Sss 1-3

Front 1

Hvad er det maksimale antal af elektroner, som kan optræde i forskellige skaller, fx K- og Q-skallen?

Back 1

2n^2, hvor n=skallerne i nummerrækkefølge regnet fra kernen.

K-skallen = 2 elektroner

Q-skallen = 98 elektroner.

Front 2

Hvilken skal findes tættest på kernen, og hvilken betydning har dette for elektronerne i denne skal?

Hvad måles bindingsenergi i?

Back 2

K-skallen er tættest på kernen.

Elektroner lokaliseret tættest på kernen har en højere bindingsenergi end de elektroner, der er lokaliseret yderst.

Bindingsenergi måles i eV eller KeV

Front 3

Hvordan frigives energioverskud i form elektromagnetisk stråling, fx røntgenstråling?

Back 3

Et atom, der har mistet en elektron, vil søge at reetablere sin elektriske ligevægt ved at erstatte dem tabte elektron med en elektron fra en ydre skal. Når en elektron bevæger sig fra en ydre skal til en indre skal, opstår et energioverskud, nemlig differencen mellem bindingsenergien i de to skaller.

Front 4

Ioniserende stråling kan udløse biologiske ændringer af skadelig art, hvis den rammer levende celler. Hvad omfatter ioniserende stråling?

Back 4

Partikelstråling

1) Alfastråling (heliumkerne)

2) Betastråling (=elektroner)

3) Neutronstråling

4) Elektronstråling

Elektromagnetisk stråling

1) Røntgenstråling (bølgelængde: ca. 0,01-1nm)

2) Gammastråling (bølgelængde: < 0,01nm)

Front 5

Hvad er forskellen på direkte og indirekte virkninger af ioniseringen mht. mikrobiologiske forandringer under ioniseringsprocesserne?

Back 5

Fælles for begge er, at de sker momentant. Den biologiske effekt i cellerne kommer imidlertid først klinisk til udtryk timer, dage, måneder eller år efter bestrålingen.

Ved den direkte virkning medfører røntgenfotonerne umiddelbare ændringer i de makromolekyler, som rammes af strålingen. Det gælder dels for proteiner, nukleinsyre (mutationer).

Ved den indirekte sker der en ionisering af vandmolekylerne, som udgør 60% af levende væv. Ved ionisering opstår frie ioniserede vandmolekyler og frie elektroner. Ved kollision mellem de ioniserede vandmolekyler og andre, vil der opstå frie radikaler (fx OH-).

De frie radikaler er højaktive og angriber molekyler i objektets celler resulterende i ændret eller ophævet funktion i disse.

Da effekten udløses af vandmolekylerne, men giver sig til kende i DNA-molekylerne, kaldes det indirekte.

Front 6

1) Hvad er enheden for absorberet dosis?

2) Forklar "energy imparted"

Back 6

1) enheden for absorberet dosis er gray (Gy)

2) Angiver den totalt absorberede energi i et vævsområde og udtrykkes som differencen mellem indgangs- og udgangsenergi. Enheden er J.

Front 7

Forklar LET-værdien

Back 7

Linear Energy Transfer.

Dvs. energitabet pr længeenhed af partiklens bane (KeV/um).

Protoner neutroner og betapartikler har en stor masse, og taber derfor meget energi pr længdeenhed og medfører "high-LET-stråling".

Elektroner, gamma- og røntgenstrålinger taber mindre energi og repræsenterer low-LET-stråling.

Front 8

Forklar letaldosis (LD) og hvad betyder LD50/60

Back 8

forstås den dosis, som er nødvendig for, at bestrålingen medfører død af en organisme.

LD 50/60 betyder, at 50% af populationen vil være døde i løbet af 60 dage.

Front 9

De 2 hovedtyper, der hører under ioniserende stråling er naturlig baggrundsstråling og menneskeskabte stråling. Nævn og beskriv de 2 hovedtyper under den naturlige baggrundsstråling?

Back 9

1) Kosmetisk stråling (stråling fra rummet, galaktiske stråler, energirig )

2) Terrestrisk stråling (jordstråling fra undergrunden, gamma- og alfastråler i form af radon)

Front 10

Langvarig udsættelse for radon. Hvilke konsekvenser har det?

