11765 Materialers Egenskaber Og Anvendelse F17

Front 1

Porøsitet og densitet (e)

Definer begrebet densitet

Back 1

Masse divideret med volumen

Front 2

Porøsitet og densitet

Hvordan defineres begrebet tilsyneladende tørdensitet?

Back 2

Densiteten af det tørre materiale med såvel lukkede som åbne porer

Front 3

Porøsitet og densitet

Hvordan defineres begrebet faststofdensitet?

Back 3

Densiteten af det faste materiale uden nogen form for porer

Front 4

Porøsitet og densitet

Hvordan defineres begrebet kornhobsdensitet?

Back 4

En bunke, en kornhob, af et kornet materiale som sand kan beskrives med kornhobsdensiteten p_kh [kg/m³], som er bunkens masse per volumenenhed, idet mellemrummene mellem kornene regnes med til volumenet.

Front 5

Porøsitet og densitet

Definer begrebet porøsitet

Back 5

Et porevolumen ift. et totalvolumen

Front 6

Porøsitet og densitet

Angiv porøsitetsformlen

Back 6

Sammenhæng mellem et materiales porøsitet, faststofsdensitet og tilsyneladende tørdensitet.

Front 7

Porøsitet og densitet

Hvad er et pyknometer og hvad bruges det til?

Back 7

Beholder til vægtfyldebestemmelser.

En egnet metode til bestemmelse af et løst, kornet materiales porøsitet og densiteter.

Front 8

Porøsitet og densitet

Angiv de tre forskellige typer porer, som kan findes i et porøst materiale?

Back 8

Front 9

Porøsitet og densitet

Hvordan angives en porestørrelsesfordeling?

Back 9

Porestørrelsen kan beskrives ved radius for en kugle, som omtrentligt passer til poren. Porestørrelsesfordelingen i mat. anvendes en skala med poreradier i logaritmisk afbildning i intervallet 1nm til 10 mm.

Front 10

Porøsitet og densitet

Definer hvad der menes med et materiales specifikke overfladeareal

Back 10

Det specifikke overfladeareal angiver arealet af indre overflader per masseenhed eller per volumenenhed.

Angives typisk i m²/kg eller i m²/m³

Front 11

Porøsitet og densitet

Nævn tre materialeegenskaber, som direkte påvirkes af porøsitetens størrelse.

Back 11

Vægt, styrke & kapilaritet

Front 12

Porøsitet og densitet

Nævn en god og en dårlig materialeegenskab ved øget porøsitet

Back 12

Front 13

Porøsitet og densitet

Angiv eksempler på byningsmaterialer, som har et relativt stort - eller et relativt lille specifikt indre overfladeareal.

Back 13

Front 14

Porøsitet og densitet

Hvordan kan man udnytte Arcimedes princip ved måling af porøsitet?

Back 14

Front 15

Porøsitet og densitet

Kan man måle en murstens tilsyneladende tørdensitet alene med vægt og tommestok?

Back 15

Ja, såfremt at materialet er tørt. Dette skyldes, at tørdensiteten er massen/volomum af det faste stof inkl. alle porer.

Front 16

Fugtbinding og fugttransport

Hvad menes med byggefugt?

Back 16

Byggefugt er den fugt, som tilføres under arbejdet enten gennem byggematerialernes eller fra vejrliget.

Front 17

Fugtbinding og fugttransport

Hvordan defineres vand-tørstofforholdet?

Back 17

Vand-tørsstofsforholdet er vandindholdet i et materiale ift. mat. tørre masse.

Front 18

Fugtbinding og fugttransport

Definer begreberne, mætningsdamptryk, mætningsdampindhold, dugpunkt og relativ luftfugtighed

Back 18

Mætningsdamptryk (p_s): Max Pa damptryk ved en given temp.

Mætningsdampindhold (c_s): Max. kg/m³ dampindhold ved en given temp.

Dugpunkt: Tilstanden når mætningsdamptryk og -indhold nås ved en given temp. og vand skilles fra luften. RH = 100%

Front 19

Fugtbinding og fugttransport

Nævn nogle materialeegenskaber, der påvirkes af vand-tørstofforholdets størrelse.

Back 19

Bæreevnen, stivheden, isoleringsgraden og holdbarheden falder med stigende vandindhold

Front 20

På hvilken måde kan fugt bindes til et porøst materialets indre overflade ved lav RF?

Back 20

Vandmolekylerne bindes enkeltvis til de indre overflader ved hydrogenbinding.

Front 21

På hvilken måde kan fugt bindes til et porøst materialets indre overflade ved høj RH?

Back 21

Når alle overflader er dækket med et molekylelag vand begynder opbygningen af næste lag. Såkaldte t-lag.

Front 22

Fugtbinding og fugttransport

Hvilken sammenhæng er der mellem vand-tørstofforholdet (u) og vandindholdet (w)?

