptionsforstyrrelse:

- Agnosi(kan ikke genkende objekter ved at føle dem

-Afasi(impressiv, ekspressiv og global)

- Neglect

--> kan skyldes skizofreni, boarderline og angst

eller sygdomme i CNS: hjerneblødning, iskæmi, tumorer

Front 24

Give eksempler på psykiske og somatiske lidelser der involverer forstyrrelser af opmærksomhed

Back 24

Opmærksomhedsforstyrrelserer kendetegnet ved betydelige opmærksomheds- og koncentrationsproblemer,herunder ADHD.

Front 25

Give eksempler på psykiske og somatiske lidelser der involverer forstyrrelser af hukommelse

Back 25

alzheimers, hjerneblødning

Front 26

Definere affektive symptomerog affektive lidelser

Back 26

Affektivesymptomer: Symptomer på affektive lidelser: følelserne afviger fra det normale

Affektivelidelser: Lidelser der påvirker følelserFx depression, mani, hypomani, bipolar,cyklotymi, dystymi

Front 27

Redegøre for forskelle mellemunipolar periodisk depression og bipolar affektive sindslidelse

Back 27

Unipolarperiodisk depression: Episodisk depression. Depression, ikkedepression, depression, ikke depression osv.

Bipolar affektivsindslidelse: To eller flere episoder medmani/hypomani/depression (må ikke være to episoder med depression)

Type I: Depression og mani Type II: Depression og hypomani

Front 28

Beskriv depression

Back 28

Varighed mindst 2 uger.

Mindst 2 af følgende kernesymptomer:

● Nedtrykthed ● Nedsat lyst eller interesse● Nedsat energi eller øget trætbarhed

samt to ledsagesymptomer som fx. nedsat selvtillig og tanker om selvmord

Kan være let (2 kerne + 2 ledsage), moderat (2 kerne + 4ledsage) eller svær (3 kerne + mindst 5 ledsage)

Front 29

Beskriv Mani:

Back 29

Varighed mindst 1 uge. Opstemthed, eksaltation eller eretisme:1 eller flere uger med indlæggelse nødvendig eller3 eller mere uger af følgende med udtalt påvirkning afdagligdagsfunktionerne.

Mindst tre maniske symptomer skal være tilstede. Kan f.eks. være:

Hyperaktivitet, talepres, øget sexdrift

Front 30

Beskriv Hypomani

Back 30

Eren lettere mani med mindst tre af nedennævnte symptomer i lettere grad og enperiode på mindst fire dageLøfteteller irritabelt stemningsleje ≥4 dage≥ 3af følgende, med nogen påvirkning af dagligdagsfunktioner: øget taletrang, øget sexlyst, rastløshed

Front 31

Beskrive forskelligeætiologiske faktorer ved affektive lidelser

Back 31

Genetisk, psykosociale faktorer(fx.omsorgssvigt, skilsmisse), stoffer

Affektive lidelser kan skyldes dysregulering af monoaminerge signalstoffer som fx. Noradrenalin, serotonin og dopamin

Kindling: Tendenstil at der skal mindre og mindre belastning til for at udløse en affektivepisode når man først har haft en

Front 32

Giveeksempler på neuroanatomiske og neurokemiske afvigelser ved affektive lidelser

Back 32

Neurokemisk: Dysregulering af monoaminerge signalstoffer: serotonin, noradrenalin og dopamin. Mangel kan give depression

Neuroanatomisk: Hypofyseer større grundet aktivering af HPA aksen. Reduceret volumen af de hjerneafsnitder er involverede i følelser (limbiske strukturer). White matter læsioner.

Front 33

Beskrive de væsentligstefarmakologiske og psykologiske behandlinger for affektive lidelser

Back 33

Iteorien vil man gerne prøve med psykologisk behandling først og dereftermedicinsk behandling

Unipolar periodisk depression: farma: antidepressiva(SSRI) eller psykologisk ved psykoeduktion, kognitiv adfærdsterapi. Alternativt ECT

Bipolar affektiv sindslidelse: farma: antipsykotika, lithium. eller psykologisk ved psykoedukation eller kognitiv adfærdsterapi. Alternativt ECT.

Front 34

Definereangst og angstlidelser

Back 34

Angst:En medfødt neurofysiologisk proces = Adfærdsrespons: forberede påkamp, flugt eller stivnen

Angstlidelser:En psykisk sygdom der forårsager angst ien sådan grad, at det forstyrrer eller umuliggør et menneskes daglige liv.