Back 10

Øger risikoen for lungekræft, og er den næsthyppigste årsag til dette. Rygning er den første.

Øger også risikoen for udvikling af lymfatisk leukæmi hos børn.

Front 11

Hvad er radon, og hvad er dens største kilde?

Back 11

er en naturligt forekommende ædelgas, der udsender alfastråling.

Den største kilde til radon er jorden under boligen. Hvis ventilationen i boligen er utilstrækkelig, kan radonindholdet blive højt. Plejer derfor at være dobbelt så højt om vinteren end om sommeren.

Front 12

Hvad svarer dosisbidraget fra radon til (i %)?

Back 12

- svarer til ca. 50% af den samlede bestråling til den danske befolkning

- findes i varierende koncentration i boliger afhængigt af bl.a. årstiden (fx kan et snelag på 20 cm reducerer dosis med ca. 50%)

Front 13

Hvad svarer dosisbidraget fra gammastråling til (i %)?

Back 13

svarer til ca. 8% af den samlede bestråling til den danske befolkning

Front 14

Hvad svarer dosisbidraget fra kosmetisk stråling til (i %)?

Back 14

svarer til ca. 7% af den samlede bestråling til den danske befolkning

Front 15

Hvilke af følgende strålinger bidrager til ydre og indre bestråling eller begge: kosmetisk, terrestriske stråling og radon?

Back 15

kosmetisk og terrestriske stråling bidrager både til menneskets indre og ydre bestråling

Radon bidrager udelukkende til indre bestråling (ved fx drikke og indtag af mad)

Front 16

Hvad svarer dosisbidraget fra fødemidler til (i %)?

Back 16

svarer til ca. 9% af den samlede bestråling til den danske befolkning

Front 17

Hvad svarer dosisbidraget fra den medicinske anvendelse til (i %)?

Back 17

svarer til ca. 25% af den samlede bestråling til den danske befolkning

Front 18

Hvad svarer dosisbidraget fra radioaktiv hendfald til (i %)?

Back 18

svarer til ca. 0,8% af den samlede bestråling til den danske befolkning

Front 19

Hvad svarer dosisbidraget fra erhvervsmæssig bestråling og stråling fra den civilisatoriske anvendelse til (i %)?

Back 19

svarer til ca. 0,2% af den samlede bestråling til den danske befolkning

Front 20

Hvad er den gennemsnitlige stråledosis i DK?

Back 20

ca. 4 mSv årligt, hvor 75% stammer fra den naturlige bestråling og 25% fra den menneskeskabte stråling.

Front 21

Hvordan inddeles stråleskader og beskriv disse

Back 21

1) Somatiske (omfatter alle typer celleskader undtagen kønsceller)

- deterministiske (at skaden kan forudsiges med stor sikkerhed)

- stokastiske ( at skaden ikke kan forudsiges, altså de er statistisk tilfældige)

2) Genetiske.

Front 22

Hvordan karakteriseres deterministiske stråleskader?

Back 22

1) En umiddelbart påviselig sammenhæng mellem bestråling og skade.

2) kort latenstid (timer/dage/uger).

3) Kendte tærskeldoser.

Deterministiske skader er en følge af direkte celledød, (og kan føre til tanddannelsesforstyrrelser.)

Den naturlige baggrundsstråling kan i princippet ikke udløse deterministiske skader. Sådan skader ses typisk efter større engangsbestrålinger (uheld og ulykker)

Front 23

Ved helkropsbestråling kan der opstå akut strålesyge. Beskriv symptomerne ved de mildeste og middelsvære tilfælde samt hvad der observeres klinisk.

Hvad er chancen for at overleve?

Back 23

Milde tilfælde: træthed og utilpashed sammen med kvalme (varighed: få dage)

Middelsvære: opkastninger, feber og nedsat modstandskraft over for infektioner. Fald i leukocyt-, granulocyt- og erytrocyttal.

Klinisk: Pletvise blødninger. Inflammation og hævelse af gingiva. Diarre kan opstå, og dermed svært væsketab.

Chance for at overleve er 50%, hvis dosis er over 1 Sv.

Front 24

Lokal bestråling. Hvilke konsekvenser ses ved bestråling af kæberne i barnealderen og spytkirtler, fx ved behandling af maligne tumorer heri?

