• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/35

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

35 Cards in this Set

  • Front
  • Back

Du er forvagt på pædiatrisk afdeling.


8 årig pige, henvist grundet hovedpine gennem en måned.


1) Suppler anamnesen?


2) kliniske undersøgelser?


3) Diff. diagnoser?




Symp: Værst om natten og morgenen, tiltagende den seneste tid med opkastninger. mor oplyser at pigen er blevet mere indelukket. neurologisk undersøgelse: upåfaldende fraset lille tendens til dysdiedokinesi.




4) Yderligere undersøgelser?




Undersøgelsen viser tumor i cerabellum.




5) Behandling og prognose?



1) karakteriser hovedpinen: lokalisation, forværende faktorer, døgnvariation, debut, varihed, intermitterende?


Ledsage symptomer: kvalme opkastninger, synsforstyrelser, fotofobi. ændret personlighed. kramper, feber, føle/bevæge forstyrrelser.


tab af færdigheder, følger normal udvikling. genetisk disponering. allergier. symp fra øvre luftveje




2) Kliniske undersøgelser: neurologisk undersøgelse. synstest. kæbeledsundersøgelse.




3) spændingshovedpine, migræne, tumor, hypermetropi, kronisk sinusuit. hæmatom. comotio




4) MR cerebrum og spinalkanal (MR CNS) subakut




5) sansynligvis et medulloblastom, kirurgi og stråling, prognose afhængigt af pato-svar, ca 60% 5 årsoverlevelse.

Pæd. forvagt, 7årig dreng med hoftesmerter.


1) suppler anamnese


2) undersøgelser


3) Diff. diagnoser




Snigende forløb, ikke alment påvirket, nu haltende gang. rtg normal. let forhøjede inf. tal. normale værdier.




4) mest sansynlig diagnose og behandling




Barnet kommer igen efter 3 uger, ingen bedring, nærmere en forværing.




5) Hvad gør du?




rtg viser tegn til Calvé-Legg-Perthé




6) behandling?

1) debut, udvikling og karakteristik af smerter. går han på benet? almen påvirkning? traume? infektioner op til? tidlige hofteproblematik. feber. byld? udslet?


2) RTG hofte, infektionstal, værdier. obj undersøgelse af hoften evt UL ell. MR


3) Coxitis simplex, Epiphysiolysis capitis, Calve-legg-perthé, Debut af JIA, septisk artris, osteomyolitis




4) Coxitis simplex. ingen behandling, kontrol efter 3 uger og info om genhenvendelse ved forværing.




5) nyt rtg, evt nye inf. tal

Obstiperet spædbarn
1) Suppler anamnesen?


2) Kliniske undersøgelser?


3) Diff. diagnoser?


4) Yderligere undersøgelser?


5) Behandling og prognose?

1)


2)


3)


4)


5)

Akut respiratorisk påvirket 6 måneder


1) Suppler anamnesen?


2) Kliniske undersøgelser?


3) Diff. diagnoser?


4) Yderligere undersøgelser?


5) Behandling og prognose?

1)


2)


3)


4)


5)

Kongenitte infektioner


1) Suppler anamnesen?


2) Kliniske undersøgelser?


3) Diff. diagnoser?


4) Yderligere undersøgelser?


5) Behandling og prognose?

1)


2)


3)


4)


5)

Kronisk hoste. 5 årig dreng. forkølet med feber for tre uger siden, siden da daglig hoste.


1) Suppler anamnesen?


2) Kliniske undersøgelser?


3) Diff. diagnoser?


4) Yderligere undersøgelser?


5) Behandling og prognose?

1)


2)


3)


4)


5)

Blodunderløbet mærke på kinden.


1) Suppler anamnesen?


2) Kliniske undersøgelser?


3) Diff. diagnoser?


4) Yderligere undersøgelser?


5) Behandling og prognose?

1)


2)


3)


4)


5)

Hæmaturi


1) Suppler anamnesen?


2) Kliniske undersøgelser?


3) Diff. diagnoser?


4) Yderligere undersøgelser?


5) Behandling og prognose?

