Study your flashcards anywhere!

Download the official Cram app for free >

  • Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

How to study your flashcards.

Right/Left arrow keys: Navigate between flashcards.right arrow keyleft arrow key

Up/Down arrow keys: Flip the card between the front and back.down keyup key

H key: Show hint (3rd side).h key

A key: Read text to speech.a key

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/205

Click to flip

205 Cards in this Set

  • Front
  • Back
Parvoviridae - Arter?
Adeno-associeret virus samt parvovirus B19.
Parvoviridae - Morfologi?
Små (ca. 20 nm). Indeholder som den eneste DNA-virus enkeltstrenget DNA. Kubisk symmetri. Ingen envelope.
Parvoviridae - Sygdomsbillede?
B19-virus er ætiologien til erythema infektiosum. Denne sygdoms starter med influenzalignende symptomer af 2-3 dages varighed. Herefter opstår et rødt eksantem i ansigtet, på truncus og på ekstremiteternes strækkesider. En stor del af primærinfektionerne er subkliniske. I efterforløbet af sygdommen kan forekomme forbigående anæmi og ledsymptomer. Føtale infektioner med B19-virus kendes endnu ikke som ætiologi til misdannelser, men de forårsager undertiden hydrops føtalis, aborter eller dødfødsler. Ved maternel infektion med B19-virus ses fosterskader hos 5-10%.
Parvoviridae - Smittevej?
Dråbeinfektion til respirationsveje.
Parvoviridae - Epidemisk forekomst?
Med 3-4 års mellemrum.
Parvoviridae - Diagnostisk metode?
Påvisning af antistoffer ved RIA eller ELISA.
Papovaviridae - Arter?
Humane papilloma- og polyomavirus samt SV 40-virus.
Papovaviridae - Morfologi?
Små (ca. 40 nm). Indeholder dobbeltstrenget cirkulært DNA. Kubisk symmetri. Ingen envelope.
Papovaviridae - Induktion af celletransformation?
HPV-genomet består af en ”early”, en ”late” og en ”non-coding” region. Svarende til læserammerne i den tidlige region dannes en række proteiner, hvoraf flere er af betydning ved celletransformationer, især E5-, E6- og E7-proteinerne.
Papovaviridae - Inddeling af papillomavirus?
Vha. hybridiseringsteknik og Southern blot kan påvises mere end 70 forskellige papillomavirustyper. De kan opdeles i ”high risk” typer (medfører typisk ondartede tumorformer, f.eks. HPV 16 og 18) og ”low risk” typer (medfører typisk godartede tumorformer, f.eks. HPV 6 og 11).
Papovaviridae - Dyrkning?
Papillomavirus kan ikke dyrkes i vævskultur, mens dette kun vanskeligt lader sig gøre for polyomavirus.
Papovaviridae - Vigtigste sygdomsbilleder?
Papillomavirus: Er årsag til papillomatøse, stærk forhornede hudtumorer (vorter), hvis udseende afhænger af lokalisationen. De findes hyppigst på hænder og fødder. Virus kan også være årsag til kondylomer, der typiske overføres ved seksuel kontakt. Kondylomerne er papillomatøse og hvide eller lyserøde.

Polyomavirus: Giver sjældent anledning til progressiv multifokal leukoencephalopati (PML) hos immunsvækkede patienter. Dette skyldes en infektion af gliacellerne i CNS.
Papovaviridae - Smittekilde?
Andre inficerede mennesker.
Papovaviridae - Smitteveje?
HPV spredes ved autoinfektion (kradsning) eller ved direkte eller indirekte kontakt (badegulve, håndklæder og lignende).
Papovaviridae - Metode til påvisning?
Papillomavirus: Typisk DNA-hybridiseringsteknik.

Polyomavirus: F.eks. ELISA.
Adenoviridae - Inddeling af humanpatogene arter?
Inddeles i grupperne A-F på basis af molekylevægt, struktur af virale polypeptider og viralt DNA.
Adenoviridae - Morfologi?
Mellemstore (80 nm). Indeholder lineært dobbeltstrenget DNA. Kubisk symmetri. Ingen envelope. Kapsidet består af 252 kapsomerer. 240 af disse betegnes hexoner og udgør kanterne og fladerne af kapsidet. De resterende 12 betegnes pentoner og udgør hjørnerne.
Der er 49 forskellige humanpatogene arter.
Adenoviridae - Replikationscyklus?
Adsorption, penetration, uncoating, transport til nukleus, inhibition af værtscellens metabolisme, tidlig transskription, tidlig translation, DNA-replikation i nukleus, sen transskription, sen translation, samling af kapsidet, frigørelsen af virus med lyse af cellen.
Varer ca. 30 timer.
Adenoviridae - Hyppigste sygdomsbilleder?
Respirationsvejslidelser: Forkølelseslignende symptomer, tonsillitis, pharyngitis eller pneumoni. Hyppigst hos børn. Kun få % af vores akutte respirationsvejslidelser skyldes adenovirus. Særligt modtagelige individer er immunsupprimerede patienter.

Tarmsygdomme: Infantil akut gastroenteritis (AGE). Adenovirustyperne 40 og 41 er ætiologi til 5-15% af AGE-tlfælde hos børn under 2 år.
Adenoviridae - Smittekilder?
Andre inficerede mennesker, især i den akutte fase., hvor virusudskillelsen er særlig stor.
Adenoviridae - Smitteveje?
Enten fæko-oral eller dråbeinfektion via den respiratoriske rute. Reaktivering er desuden iagttaget hos immunsupprimerede patienter.
Adenoviridae - Påvisning af virus?
Virus kan isoleres fra hals, conjunctiva, rectum, urin og fæces og dyrkes i humane vævskulturer. Der benyttes immunfluorescens til direkte påvisning.
Herpetoviridae - Humanpatogene arter?
Herpes simplex virus type 1 og 2 (HSV-1 og 2), cytomegalovirus (CMV), varicella-zoster virus (VZV), Epstein-Barr virus (EBV), humant herpesvirus 6, 7 og 8 (HHV-6, 7 og 8).
Herpetoviridae - Morfologi?
Store (120-200 nm). Indeholder dobbeltstrenget DNA. Kubisk symmetri. Omgivet af envelope.
Herpetoviridae - Stabilitet?
Er æterfølsom. Stabil ved 4°C og kan derfor overleve i f.eks. køleskab i måneder.
Herpetoviridae - Beslægtethed mellem HSV-1 og -2?
Serologisk ses krydsreaktion i 90% af tilfælde. Der ses 50% DNA-homologi mellem de to typer.
Herpetoviridae - Replikationscyklus?
Adhæsion, penetration, uncoating, transport til nukleus, transskription, translation af både strukturelle og non-strukturelle proteiner, DNA-syntese, samling af nukleokapsid, evagination f kernemembranen, hvorved envelope dannes, frigørelse af virus via tubuli eller via vakuoler.
Herpetoviridae - Gruppeinddeling?
Alpha-herpesvirus: Karakteriseret ved, at virus ikke er snævert værtsspecifik, har en kort reproduktionscyklus, hurtig spredning i cellekultur og tendens til etablering af latente infektioner i nerveceller. Indeholder HSV-1 og 2 samt VZV.