Back 22

Vandindholdet pr. m³ [kg/m³]

Front 23

Fugtbinding og fugttransport

Hvad menes med hygroskopisk fugt?

Back 23

Et materiales evne til at binde vandmolekyler fra den omgivende luft. Det optager vand (fugt), hvis det er tørt og afgiver vand (fugt), hvis det er vådt i forhold til det omgivende klima.

Front 24

Fugtbinding og fugttransport

Hvad er en sorptionsisoterm?

Back 24

Den kurve, som angiver ligevægt mellem relativ fugtighed og vandindhold.

Opfugtning (absorption)

Affugtning (desorption)

Front 25

Fugtbinding og fugttransport

Hvad er sorptionshysterese?

Back 25

Afvigelsen mellem absorptions (opfugtning) og desorptions (affugtning) kurverne.

Front 26

Fugtbinding og fugttransport

Angiv rækkefølgen af materialerne porebeton, træ og tegl efter øget fugtindhold ved ligevægt med 50% RF

Back 26

Fyrretræ (10%), porebeton (4%) & teglsten (0,25%)

Front 27

Fugtbinding og fugttransport

Hvilken sammenhæng er der mellem de vigtige begreber vand-tørstoffforhold, vandindhold, relativ fugtighed, vanddampindhold, temperatur og vanddamppartialtryk?

Back 27

?

Front 28

Fugtbinding og fugttransport

Hvordan sker fugttransporten i væskefase?

Back 28

Ved kapilarsugning

Front 29

Fugtbinding og fugttransport

Hvad kaldes et materiale som er vandafvisende (vand som skyr overfladen)?

Back 29

?

Front 30

Fugtbinding og fugttransport

Hvad beskriver Kelvins ligning?

Back 30

Sammenhængen mellem det sænkede mætningsdamptryk p over en menisk og Kelvinradius af den betragtede menisk

Front 31

Fugtbinding og fugttransport

Hvordan kan man i laboratoriet generere forskellige RF uden brug af luft-konditioneringsudstyr?

Back 31

?Man kan vel tilføje luften fugt i form af vand?

Front 32

Fugtbinding og fugttransport

Beskriv to måder, hvorpå RF i luft kan måles

Back 32

Ved termohygrograf eller elektrisk modstand

Front 33

Fugtbinding og fugttransport

Hvad menes ved begrebet overfladespænding i en væske?

Back 33

Langs hele porevæggen påvirkes menisken af vandets overfladespænding (N/m)

Front 34

Fugtbinding og fugttransport

Hvad menes med kontaktvinkel og menisk i forbindelse med vandbinding i et porøst materiale?

Back 34

I kapillarporer i et porøst byggemateriale, der vædes af en væske, vil væskeoverfladerne altid være krumme (menisk). Menisken danner kontaktvinklen med porens overflade.

Front 35

Fugtbinding og fugttransport

Hvorfor er den kapilære stighøjde størst i materiale med små porer?

Back 35

Den maksimale stighøjde h bestemmes af, at meniskens undertryk skal kunne bære den væskesøjle, som hænger under den. Jo mindre r, jo højere stighøjde.

Front 36

Fugtbinding og fugttransport

Hvad angiver Darcy's lov?

Back 36

Fra områder i et porøst materiale med et højere vandtryk sker der en transport af vand til områder med et lavere vandtryk.

Front 37

Fugtbinding og fugttransport

Hvordan sker transporten af vanddamp i materialer?

Back 37

Ved diffusion eller kapillarsugning.

Diffusion opstår på baggrund af en forskel i vanddampkoncentration, vanddamppartialtryk og/eller i fugtindhold.

Front 38

Fugtbinding og fugttransport

Hvordan kan man bestemme et materiales vanddamppermeabilitet?

Back 38

Ved anvendelse af kopforsøg og Fick's lov.

Front 39

Fugtbinding og fugttransport

Hvad menes med et materiales fugtmodstandstal Z?

Back 39

?

Front 40

Fugtbinding og fugttransport

Hvad menes med kritisk fugttilstand?

Back 40

Det højeste vandindhold ved en given temperatur, ved hvilket et materiale kan bibeholde den ønskede funktion i den tid, hvori det er i denne tilstand.

Front 41

Fugtbinding og fugttransport

Angiv en kritisk fugttilstand for træ.

Back 41

Svamp i træ vokser bedst, når RH er mellem 80-98% og temp. er mellem 20 og 30 grader i et stykke tid.

Front 42

Fugtbinding og fugttransport

Hvorfor er det svært at lave udtørringsberegninger for nystøbt beton?

Back 42

?Fordi udtørringsforløbet hele tiden ændrer sig, da tilstanden er ikke-stationær.?

Front 43

Fugtbinding og fugttransport

En meget fugtig stav af porebeton forsegles med plastfolie. I stavens ene ende holdes temperaturen lavere end i stavens anden ende. I hvilken retning sker vandtransporten?

