Ståbi: Stikord, Del 1

Front 1

Funktionsord

Back 1

Ord hvis ordklasse afgøres alene ud fra deres syntaktiske forbindelsesmuligheder

Hint 1

og, at, i

Front 2

Indholdsord

Back 2

Ord hvis ordklasse afgøres både ud fra syntaktiske forbindelsesmuligheder og ud fra deres betydning

Hint 2

Ven, feje, stor, dyngevis

Front 3

De store ordklasser

Back 3

Indholdsordklasserne (der er åbne for nye medlemmer): substantiver, verber, adjektiver og (til dels) adverbier

Hint 3

brandtale, opsige, fiskerig ...

Front 4

De små ordklasser

Back 4

Funktionsordklasserne (de lukkede ordklasser): artikler, konjunktioner, pronomener og præpositioner

Hint 4

en, den, når, at, hun, han, på, over

Front 5

Fleksion

Back 5

Latinsk ord for bøjning

Front 6

Bøjning

Back 6

Dansk ord for fleksion

Front 7

Partikler

Back 7

Visse ordklasser der ikke bøjes (konjunktioner, præpositioner og (visse) adverbier)

Front 8

Tekstord

Back 8

Ordform som den opræder i løbende tekst

Front 9

Ordtegn

Back 9

Bogstaver samt fx punktum i forkortelser, bindestreg, skråstreg og cifre

Front 10

Ikkeordtegn

Back 10

Blanktegn og interpunktionstegn (komma, punktum, spørgsmålstegn etc.)

Front 11

Blanktegn

Back 11

Mellemrumstegn

Front 12

Lemma

Back 12

Ordbøgers angivelse af et leksikalsk ord (et leksem)

Front 13

Leksikalsk ord (leksem)

Back 13

Abstrakt ord; abstraktion over samtlige bøjede former et ord kan forekomme i

Hint 13

{Mand, manden, mænd, mændene, mands, mandens, mænds, mændenes}

Front 14

Lemmaformen

Back 14

Et lemmas opslagsform

Front 15

Homografi

Back 15

Det at to tekstord staves ens

Hint 15

Kost (til at feje med) og kost (til at spise)

Front 16

Intern homografi

Back 16

Det at to tekstord indenfor samme lemma staves ens

Hint 16

Tog (singularis) og tog (pluralis) hører begge til lemmaet tog og staves ens

Front 17

Synkretisme

Back 17

Det at to bøjningsformer falder sammen i samme tekstord

Hint 17

Forekommer mellem præteritum og infinitiv i kunne

Front 18

Monolemmaticitet

Back 18

Det at to ordformer er former af samme lemma

Hint 18

Som i tog (singularis) og tog (pluralis)

Front 19

Ekstern homografi

Back 19

Det at to tekstord der ikke er monolemmatiske, staves ens

Hint 19

Lime (verbum) og lime (substantiv) hører ikke til samme lemma og staves ens

Front 20

Polylemmaticitet

Back 20

Det at to ordformer ikke er former af samme lemma

Hint 20

Lime (verbum) og lime (substantiv) staves ens, men hører ikke til samme lemma

Front 21

Homofoni

Back 21

Det at to tekstord udtales ens

Hint 21

Vende og vænne, sky og sky

Front 22

Homonymi

Back 22

Overbegreb til homografi og homonymi (altså homografi og/eller homofoni)

Hint 22

Dækker vende og vænne fordi de er homofone (og på trods af at de ikke er homografe). Dækker [løsd] og [lysd] fordi de er homografe ("lyst") (og på trods af at de ikke er homofone). Dækker sky (vejrfænomen) og sky (kødsaft) da de både er homofone ([sgy´]) og homografe.

Front 23

Heterografi

Back 23

Det at to tekstord staves forskelligt

Hint 23

Vende vs. vænne (gælder også ikke-homofone ord: Vende vs. vene)

Front 24

Heterofoni

Back 24

Det at to tekstord udtales forskelligt

Hint 24

Lyst: [løsd] vs. [lysd]

Front 25

Polysemi

Back 25

Det at en ordform kan have forskellige betydninger under samme lemma

Hint 25

Laber: flot, lækker vs. let (vind); Blad: (bøge)blad, magasin, papirark, (kniv)blad eller (rør)blad i træblæsere

Front 26

Appellativer

Back 26

Latinsk ord for fællesnavne (almindelige navneord)

Hint 26

Mand, hund, hus, sand, duft etc.

Front 27

Proprier

Back 27

Latinsk ord for egennavne (navne)

Hint 27

Berta, Sørensen, Folketinget, Bornholm etc.