Beta-herpesvirus: Typisk meget værtsspecifikke. Den reproduktive cyklus er lang og den cytopatogene effekt karakteriseret ved dannelse af kæmpeceller med nukleært inklusionslegeme. Indeholder CMV, HHV-6 og 7.

Gamma-herpesvirus: Yderst værtsspecifikke. Desuden specifik for B- eller T-lymfocytter. I den latente fase er virus i lymfoidt væv. Indeholder EBV og HHV-8.
Herpes simplex - Symptomer ved HSV-1-infektion?
HSV-1 primærinfektion: Talrige små grå-gule vesikler i munden, på læberne og på huden omkring munden. Når vesiklerne brister, danner de små sår. Ses især hos børn.

HSV-1 rekurrente infektioner: Herpes labialis, der er karakteriseret ved små vesikler på læber og omkring munden. Når de brister, efterlader de små sår (forkølelsessår). Læsionerne optræder igen og igen med forskellige intervaller.
Herpes simplex - Symptomer ved HSV-2-infektion?
HSV-2 primærinfektion: Op til 80% er subkliniske, idet tidligere infektion med HSV-1 giver en vis beskyttelse mod sygdomssymptomer. Hos kvinder ses herpeslæsioner på labia og cervix. Tilstanden er smertefuld inkluderende dysuri. Hos mænd er herpeslæsioner fortrinsvis lokaliseret til glans penis og præputiet men kan findes overalt i genitialregionen. Ledsages af feber og hævede regionale lymfeknuder.

HSV-2 rekurrente infektioner: Primærinfektionen ledsages af flere recidiver indenfor det næste år - derefter aftager recidivfrekvensen. Der ses typisk mildere symptomer end ved primærinfektionen.
Herpes simplex - Alvorlige HSV-betingede sygdomme?
Forekommer især hos immunsupprimerede (f.eks. AIDS-patienter). Også herpes neonatorum har ubehandlet en høj mortalitet. HSV kan være årsag til meningitis (HSV-2) eller, sjældnere, encephalitis (HSV-1).
Herpes simplex - Reaktivering af latent infektion?
Efter den primære infektion er virus skjult for immunsystemet i sensoriske ganglier og kan formodentligt persistere her i resten af individets levetid. Det virale DNA kan være til stede, dels indbygget i kromosomet, dels indeholdt i episomer i værtscellen. Ved en svækkelse af immunsystemet (f.eks. ved graviditet, menstruation, stress, kulde, varme, lyspåvirkning eller infektioner) kan virus reaktiveres og medføre rekurrente infektioner.
Herpes simplex - Smitteveje?
Direkte eller indirekte kontakt (for HSV-2 særlig seksuel kontakt).
Herpes simplex - Prævalens af antistoffer hos voksne?
80 % har antistoffer mod HSV. HSV-2-specifikke antistoffer findes med stigende frekvens fra puberteten til ca. 30 % ved 30-årsalderen.
Herpes simplex - Diagnostik?
Herpes genitalis/labialis: Isolation i cellekultur/ELISA
CNS-infektion: PCR
Herpes simplex - Behandling?
Aciclovir inhiberer viral DNA-syntese. Kan bruges både lokalt som salve eller øjendråber eller systemisk til behandling af alvorlige infektioner.
Cytomegalovirus - Symptomer ved infektion?
Kongenitte infektioner: I alle aldersklasser dominerer asymptomatiske infektioner. Hos nyfødte ses symptomer kun ved 10% af alle tilfælde. Børnene fødes med lav fødselsvægt, trombocytopeni, hepatosplenomegali, retinitis og neurologiske udfaldssymptomer (f.eks. døvhed). Alvorlige generaliserede infektioner hos fosteret forekommer næsten udelukkende som følge af primær CMV-infektion tidligt i graviditeten hos moderen.

Akkvisitte infektioner: Hos unge voksne giver virus anledning til et mononukleoselignende sygdomsbillede med universel lymfeknudesvulst og splenomegali. Hos nyre- og knoglemarvstransplanterede patienter ses hos ca. 10% symptomatisk infektion karakteriseret ved feber og lymfocytose. Problemet er, at symptomerne minder om en rejektionskrise.
Cytomegalovirus - Smitteveje?
CMV udskilles i spyt, urin, sæd, mælk og andre sekreter, men kræver tæt fysisk kontakt. Infektionen kan også overføres med frisk leukocytholdig blod, knoglemarv og donororganer - især nyrer.
Cytomegalovirus - Påvisning?
Virus kan isoleres fra svælgsekret, urin, blod eller afficerede organsystemer og kan herefter dyrkes i fibroblastkulturer, hvor karakteristisk CPE (kæmpeceller med inklusionslegeme) kan observeres. ELISA kan også benyttes. For nyretransplanterede har der vist sig god overensstemmelse mellem forekomst af CMV antigenholdige grannulocytter i blod og aktiv CMV-infektion.
Cytomegalovirus - Behandling?
Ganciclovir. Anvendes både profylaktisk og terapeutisk. CMV-infektion i immunkompetente kræver ingen antiviral kemoterapi.
Varicella-zostervirus - Inkubationstid?
Ca. 14 dage.
Varicella-zostervirus - Vigtigste symptomer?
Varicella (skoldkopper): Børnesygdom, der hyppigst rammer 3-8 årige. Evt. forudgået af let feber og utilpashed ses små røde pletter, til at begynde med i ansigtet, siden bredende sig til ekstremiteterne og hovedbunden. Et par dage senere omdannes vesiklerne til skorper, der afstødes uden ardannelse. Efter en uges forløb ses ingen nye udbrud.