Back 43

?Det vil bevæge sig fra den lavere temperatur til den højere temperatur, da RH (og herved damptrykket) ved den høje temperatur vil være lavere end RH ved den lave temperatur.?

Front 44

Fugtbinding og fugttransport

Hvad er tidsforskellen mellem enkelt- og dobbeltsidet udtørring af en homogen væg?

Back 44

Det vil gå dobbelt så hurtigt ved den dobbeltsidet væg ift. den enkeltsidet væg.

Front 45

Fugtbinding og fugttransport

Hvordan defineres fugtpotentiale i et udtørringsforløb?

Back 45

Front 46

Fugtbinding og fugttransport

Hvordan defineres gennemsnitlig fugtpotentiale i et udtørringsforløb?

Back 46

Front 47

Fugtbinding og fugttransport

Hvorfor er der inden forskel på anvendelsen af vand-tørstofforhold og vandindhold ved udregning af fugtpotentiale?

Back 47

?

Front 48

Fugtbinding og fugttransport

Hvilken dimension har Fouriertallet?

Back 48

Front 49

Fugtbinding og fugttransport

Beskriv princippet for hvordan man kan beregne det transiente udtørringsforløb for en plade i tørt miljø?

Back 49

?

Front 50

Styrke og stivhed

Definer begreberne normalspænding.

Back 50

Front 51

Styrke og stivhed

Definer begreberne tøjning.

Back 51

Front 52

Styrke og stivhed

Hvad menes med en arbejdslinie?

Back 52

Front 53

Styrke og stivhed

Definer begreberne elasticitetsgrænse og proportionalitetsgrænse.

Back 53

Front 54

Styrke og stivhed

Hvad karakteriserer en elastisk deformation?

Back 54

- Reversible deformationer.

- Optræder ved små lastniveauer eller hurtige lastpåføringer.

- Skydes at molekylerne fjernes fra deres ligevægtstilling ved belastning, men vender tilbage igen, når lasten fjernes.

Front 55

Styrke og stivhed

Definer begrebet elasticitetsmodul.

Back 55

Et materiales modstandskraft ift. tøjninger ift. belastningen (spændingerne).

Front 56

Styrke og stivhed

Hvad karakteriserer en plastisk deformation?

Back 56

- Irreversible/plastiske deformationer

- Skyldes at molekylestrukturen i materialet ændres permanent.

Front 57

Styrke og stivhed

Tegn arbejdslinien for et såkaldt blødt stål. Marker øvre flydespænding og nedre flydespænding, breudtøjning, brudspænding og det plastiske område. Hvor aflæses elasticitetsmodulen?

Back 57

Front 58

Styrke og stivhed

Definer begrebet sigma_0.2-spænding.

Back 58

Da metaller ikke har en udpræget flydeområde bruges den spænding, som efter aflastning giver en blivende deformation svarende til 0,2%

Front 59

Styrke og stivhed

Hvad menes med forskydningsspænding?

Back 59

Front 60

Styrke og stivhed

Giv eksempler på sprøde bygningsmaterialer.

Back 60

Beton, sten, tegl (visse typer) plast og (tildels) træ er sprødt.

Mange metaller og (visse typer) plaster seje.

Front 61

Styrke og stivhed

Angiv forskelle mellem et sejt ogg et sprødt materiale.

Back 61

Hvis sammenhængen i materialet kan opretholdes ved store permanente deformationer kaldes det sejt.

Ringe deformationskapacitet er sprøde materialer.

Den centrale årsag er bindingerne i materialet: Metalbindinger, Van der Waal bindinger, Ionbindinger og kovalente bindinger.

Front 62

Styrke og stivhed

Vis med en tegning sammenhængen mellem spænding og tøjning ved belastning af et sejt materiale over elasticitetsgrænsen samt efter en aflastning og genbelastning.

Back 62

Front 63

Styrke og stivhed

Hvorfor har et sprødt materiale en trykstyrke som et meget større end dets trækstyrke?

Back 63

?

Front 64

Styrke og stivhed

Giv eksempler på materialer, som på grund af anisotropi har forskellige styrker i forskellige retninger.

Back 64

Et anisotropt materiale er et materiale, hvor reaktionen fra en påvirkning i et punkt er afhængig af materialets orientering.

Eks. Armeret beton og træ

Front 65

Styrke og stivhed

Giv et eksempel på flydekriterier for en to-akset spændingstilstand for et sejt materiale.

Back 65

Trescas og von Mises flydekriterium

Front 66

Styrke og stivhed

Giv et eksempel på brudkriterier for en to-akset spændingstilstand for et sprødt materiale.

Back 66

?

Front 67

Styrke og stivhed

Hvad menes med udmattelsesstyrke?

