3.1 Huden

Front 1

Hudens vægt og overfladeareal

Back 1

ca. 3,5 kg og 1,5-2m^2

Front 2

Hvad hedder hudens tre lag?

Back 2

Yderste lag: epidermis

Mellemliggende lag: dermis

Underhuden: subcutis

Front 3

Hvad består epidermis af og hvad er funktionen?

Back 3

Flerlaget pladeepithel.

Beskytter mod skadelige påvirkninger og væsketab.

Front 4

Hvad hedder epidermis' forskellige lag?

Back 4

Britney Spears Gamle Lorte CD

Stratum disjunctum

St. corneum

St. lucidum

St. granulosum

St. spinosum

St. basale

Front 5

Hvilke celler består epidermis af?

Back 5

90% keratinocytter.

Øvrige celler:

Melanocytter (melanin)

Langerhans celler og lymfocytter (immunforsvaret)

Merkelceller (mekanoreceptorer)

Front 6

Beskriv stratum disjunctum

Back 6

Løbende afskalning af keratinocytter, der har løsnet sig fra hinanden

Front 7

Stratum corneum

Back 7

Døde keratinocytter

Keratin som sammen med fillagrini-cellerne og mellemliggende desmosomer gør at huden får mekanisk styrke

Front 8

Stratum lucidum

Back 8

Er kun til stede i områder der er udsat for friktion (tyk hud).

Består af keratin og plasmamembran. Laget består af 3-5 lag affladede keratinocytter døde ved apoptose.

Front 9

Stratum granulosum (hvilken funktion har sekretet?)

Back 9

Celler er affladede og indeholder keratohyalin som konverterer tonofilamenter til keratin.

Består af 3-5 lag af affladede keratinocytter, hvor der findes mange granula, som frigiver sekret ved exocytose. Sekretet udfylder rummene mellem celler af st. G, st. L og st. C. Fungerer vandafvisende - afhjælper tab af kropsvæsker og indtrængning af udefrakommende materialer.

Front 10

Stratum spinosum

Back 10

Giver styrke og smidighed til huden. Laget består af 8-10 lag keratinocytter.

Polygonale celler.

Intercellulærbroer hæfter celler til hiananden via desmosomer.

Mere keratin end i basalcellerne.

Front 11

Stratum basale

Back 11

Dybeste lag af epidermis.

Et lag keratinocytter.

Kubiske celler forbundet ed desmosomer.

Celler indeholder tonofibriller dannet fra keratinfilamenter.

Front 12

Hvordan er overgangen mellem epidermis og dermis?

Back 12

En uregelmæssig bølgende grænselinje, idet epidermis sender kamlignende processer ned i dermis, som danner vaskulariserede bindevævsudposninger.

Front 13

Hvad består dermis af?

Back 13

Tykt bindevævslag, som i dybden fortsætter som fedtholdigt subkutant væv.

Front 14

Hvilke lag findes i dermis?

Back 14

St. papillare, består af løst bindevæv med kollagene og elastiske fibre, arterier og vener.

St. reticulare er langt tættere med grove kollagene fibre, svedkirtler og hårfollikler.

Front 15

Hvad er de hyppigst forekomne celler i dermis?

Back 15

Fibroblaster og makrofager. (der ses også en del mastceller)

Front 16

Redegør for hudens funktioner

Back 16

Barriere mod invasion af mikroorganismer

Beskyttelse mod mekaniske og kemiske påvirkninger, varme, kulde og UV

Varmeregulation og opretholdelse af væskebalance

Sekretion og absorption

Endokrin funktion (D-vitamin)

Somatosensoriske funktioner

Oplagrende (fedt)

Front 17

Tegn hudens opbygning

Back 17

Front 18

Beskriv keratiniseringsprocessen

Back 18

De ændringer hudens levende celler gennemgår under deres omdannelse til døde forhornede celler. Keratinocytter differentierer til keratinholdige affladede celler og forskydes opad mod st. corneum.

Front 19

Angiv turnovertid for cellerne i epidermis

Back 19

Fornyelsesprocessen tager 25-45 dage.

Livet for en hudcelle er ca. 30-40 dage ....

Front 20

Nævn hudens trykreceptorer.

Back 20

Meissner korpuskelen

Merkel-cellen

Ruffini-legemer

Vater pacini-legemer

Front 21

Angiv forekomst, lokalisation og funktion af meissner korpuskelen.

Back 21

Findes superficielt i huden, langsomt adapterende.

Stimuli: bevægelse henover hudens overflade

Front 22

Angiv forekomst, lokalisation og funktion af merkel-cellerne

Back 22

FIndes superficielt i huden, hurtigt adapterende.

Stimuli: deformering af huden.

Front 23

Angiv forekomst, lokalisation og funktion af ruffini-legemer

Back 23

Findes profund i huden, langsomt adapterende.

Stimuli: strækning af huden.

Front 24

Angiv forekomst, lokalisation og funktion af vater pacini-legemer.

Back 24

Findes profund i huden, hurtigt adapterende.

Stimuli: vibrationer på hudens overflade.

Front 25

Hvor findes nociceptorer og beskriv histologen af dem

Back 25

Findes i flerlaget pladeepithel. Bindevæv, muskulatur, serøse membraner.

Histologi: løber som umyeliniserede axoner fra pseudounipolære nerveceller op i epithellaget hvor de ender som små opsvulmende nociceptorer.

Ligger superficielt.

Front 26

Angiv hudens derivater

Back 26

Hår, hårfollikler

Negle

Hudkirtler

- talgkirtler

- svedkirtler

- ekkrine

- apokrine

Front 27

Beskriv talgkirtler

Back 27

Findes alle steder undtagen håndflader, fodsåler og fodrygge.

Tømmer sig i hårfolliklernes øverste del.

De bevæger sig mod centrum af alveolen og vokser sig større med opfyldning med lipiddråber, kernen skrumper og celleorganeller dør.

Cellen sprænges og danner serum. BUMSER

Front 28

Beskriv ekkrine svedkirtler

Back 28

Findes på det meste af legemsoverfladen undtagen prolabiet, clitoris, labia minora, glans penis og indersiden af preputium.

Simple tubulære kirtler. Der findes lyse celler der danner vandig sved og mørke celler der danner mucinagtigt sekret.

Front 29

Beskriv apokrine svedkirtler

Back 29

Findes kun i aksillen, anogenitalregionen, øregangen, på areola mammae og i øjenlåget. Sekretionen stimuleres af kønshormoner.

Formentlig både apokrin og merokrin sekretion.