Detgår fra almindelig angst til at blive patologisk→ når den bliver overdrevet ift.udløsende hændelser, og den påvirker livskvaliteten og hverdagen betydeligt:

Front 35

Beskrivehvad der kendetegner de fobiske angstlidelser og give eksempler på specifikkefobier.

Back 35

fobisk angst er angst for ting der normalt ikke er forbundet med fare.

Pt. søger aktivt at undgå det pågældende stimulus

Pt. bliver angst ved tanken om at møde det stimulus

eks. araknofobi(ederkopper), akrofobi( højdeskræk)

Front 36

Beskrivesymptomerne på panikangst

Back 36

- Pludselig optrædende angstanfald som kommer udenvarsel og uden grund.

- Varighed: Mindst 4 anfald inden for 4 ugersperiode med mindst 4 angstsymptomer

-Er ikke forbundet med specifik situation ellerobjekt, reel fare eller fysisk belastning.

- ikke forårsaget af somatisk sygdom.

- Symptomer: hjertebanken, åndedrætsbesvær, sveden,rysten, svimmelhed mv.

Front 37

Beskriv symptomer på generaliseret angst:

Back 37

- En angstlidelse, præget af udtalt tendens til at bekymresig unødigt og overdrevent over hverdagens begivenheder og problemer.

- At man bekymre sig overdrevent meget medførerfunktionsnedsættelse og hæmmer livskvaliteten.

- Varighed: mindst 6 måneder

- Symptomer ikke begrænset til speciellesituationer

Front 38

Beskriv symptomer på obsessiv-kompulsiv tilstand(OCD)

Back 38

Obsessioner (tvangstanker):Tilbagevendende ønskede tanker, idéer, impulsereller indre billeder, som opleves som påtrængende, skræmmende og ubehagelige iforhold til normalen

Kompulsioner(tvangshandlinger): Bevidst, stereotyp og gentagen adfærd, der hartil formål at fjerne og/eller kontrollere tvangstankerne

Front 39

Beskrive forskelligeætiologiske faktorer ved angstlidelser

Back 39

Genestisk sårbarhed: 10-25% risiko blandt førstegradsslægtninge

Psykologiskesårbarhedsfaktorer: Fx Intoleranceover for usikkerhed, Optagethedaf kontrol over tanker

Front 40

Beskrivede væsentligste farmakologiske og psykologiske behandlinger for angstlidelser

Back 40

Psykoterapi: Information og rådgivning, kognitiv adfærdsterapi(dårlig: jeg får et hjerteanfald, god: mit hjerte banker bare lidt), psykoedukation

Farmakologisk: antidepressiva: fx. sertralin, benzodiazepiner fx. diazepan, antiepileptika fx. pregablin

Front 41

Definereskizofreni

Back 41

Enalvorlig psykisk lidelse som præges af psykotiske symptomer, social tilbagetrækningog svækket evne til at fungere i sociale sammenhæng

Front 42

Kriterier for skizofreni

Back 42

- Mindst 1 førsterangssymptom (positiv symptom)

- Eller vedvarende bizarre vrangforestillinger

- Eller mindst 2 af følgende: Vedvarende hallucinationer med vrangforestillingeruden affektivt indhold, Sproglige tankeforstyrrelser, Kataton adfærd (særlige bevægelsesforstyrrelser, Negative symptomer

- Varighed mindst en måned

- Udelukkelses af primær affektiv lidelse ellerorganisk ætiologi

Front 43

Positive symptomer på skizofreni(kategorier)

Back 43

- Tankepåvirkningsoplevelser

- Tredjepersonshørelseshallucinationer

- Styringsoplevelser

Front 44

Negative symptomer på skizofreni

Back 44

● Træghed● Sløvhed● Affektaffladning● Initiativløshed● Passivitet● Sprogfattigdom● Kontaktforringelse● Manglende fremdrift● Tom eller formålsløs adfærd● Indsunken i sig selv● Social tilbagetrækning eller ensomhedssøgen

Front 45

Give eksempler påneurokemiske og neuroanatomiske afvigelser ved skizofreni

Back 45

Neuroanatomiske:● Større hjerneventrikler.● Reduceret hvid og grå substans. ● Atrofi (svind) især i temporallappen inklusivamygdala, hippocampus.● Ændringer i thalamus, frontallap og parietallap.