Back 67

Front 68

Styrke og stivhed

Tegne et Smith diagram. Forklar hvad kurve og diagram beskriver.

Back 68

Front 69

Styrke og stivhed

Tegne en Wöhler kurve. Forklar hvad kurve og diagram beskriver.

Back 69

I et Wöhler-diagram afbildes sammenhængen mellem antallet af lastcykler N og maksimalspænding (sigma) for konstant middelspænding (sigma)

Front 70

Styrke og stivhed

Hvordan bestemmes trækstyrken for seje respektive sprøde materialer. Hvordan udføres de forskellige prøvninger?

Back 70

?

Front 71

Styrke og stivhed

Nævn de tre faktorer som påvirker resultatet ved prøvning af et materiales styrke.

Back 71

1. Prøvens størrelse og form

2. Hastighed, hvormed belastningen påføres

3. Temperatur og fugt

Kilde: S. 146

Front 72

Styrke og stivhed

Hvad er Weibulleffekten og hvordan kan effekten beregnes for prøvelegemer med forskellige størrelser?

Back 72

Lavere styrkeværdier ved store dimensioner. Forventeligt grundet at jo større et prøvelegeme er, desto større er sandsynligheden for, at der i dets volumen er en fejl, som ved lav spænding vil udløse et brud. Gælder for sprøde materialer.

Front 73

Styrke og stivhed

Hvad måles med Brinell, Vickers og Rockwell metoderne og hvordan udføres de?

Back 73

Bestemmelse af hårdhed. Det gøres i udgangspunktet ved at slå en genstand (kugle, pyramide osv.) mod prøvematerialet og herefter måle indtryksareal eller indtrængningsdybde.

Front 74

Styrke og stivhed

Definer begrebet længdeudvidelseskoefficient.

Back 74

Et udtryk for den mængde som et givent materiale udvider eller sammentrækker sig ved varmepåvirkning

Front 75

Styrke og stivhed

Hvordan kan man beregne længdeudvidelsen for et materiale, der udsættes for en given temperaturforskel?

Back 75

Hvis man måler længden før og efter udvidelsen samt den givne temperaturforskel kan man beregne længdeudvidelsen.

Front 76

Styrke og stivhed

Hvad menes med krybning?

Back 76

Krybning er den tidsafhængigge deformation (og dermed tøjning), der opstår i et materiale udsat for konstant spænding.

Krybning afhænger bl.a. af lastens størrelse og varighed, temperaturen, samt materialets indre struktur såsom materialegruppen, typen og kvaliteten.

Front 77

Styrke og stivhed

Definer krybningsparameteren.

Back 77

Front 78

Styrke og stivhed

Hvad menes med elastisk respektiv plastisk deformation af et materiale?

Back 78

Elastisk deformation: Materialet vender tilbage til sin udgangsposition ved aflastning. Reversible deformation.

Plastisk deformation: Materialet tager varig deformationsændring ved belastning. Irreversible deformation.

Front 79

Styrke og stivhed

Tegn en graf, som viser deformation som funktion af tiden for et materiale som kryber. Angiv momentan-, tidsafhængig-, reversibel og irreversibel deformation.

Back 79

Front 80

Styrke og stivhed

Beskriv de indgående parametre i Hookes lov.

Back 80

Det hele kan tolkes som Hooke's lov.

Front 81

Styrke og stivhed

Hvordan defineres forskydningsmodulen?

Back 81

Front 82

Styrke og stivhed

Hvordan defineres Poissons forhold?

Back 82

Front 83

Styrke og stivhed

Hvad indebærer Boltzmanns superpositionsprincip?

Back 83

Front 84

Styrke og stivhed

Beskriv tre måder til at definere et materiales elasticitetsmodul.

Back 84

Ved Hookes lov, sekantmodul og tangentmodul.

Front 85

Styrke og stivhed

Hvad indebærer begrebet spændingsrelaksation?

Back 85

Relaksation beskriver fænomenet, at kraften aftager ved konstant deformation.

Front 86

Styrke og stivhed

Beskriv hvordan spændingen kan beregnes, når man kender normalkraft og arealet kraften virker på.

Back 86

Der findes normal- og forskydningsspændinger.

Front 87

Plast

Hvad er plast?

Back 87

Materiale indeholdende bindemiddel bestående af eller flere polymerer og et antal tilsætningsstofffer.

Der er tre overordnet polymerer typer: Naturmaterialer, bearbejdede naturmaterialer, syntetiske materialer.

Front 88

Plast

Hvad er monomer og en polymer?

Back 88

Monomerer: Enkeltmolekyler, byggesten til dannelsen af polymerer

Front 89

Plast

Beskriv de principielle forskelle mellem termoplast og hærdeplast.

Back 89

Termoplast: Parallele bindinger (krystallinsk), kædemolekyler, kan genanvendes, van der Waals kræfter

Hærdeplast: Rumlig molekyleopdeling, kan ej genanvendes, 3D struktur, større styrke

Front 90

Plast

Giv eksempler på vigtige termoplaster i byggeriet?