Herpes zoster (helvedesild): Skyldes reaktivering af latent VZV. Almindeligvis angribes kun et hudområde svarende til forsyningen af en enkelt sensorisk nerve. Her ses udslæt, der fuldstændig ligner udslettet ved varicella, men samtidig ses brændende paræstesier. Forekommer med tiltagende hyppighed med alderen.
Varicella-zostervirus - Vigtigste komplikationer?
VZV-pneumoni, VZV-encephalitis og misdannelser hos foster (ardannelser i huden, afsnøring af lemmer, cerebral atrofi, chorioretinitis og katarakt, ses særligt ved infektion tidligt i graviditeten).
Varicella-zostervirus - Patogenese?
Er i det store og hele ukendt. Primærinfektionen (varicella) er en generaliseret infektion, som antages at løbe gennem tre faser:
Initial etablering af infektion i respirationsveje.
Spredning herfra via monocytter/makrofager.
Infektion af huden samt af neuroner i sensoriske ganglier, hvor virus herefter forbliver latent.
Varicella-zostervirus - Reaktivering?
Formodes at forekomme ved svækket specifik immunitet mod VZV kombineret med generelt svækket immunfunktion pga. høj alder eller immunsuppression. Reaktiveringen involverer normalt et helt ganglie, og virus transporteres centrifugalt til huden.
Varicella-zostervirus - Smitteveje?
Direkte kontakt og ved dråbeinfektion fra bristede vesikler, oftest i luftvejene, sjældnere på huden. Patienter er smitsomme fra 3 dage før til 5 dage efter eksantemets udbrud.
Varicella-zostervirus - Forekomst?
Forekomst af varicella: Hyppigst hos børn mellem 3-8 år, sjældent hos voksne. 98-99% af den voksne befolkning har antistoffer mod varicella. Infektionen kan have et alvorligt forløb hos især immunsupprimerede og leukæmipatienter.

Forekomst af zoster: 10% af 70-80 årige lider af zoster.
Varicella-zostervirus - Påvisning?
ELISA og PCR
Varicella-zostervirus - Behandling?
VZV er følsomt for aciclovir, dog mindre følsomt end HSV. .
Varicella-zostervirus - Profylakse?
Aktiv immunprofylakse: Svækket levende vaccine giver næsten 100% beskyttelse mod infektion.

Passiv immunprofylakse: Humant immunglobulin fremstillet fra donorer med nyligt overstået zoster. Gives til seronegative risikopatienter.
Epstein-Barr-virus - Sygdomsudvikling og symptomer?
Symptomer ved infektiøs mononukleose (IM): Inkubationstiden er 30-45 dage. Der findes almindeligvis et forstadium på 30-45 dage, hvor patienten føler sig tiltagende træt, sløj, har muskelsmerter og hovedpine. Herefter ses feber, synkesmerter og generel lymfeknudehævelse - især på halsen. Sygdommen er præget af tonsillitis, og i mange tilfælde opstår splenomegali.
Epstein-Barr-virus - EBV-associerede lymfoproliferative sygdomme?
Burkitts lymfom, nasopharynx carcinom og Hodgkins T-celle lymfom.
Epstein-Barr-virus - Angrebet organsystem og celler?
Lymfesystemet samt milt. EBV har særlig affinitet overfor B-celler.
Epstein-Barr-virus - Smitteveje?
Virus udskilles med spyt i op til et år efter infektion og overføres ved direkte kontakt. Det er anført, at meget tæt kontakt er påkrævet (heraf navnet kyssesyge). Herhjemme ses infektionen særligt hyppigt i aldersgruppen 15-25 år.
Epstein-Barr-virus - Forekomst af antistoffer?
90% af 20 årige i DK har antistoffer mod EBV.
Epstein-Barr-virus - Påvisning?
Påvisning af heterofile antistoffer: Paul-Bunnel reaktionen: Sandsynligvis grundet den polyklonale aktivering af B-celler vil en stor del af EBV-inficerede individer udvikle heterofile agglutininer mod fåreerythrocytter. Paul-Bunnel reaktionen er positiv hos 80-90% i den tredje uge af infektionen og op til tre måneder efter.
Indirekte påvisning: ELISA. IgG kan påvises i op til et år efter infektionen, IgM kun i tre måneder.
Poxviridae - Humanpatogene arter?
Variola (udryddet siden 1979), kokoppevirus, abekoppevirus, molluscum contagiosum, paravacciniavirus og orfvirus.
Poxviridae - Morfologi?
Store (230-300 nm). Indeholder lineært dobbeltstrenget DNA. Kompleks symmetri. Omgivet af en envelope.
Poxviridae - Multiplikationscyklus?
Foregår i værtcellens cytoplasma og ikke i kernen som for andre DNA-virus’ vedkommende.
Poxviridae - Symptomer ved kokopper?
Forekommer primært hos køer. Ved direkte kontakt (f.eks. ved malkning) kan infektionen overføres til mennesket, hvor den giver anledning til lokal læsion (typisk på hænderne), feber og lymfeknudesvulst. Kun sjældent ses generaliseret eksantem.
Poxviridae - Symptomer ved abepox?
Som for variola: Vesikler og pustler på hud og slimhinder samt generel lymfeknudesvulst. Mortaliteten er på ca. 10%.
Poxviridae - Symptomer ved molluscum contagiosum?
Små (1-2 mm) gullig-røde, kugleformede dannelser i huden. Den er almindelig hos børn, hvor den er lokaliseret til ansigt og krop. Hos voksne ses affektionen ofte på eller omkring kønsorganerne.
Eksempler på onkogene DNA-virus?
Papillomavirus (c. cervix uteri - inaktiverer p53)
EBV (Burkitts lymfom, Hodgins T-celle-lymfom)
HBV (hepatoellulære carcinomer)
Enterovirus - Humanpatogene arter?
Poliovirus (type 1-3), coxackievirus (A type 1-24, B type 1-6) og ehcovirus (type 1-34). Nyopdagede enterovirus hedder blot enterovirus og et nummer (således er der fundet enterovirus type 68-72, hvor type 72 er hepatitis-A virus).
Enterovirus - Morfologi?
Små (20 nm). Indeholder enkeltstrenget RNA. Kubisk symmetri, hvor kapsidet dannes af proteinkomponenterne VP1, VP2, VP3 og VP4. Ingen envelope.
Enterovirus - Stabilitet?
Syrestabile. Har ingen envelope og er derfor ikke æterfølsomme. Inaktiveres ved opvarmning til 55°C i 30 min. Stabiliseres af forskellige salte. Alt i alt gør det, at virus kan overleve i spildevand og dermed smitte ad fæko-oral rute.
Enterovirus - Replikationscyklus?
Adhæsion, penetration af cellemembran, frigørelse i cytoplasma, translation (idet RNA er positivt strenget) af stort polyprotein, kløvning af polyprotein til strukturelle og non-strukturelle proteiner, syntese af negativ strenget komplementær RNA-streng vha. RNA-polymerase, replikation af virusgenomet til nye positivt kædede RNA-strenge, kapsiddannelse vha. strukturelle proteiner, indsættelse af RNA-genom, frigørelse af virus ved cellelyse.
Poliovirus - Inkubationstid?
Almindeligvis 7-14 dage.
Poliovirus - Karakteristiske forløbsformer for infektion?
Subklinisk forløb: Forekommer i de fleste tilfælde. Kun 1% af alle infektioner menes at diagnosticeres.