Neurokemiske:Dopaminhypotesen: antager øget dopaminergesignalering ved skizofreni

Front 46

Beskrive forskellige ætiologiskefaktorer ved skizofreni

Back 46

Miljøfaktorer:● Årstids for fødsel● Født i by● Øget alder på fader

Genetik:● Høj arvelighed: Polygenetisk årsagskompleks

80-20, arvelighed miljø

Front 47

Redegøre for dopaminhypotesenom skizofreni

Back 47

● Flere signalstof baner involverede (GABA,glutamat, serotonin og noradrenalin)● Dopaminaktivitet er ikke ens i hele hjernen, menderimod betinget af områder:● Forøget dopamin aktivitet i de subkortikaleområder/ det limbiske system: Forbundet med de positive symptomer● Nedsat dopamin aktivitet i det præfrontalecortex: Forbundet med negative symptomer og kognitiv dysfunktion

Front 48

Skitsere de forskellige faseri sygdomsforløbet ved skizofreni

Back 48

premorbid-->predromal-->progressiv-->residual

Front 49

Beskrivede væsentligste farmakologiske og psykologiske behandlinger skizofreni

Back 49

Psykofarmakologisk behandling● Behandles med antipsykotika● Alle antipsykotika blokerer D2-receptoreren icorpus striatum i hjernen

Førstegenerations:● D2-antagonister → binder tæt til D2

Andengenerations:Dopamin-serotonin antagonister → blokerer bådeD2 og 5-HT2A (serotoninreceptor)

Psykoedukation (ofte med pårørende)

Front 50

Definere funktionellelidelser

Back 50

Sygdomme karakteriseret ved oplevede legemlige symptomer, der giveranledning til betydelig nedsat funktionsevne eller livskvalitet, og hvorforklaringen ikke kan findes ud fra veldefinerede somatiske eller psykiskesygdomme.

Front 51

Give eksempler påforskellige funktionelle lidelser

Back 51

● Colon irritabile (K58.9): Gastroenterologi● Kronisk træthedssyndrom (G93.3): Neurologi og infektionsmedicin● Kronisk piskesmæld (S13.4): Ortopædkirugi● Kronisk smerte tilstand (R.52.1-1-9): Ikkespecifik special

Front 52

Redegørefor forskelle og ligheder imellem funktionelle lidelser og somatoforme lidelser

Back 52

Somatoforme tilstande: Kategori afpsykiske lidelser (ICD-10) kendetegnet ved vedholdende fysiske symptomer, derikke kan tilskrives kendt somatisk lidelse eller årsag (fx hypokonder)De funktionelle lidelser og desomatoforme lidelser har forskellige symptomkriterier og tilhører forskelligelægespecialer. Somatoforme lidelser hører til i psykiatrien, mens defunktionelle lidelser er fordelt på andre specialer.

Front 53

Præsentere argumenter for ogimod henholdsvis den monosyndrome og den polysyndrome tilgang til funktionellelidelser

Back 53

Polysyndrome tilgang: Funktionelle lidelser er adskilte ogtilhører forskellige sygdomskategorier og specialer

Monosyndrom tilgang: Funktionelle lidelser er forskelligeudtryk for samme sygdomskompleks

Front 54

Argumenter for monosyndrom og imodpolysyndrom tilgang:

Back 54

● Funktionelle lidelser er udtryk for et fællessygdomskompleks.

● Hvis man havde et speciale der tog sig afpatienter med funktionelle lidelser ville de blive behandlet ved nogle der kenderdet fulde aspekt i stedet for på mange forskellige afdelinger

● Selvom patienterne ikke fejler det samme er detmange af de samme faktorer der spiller ind og de reagerer forholdsvist ens påbehandling

Front 55

Argumenter imod monosyndrom tilgang ogfor polysyndrom tilgang:

Back 55

● Vil patienterne acceptere at man har dettesyndrom når de mener man fejler noget andet?● Man kan være bange for, at nogle patienter faldermellem to stole.

Front 56

Give eksempler påforskellige psykiske konsekvenser af funktionelle lidelser

Back 56

● Betydelig nedsat funktionsniveau● Nedsat livskvalitet● Får ofte ingen eller dårlig behandling● Har ofte været igennem mange undersøgelser, udenat det er ført til forklaringer på deres symptomer● Oplever sig ofte misforstået og mistænkeliggjort● Nogle bliver anklaget for at simulere symptomer

Front 57

Beskrive forskelligebehandlingsmuligheder for funktionelle lidelser

Back 57

● Psykologisk behandling: Fx: kognitivadfærdsterapi og mindfulness terapi● Fysisk træning: Fx: gradueret genoptræning● Medikamentel behandling: Fx: antidepressiva, antiepileptikaog opiater

Front 58

Definerebegrebet stigmatisering

Back 58

● Negativt kendetegn der hæftes på en person (elleren gruppe) som et socialt stempel.