Back 90

Polystyren (PS), Polyvinylchlorid (PVC), Polypropylen (PP) og Polyethylen (PE)

Front 91

Plast

Hvad står forkortelsen PVC, PE, PP og PS for?

Back 91

Polyvinylchlorid (PVC)

Polythylen (PE)

Polypropylen (PP)

Polystyren (PS)

Front 92

Plast

Angiv anvendelsesområder for PVC i byggeriet?

Back 92

Vinduer, tagrende og afløbsrør.

Front 93

Plast

Angiv særlige egenskaber for akrylplast?

Back 93

Gennemsigtigt

Meget UV-bestandig

Kemisk bestandighed begrænset

Tåler ikke organiske opløsningsmidler.

Front 94

Plast

Hvad er en benzenring og hvordan er den opbyggget?

Back 94

Front 95

Plast

Hvad er en additationspolymerisation?

Back 95

Sammenkædning af monomerer uden fraspaltning af stoffer.

Front 96

Plast

Hvad menes med en kondensationspolymerisation?

Back 96

Sammenkædning af monomerer med fraspaltning af et lille molekyle (oftest vand)

Front 97

Plast

Angiv vigtige hærdeplaster og deres anvendelsesområder i byggeri?

Back 97

Silikoner og epoxyplast

Front 98

Plast

Hvad menes med med mono-, bi- og polyfunktionelle monomerer?

Back 98

Antallet af grupper (mono,- bi- og polyfunktionelle) som kan bringes til at reagere med grupper.

Mono: Kan ikke danne polymere

Bi: kan danne lineære kædemolekyler

Poly: Kan danne tredimensionelle makromolekyler.

Front 99

Plast

Hvilke væsentlige ulemper er der ved anvendelse af plast som konstruktionsmateriale?

Back 99

Styrkeparametre og længdeudvidelseskoefficient.

Front 100

Plast

Beskriv ældningsprocessen af isoprenlatex. Hvorfor bliver det hårdt og sprødt?

Back 100

Ældningsprocessen er tilførelsen oxygen (O) efter vulkaniseringen, som tilføjelsen af svovl (S).

Svovl gør hårdt. Oxygen gør sprødt.

Isonprenlatex er naturgummi.

Front 101

Plast

Hvad menes med en elastomer?

Back 101

Kaldes normalt gummi (syntetisk og naturgummi).

Elastomer indtager en struktur mellem termoplast og hærdeplast.

Front 102

Plast

Hvad er en blødgører?

Back 102

Gør stive materialer bøjelige (dialkylphtthalater (kræftfremkaldende!))

Front 103

Plast

Giv eksempler på tilsætningsstoffter (additiver) til plast. Hvorfor tilsættes additiverne?

Back 103

Armeringsstoffer: Styrke

Blødgørere: Stive materialer bøjelige

Pigmenter: Giver farve

Stabilisatorer: Giver holdbarhed mod bl.a. ultraviolet lys og termisk nedbrydning.

Brandhæmmende

Fyldstoffer: Gør materialet billigere.

Front 104

Plast

Hvad er vulkanisering?

Back 104

Processen hvor der dannes S (svovl) broer mellem kædemolekylerne.

Front 105

Silikat

Hvad menes med keramiske materialer i traditionel betydning?

Back 105

Materialer som indeholder siliciumoxid (SiO2)

Front 106

Silikat

Hvilket råstof indgår i teglfremstilling?

Back 106

C, S, A, F

Front 107

Silikat

Hvad er et magert og et fedt ler?

Back 107

Magert ler: Lille andel små lerpartikler

Fedt ler: Meget stor andel små lerpartikler plastiske egenskaber, men stort svind ved tørring.

Front 108

Silikat

Hvad er et magringsmiddel ved teglfremstilling?

Back 108

Sand, da det mindsker svind, men mindsker også de plastiske egenskaber.

Front 109

Silikat

Hvordan sker formgivningen af en strengpresset mursten?

Back 109

?

Front 110

Silikat

Hvordan ændres porøsiteten med brændingstemperaturen for tegl?

Back 110

Jo højere brændingsgrad, jo lavere porøsitet

Front 111

Silikat

Hvad er brændingsgrad?

Back 111

Halvbrændte, fuldbrændte 1000 grader

Hård brændte 1150 grader

Klinkerbrændte 1200 grader

Front 112

Silikat

Hvordan påvirker brændingsgraden andelen af åbne porer i forhold til det totaleporevolumen?

Back 112

Andelen af åbne porer bliver mindre ved en højere brændingsgrad.

Front 113

Silikat

Hvordan varierer porestørrelsesfordelingen og det specifikke overfladeareal medbrændingsgraden?

