• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/53

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

53 Cards in this Set

  • Front
  • Back
Funktionsord
Ord hvis ordklasse afgøres alene ud fra deres syntaktiske forbindelsesmuligheder

** og, at, i **
Indholdsord
Ord hvis ordklasse afgøres både ud fra syntaktiske forbindelsesmuligheder og ud fra deres betydning

** Ven, feje, stor, dyngevis **
De store ordklasser
Indholdsordklasserne (der er åbne for nye medlemmer): substantiver, verber, adjektiver og (til dels) adverbier

** brandtale, opsige, fiskerig ... **
De små ordklasser
Funktionsordklasserne (de lukkede ordklasser): artikler, konjunktioner, pronomener og præpositioner

** en, den, når, at, hun, han, på, over **
Fleksion
Latinsk ord for bøjning
Bøjning
Dansk ord for fleksion
Partikler
Visse ordklasser der ikke bøjes (konjunktioner, præpositioner og (visse) adverbier)
Tekstord
Ordform som den opræder i løbende tekst
Ordtegn
Bogstaver samt fx punktum i forkortelser, bindestreg, skråstreg og cifre
Ikkeordtegn
Blanktegn og interpunktionstegn (komma, punktum, spørgsmålstegn etc.)
Blanktegn
Mellemrumstegn
Lemma
Ordbøgers angivelse af et leksikalsk ord (et leksem)
Leksikalsk ord (leksem)
Abstrakt ord; abstraktion over samtlige bøjede former et ord kan forekomme i

** {Mand, manden, mænd, mændene, mands, mandens, mænds, mændenes} **
Lemmaformen
Et lemmas opslagsform
Homografi
Det at to tekstord staves ens

** Kost (til at feje med) og kost (til at spise) **
Intern homografi
Det at to tekstord indenfor samme lemma staves ens

** Tog (singularis) og tog (pluralis) hører begge til lemmaet tog og staves ens **
Synkretisme
Det at to bøjningsformer falder sammen i samme tekstord

** Forekommer mellem præteritum og infinitiv i kunne **
Monolemmaticitet
Det at to ordformer er former af samme lemma

** Som i tog (singularis) og tog (pluralis) **
Ekstern homografi
Det at to tekstord der ikke er monolemmatiske, staves ens

** Lime (verbum) og lime (substantiv) hører ikke til samme lemma og staves ens **
Polylemmaticitet
Det at to ordformer ikke er former af samme lemma

** Lime (verbum) og lime (substantiv) staves ens, men hører ikke til samme lemma **
Homofoni
Det at to tekstord udtales ens

** Vende og vænne, sky og sky **
Homonymi
Overbegreb til homografi og homonymi (altså homografi og/eller homofoni)

** Dækker vende og vænne fordi de er homofone (og på trods af at de ikke er homografe).
- Dækker [løsd] og [lysd] fordi de er homografe ("lyst") (og på trods af at de ikke er homofone).
- Dækker sky (vejrfænomen) og sky (kødsaft) da de både er homofone ([sgy´]) og homografe. **
Heterografi
Det at to tekstord staves forskelligt

** Vende vs. vænne (gælder også ikke-homofone ord: Vende vs. vene) **
Heterofoni
Det at to tekstord udtales forskelligt

** Lyst: [løsd] vs. [lysd] **
Polysemi
Det at en ordform kan have forskellige betydninger under samme lemma

** Laber: flot, lækker vs. let (vind); Blad: (bøge)blad, magasin, papirark, (kniv)blad eller (rør)blad i træblæsere **
Appellativer
Latinsk ord for fællesnavne (almindelige navneord)

** Mand, hund, hus, sand, duft etc. **
Proprier
Latinsk ord for egennavne (navne)

** Berta, Sørensen, Folketinget, Bornholm etc. **
Personlige pronomener
Stedord der typisk henviser til personer eller ting der er identificerbare