1)


2)


3)


4)


5)

Proteinuri


1) Suppler anamnesen?


2) Kliniske undersøgelser?


3) Diff. diagnoser?


4) Yderligere undersøgelser?


5) Behandling og prognose?

1)


2)


3)


4)


5)

Udslet i inguinalregionen


1) Suppler anamnesen?


2) Kliniske undersøgelser?


3) Diff. diagnoser?


4) Yderligere undersøgelser?


5) Behandling og prognose?

1)


2)


3)


4)


5)

Forsinket udvikling 3årig


1) Suppler anamnesen?


2) Kliniske undersøgelser?


3) Diff. diagnoser?


4) Yderligere undersøgelser?


5) Behandling og prognose?

1)


2)


3)


4)


5)

Hypotonisk spædbarn


1) Suppler anamnesen?


2) Kliniske undersøgelser?


3) Diff. diagnoser?


4) Yderligere undersøgelser?


5) Behandling og prognose?

1)


2)


3)


4)


5)

Blød i afføringen
1) Suppler anamnesen?


2) Kliniske undersøgelser?


3) Diff. diagnoser?


4) Yderligere undersøgelser?


5) Behandling og prognose?

1)


2)


3)


4)


5)

Pollakisuri hos teenager (DM)


1) Suppler anamnesen?


2) Kliniske undersøgelser?


3) Diff. diagnoser?


4) Yderligere undersøgelser?


5) Behandling og prognose?

1)


2)


3)


4)


5)

Pubertas Præcox/Tarda


1) Suppler anamnesen?


2) Kliniske undersøgelser?


3) Diff. diagnoser?


4) Yderligere undersøgelser?


5) Behandling og prognose?

1)


2)


3)


4)


5)

Skævt hoved


1) Suppler anamnesen?


2) Kliniske undersøgelser?


3) Diff. diagnoser?


4) Yderligere undersøgelser?


5) Behandling og prognose?

1)


2)


3)


4)


5)

Pæd-forvagt. Jordemoderen kalder dig til et akut påvirket nyfødt barn.


1) Suppler anamnesen?


2) Kliniske undersøgelser og beskriv APGAR-score?




GA 40+3, ukompliseret indtil nu, påviket CTG, skalp ph 7,03. jordemoderen er ved at ligge cup


3) Hvad forbereder du?




barnet fødes, ingen spontan vejrtrækning.


4) Beskriv principperne ved neonatal genoplivning?




5) navlesnorsprøven viser PH 6,98 SBE -17, beskriv disse fund




Barnet få spontan men besværet vejrtrækning efter et minut


6) hvad er den fortsatte behandling og prognose



1) hvordan er barnet påvirket? Fostervands farven? blødning? hvor fremskreden er fødslen. Fødselskomplikationer indtil nu? GA? graviditets komplikationer?




2) apgar (farve, puls, reflekser, aktivitet og respiration) eller CTG og SkalpPH, st. c et p




3) tjekker neopuff og anden ventilations udstyr, tjekker sugekateter, varmelampe+tæpper, udstyr til intubation, medicin (adrenalin, Nacl, Glukose, natriumbicarbonat. tilkalder hjælp.




4) fokus på ventilation. skab frieluftveje og stimulerbarnet -> ved manglende eller dårlig vejrtrækning ventiler x 5 -> ventiler kontinuerligt 30/min evt med ilt(se sat måler) -> puls <60 giv hjertemassage og ventilation v1/massage3




5) pH <7,10 er acidose <7,0 svær acidose, SBE <-10 er tegn til metabolisk årsag. barnet har altså en metabolisk acidose, foreneligt med asfyksi og deraf laktat acidose.




6) CPAP, glukose iv for at undgå hypoglycæmi, overvågning af værdier. God prognose hvis barnet er ormalt efter en uge.


Evt UL eller MR cerebrum mhp hæmatomer.

Pæd-forvagt. jordemoderen kalder dig grundet præmaturt barn.


1) definer præmaturitet


2) risikofaktore for præmatur fødsel?


3) suppler anamnesen?