Back 113

Sitring fjerner de mindste porer og den indre overfladeareal bliver mindre.

Front 114

Silikat

Hvordan påvirkes styrken af brændingsgraden?

Back 114

Styrken bliver større.

Front 115

Silikat

Hvordan påvirkes vandabsorptionen af brændingsgraden?

Back 115

Minutsugningen bliver dårligere

Front 116

Silikat

Hvorfor kommer der saltudblomstring på tegl?

Back 116

Udblomstringer skyldes, at salte, opløst i vand i murværket, ved udtørringen føres frem til overfladen, hvor de udskilles, når vandet fordamper.

Front 117

Silikat

Hvordan kan saltudblomstring undgås?

Back 117

Imødegåelse af ny opfugtning.

Udkrystalliserede salte på murværk fjernes - når murværket er tørt - ved grundig fejning med en tør, stivhåret kost.

Amorfe, glasuragtige belægninger på murværk fjernes mekanisk, f.eks. ved afskrabning, afhugning, højtryksspuling eller lavtryksblæsning, afhængigt af murværkets tilstand.

Front 118

Silikat

Hvad afgør om tegl bliver rødt eller gult ved brænding?

Back 118

Indeholdet af kalk. Jo mere kalk jo gulere.

Front 119

Silikat

Hvordan medføre en høj brændingstemperatur en bedre frostbestandighed?

Back 119

Porøsiteten sænkes og porediameteren øges.

Front 120

Silikat

Beskriv nogle forskellige typer af keramiske materialer.

Back 120

Tegl, mursten, keramik

Front 121

Silikat

Hvilke er de vigtigste kemiske grundstoffer i tegl?

Back 121

S, A, F, C

Front 122

Silikat

Hvad bruges plastisk ler til?

Back 122

Til at producere letklinker med.

Front 123

Silikat

Hvad er letklinker og hvordan fremstilles de?

Back 123

Brænding af plastisk ler i en roterovn giver letklinker-nødder (LECA), hvorefter det bliver brændt ved 1300 grader.

Front 124

Silikat

Hvad menes med begrebet sintring?

Back 124

Ved et sammenpressende tryk fran partikel til partikel ved høj temperatur. F.eks. tegl.

Beton er derimod sammenkitning.

Front 125

Silikat

Kalk og gips baserede materialer indeholder ikke silicium oxider, hvorfor tilhører destadigvæk silikatmaterialegruppen?

Back 125

Struktur og anvendelse af kalk og gips har store ligheder med andre silikatmaterialer.

Front 126

Silikat

Foruden ilt, hvad er så det mest forekommende grundstof i ler?

Back 126

?

Front 127

Silikat

Har fedt eller magert ler størst svind ved udtørring?

Back 127

Fedt ler har det største svind. Derfor tilsætter man sand.

Front 128

Silikat

Hvordan giver begrebet minutsugning særlig betydning for tegl?

Back 128

I forbindelse med kontakt med mørtel. For høj minutsugning og mureren kan ikke lægge stenene. For lav og så flyder væggen.

Front 129

Silikat

Nævn tre forskellige typer af letbeton.

Back 129

Porebeton, letklinker (LECA), hulrumsbeton

Front 130

Silikat

Hvad er forskellen mellem hulrumsbeton og let–tilslags-beton?

Back 130

Lettilslagsbeton: Almindelig beton med tilslag med en lavere densitet.

Hulrumsbeton (letklinker): Tilslaget udgøres af kugler, klinker.

Front 131

Silikat

Hvilke råmaterialer anvendes til porebeton? Hvad giver poredannelse?

Back 131

Almindelig beton (C, S, A) og aluminium. Det er alumiumen som skaber porene.

Front 132

Silikat

Hvordan hærdes porebeton og hvad sker ved denne proces?

Back 132

Reaktionsligningen:

2 Al + Ca(OH)2 + 2 H2O --> CaAl2O2 + 3 H2

Front 133

Silikat

Er en almindelig porebeton frostbestandig?

Back 133

Den kritiske vandmætningsgrad over for frysning er 60-70%. Materialet bør beskyttes.

Front 134

Silikat

En stor del af porebetonprodukterne er armeret. Hvorfor og hvordan overfladebehandlerman disse armeringsstænger?

Back 134

Porebetonen yder ikke korrosionsbeskyttelse, så dette skal stålet selv gøre.

Front 135

Silikat

Hvordan fremstilles kalksandsten?

Back 135

Mursten produceret af brænd kalk (CaO), sand og vand. Materialerne blandes og derefter formes stenene i en presse under højt tryk.

Front 136

Silikat

Hvad er de væsentlige forskelle mellem porebeton og kalksandsten?

Back 136

?Kalksandsten er ikke en naturlig proces?

Front 137

Silikat

Hvad er den kemiske sammensætning på kalksten, brænd kalk respektive læsket kalk?

