3.1 Knogledannelse Og Anatomiske Strukturer

Front 1

Beskriv knogledannelse (kort)

Back 1

Ossifikation. Foregår ved at osteoblaster syntetiserer og secernerer organisk knoglematrix, der kort efter mineraliseres.

Front 2

Beskriv intramembranøs ossifikation

Back 2

Flade kranieknogler, dele af ansigtet, clavicula.

Starter i fortættet flade af mesenchym, fortætning skyldes vækst af mesenchymale celler der kondenserer -> celler bliver til osteoblaster (knoglematric) -> vokser i størrelsen -> osteoblaster indlejres i matrix og bliver til osteocytter -> de opståede trabekler danner spongøst knoglevæv, kompakt knoglevæv dannes ved fortykkelse af trabekler.

Front 3

Beskriv endochondral ossifikation

Back 3

Alle øvrige knogler.

Knoglen dannes i en anlagt model af hyalin-brusk omgivet af perichondrium.

Eks. femur. Det primære/diafyseale ossifikations-centrum findes på midten af knoglen. Chondrocytterne hypertrofierer og lakunerne vokser.

Front 4

Beskriv knoglevævet

Back 4

Mineraliseret matrix: calcium (⅔-¾ af alt mineral), Fosfat (⅓-¼), mindre mængder jern, magnesium og mangan.

Umineraliseret matrix: Kollagen, diverse proteiner

Celler: Osteclast, osteoblast, osteocyt

Front 5

Beskriv osteoblaster

Back 5

Styrer dannelsen af knogle

M-CSF, RANK og OPG styrer differentiering og dannelse af osteoclast.

Differentieres til osteocytter indkapslet i knoglevævet eller som periost (udenpå) eller endost (indeni)

Udskiller osteocalcin, alkalsk fosfatase og kollagen

Front 6

Beskriv osteoclaster

Back 6

Styrer absorption af knoglevævet

M-CSF stimulerer osteoclast-genese

RANK stimulerer fusion til polykernet osteoclast

Udskiller HCl og proteaser

Front 7

Beskriv osteocytter

Back 7

Medierer signaler (træk og tryk)

Udskiller sclerostin, stopper mineralisering

Front 8

Benævne anatomiske karakteristika for halshvirvel

Back 8

Front 9

Beskriv karakteristika for brysthvirvlerne

SE BILLEDER I PENSUMLISTEN

Back 9

Skal have plads til ribben

Torntappene peger skråt nedad

Ikke stor bevægelighed

Front 10

Beskriv karakteristika for lændehvirvlerne

SE BILLEDER I PENSUMLISTEN

Back 10

Stor bevægelighed - derfor peger torntappene direkte bagud.

Større flade, da der er mere der skal bæres.

Front 11

Beskriv rygsøjlens anatomi

Back 11

Front 12

Hvilke begreber skal placeres på tegningen

Back 12

Spatium epidurale

Dura mater

Arachnoidea mater

cavitas subarachnoidalis

Pia meter

Ramus dorsalis & ventralis

Lig. denticulatum

Ganglion spinale

Nervus spinalis

Front 13

Hvilke muskler har rygsøjlen relation til?

Back 13

bl.a.

m. erector spinae

m. spinalis

m. longissimus

m. iliocostalis

mm. transversospinales

mm. multifidi

mm. interspinales og mm. intertransversarii

Front 14

Beskriv opbygningen af discus intervertebralis

Back 14

Findes mellem to corpora og laver et symfyse-led.

Tykke fjedrende båndskiver.

De er en smule større end corpora og stritter derfor en smule udenfor.

Består af: annuls fibrosus, nucleus pulposus og to hyaline endeplader.

Front 15

Beskriv annulus fibrosus

Back 15

Lameller af løst bindevæv

Lameller løber mod højre og venstre både opad-skruet og nedad-skruet (der sker en krydsning)

Avaskulær

Front 16

Beskriv nucleus pulposus

Back 16

Blød, gelatinøs masse med væskeegenskaber - dvs den kan komprimeres

Får ernæring via diffusion

Front 17

Beskriv de to endeplader

Back 17

Hyalin brusk

Fæstner discus til corpora

Fungerer som diffusions-barriere

Front 18

Beskriv kraniets anatomi (figur)

Back 18

Front 19

Hvilke 8 knogler findes i neurokraniet?