Abortivt forløb: Mild infektion med feber, træthed, svimmelhed, opkastning, forstoppelse og pharyngitis.

Serøs meningitis: temperaturforhøjelse, hovedsmerter og GI-symptomer samt stivhed i ryg og nakke. Typisk helbredelse uden sequelae.

Paralytisk poliomyelitis: Alvorligt forløb, hvor der i løbet af kort tid udvikles slap parese af skeletmuskulaturen pga. destruktion af forhornscellerne. Der ses til tider desuden smertefulde spasmer. Infektionen kan blive livstruende, hvis respirationsmuskulaturen inddrages. Fuld helbredelse ses almindeligvis i løbet af 6 måneder, men paresen kan forblive længe, evt. resten af livet.
Poliovirus - Virus' spredning i organismen?
Virus træder ind i organismen via munden. Den multipliceres i tonsillerne, i lymfeknuderne på halsen og i tyndtarmen. Herfra spredes den med blodet eller via axonerne i perifere nerver til CNS, hvor neuronerne invaderes. Særligt afficeres motorneuronerne i rygmarvens forhorn. I nervecellerne multipliceres virus og medfører derved ødelæggelse af cellerne.
Poliovirus - Smitteveje?
Typisk fæko-oral vha. kontamineret drikke- eller badevand.
Poliovirus - Diagnostisk metode?
Neutralisationsreaktion og PCR.
Picornavirus - Humanpatogene grupper?
Rhinovirus
Enterovirus
Echo-like-virus
Hepatitis A-virus
Coxsackie A - Sygdomme og symptomer?
Serøs meningitis: Som for poliovirus.

Herpangina: Pludselig indsættende feber, ondt i halsen, anoreksi, dysphagi, opkastninger og mavesmerter. I cavum oris ses karakteristiske vesikler. Sygdommen rammer især små børn.

Hånd-, fod- og mundsyge: Der ses små sår i mund og pharynx og et vesikulært udslæt på håndflader og fodsåler bredende sig til arme og ben.

Forkølelse.
Coxsackie B - Sygdomme og symptomer?
Serøs meningitis: Som for poliovirus’ vedkommende.

Myocarditis eller pericarditis.