Back 137

Kalksten (?)

Brændt kalk (CaO)

Læsket kalk Ca(OH)2

Front 138

Silikat

Angiv omtrentlige procestemperaturer ved fremstilling af tegl, porebeton, brænd kalk ogcement

Back 138

Tegl: 1000 grader

Porebeton: 180-220 grader

Front 139

Silikat

Hvilke delmaterialer indgår i mørtel.

Back 139

Uorganisk bindemiddel, sand om evt. tilsætningsstoffer

Front 140

Silikat

Bindemidlet i mørtel kan inddeles i to grupper, hvilke?

Back 140

Læsket kalk (Ca(OH)2)

Cement

Front 141

Silikat

Hvordan betegnes sammensætningen af en mørtel med respektive vægtandele?

Back 141

Front 142

Silikat

Giv den kemiske reaktion for kalkmørtels hærdning?

Back 142

Front 143

Silikat

Beskriv princippet for cementmørtels hærdning?

Back 143

Det er en hydraulisk bindemiddel. Dvs. det afbinder og herefter hærder.

Front 144

Silikat

Hvilke råmaterialer fremstilles cement af, hvilket råmateriale anvendes der mest af?

Back 144

C, S, A, F + H

Front 145

Silikat

Beskriv kort hvordan cementfremstilling foregår?

Back 145

?Cement fremstilles ved at udgrave kridt og herefter igennem en brændeprocesse i nogle roteroven fremstille den færdige blanding.?

Front 146

Silikat

Hvad er den kemiske sammensætning på kridt?

Back 146

CaCO3

Front 147

Silikat

Hvilke er de tre vigtigste mineraler i cementklinker?

Back 147

Sand, kridt og aluminium

Front 148

Silikat

Hvad menes med cementkemi betegnelserne C, S, A, og F?

Back 148

C (Kridt), S (Sand), A (Aluminium), og F (Jern)

Front 149

Silikat

Hvad menes med at en cement er hydraulisk?

Back 149

Reagerer med vand og er stabil i vand.

Front 150

Silikat

Nævn de fire vigtigste cement klinkermineraler som dannes ved cementfremstilling.

Back 150

Kridt (CaCO3)

Sand (SiO2)

Jern (Fe)

Aluminium (Al, ler)

Front 151

Silikat

Massen af råmaterialet som indgår i cement fremstillingsprocessen er betydeligt størreend massen af det færdige produkt. Hvilke kemiske stoffer forsvinder i processen?

Back 151

?

Front 152

Silikat

Beskriv den kemiske proces som kaldes kalcinering?

Back 152

Front 153

Silikat

Hvor stor mængde gips tilsættes normalt til cement?

Back 153

?

Front 154

Silikat

Hvilken cementreaktion skal gipsen hæmme?

Back 154

?

Front 155

Silikat

Hvilken kemisk komponent i hydratiseret cement reagerer mikrosilica med?

Back 155

?

Front 156

Afbinding

Hvad menes med begrebet afbinding?

Back 156

Betonen mister sin formbarhed.

Front 157

Silikat

Hvad menes med lavalkali cement og med sulfatbestandigt cement?

Back 157

Dette er beton, som skal modvirke reaktionen af lavalkali og sulfat.

Front 158

Silikat

Hvad er en sigtekurve?

Back 158

En kurve over stenstørrelsen for tilslaget.

Front 159

Silikat

Hvad er bestanddelene i beton?

Back 159

Cement, tilslag (sand og sten) og vand.

Front 160

Silikat

Hvilke krav stilles til tilslag til beton.

Back 160

Må ikke indeholde humus, der må ikke sidde ler, undgå kisel i reaktiv form, da dette kan reagere med alkalier i cementen eller havvand.

Front 161

Silikat

Hvilke krav stilles til vand til beton.

Back 161

Vand, der kan drikkes. Ikke havvand.

Front 162

Silikat

Hvornår kan det være hensigtsmæssigt at bruge plastiseringsstoffer i beton?

Back 162

Gør den friske beton mere flydende

Front 163

Silikat

Hvad er microsilika?

Back 163

Biprodukt fra fremstilling af legeringsmetallet ferrosilicium

Front 164

Silikat

Hvad er flyveaske?

Back 164

Restprodukt fra kraftværker.

Front 165

Silikat

Hvordan defineres vand-cement-tallet (v/c-forholdet)?

Back 165

Som et udtryk for den ønskede trykstyrke og vandforhold overfor tilslaget.

Front 166

Silikat

Beskriv en metode at måle den friske betonens bearbejdelighed.

Hvad er et sætmål?

Back 166

Ved at anvende sætmål, hvor man har en kegle og man måler afstanden til toppen af keglen.

Front 167

Silikat

Hvorfor anvendes retarderende tilsætningsstoffer i beton i visse situationer?