Front 59

Redegørefor begrebet sygdomsstigmatisering og give eksempler på stigmatiseredesygdomme

Back 59

Sygdomsstigmatisering er hvor en bestemt gruppe mennesker med en sygdom stigmatiseres. Fx skizofrene er utilregnelige, eller folk med AIDS er homoseksuelle.

Front 60

Forklarehvordan kulturelle og samfundsmæssige forhold har betydning for stigmatisering

Back 60

Kulturelle forhold kan føre tilstigmatisering, hvor folk bedømmes udelukkende på baggrund af kultur, grundetfordomme. Fx muslimer er terroristerSamfundsmæssige forhold kan føre tilstigmatisering, hvor folk bedømmes udelukkende på baggrund af deressamfundsposition. Fx kontanthjælpsmodtagere er ugidelige.

Front 61

Beskrive forskellige årsagsteorierom stigmatisering

Back 61

1. Magt og systemteorier:a. System justification theoryb. Belief in a just world theory2. Evolutionære teoriera. Fx kurzban og leary og park et al.3. Psykologiske teorier:a. Terror management theoryb. Social identity theory

Front 62

Systemjustification theory:

Back 62

Labelling (en gruppe bliver tilskrevet egenskab) Stereotyping (egenskab er negativ og generaliserende)

Separating (adskilt gruppe fra andre grupper) Status loss (stigmaet er forbundet med tab af status)

Power (mekanismen afhængig af magtforhold)

Front 63

Belief ina just world theory:

Back 63

● Tro på at verden er retfærdig og forklarlig● “Personer med depression skal bare tage sigsammen”● “Man ligger som man har redt”

Front 64

Evolutionæreteorier:

Back 64

Stigmatisering eksisterer fordi det tjener et evolutionært formål. Fx større chance for reproduktiv succes Forskellige typer af stigmatisering baseret på hvilken trussel de stigmatiserede udgør

Front 65

Terrormanagement theory:

Back 65

Når mennesket mindes om dets skrøbelighed vil det reagere med mekanismer der øger selvtillid og opretholder selvværd → nedgøre andre → stigmatisere Stigmatisering er en ubevidst coping-mekanisme, der har til formål at resultere den aktiverede dødsangst og genoprette selvværd/ fornemmelse af styrke

Front 66

Redegørefor begrebet selvstigmatisering

Back 66

Når et menneske med en alvorligsindslidelse accepterer og tror på omverdenens fordomme om sindslidelser ogaccepterer dem som sine egne.Fx: en med ADHD har sværereved at gå i skole. Hvis individet tager det til sig kan det begrænse egnemuligheder à har en opfattelse af at de ikke kan noget à tager ikke en uddannelse

Front 67

Beskrivepotentielle konsekvenser af stigmatisering på samfundsplan og individplan

Back 67

Individ● Forsinket diagnose/ manglende behandling → tabtlivskvalitet og øget dødelighed● Tillært hjælpeløshed → tabte muligheder/selvværd● Social eksklusion/diskrimination

Samfund· Komorbiditet(forekomst af to indbyrdes uafhængige sygdomme, på samme tid, hos sammeperson), tabt arbejdsfortjeneste mv. à social eksklusion/diskrimination

Front 68

Beskriveafhængighedens opståen og vedligeholdelse

Back 68

Man er afhængig af et psykoaktivtstof når 3 (eller flere) af disse tegn passer på forbrug i min. 1 måned ellergentagne gange i løbet af et år:· Man længes så meget efter stoffet,at det er svært at tænke på andet (cravings

Man bruger større og større mængderfor at få den samme virkning

Man får det fysisk og psykiskdårligt, hvis man ikke får stoffet (abstinenssymptomer)

At det er vigtigere for en at brugestoffet end at tage hensyn til andre og de ting, man har at gøre Man har svært ved at styre,nedsætte, holde op med sit brug af stoffet

Man bliver ved med at brugestoffet, selvom man har indset, at det er skadeligt for en

Front 69

Beskrive forandringsmodellensforskellige trin

Back 69

· Før-overvejelse à overvejelse à beslutning à forberedelse à handling à vedligeholdelse

Front 70

Beskriveprincipperne for den motiverende samtale

Back 70

forsøger at skabe indre motivation tilforandring af en konkret adfærd eller livsstil à ved at hjælpe en person til at blive afklaretomkring sine værdier og livsstil.