Neonatal sygdom: Karakteriseret ved spiseværing, opkastning, letargi og i alvorlige tilfælde myocarditis eller pericarditis. Infektionen kan have et hurtigt fatalt forløb.
Echovirus - Sygdomme og symptomer?
Serøs meningitis, eksantemer, forkølelse, neonatal sepsis.
Coxsackie- og echovirus - Smitteveje?
Fæko-oral rute eller ved dråbeinfektion fra de øvre luftveje. Sandsynligvis bidrager fluer også til spredningen.
Coxsackie-virus - Diagnostik?
Identificeres på basis af patologiske læsioner på babymus.
Echo-virus - Diagnostik?
Identificeres ved neutralisations-test. PCR anvendes i stigende omfang til påvisning af enterovirus RNA i især CSV-prøver fra patienter.
Coxsackie- og echovirus - Profylakse?
Generelle hygiejniske forholdsregler, der nedsætter smittespredningen.
Rhinovirus - Humanpatogene arter?
Over 100 forskellige.
Rhinovirus - Morfologi?
Små (20 nm). Indeholder enkeltstrenget RNA. Kubisk symmetri. Ingen envelope.
Rhinovirus - Stabilitet?
Virus er syrelabile, hvilket forklarer hvorfor virus ikke kan isoleres fra fæces (inaktiveres i ventriklen).
Rhinovirus - Inkubationstid?
1-3 dage.
Rhinovirus - Typisk syndrom?
Forkølelse (akut rhinitis): Sygdommen debuterer med symptomer fra svælget i form af tørhed, brænden eller irritation. Herefter kommer de nasalstenose, nyseanfald og vandigt sekret fra næsen. Der kan evt. være let medtaget tilstand. Feber ses kun ved sekundær bakteriel infektion. Varigheden af syndromet er ca. en uge. Andre mikroorganismer kan fremkalde et lignende sygdomsbillede, f.eks. corona-, coxsackie- og echo-virus samt mycoplasma pneumoniae.
Rhinovirus - Virus lokalisation i organismen?
Infektionen er begrænset til slimhinde og submucosa i de øvre luftveje.
Rhinovirus - Smitteveje?
Sandsynligvis har selvinokulation efter kontamination af fingrene større betydning end direkte luftbåren smitte.
Rhinovirus - Immunitet?
Infektion giver anledning til dannelse af antistoffer såvel i serum (IgM og IgG) som i luftvejssekret (IgA). Antistofferne er kun rettet mod den samme serotype og persisterer kun i kortere tid, hvorfor reinfektion med samme virustype kan forekomme på et senere tidspunkt.
Rotavirus - Morfologi?
Middelstore (75 nm). Indeholder som den eneste RNA-virus dobbeltstrenget RNA, der forekommer i 11 segmenter. Kubisk symmetri med et indre og et ydre kapsid, der er adskilt fra hinanden. Ingen envelope.
Rotavirus - Stabilitet?
Rotavirus er usædvanligt resistente overfor de fleste fysiske og kemiske påvirkninger. Ætylalkohol (95%) er et effektivt desinfektionsmiddel overfor virus.
Rotavirus - Inkubationstid?
2-4 dage.
Rotavirus - Karakteristiske symptomer?
Sygdommen debuterer med diaré, feber og mavesmerter fulgt af opkastninger og evt. dehydrering. Typiske fuldstændig helbredelse i løbet af 3-5 dage. Rotavirus er årsag til hovedparten af diaré-tilfælde hos børn over hele verden. Omkring 50-60% af alle tilfælde af akut gastroenteritis (AGE) på hospitaler forårsages af rotavirus. Adeno- og astrovirus kan være årsag til lignende symptomer hos børn.
Rotavirus - Smitteveje?
Via den fæko-orale rute.
Rotavirus - Forekomst?
Rotavirusinfektioner forekommer epidemisk (sjældent) eller endemisk (almindeligvis). Infektionen ses typisk hos børn mellem 6 måneder og 12 år.
Rotavirus - Diagnostik?
Diagnosen kan stilles ved immunkemisk påvisning af rotavirusantigen i fæces.
Orthomyxoviridae - Humanpatogene influenzavirusarter?
Influenza A, B og C. Influenza A forekommer også hos dyr som fugle, grise og heste.
Orthomyxoviridae - Morfologi?
Middelstore (90 nm). Indeholder enkeltstrenget RNA segmenteret i 8 segmenter. Nukloproteinet RNP er associeret til det type-specifikke S-antigen. På basis af S-antigen inddeles orthomyxoviridae i typerne A, B og C. Uden om nukleoproteinet findes et proteinlag, hvori matrixproteinet (M-protein) sidder, og uden om dette er et dobbeltlag af lipid (envelope). Herfra afgår to forskellige proteinkomponenter: Hemaglutinin (ansvarlig for virus’ agglutination til erythrocytter) og neuraminidase (ansvarlig for virus’ destruktion af cellereceptorer).
Orthomyxoviridae - Inddeling?
Influenzavirus inddeles i type A, B og C på baggrund af NP og M-protein, mens type A underinddeles i subtyper på baggrund i antigenforskelle mellem hemaglutinin og neuraminidase.
Orthomyxoviridae - Stabilitet?
Influenzavirus er relativt labile. De inaktiveres af pH 3, fedtopløselige midler og af opvarmning til 60°C i 30 min.
Orthomyxoviridae - Hovedfaser i infektionscyklus?
Adhæsion, receptormedieret endocytose, frigørelse af nukleokapsid i cytoplasma, transport af nukleokapsid til nukleus, transskription (idet RNA har negativ polaritet), translation, samling af virus i cytoplasma, afsnøring af virus fra cellen.
Orthomyxoviridae - Inkubationstid?
1-2 dage.
Orthomyxoviridae - Hovedsymptomer ved influenza?
Kulderystelser, feber, stærk hovedpine, hæshed, tør hoste, medtaget almentilstand.
Orthomyxoviridae - Alvorlige komplikationer?
Sjældent ses myocarditis, meningoencephalitis, polyradiculitis (hurtig indsættende lammelse) eller polyneuritis.
Orthomyxoviridae - Virus’ indgangsport i organismen?
Øvre luftveje via dråber eller dråbekerner.
Orthomyxoviridae - Virus lokalisation under opformering?
Cylinderepitelet i øvre luftveje.
Orthomyxoviridae - Smitteveje?
Luftbåren dråbeinfektion.
Orthomyxoviridae - Infektionens epidemiske natur?
Influenza A epidemier forekommer hvert 2-3 år, mens influenza B epidemier forekommer hvert 3-6 år. Influenza C optræder kun sporadisk. En epidemi forløber således, at toppen nås i løbet af 2-3 uger, hvorefter kurven falder igen de næste 4 uger.
Orthomyxoviridae - Mekanismer, der ligger til grund for den antigene variation?
Antigen drift: Punktmutation i virus’ RNA. Dette kan evt. medføre en virusepidemi.