Back 19

2 os temporale

2 os parietale

Os sphenoidale

- Fossa hypophysialis

- Sinus sphenoidalis

Os ethmoidale

- Cellulae ethmoidalis

Os frontale

Os occipitale

- Foramen magnum

Front 20

Hvilke 14 knogler findes i viscerokraniet

Back 20

Mandibula

Vomer

2 concha

2 nasalis

2 maxilla

2 palatinae

2 zygomaticus

2 lacrimalis

Front 21

Hvilke strukturer passerer foramen ovale? (forbindelse mellem hjernekasse og hals)

Back 21

N. mandibularis

Plexus venosus

Front 22

Hvilke strukturer passerer foramen spinosum

Back 22

A. meningea media

R. meningeus n. mandibularis

Front 23

Hvilke strukturer passerer foramen stylomastoideum

Back 23

N. facialis

Front 24

Hvilke strukturer passerer foramen jugulare

Back 24

N. glossopharyngeus

N. vagus

N. accesorius

V. jugularis interna

A. meningra posterior

Front 25

Hvilke strukturer passerer canalis n. hypoglossi

Back 25

N. hypoglossus

Front 26

Hvilke strukturer passerer canalis caroticus

Back 26

A. carotis interna

Plexus nervosus caroticus internus

Plexus venosus carotics internus

Front 27

Hvilke strukturer passerer foramen lacerum

Back 27

Brusk, ingen passage til halsen

Front 28

Hvilke strukturer passerer canalis musculotubarius

Back 28

Tuba auditivia

M. tensor tympani

Front 29

Hvilke strukturer passerer foramen magnum

Back 29

Medulla spinalis/medulla oblongata

Aa. vertebrales

A. spinalis anterior

Aa. spinealies posteriores

Plexus venosus basilaris

Radix spinalis n. accesorii

Meninges og cavitas subarachnoideum

Front 30

Hvilke strukturer passerer lamina cribrosa? (Forbindelse til og fra næsehulen)

Back 30

N. olfactorius (fila olfactoria)

N. ethmoidalis anterior

A. ethmoidalis anteror

Front 31

Hvilke strukturer passerer foramen incisivum?

Back 31

N. nasopalatinus

A. palatina major

Front 32

Hvilke strukturer passerer canalis nasolacrimalis?

Back 32

Ductus nasolacrimalis

Front 33

Hvilke strukturer passerer fissura orbitalis superior? (forbindelser til og fra orbita)

Back 33

N. lacrimalis

N. frontalis

N. trochlearis

N. nasociliaris

N. oculomotorius

N. abducens

V. ophthalmica superior

V. ophthalmica inferior

Front 34

Hvilke strukturer passerer fissura orbitalis inferior?

Back 34

Plexus venosus (forbindeser til plexus pterygoideus)

R. communicans cum n. zygomatici

Front 35

Hvilke strukturer passerer canalis opticus?

Back 35

N. opticus

A. opthalmica

Front 36

Hvilke strukturer passerer foramen ethmoidale anterior?

Back 36

N. ethmoidalis anterior

A. ethmoidalis anterior

Front 37

Hvilke strukturer passerer canalis nasolacrimalis?

Back 37

Ductus nasolacrimalis

Front 38

Hvilke strukturer passerer foramen rotundum? (Forbindelse til og fra fossa pterygomaxillaris)

Back 38

N. maxillaris

Front 39

Hvilke strukturer passerer fissura pterygomaxillaris?

Back 39

A. maxillaris

Plexus venosus

Nn. alveolares superiores posteriores

Front 40

Hvilke strukturer passerer canalis palatinus major?