GA 30+2, mor fik pludselig veer for 4 dage siden og henvendte sig, indtil da normal graviditet


4) hvilken behandling fik hun sansynligvis?




Nu i dag vandafgang og veer, normal CTG


5)Hvad vil du gøre klar på fødestuen?




barnet fødes får kortvarigt CPAP, apgar 10 efter 5 min.


6) hvad er risikoen ved at give høje ilt koncentrationer til præmature?




7) hvilke enæringstiltag vil du lave?




Barnet har vedvarende besværet vejrtrækning og kommer i CPAP.
8)Nævn respiratoriske komplikationer ved præmature?




på 3. dagen høres en mislyd under ve clavikel


9) Hvad mistænker du? hvordan stilles diagnosen, og hvad er behandlingen




Forældrene er bekymrede for hjerneskade.


10) angiv to hyppige typer af hjerneskade, samt hvordan de diagnostiseres.

1) GA <37+0, meget præmatur GA <32+0, ekstremt GA<28+0




2) tidligere præmatur fødsel, gemelli, tidl. conisatio, sygt foster, meget ung eller gammel mor, infektioner i UV eller vagina, kronisk sygdom hos mor, IUGR(ofte på grund af igangsætning), stress og tug fysisk arbejde.




3) GA, er fødslen igangsat, Komplikationer under graviditet, mistanke om sygdom, er barnet påvirket, givet medicin (lungemodning og antibiotika)




4) vehæmmende, tractocile og lungemodnende Celeston.




5) tilkande hjælp. Sugekateter, varmelampe, neopuff, udstyr til intubation og IV adgang.




6) ROP, Retinopathy of prematurity, præmature screenes for dette.




7) Early feeding og kontrol af BS. sonde ernæring, da sutte refleksen ofte ikke er udviklet. jerntilskud, ACD tilskud de første 3 måneder, der efter kun D i 2 år.




8) RDS, kan behandles med surfaktant, cpap med ilt ell. respirator.
Pneumothorax, ofte komplikation til respirator.


Apnø, grundet imaturitas, skal stimmuleres.


Bronkopulmonal dyslasi, kronisk lungeskade typisk efter respirator behandling.




9) persisterende ductus arteriosus. Ekkocardiografi, antiprostaglandin ell kirurgi




10) Interventrikulær hæmoragi: kan lede til afløbshindring og CP, diagnose: UL, beh: ingen


Periventrikulær leukomalaci: kan opstå fra iskæmi ell inflamation. UL ingen behandling

Pæd-forvagt. du kaldes til rutinemæssigt tjek af 1½ dag gammel dreng inden udskrivelse.


1) hvad vil du undersøge og bemærke?


2) Forældrene spørger til kommende under søgelser, hvordan og hvornår skal barnet planmæssigt til lægebesøg?


3) Hvilke vitamin tilskud anbefales?


4) Hvad er anbefalingerne for amning?




5) Moderen er nervøs for vuggedød, hvad kan du råde hende til?

1) Vægt, længde og hovedomfang. tonus, reflekser og bevægelser. Hud (icterus, cyanose, ødemer, hæmatomer). fontaneller. dysmorfetræk. øjne (infektion, katarakt). næse (luftpassage og derivation). læbe/ganespalte. struma. tortiocollis. st c et p. palper abdomen. vurder navlen. genitalia externe. anus. femuralispuls. hofter. ryggen. tællefingre og tær. klumpfob.




2) 5uger, 5mdr derfra årligt frem til 6år. DiTeKiPolHib-Pn ved 3-5-12-5(år) måneder. MFR 15måneder og 4 år.




3) K-vit ved fødslen.


Jern fra 6-12 måneder(såfremt barnet får under 400ml mælkeerstantning).


D-vit fra 2 uger til 2 år.




4) Amning anbefales fuldt i 4-6 måneder delvist frem til 1års alderen. fast føde bør introduseres mellem 4-6måneder




5) lad spædbarnet sove på ryggen, undgå rygning, undgå at barnet får det for varm, lad barnet sove i egen seng.