Antigen shift: Rekombination eller reassortment af virusgenomets segmenter. Dette medfører dybtgående ændringer i opbygningen af neuraminidase- og hemaglutininkomponenterne, som evt. kan føre til en pandemi.
Orthomyxoviridae - Diagnostik?
Influenza A og B kan påvises i nasopharyngealt sekret med immunfluorescens eller ELISA.
Orthomyxoviridae - Vaccine?
I Danmark anvendes en formalindræbt helcellevaccine. Vaccinen beskytter kun 75%, og immuniteten varer kun et halvt år. Den gives, hvis en alvorlig epidemi er i anmarch, til svækkede personer, spædbørn, ældre personer og personale på livsvigtige offentlige institutioner. På internationalt plan findes et overvågningsprogram, der både omfatter mennesker og dyr, så man hele tiden ved, hvilke typer og subtyper, der er i omløb.
Orthomyxoviridae - Behandling?
Amantadin er vist at have antiviral effekt over for influenza A virus (men ikke B og C).
Paramyxoviridae - Humanpatogene arter?
Parainfluenzavirus, parotitisvirus (fåresygevirus), morbillivirus (mæslingevirus) og respiratorisk syncytial virus (RSV).
Paramyxoviridae - Morfologi?
Store (150-300 nm). Indeholder enkeltstrenget RNA. Helisk symmetri. Er omgiver af envelope, der bærer to typer glykoprotein, HN (har hemaglutinin- og neuraminidaseaktivitet) og F (fusionsprotein med hæmolytisk aktivitet).
Parainfluenzavirus - Sygdomsudvikling og symptomer?
Hos mindre børn kan parainfluenzavirus give anledning til laryngotrachitis, bronchitis, brochiolitis eller pneumoni. Reinfektion senere i livet vil som regel kun medføre afrebril forkølelse eller et subklinisk forløb. I en alder af 10 år har de fleste børn været udsat for alle tre typer virus.
Parainfluenzavirus - Smitteveje?
I overvejende grad dråbeinfektion og undertiden kontaktinfektion.
Parainfluenzavirus - Antistoffers betydning?
Tilstedeværelse af antistof i serum beskytter ikke imod infektion. Derimod giver sekretorisk IgA i næse/svælg-sekret delvis beskyttelse i nogle måneder.
Parainfluenzavirus - Diagnostik?
ELISA eller immunofluoroscensmikroskopi.
Parotitisvirus - Inkubationstid?
12-25 dage.
Parotitisvirus - Vigtigste symptomer?
Først ses utilpashed og temperaturstigning, og efter et par døgn bliver den ene eller begge parotisglandler hævet. Patienten bliver er desuden alment medtaget. Sygdommen klinger af i løbet af en uges tid.
Parotitisvirus - Komplikationer?
Affektion af meninges og/eller kønskirtler ses hos ca. ¼ af patienterne med fåresyge. Testesaffektionen ses oftest hos unge mænd og medfører forbigående aspermi og ved dobbeltsidig affektion infertilitet. Andre komplikationer er døvhed, arthritis, myocarditis og encephalitis.
Parotitisvirus - Sandsynlig patogenese?
Indgangsporten er epitelceller i øvre respirationsveje. Efter multiplikation her og svarende til lokale lymfekirtler, optræder en kortvarig viræmi med spredning af virus til forskellige organer inklusive gl. parotis.
Parotitisvirus - Smitteveje?
Virus erhverves ved dråbeinfektion.
Parotitisvirus - Aldersgruppe?
Infektionen ses hyppigst hos skolebørn og unge voksne.
Parotitisvirus - Diagnostik?
Da parotitisvirus er vanskelig at dyrke, udgør antistofpåvisning (specielt af IgM-antistoffer) den vigtigste rutinediagnostiske metode. Virus kan isoleres fra spyt, CSV eller urin inde for 4 dage efter sygdommens udbrud.
Parotitisvirus - Profylakse?
Vaccination i DK: MFR-vaccinen (mæslinge-, fåresyge- og rubella-virus) gives i 15 måneders og i 12 års alderen.
Morbillivirus - Inkubationstid?
8-10 dage.
Morbillivirus - Symptomer?
Efter et initialstadium på 13-14 dage med feber, conjuctivitis, lysskyhed, laryngitis, tracheobronchitis, snue og hæshed udvikles et eksantem bestående af 1-2 mm store røde pletter. Eksantemet forsvinder igen i løbet af 3-5 dage, og feberen falder. Herefter bedres symptomerne.
Morbillivirus - Komplikationer?
Otitis media, bakteriel pneumoni, bakteriel meningitis, myocarditis (ses hos ca. 5 %), viral meningoencephalitis, Subakut, sclerocerende panencephalitis (SSPE), fosterdød.
Morbillivirus - Patogenese?
Indgangsporten er respirationsvejene. Virus opformeres i lokale lymfeknuder, hvorefter de spredes med blodet til resten af organismens lymfoide væv. Her sker en sekundær opformering og nogle dage efter en sekundær spredning til hud og slimhinder, hvor epidermis og endothel inficeres. Den mest sandsynlige patogenese for SSPE er en autoimmun reaktion.
Morbillivirus - Smitteveje?
Overføres luftbåren med dråber eller dråbekerner.
Morbillivirus - Diagnostik?
MV kan isoleres i nasopharyngealt sekret eller urin.
Morbillivirus - Profylakse?
Vaccination i DK: MFR-vaccinen (mæslinge-, fåresyge- og rubella-virus) gives i 15 måneders og i 12 års alderen.
Morbillivirus - Behandling?
A-vitamin er en effektiv behandling af mæslinger, selv hvis der ikke foreligger vitamin-A-mangel.
Respiratorisk syncytialvirus - Vigtigste sygdomsbilleder?
Virus er den vigtigste ætiologi til nedre akutte respirationsvejslidelser hos børn under 1 år - især til bronchiolitis og pneumoni. Hos ældre børn og voksne er infektionen begrænset til de øvre luftveje og ligner mest forkølelse eller influenza. Gentagne infektioner forekommer, men de bliver af mildere og mildere karakter.
Respiratorisk syncytialvirus - Smitteveje?
Virus overføres ved dråbeinfektion især via personale på børneinstitutioner og hospitaler.
Respiratorisk syncytialvirus - Diagnostik?
ELISA
Respiratorisk syncytialvirus - Behandling?
Ribavirin har været anvendt som aerosol og har vist at medføre klinisk bedring.
Rabiesvirus - Morfologi?
Stort stavformet virus (70 x 175 nm). Indeholder enkeltstrenget RNA. Helisk symmetri. Er omgivet af en envelope, der overalt er dækket af et stort glykoprotein kaldet overfladeprotein-G.
Rabiesvirus - Replikationscyklus?
Foregår som andre kappeklædte virus med negativ polaritet.
Rabiesvirus - Inkubationtid?
Fra 7 dage til et år.
Rabiesvirus - Væsentlige kliniske symptomer?
Hos dyr: Først ses feber, ændret karakter, herefter tiltagende irritabilitet og nervøsitet. Dernæst får dyret fråde om munden og begynder at bide for til sidst at blive paralytisk, gå i koma og dø.

Hos mennesker: Først tiltagende utilpashed, hovedpine, svimmelhed, kvalme, opkastning. Herefter ses en fase med tiltagende urolighed og nervøsitet samt spasmer og synkebesvær. Der ses tåre- og spytflåd. Efterhånden tiltager kramperne, og til slut går sygdommen evt. over i et paralytisk stadium, og patienten dør.
Rabiesvirus - Patogenese?
Virus opformeres lokalt i muskelceller og bindevæv efter overførsel ved dyrebid. Herefter spredes virus med perifere nerver til CNS. Her sker en yderligere opformering, og virus spredes nu til flere andre organer via perifere nerver - bl.a. spytkirtlerne.
Rabiesvirus - Reservoir for virus i Danmark?
I Jylland katte, råvildt og ræve. I hele landet flagermus.
Rabiesvirus - Metode til diagnostik på materiale fra smittekilden?
Aflivning af dyr og undersøgelse af hjernesnit vha. FA-teknik.
Rabiesvirus - Vaccination?
Rabiesvaccine består af dræbte rabiesbaciller og gives ved mistanke om infektion (sammen med humant rabies immunoglobulin) eller profylaktisk før rejse til område med høj forekomst af rabies.
Retroviridae - Humanpatogene genera og arter?
Lentivirus (HIV 1 og HIV 2) og oncovirus (HTLV-1 og 2)
HIV - Morfologi?
Store (100-120 nm). Indeholder to stk. ens positivt enkeltstrenget RNA. Det kubiske nukleokapsid omgives af et icosahedralt kapsid, der igen er omgivet af en envelope.
HIV - Stabilitet?
Virus dræbes af de fleste desinfektionsmidler og af ekstreme pH-værdier. I sekreter (tårer, spyt) er virus meget lidt stabilt og overlever næppe længe nok her til at udgøre en smittefare.
HIV - Antigene typer?
HIV 1 (forekommer især i Europa) og HIV 2 (forekommer især i Vestafrika).
Retrovirus - Hovedtræk af replikationscyklus?
Adsorption, penetration, uncoating vha. cellulære enzymer, dannelse af DNA ved revers transskription af RNA-genomet, integration af virus-DNA i værtsgenomet, transskription, translation, syntese af RNA-genom, samling af kapsid, frigørelse af virus og evt. lyse af værtscellen.
HIV - Genomsegmenter i HIV-provirus-DNA?
Gag (group antigen ⇒ strukturelle proteiner), pol (polymerase ⇒ polymerase, integrase, protease) og env (envelope ⇒ envelopeproteiner).
Oncovirus - Sygdomsudvikling og symptomer?
HTLV-1: Kan medføre T-celle leukæmi og tropisk spastisk parese.