Back 40

N. palatines major/minor

Front 41

Hvilke strukturer passerer foramen sphenopalatinum

Back 41

N. nasopalatinus

A. sphenopalatina

Rr. nasales posteriores superiores

Front 42

Hvilke strukturer passerer fissura orbitalis interior/canalis infraorbitalis

Back 42

N. infraorbitalis

N. zygomaticus

Front 43

Hvilke strukturer passerer canalis pterygoideus?

Back 43

N. canalis pterygoidei

Front 44

Redegør for hjernens dækkende lag (figur)

Back 44

Cutis

Subcutis

Galea aponeurotica

Pericranium/periost

Theca cranii (knoglen, består af lamina externa - diploë - lamine interna)

Dura mater

Arachnoidea

Pia mater

Front 45

Redegør for m. epicranius

Back 45

Består af to venter occipitalis og venter frontalis, der er forenet af en tynd, bred sene kaldes galae aponeurotica.

Front 46

Beskriv udspring, insertion, innervation og virkning for m. epicranius

Back 46

Venter occipitalis udspringer fra linea nuchalis superior og er kun 3-4 cm lang. Den fortsætter i galea aponeurotica, der dækker kraniekalotten indtil ml. sutura coronalis og tubera frontalia. Herefter bliver den til venter frontalis, der ender i huden over øjenbrynet, hvor den væver sig sammen med m. orbicularis oculi. Insertionen sker i galea aponeurotica.

Innervation: N. facialis.

Funktion: Venter frontalis løfter ved kontraktion øjenbrynene og rynker panden. Venter occipitalis trækker galea bagud.

Front 47

Beskriv subcutan blødning, under m. epicranius blødning og subgaleal/subperiostal/keohalhæmatom blødning.

Back 47

Subcutan: en almindelig bule. Ringe størrelse, men ret smertefuld.

Under m. epicranius: Stor udbredning

Subgaleal/subperiostal/keohalhæmatom: Ses ofte når spædbørn tages med kop. Vil være begrænset til en enkelt knogle pga. epikraniets nedbinding til suturerne.

Front 48

Beskriv knoglernes omsætning af næringsstoffer calcium og fosfat.

Back 48

Vi skal indtage lige så meget som vi udskiller.....

Knoglerne fungerer som et depot for calcium og fosfat, kroppen kan trække på hvis der ikke bliver tilføjet nok med maden. D-vitamin er nødvendigt for at optage det fra tarmen.

Front 49

Bekskriv betydning af calcitonin calcium- og fosfatomsætningen

Back 49

Højt calciumniveau øger sekretionen af calcitonin. Calcitonin sænker calcium i blodet og målvæv er knogler og nyrer.

I knoglevæv virker det direkte på osteoklasterne, hvor det binder sig til calcitonin-receptorerne -> hæmmer osteoklasternes aktivitet -> yderligere frigivelse af calcium til blodet nedsættes.

Fremmer udskillelsen af fosfat i nyrerne

Front 50

Beskriv betydning af PTH for calcium- og fosfatomsætningen

Back 50

Sørger for hurtig mobilisering af calcium fra minerallageret i kroppen og sørger for, at calcium i urinen nedsættes.

Fremmer udskillelse af fosfat i nyrerne

Front 51

Beskriv betydning af D-vitamin for calcium- og fosfatomsætningen

Back 51

Øger optagelsen af calcium fra tarmen og det bevirker nedsat tab af calcium og fosfat med urinen.

Front 52

Redegør for knoglernes funktion

Back 52

Støtte for krop og led

Muskler fikseret på knogler

Beskyttelse af hjerne, lunger, hjerte og knoglemarv

Depot for calcium

Front 53

Beskriv knoglernes forandring i forbindelse med den normale aldring

Back 53

Opnåelse af "peak bone mass" sker i 30-40 års alderen. Herefter tab af samlet knoglemasse. Det skyldes at der i hver knogleremodellerings-enhed resorberes mere knogle end der gendannes.

Trabeklerne bliver tyndere og sandsynlighed for at de knækker bliver større. Så dannes der ikke knoglevæv de knækkede steder, da osteoblasterne kun danner knoglevæv på eksisterende knogleoverflader.

Front 54

Beskriv knogleheling (Figur)

Back 54