** Jeg (+ mig), du (+ dig), De (+ Dem, Deres), han (+ ham, hans), hun (+ hende, hendes), den (+ det), vi (+ os, vores), I (+ jer, jeres), de (+ dem, deres), sig **
Possessive pronomener
Pronomener der typisk udtrykker ejerforhold

** Min (+ mit, mine), din (+ dit, dine), sin (+ sit, sine), vores, jeres **
Indefinitte pronomener
Pronomener der typisk henviser til noget endnu ikke identificerbart

** Ingen (+ intet), en (+ et), man, nogen (+ noget, nogle), somme **
Demonstrative pronomener
Pronomener der har udpegende (demonstrerende) funktion

** denne (+ dette, disse), den ['dæn´] (+ det ['de], de ['di]) **
Interrogative pronomener
Pronomener med spørgende funktion

** Hvad, hvem, hvilken, hvis, hvo **
Refleksive pronomener
Pronomener der viser tilbage til sætningens subjekt

** sig (og mig, dig, os, jer) **
Reciprokke pronomener
Pronomener der som objekt i sætningen angiver at hver især af to eller flere personer, genstande el.lign. retter en bestemt handling mod eller er i et bestemt forhold til den anden eller hver af de andre (jf. DDO)

** hinanden, hverandre **
Kardinaltal
Mængdetal

** en, to, tre, to hundrede fem, 1, 2, 3, 205 **
Ordinaltal
Ordenstal

** første, anden, tredje, to hundrede og femte, 1., 2., 3., 205. **
Fuldverber
Verber der er indholdsord

** Give, spise, forsvinde, sne etc. **
Hjælpeverber
Verber der indgår i perifrastiske bøjningsformer med et fuldverbum i supinum

** Have, få, være, blive **
Kopulaverber
Verber der kobler et subjekt sammen med et subjektsprædikativ

** Være, blive, hedde, kaldes m.fl. (fx se .. ud, ligne, anses for) **
Modalverber
Verber der indgår i flerordsverbaler med et fuldverbum i infinitiv

** Kunne, skulle, måtte, burde (og ville, turde, gide, behøve) **
Enhedstryk
Forbindelse af verbum plus et tilhørende led hvor verbet har svagtryk

** (At) ˳skulle i 'skole, ˳spise 'kage, ˳løbe 'rundt, ˳være 'murer, ˳lægge 'til **
Tidsadverbier
Adverbier som betegner tid

** Nu, før, allerede **
Stedsadverbier
Adverbier som betegner sted

** Oppe, ude, nede **
Retningsadverbier
Adverbier som betegner retning

** Op, ud, ned **
Mådesadverbier
Adverbier som betegner måden verbalhandlingen udføres på

** Således, tjep(t), gerne **
Gradsadverbier
Adverbier som betegner graden af noget

** Temmelig, vel, grumme **
Sætningsadverbier
Adverbier der karakteriserer talerens forhold til hele ytringen

** Heldigvis, givetvis, desværre **
Verbalpartikler
Adverbier der indgår i enhedstrykforbindelse med et verbum

** (˳stå) 'op, (˳falde) 'ned **
Dialogiske partikler
Sætningsadverbier der ikke kan stå i sætningsspidsen

** jo, nok, da, sgu, vel, vist **
Sideordningskonjunktioner
Konjunktioner der sideordner to led, i princippet uafhængigt af rækkefølge

** og, men, eller, samt **
Samordningskonjunktioner
Konjunktioner der sideordner to helsætninger (hvor rækkefølgen er afgørende)

** for, thi, så **
Underordningskonjunktioner
Konjunktioner der gør en sætning til et led i en anden sætning

** At, om, fordi, som etc. (også så) **
Transkategorisering
Det at visse ord kan fungere som en anden ordklasse end deres egen i den syntaktiske sammenhæng

** (Hun plukkede) forsigtigt (blomsten), (de) rigeste (har råd), (de) udstødte (bliver flere) **