Back 167

Hvis man ønsker at støbeprocessen skal gå langsommere ved f.eks. støbning af støbeskel.

Front 168

Silikat

Hvilke typer problemer kan opstå, når man vibrerer (komprimerer) den friske beton formeget eller for lidt?

Back 168

Ved overvibrering så kan tilslaget udskille sig fra cementen og lægge sig i bunden.

Front 169

Silikat

Hvad angiver begrebet hydratiseringsgrad?

Back 169

Den masseandel af cementen som er hydratiseret.

Front 170

Silikat

Hvilken komponent i hydratiseret beton er det der giver størst styrke?

Back 170

C3S (Alit) og C2S (Belit)

Front 171

Silikat

Hvordan kan varmeudviklingen mindskes ved støbning af massive konstruktioner?

Back 171

?

Front 172

Silikat

Hvordan påvirkes fugtforholdene ved betonens tidlige hærdning?

Back 172

?

Front 173

Silikat

Tegn det principielle forhold mellem vand-cement-tallet og 28–døgns trykstyrken?

Back 173

Front 174

Silikat

Beskriv hvad der sker når beton karbonatiserer?

Back 174

Hvis betonens basiske miljø ødelægges, kan armeringens passivlag nedbrydes.

Front 175

Silikat

Nævn tre forskellige tilsætningsstoffer til beton?

Back 175

Luftindblanding, plastificering, accelerator, retarder

Front 176

Silikat

Hvordan indvirker cementens finhed på hydratiseringsforløbet?

Back 176

?

Front 177

Silikat

Hvad menes med en frisk betons vandbehov?

Back 177

?

Front 178

Silikat

Hvad menes med betonsand?

Back 178

Dette er det mindste tilslag som tilsættes.

Front 179

Silikat

Hvorfor er man interesseret i at kende tilslagets indhold af fugt inden det blandes medcement og vand?

Back 179

Hvis tilslaget mangler væske vil den tage den iblandet, hvis der er for meget vand vil den ikke tage nok.

Front 180

Silikat

Hvilken rolle spiller filler i beton?

Back 180

?

Front 181

Silikat

Hvad er det omtrentlige naturlige luftindhold i beton?

Back 181

1-2 %

Front 182

Silikat

Kræves der forholdsvis meget eller lidt cement i en beton indeholdende tilslag af megetstore sten som største stenstørrelse?

Back 182

Mindre

Front 183

Silikat

Bliver behovet for sand i betonen større eller mindre når største stenstørrelse øges?

Back 183

Mindre

Front 184

Silikat

Hvad beskriver Bolomey’s lov?

Back 184

Sammenhængen imellem forventet trykstyrke, v/c og anvendt cementtype

Front 185

Silikat

Hvad kendetegner en optimal sandprocent?

Back 185

At der er en god fordelling af store og små sten, som kan fylde de forskellige hulrum ud.

Front 186

Silikat

Hvad menes med s.s.d. tilstand?

Back 186

Overflademættet

Front 187

Silikat

Beskriv de væsentlige trin i betonproportioneringsmetoden for tilslag i s.s.d. tilstand efterAalborg Portlands metode?

Back 187

1. Find vandmængde jf. tilslagsstørrelse

2. Find cement indhold jf. v/c-forhold

3. Find tilslag på baggrund af cementpasta.

Front 188

Silikat

Hvad indebærer de såkaldte grænsekurver for sand og sten ved fremstilling af beton?

Back 188

?

Front 189

Silikat

Hvad kan man gøre for at undgå frostskader i beton?

Back 189

Man kan indblande luftindblandingsstoffer.

Front 190

Silikat

Hvad indebærer sulfatbestandig beton?

Back 190

Lavt C3A-indhold

Front 191

Silikat

Hvad menes med alkalikisel reaktioner i beton?

Back 191

Reaktive partikler og alkalier og vand som skaber revnedannelse i betonen.

Front 192

Silikat

Hvorfor er det ikke ønskeligt at salte trænger ind i betonen?

Back 192

Salt øver frost-tø-nedbrydning.

Front 193

Silikat

Beskriv princippet ved korrosion af armering i beton. Opskriv anode- og katodeproces.

Back 193

Front 194

Silikat

Hvad menes med miljøklasser for betonkonstruktioner?

Back 194

Passiv, normal, aggressiv og ekstra aggressiv.

Front 195

Silikat

Hvordan tolkes cement certificeringsmærkningen CEM I 52,5 N (LA)?

Back 195

CEM I: Type

52,5: Trykstyrke

N: Styrkeudvikling

(LA): Alkaliindhold.

Front 196

Silikat

Hvilke af de fire Aalborg cementer - Rapid cement, Basis cement, Lavalkalisulfatbestandig cement og Aalborg White cement – forsætter med at danne styrke lang tid(mere end 1 år) efter vandtilsætning? Hvilket cement klinkermineral skyldes dette?

Back 196

White.