Pæd-forvagt. Jordemoderen kalder, hun synes den er gul..
1) Suppler anamnesen


2) hvad ligger du vægt på i din objektive undersøgelse?




barnet er gult, på krop og sclera. søver men kan vækkes og protestere.


ellers normal undersøgelse og værdier.


3) hvad er den mest sansynlige diagnose, og hvad er patofysiologien bag?


4) hvad kan icterus på 1.dagen skyldes?


5) hvad bør overvejes hvis barnet er icterisk efter 14 dage?
6) hvilke parakliniske undersøgelse skal bestilles ved icterus?


7) Behandling?

1) barnets alder? hvor længe har det været gult? er barnet vågen og opmærksomt? melder det sig til mad? gylp, afføring vandladning. GA, fødselsvægt, komplikationer? graviditets komplikationer incl blodtype, infektioner og DM? gulsot ved søskende? hæmoglobinopati i familien?


2) graden af icterus. barnets almentilstand: er det sløvt, tegn til infektion eller dehydrering. symptomer på årsager til icterus: organomegali, kefal hæmatom eller andre traumer, grøngrumset hudfarve (tyder på konjugeret hyper bilirubinæmi.)




3) Fysiologisk ikterus, grundet tidspunktet og manglen fund. skyldes flere faktorer, nedbrydning af føtalt hæmoglobin, nedsat konjugeringsevne i leveren, øget spaltning tilbage til ukonjugeret bilirubin i tarmen og deraf øget re-uptake.




4) Immunisering, hæmolytisk anæmi, fx sfærocytose og kongenit infektion fx CMV




5) Ukonjugeret: Modermælksinduceret icterus, infektion (UVI), hypothyreose(TSH tjekkes på PKU-kortet), metabiliske sygdomme, Criglar-najjars(manglende glukuronyltransferase)


Konjugeret: Galdevejsatresi, hepatitis og andre leversygdomme.




6) S-bilirubin, hæmoglobin, syre/base, infektionstal.




7) lysterapi jf guidelines, hvis det ikke er nok kan udskiftningstransfusion blive nødvendigt.

5 uger gammel dreng henvises grundet opkastninger.


1) Suppler anamnesen


2) Nævn årsager og symptomer ved opkastninger hos 5 uger gamle børn?


3) hvilke undersøgelser vil du bestille?


4) hvordan behandles pylerus stenose?

1) hvor er det startet, mængde, farve, gylp eller eksplosive, hvordan i forhold til måltider, er barnet sultent, afføring, udvikling i øvrigt, fødselskomplikationer,familiær disponering, infektioner.




2) Pylerus stenose: eksplosive opkastninger, sult, typisk 3-7 leveuge, hypokloræmisk alkalose. tegn til dehydratio og tydelig peristaltik i abdomen.


Gylpen: upåvirket barn med let tilbageløb efter amning, evt grundet overspisning.


Gastroesofegal refluks: dårligtrivsel, smerter ved gylp, evt aspirationer.


Infektion. obs UVI


Allergi (typisk komælk): dårlig trivlen, gylp + diarre, ofte atopisk dermatit eller uticaria.


Kighoste, karakteristisk søløve hoste der leder til opkast.


Invagination: akut påvirket, svære mavesmerter, blodig slimet afføring.


volvulus: blodig/galdefarvet opkast, mavesmerter og evt blodig diarre.


Mb Hirsprung: Mekonium ilius, eller forsinket mekonium afgang. opstipation.


metabolisk sygdom: alment påviket, hypoglykæmi, hepatomegali
forhøjet intrakranielt tryk: hurtigt voksende hovedomfang, kramper, irritabilitet, dårlig trivsel, spændt fontanelle




3) væsketal, syre/base status, infektionstal. urinstix og UL abdomen.




4) væsketal korrigeres IV, derefter kirurgi.

4årig pige, for 6 timer siden pludselig høj feber efter nogle dage med forkølelse. spiser og drikke ikke. EL finder pigen slap men god kontakt. let påskyndet vejrtrækning, ellers ingen fokus. kaster op på vej til afdelingen. nu svært at få øjenkontakt.


