• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/53

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

53 Cards in this Set

  • Front
  • Back
  • 3rd side (hint)
Funktionsord
Ord hvis ordklasse afgøres alene ud fra deres syntaktiske forbindelsesmuligheder
og, at, i
Indholdsord
Ord hvis ordklasse afgøres både ud fra syntaktiske forbindelsesmuligheder og ud fra deres betydning
Ven, feje, stor, dyngevis
De store ordklasser
Indholdsordklasserne (der er åbne for nye medlemmer): substantiver, verber, adjektiver og (til dels) adverbier
brandtale, opsige, fiskerig ...
De små ordklasser
Funktionsordklasserne (de lukkede ordklasser): artikler, konjunktioner, pronomener og præpositioner
en, den, når, at, hun, han, på, over
Fleksion
Latinsk ord for bøjning
Bøjning
Dansk ord for fleksion
Partikler
Visse ordklasser der ikke bøjes (konjunktioner, præpositioner og (visse) adverbier)
Tekstord
Ordform som den opræder i løbende tekst
Ordtegn
Bogstaver samt fx punktum i forkortelser, bindestreg, skråstreg og cifre
Ikkeordtegn
Blanktegn og interpunktionstegn (komma, punktum, spørgsmålstegn etc.)
Blanktegn
Mellemrumstegn
Lemma
Ordbøgers angivelse af et leksikalsk ord (et leksem)
Leksikalsk ord (leksem)
Abstrakt ord; abstraktion over samtlige bøjede former et ord kan forekomme i
{Mand, manden, mænd, mændene, mands, mandens, mænds, mændenes}
Lemmaformen
Et lemmas opslagsform
Homografi
Det at to tekstord staves ens
Kost (til at feje med) og kost (til at spise)
Intern homografi
Det at to tekstord indenfor samme lemma staves ens
Tog (singularis) og tog (pluralis) hører begge til lemmaet tog og staves ens
Synkretisme
Det at to bøjningsformer falder sammen i samme tekstord
Forekommer mellem præteritum og infinitiv i kunne
Monolemmaticitet
Det at to ordformer er former af samme lemma
Som i tog (singularis) og tog (pluralis)
Ekstern homografi
Det at to tekstord der ikke er monolemmatiske, staves ens
Lime (verbum) og lime (substantiv) hører ikke til samme lemma og staves ens
Polylemmaticitet
Det at to ordformer ikke er former af samme lemma
Lime (verbum) og lime (substantiv) staves ens, men hører ikke til samme lemma
Homofoni
Det at to tekstord udtales ens
Vende og vænne, sky og sky
Homonymi
Overbegreb til homografi og homonymi (altså homografi og/eller homofoni)
Dækker vende og vænne fordi de er homofone (og på trods af at de ikke er homografe). Dækker [løsd] og [lysd] fordi de er homografe ("lyst") (og på trods af at de ikke er homofone). Dækker sky (vejrfænomen) og sky (kødsaft) da de både er homofone ([sgy´]) og homografe.
Heterografi
Det at to tekstord staves forskelligt
Vende vs. vænne (gælder også ikke-homofone ord: Vende vs. vene)
Heterofoni
Det at to tekstord udtales forskelligt
Lyst: [løsd] vs. [lysd]
Polysemi
Det at en ordform kan have forskellige betydninger under samme lemma
Laber: flot, lækker vs. let (vind); Blad: (bøge)blad, magasin, papirark, (kniv)blad eller (rør)blad i træblæsere
Appellativer
Latinsk ord for fællesnavne (almindelige navneord)
Mand, hund, hus, sand, duft etc.
Proprier
Latinsk ord for egennavne (navne)
Berta, Sørensen, Folketinget, Bornholm etc.
Personlige pronomener
Stedord der typisk henviser til personer eller ting der er identificerbare
Jeg (+ mig), du (+ dig), De (+ Dem, Deres), han (+ ham, hans), hun (+ hende, hendes), den (+ det), vi (+ os, vores), I (+ jer, jeres), de (+ dem, deres), sig
Possessive pronomener
Pronomener der typisk udtrykker ejerforhold
Min (+ mit, mine), din (+ dit, dine), sin (+ sit, sine), vores, jeres
Indefinitte pronomener
Pronomener der typisk henviser til noget endnu ikke identificerbart
Ingen (+ intet), en (+ et), man, nogen (+ noget, nogle), somme
Demonstrative pronomener
Pronomener der har udpegende (demonstrerende) funktion
denne (+ dette, disse), den ['dæn´] (+ det ['de], de ['di])
Interrogative pronomener
Pronomener med spørgende funktion
Hvad, hvem, hvilken, hvis, hvo
Refleksive pronomener
Pronomener der viser tilbage til sætningens subjekt
sig (og mig, dig, os, jer)
Reciprokke pronomener
Pronomener der som objekt i sætningen angiver at hver især af to eller flere personer, genstande el.lign. retter en bestemt handling mod eller er i et bestemt forhold til den anden eller hver af de andre (jf. DDO)
hinanden, hverandre
Kardinaltal
Mængdetal
en, to, tre, to hundrede fem, 1, 2, 3, 205
Ordinaltal
Ordenstal
første, anden, tredje, to hundrede og femte, 1., 2., 3., 205.
Fuldverber
Verber der er indholdsord
Give, spise, forsvinde, sne etc.
Hjælpeverber
Verber der indgår i perifrastiske bøjningsformer med et fuldverbum i supinum
Have, få, være, blive
Kopulaverber
Verber der kobler et subjekt sammen med et subjektsprædikativ
Være, blive, hedde, kaldes m.fl. (fx se .. ud, ligne, anses for)
Modalverber
Verber der indgår i flerordsverbaler med et fuldverbum i infinitiv
Kunne, skulle, måtte, burde (og ville, turde, gide, behøve)
Enhedstryk
Forbindelse af verbum plus et tilhørende led hvor verbet har svagtryk
(At) ˳skulle i 'skole, ˳spise 'kage, ˳løbe 'rundt, ˳være 'murer, ˳lægge 'til
Tidsadverbier
Adverbier som betegner tid
Nu, før, allerede
Stedsadverbier
Adverbier som betegner sted
Oppe, ude, nede
Retningsadverbier
Adverbier som betegner retning
Op, ud, ned
Mådesadverbier
Adverbier som betegner måden verbalhandlingen udføres på
Således, tjep(t), gerne
Gradsadverbier
Adverbier som betegner graden af noget
Temmelig, vel, grumme
Sætningsadverbier
Adverbier der karakteriserer talerens forhold til hele ytringen
Heldigvis, givetvis, desværre
Verbalpartikler
Adverbier der indgår i enhedstrykforbindelse med et verbum
(˳stå) 'op, (˳falde) 'ned
Dialogiske partikler
Sætningsadverbier der ikke kan stå i sætningsspidsen
jo, nok, da, sgu, vel, vist
Sideordningskonjunktioner
Konjunktioner der sideordner to led, i princippet uafhængigt af rækkefølge
og, men, eller, samt
Samordningskonjunktioner
Konjunktioner der sideordner to helsætninger (hvor rækkefølgen er afgørende)
for, thi, så
Underordningskonjunktioner
Konjunktioner der gør en sætning til et led i en anden sætning
At, om, fordi, som etc. (også så)
Transkategorisering
Det at visse ord kan fungere som en anden ordklasse end deres egen i den syntaktiske sammenhæng
(Hun plukkede) forsigtigt (blomsten), (de) rigeste (har råd), (de) udstødte (bliver flere)