HTLV-2: Kan medføre hårcelle-leukæmi.
Definér arbovirus.
”Arthrode-borne virus”. Kan inficere såvel en artropod (f.eks. en myg) som et hvirveldyr (f.eks. et menneske). Giver anledning til arbobetinget zoonose. Eksempler på familier: Toga- og flaviviridae.
Definér robovirus.
”Robodent-borne virus”. Medfører ikke-arbobetingede zoonose, hvor overførsel af infektionen sker ved kontakt mellem menneske og dyr (f.eks. en gnaver). Eksempler på familier: Arena- og filoviridae.
Togaviridae - Humanpatogene genera?
Alfa- og rubivirus. Det eneste togavirus, som ikke er et arbovirus, er rubivirus' eneste medlem: Rubellavirus.
Togaviridae - Morfologi?
Små (50 nm). Indeholder enkeltstrenget RNA. Er omgivet af en envelope.
Rubellavirus - Inkubationstid for akkvisit rubella?
16-18 dage.
Rubellavirus - Symptomer ved akkvisit rubella?
Der ses et karakteristisk eksantem bestående af små, blegrøde pletter, begyndende i ansigtet og bredende sig til kroppen. Forud for eksantemet ses hævede lymfeknuder, manglende appetit, conjunctivitis, rødme i fauces og oftest temperaturstigning. Eksantemet står på i op til 4 dage. Den viræmiske fase går fra ca. 7-17 dagen efter infektionens start.
Rubellavirus - Komplikationer ved akkvisit rubella?
Ca. halvdelen af voksne kvinder med rubella får komplicerede arthralgier. Som relativt sjældne komplikationer ses thrombycytopeni med blødninger i hud og slimhinder samt akut encephalitis.
Rubellavirus - Symptomer ved kongenit rubella?
Ved primær maternel infektion med rubella, kan fosteret inficeres i uterus. Specielt hvis infektionen sker i løbet af de første 3 svangerskabsmåneder, er der stor risiko for, at barnet fødes med fosterskader. Disse inkluderer bl.a. hjertefejl, øjendefekter, hjerneskader, høreskader og væksthæmning.
Rubellavirus - Patogenese ved akkvisit rubella?
Indgangsporten for virus er luftvejene, hvor der sker en virusopformering og en efterfølgende spredning med blodet til lymfekirtlerne. Her sker en sekundær opformering fulgt af en sekundær spredning til hud og slimhinder.
Rubellavirus - Patogenese ved kongenit rubella?
Smittespredningen sker transplacentært. Primært inficeres sandsynligvis endothelceller i små blodkar i chorion. Disse celle løsnes og føres til forskellige organer, hvor infektion i karrene vil medføre tromboser samt multiple små nekroser. Desuden vil rubellainfektion af parenchymceller medfører en hæmning af celledelingen.
Rubellavirus - Smittekilder og smitteveje?
Infektionen overføres ved dråbeinfektion fra såvel syge som raske smittebærere. Op imod 50% af infektionerne forløber subklinisk. Børn med kongenit rubellainfektion er smittefarlige i op til ½ år efter fødslen.
Rubellavirus - Immunitetens varighed?
Livslang.
Rubellavirus - Metode til påvisning af antistoffer?
Ved ELISA kan man skelne mellem IgG og IgM og dermed afgøre, om infektionen er af ny eller ældre dato.
Rubellavirus - Vaccination i DK?
MFR-vaccinen (mæslinge-, fåresyge- og rubella-virus) gives i 15 måneders og i 12 års alderen. Hos nogle få % af de vaccinerede ses bivirkninger i form af arthralgier eller feber.
Flaviviridae - Vigtigste humanpatogene arter?
Gul feber virus, Dengue-feber virus, Japansk-B encephalitis virus (JBE-virus), russisk forårs sommer virus og centraleuropæisk encephalitis (CEE).
Flaviviridae - Morfologi?
Små (50 nm). Indeholder enkeltstrenget RNA. Multiplikationen foregår i cytoplasma.
Gul feber-virus - Væsentligste kliniske symptomer?
Varierende sygdomsforløb, der kan være subklinisk. I alvorlige tilfælde ses temperatursvingninger, ikterus, proteinuri samt hæmorrhargiske manifestationer, hvor blødninger fra mavetarmkanalen kan forekomme. Ofte bifasisk sygdomsforløb.
Denguefeber-virus - Væsentligste kliniske symptomer?
Feber, dedolationer (ukarakteristiske smerter i kroppen), eksantem, lymfadenitis, shock og hæmorrhargier.
CEE-virus - Væsentligste kliniske symptomer?
Bifasisk sygdomsforløb begyndende med et influenzalignende sygdomsbillede, der efterhånden afløses af meningo-encephalitis med paralyse.
Gul feber-virus - Vektor og reservoir?
Vektor er myg. Reservoiret er myg og inficerede mennesker.
Flaviviridae - Endemiske områder?
Gul feber virus: Sydamerikas og Afrikas jungler.

Dengue-feber virus: Mellem- og Sydamerika, Afrika og Østen.

JBE-virus: Kina, Korea, Sydøstasien og Indien.