Formål: motivere til aktivt at udøve egenomsorg og ændre adfærd medafsæt i vedkommendes egne værdier og løsningsforslag.

Front 71

Diskutereforholdet mellem personlighed og afhængighed

Back 71

Når man er afhængig afnoget, begynder man at tilsidesætte andres behov for at opfylde sine egnebehov, fx tager man ud og drikker selvom det går ud over ens kone og børn. Enspersonlighed kan derved ændres ved at have en afhængighed, da man bliver megetegoistisk.

Front 72

Diskutere miljøets betydningfor afhængighed

Back 72

· miljø: Kaos ogmisbrug i hjemmet· Forældrenesbrug og attitude· Socialindflydelse, Samfundsholdning· Dårligeskoleresultater / lavt uddannelsesniveau

Personlighedstræk:· Spændingssøgende· Impulsiv· Ængstelig

Front 73

Beskrive de biologisketeorier om afhængighed

Back 73

Genetik, Køn, Psykiske lidelser:

Front 74

Beskrive sociale ogkulturelle holdninger til afhængighed

Back 74

Socialt: Mange misbrugere og afhængige har tidligt i livethaft en form for psykisk lidelse. Det er meget forskelligt hvordan ens socialeomgivelser ser på ens afhængighed. Er man blandt folk der selv er afhængige, erder ikke noget forkert i afhængigheden. Kulturelt: Forskellige holdninger blandt kulturer ift om manmå, og hvornår man må drikke alkohol og tage stoffer. Ofte ses det er jo størretilgængelighed der er, jo større sandsynlighed er der for afhængighed.

Front 75

Definere betegnelsenpsykotropiske lægemidler

Back 75

Etlægemiddel der er i stand til at påvirke dine følelser, humør og alt der harmed sindet at gøre.

Front 76

Beskrive de psykotropiskelægemidlers bidrag til forståelsen af patofysiologien ved psykiske lidelser

Back 76

Ved at se på virkningen afde forskellige psykotropiske stoffer i forhold til virkningen de har, vil mankunne få en forståelse for afvigelserne fra normal transmission afnervesignaler. Eksempelvis antipsykotikasvirkning: Blokerer D2-receptorer. Dette betyder at ved en psykose vil det væreen form for overstimulering af disse receptorer.

Front 77

Forklare de primære virkningsmekanismerne vedantipsykotika

Back 77

Blokerer D2-receptorer (D2 antagonister) Dopamin is the wind of psycotic fire Primært brugt ved behandling af skizofrene patienter1. generation antipsykotika(typiske) → næsten udelukkende blokering afD2. 2. generation antipsykotika à blokeringaf både D2 og serotonin-receptoren (5HT-2A)

Front 78

Forklare de primære virkningsmekanismerne ved Antidepressiva

Back 78

● Har til formål, at øge neurotransmitteren isynapsen.Påvirker direkte eller indirekte aktionen af seretonin,noradrenalin og dopamin

(SSRI eller SNRI)

Front 79

Forklare de primære virkningsmekanismerne ved Anxiolytika

Back 79

● Lægemidler der anvendes til at behandle angst,uro og nervøsitet.● Benzodiazepiner

Front 80

Forklare de primære virkningsmekanismerne ved Hypnotika

Back 80

Lægemidler, der fremkalder og forlænger søvn (mod insomni),zolpidem. Benzodiazipinlignende.

Front 81

Give eksempler påbivirkninger ved antipsykotika:

Back 81

1. generations antipsykotika: ● EPS: Ekstrapyramidale symptomer → ses hvis over80 % af D2 receptorerne er bundet:

● Hyperprolaktinemi

2. generations antipsykotika: ● Vægtforøgning → udvikler hypertension og diabetesi stedet i længden.

Front 82

Forklarehvorfor neurokemiske forandringer også kan ses ved nogle psykologiskebehandlingsformer

Back 82

Nyligt er man begyndt atforske i, om forandringer opnået i psykoterapi kan dokumenteres påneurobiologisk niveau, fx ændret cortisol respons, amygdala reaktivitet mv.