Back 24

Udviklingsforstyrrelser i tanddannelsen ( fx emaljedefekter, reduceret størrelse, forkortede rødder)

Spytkirtler: funktion kan nedsættes eller helt ophæves > hyposalivatio og xerostomi.

Front 25

Hvad er teratogene smerter?

Back 25

Fosterskader grundet bestråling.

Front 26

Hvordan karakteriseres stokastiske stråleskader?

Back 26

1) Tilfældig, så ingen entydig sammenhæng mellem størrelsen af dosis og skadens grad.

2) Lang latenstid (år/årtier).

3) Ingen sikkert påviselige tærskeldoser.

Deterministiske skader skyldes celledød, hvor stokastiske er en følge af cellebeskadigelser- og forandringer. Optræder typisk i form af cancer.

Front 27

Linearitetsprincippet s. 46.

Hvilke antagelser er ved den lineære, ingen-tærskel-hypotese?

Back 27

1) antages det, at der består en lineær relation mellem bestråling og skadelig effekt (dosis-respons)

2) findes der ikke nogen nedre tærskel for opståen af stokastiske skader efter bestråling

Front 28

Lokal bestråling. Hvilke konsekvenser kan terapeutisk bestråling af kæbeknoglen medføre?

Back 28

Tilstanden osteoradionekrose (risikoen er større i UK end OK pga. forskelle i blodforsyning). Nedsat vaskularisering af væv, nedsat evne til regeneration og heling samt nedsat resistens overfor infektioner.

Front 29

Lokal bestråling. Hvad er karakteriseret ved de væv/organer, der er med følsomme overfor stråling?

Back 29

1) høj celledelingsfrekvens

2) høj metabolisme

3) høj blodforsyning

Front 30

Hvis man får en øgning i dosis ud over den altid forekommende baggrundsdosis, vil sandsynligheden for udvikling af cancer øges med?

Back 30

0,005 % pr mSv.

Front 31

Hvad dækker begrebet "hormesis" over?

Back 31

dækker over en formodet gavnlig virkning af små stråledoser. Via forsøg er der uforklarligt fundet en positiv sammenhæng mellem bestråling med små doser og sygdomsresistens.

Front 32

Hvad betyder adaptiv respons?

Back 32

er kendetegnet ved, at man i cellestudier har fundet, at en lille engangsdosis (få mGy) givet før en større dosis reducerer den skadelige virkning af den større dosis.

Front 33

Nævn de faktorer, der spiller ind rolle mht. stråleskader?

Back 33

1) individuel strålefølsomhed.

2) sideordnede miljøpåvirkninger

3) alder ved strålinger

4) perioden strålingen strækker sig over.

Front 34

Hvad er genetiske stråleskader?

Back 34

at bestråling kan udløse mutationer i kønscellerne, og disse skader manifestere sig først hos efterkommere af den bestrålede person (enten dominant eller recessiv nedarvning).

Front 35

Hvor stor er risikoen for cancerudvikling, hvis fosteret i utero har modtaget lave doser ioniserende stråling ifølge epidemiologiske undersøgelser?

Back 35

40%

Front 36

1) Hvor lang tid tager ioniseringen

2) Hvad udtrykkes/måles mængden af røntgen- eller gammastråler, der udsendes?

Back 36

1) 10^-15 sek.

2) Udtrykkes som den fremkaldte ladning pr. masseenhed i luft. Måles i coulumb pr. kg.

Front 37

Hvad forstås ved radionuklids aktivitet?

Back 37

Forstås antallet af kerneomdannelser pr. tidsenhed.

Front 38

Hvad er ækvivalent dosis og hvilken enhed udtrykkes den i?

Back 38

Defineres ligesom den absorberede dosis ved den afsatte energi pr. massenhed. Udtrykkes i Sv (sievert)

Front 39

Hvad er forskellen mellem strålingsvægtningsfaktoren wR og vævsvægtningsfaktoren wV?

Back 39

wR afhænger af strålingens art og energi og er uafhængig af det bestrålede væv.

wV afhænger af vævet og er uafhængig af strålingens art.

Front 40

Hvornår taler man om genetisk signifikant dosis?

Back 40

når stråling rammer kønskirtlerne.