CEE-virus: Centraleuropa.
Flaviviridae - Profylakse?
Eksisterende vacciner: Gul feber-, JBE- og CEE-vaccine. Gul feber vaccinen består af en levende, svækket virus, der giver immunitet i mere end 10 år (nok snarere 20-30 år).
Bunyaviridae - Humanpatogene arter?
Phlebovirus: Sandfluefebervirus

Hantavirus: Hantaanvirus, puumulavirus og hantavirus pulmunary syndrome (HPS).
Bunyaviridae - Morfologi?
Mellemstore (90-100 nm). Indeholder enkeltstrenget, segmenteret RNA med både positiv og negativ polaritet. Helisk symmetri. Omgivet af en envelope.
Arenaviridae - Morfologi?
Kappebærende, enkeltstrenget RNA ("ambisense" - dvs. både positiv og negativ polaritet)
Lassavirus - Forløb af infektion?
Fra lette influenzalignende symptomer til død af hæmorrhargisk feber. Karakteristisk ses høj feber, smertefuld pharyngitis, retrosternale smerter, led- og rygsmerter, tør hoste, proteinuri og evt. cyanose og dyspnø.
Lassavirus - Geografisk forekomst?
Vest- og Centralafrika.
Filoviridae - Genera?
Ebola- og Marburg-virus.
Filoviridae - Morfologi?
Virus kan være flere tusinde nm lange men er kun ca. 80 nm brede. Indeholder enkeltstrenget RNA med negativ polaritet. Omgivet af en værtscellederiveret envelope.
Ebolavirus - Symptomer ved hæmorrhagisk feber?
Hovedpine, feber, muskelsmerter. Patienten bliver meget svækket i løbet af få dage. Herefter stærke smerter i bryst, hoste, diaré, blødninger fra næse, mund, tarm og vagina samt hududslet med petecchier.
Hepatitis A-virus - Klassifikation?
Picornavirus
Hepatitis B-virus - Klassifikation?
Hepadnavirus
Hepatitis C-virus - Klassifikation?
Flavivirus
Hepatitis A-virus - Struktur og nukleinsyre?
Lille (30 nm). Indeholder enkeltstrenget RNA. Kubisk symmetri. Forekommer kun i én antigen type.
Hepatitis B-virus - Struktur og nukleinsyre?
Lille (42 nm). Indeholder dobbeltstrenget DNA. Kubisk symmetri. Yderst findes en envelope indeholdende HBsAG (surface), mens kernen indeholder HBcAg (core). HBV-stammer indeholder desuden et fælles gruppeantigen med betegnelsen a.
Hepatitis C-virus - Struktur og nukleinsyre?
Enkeltstrenget RNA-virus beslægtet med flavivirus.
Hepatitis D-virus - Struktur og nukleinsyre?
Dette agens består af et enkeltstrenget RNA-genom omgivet af en HBsAg-kappe. Det drejer sig formodentligt om et defekt virus, der kun formerer sig ved tilstedeværelse af HBV.
Hepatitis A-virus - Stabilitet?
Meget stabil, resistent mod behandling med æter, syre og varme (60°C i en time).
Hepatitis B-virus - Stabilitet?
Stabil ved nedfrysning til -20°C i mere end 20 år. Dræbes i løbet af 1 min. ved opvarmning til 100°C. Virus kan ikke tåle lavt pH og dør derfor i ventriklen.
Hepatitisvira - Dyrkning?
Kun HAV lader sig dyrke i cellekulturer.
Hepatitisvira - Inkubationstid?
HAV: 3-5 uger.

HBV: 2-3 måneder.

HCV: 6-8 uger.
Hepatitisvira - Vigtigste symptomer ved akut viral hepatitis?
Klassiske symptomer er mørkfarvet urin, lerfarvet fæces, ikterus af sclera og hud samt en række dyspepsiske gener (f.eks. opkastning og diaré). Symptomer er for HAV aldersrelaterede, idet kun 5% af børn under 3 år, der får infektionen, bliver ikteriske, mens størstedelen af voksne patienter bliver ikteriske.
Hepatitisvira - Hvilke kan give anledning til kronisk hepatitis?
HBV, HCV og HDV.
Hepatitisvira - Serologiske fund ved akut HBV-infektion?
Der ses forekomst af HBsAg og HBeAg (tegn på aktiv multiplikation og høj infektiøsitet af HBV) i serum.
Hepatitisvira - Smitteveje?
HAV: Fæko-oral smittevej.

HBV, HCV og HDV: Hovedsagelig blodtransfusion, seksuel kontakt, fra mor til barn.

HEV: Fæko-oral smittevej.
Hepatitisvira - Udsatte befolkningsgrupper for HAV-infektioner?
Børn og unge under 20 år. Smittes typisk under udlandsophold.
Hepatitisvira - Udsatte befolkningsgrupper for HBV-infektioner?
Narkomaner, personale i sundhedssektoren og patienter, der får blodtransfusioner.
Hepatitisvira - Immunitetens varighed efter HAV- og HBV-infektioner?
Antistoffer persisterer hele livet.
Hepatitisvira - Rutinediagnostisk metoder?
HAV: Påvisning af IgM-antistoffer ved ELISA.

HBV: Påvisning af HBsAg i blod, fæces eller urin ved ELISA. Hvis serum indeholder HBsAg, HBV-DNA eller HBeAg er det tegn på aktiv multiplikation og høj infektiøsitet af HBV.

HCV: Påvisning af antistoffer ved ELISA.
Hepatitisvira - HAV-vaccine?
Der benyttes en inaktiveret vaccine adsorberet til aluminium-hydroxid, der gives 3 gange med intervaller på 1 og 6 måneder. Den beskytter i adskillige år.
Hepatitisvira - HBV-vaccine?
Da HBV ikke kan dyrkes i cellekulturer, består tilgængelige vacciner enten af HBsAg fremstillet ved oprensning af Ag-bæreres plasma eller ved gensplejsning i gærceller. I Danmark anvendes vaccinen til patient-, personale- og befolkningsgrupper, der har særlig risiko for at pådrage sig infektionen og dels efter smitteeksposition.
Hepatitisvira - Behandling af HBV-infektion?
Kombinationsbehandling med flere antivirale stoffer. Fx lamivudin, aciclovir, famciclovir.
Hepatitisvira - Behandling af HCV-infektion?
Kombinationsbehandling med interferon og ribavirin.