Front 28

Personlige pronomener

Back 28

Stedord der typisk henviser til personer eller ting der er identificerbare

Hint 28

Jeg (+ mig), du (+ dig), De (+ Dem, Deres), han (+ ham, hans), hun (+ hende, hendes), den (+ det), vi (+ os, vores), I (+ jer, jeres), de (+ dem, deres), sig

Front 29

Possessive pronomener

Back 29

Pronomener der typisk udtrykker ejerforhold

Hint 29

Min (+ mit, mine), din (+ dit, dine), sin (+ sit, sine), vores, jeres

Front 30

Indefinitte pronomener

Back 30

Pronomener der typisk henviser til noget endnu ikke identificerbart

Hint 30

Ingen (+ intet), en (+ et), man, nogen (+ noget, nogle), somme

Front 31

Demonstrative pronomener

Back 31

Pronomener der har udpegende (demonstrerende) funktion

Hint 31

denne (+ dette, disse), den ['dæn´] (+ det ['de], de ['di])

Front 32

Interrogative pronomener

Back 32

Pronomener med spørgende funktion

Hint 32

Hvad, hvem, hvilken, hvis, hvo

Front 33

Refleksive pronomener

Back 33

Pronomener der viser tilbage til sætningens subjekt

Hint 33

sig (og mig, dig, os, jer)

Front 34

Reciprokke pronomener

Back 34

Pronomener der som objekt i sætningen angiver at hver især af to eller flere personer, genstande el.lign. retter en bestemt handling mod eller er i et bestemt forhold til den anden eller hver af de andre (jf. DDO)

Hint 34

hinanden, hverandre

Front 35

Kardinaltal

Back 35

Mængdetal

Hint 35

en, to, tre, to hundrede fem, 1, 2, 3, 205

Front 36

Ordinaltal

Back 36

Ordenstal

Hint 36

første, anden, tredje, to hundrede og femte, 1., 2., 3., 205.

Front 37

Fuldverber

Back 37

Verber der er indholdsord

Hint 37

Give, spise, forsvinde, sne etc.

Front 38

Hjælpeverber

Back 38

Verber der indgår i perifrastiske bøjningsformer med et fuldverbum i supinum

Hint 38

Have, få, være, blive

Front 39

Kopulaverber

Back 39

Verber der kobler et subjekt sammen med et subjektsprædikativ

Hint 39

Være, blive, hedde, kaldes m.fl. (fx se .. ud, ligne, anses for)

Front 40

Modalverber

Back 40

Verber der indgår i flerordsverbaler med et fuldverbum i infinitiv

Hint 40

Kunne, skulle, måtte, burde (og ville, turde, gide, behøve)

Front 41

Enhedstryk

Back 41

Forbindelse af verbum plus et tilhørende led hvor verbet har svagtryk

Hint 41

(At) ˳skulle i 'skole, ˳spise 'kage, ˳løbe 'rundt, ˳være 'murer, ˳lægge 'til

Front 42

Tidsadverbier

Back 42

Adverbier som betegner tid

Hint 42

Nu, før, allerede

Front 43

Stedsadverbier

Back 43

Adverbier som betegner sted

Hint 43

Oppe, ude, nede

Front 44

Retningsadverbier

Back 44

Adverbier som betegner retning

Hint 44

Op, ud, ned

Front 45

Mådesadverbier

Back 45

Adverbier som betegner måden verbalhandlingen udføres på

Hint 45

Således, tjep(t), gerne

Front 46

Gradsadverbier

Back 46

Adverbier som betegner graden af noget

Hint 46

Temmelig, vel, grumme

Front 47

Sætningsadverbier

Back 47

Adverbier der karakteriserer talerens forhold til hele ytringen

Hint 47

Heldigvis, givetvis, desværre

Front 48

Verbalpartikler

Back 48

Adverbier der indgår i enhedstrykforbindelse med et verbum

Hint 48

(˳stå) 'op, (˳falde) 'ned

Front 49

Dialogiske partikler

Back 49

Sætningsadverbier der ikke kan stå i sætningsspidsen

Hint 49

jo, nok, da, sgu, vel, vist

Front 50

Sideordningskonjunktioner

Back 50

Konjunktioner der sideordner to led, i princippet uafhængigt af rækkefølge

Hint 50

og, men, eller, samt

Front 51

Samordningskonjunktioner

Back 51

Konjunktioner der sideordner to helsætninger (hvor rækkefølgen er afgørende)

Hint 51

for, thi, så

Front 52

Underordningskonjunktioner

Back 52

Konjunktioner der gør en sætning til et led i en anden sætning

Hint 52

At, om, fordi, som etc. (også så)

Front 53

Transkategorisering

Back 53

Det at visse ord kan fungere som en anden ordklasse end deres egen i den syntaktiske sammenhæng

Hint 53

(Hun plukkede) forsigtigt (blomsten), (de) rigeste (har råd), (de) udstødte (bliver flere)