1) Hvad er strukturen ved obj. undersøgelse af kritisk syge børn?




2) barnets er sløvhed, har høj puls, blegt og kølig perifær og du ser petekkier, hvad gør du?




3) Nævn kontraindikationer til LP




4) Nævn komplikationer til meningitis




pigen havde bakteriel meningit med neisseria meningokokker, og blev behandlet med antibiotika.




5) vil du gøre yderligere?




6) hvad skal vagtlæge/praktiserende læge gøre hvis der mistænkes bakteriel meningit?

1) Airway: frie luftveje? skal der intuberes?


Breathing: frekvens, besværet?


Cirkulation: puls BT cyanose, kapilær respons, halsvenstase.


Disability: neurologisk status


Evaluation/exposure: evaluer diagnosen, find udløsende årsag, undersøg for fokale infektioner.




2) mistænker Meningit, Undersøger for NR-stivhed, kernings-tegn og brudzinskis-tegn. laver LP, IV med Nacl grundet den cirkulatoriske påvirkning. desuden blodprøver med inf. tal væsketal, syre/base, nyre, lever og koagulationstal. Venyler, urin D+R samt relevante podninger.




3) Respirationsinsufficiens eller shock, forhøjet intrakranielt tryk. blødningsforstyrelser. infektion ved indstiksstedet. og forsinkelse af antibiotisk behandling.




4) Shock, respiratorisk insufficiens, kramper DIC, SIADH, waterhouse-friderichsens syndrom (blødning i binyrene), myokardit.




5) Familie og kontakter kan behandles profylaktisk med engangsdosis ciprofloxatin. og pigen skal være opmærksom på senfølger i form af hørenedsættelse, kranienerve pareser, epilepsi, subdural ansamling og absces, blindhed, mental retardering




6) IV penicillin 0,1mie/kg akut, gerne sammen med Solu-medrol 1mg/kg

4 årig henvist grundet 2 dage med 40 i feber, ukendt fokus. alment medtaget.


1) Suppler anamnesen




pigen er slap, ikke som normalt. lidt mavesmerter, kastet op 3-4gange, har ikke tisset længe. ikke diarre. paracetamol uden effekt. tidligere frisk og vaccineret.


Obj, kan vækkes og har kortvarig kontakt, svær at trøste. let palpationøm i maven. ellers normal. værdier: rf 30, p 130, sat 99, t 40,1, kapillærrespons 2sek.


2) hvilken hurtig undersøgelse bør der laves?




U-stix viser: Leukocytter 3+, nitrit +, blod 2+, keton 2+


3) hvad mistænker du?


4) Hvilke supplerende undersøgelser vil du have?


5) Hvad kan anamnesen med fordel suppleres med nu?




Barnet behandles med iv intibiotika og senere selexid da almentilstanden er bedret. samlet 10 dages behandling.


6) skal noget kontrolleres efterfølgende?




7) Hvordan kan UVi forebygges?





1) andre symptomer: hoste, opkast diarre, smerter, sår, udslæt, besværet vejrtrækning..


almen tilstand, søver, kontkt, spiser drikker, leger, tisser.
Vaccinationer, andre sygdomme, familie anamnese


2) Urin-stix




3) Pyelonefrit, grundet urinstix og den dårlige almentilstand




4) urin til D+R x 2 fra midtstråle efter grundig afvaskning. BP med inf tal, væsketal og venyler.




5) vandladningsvaner, tegn til opstipation, samt inspektion af externe genitalia og BT




6) ingen nye blodprøver. ny Urin til d+r 3 dage efter endt behandling. UL af urinveje (alle børn med første gangs UVI, fraset piger over 5 år med nedre UVI) DMSA skanning efter 6 måneder for at kontrollere ar-dannelse i nyrerne.




7) rigeligt væske, hyppige vandladninger, god tid og sikker blæretømning. god hygiejne og behandling af evt obstipation.

Dreng 14 måneder. Forkølet i 3-4 dage, temp 38. nu til nat, kraftig hoste, svært ved at få luft. EL finder ret upåvirket dreng. hæs, hostende let, hurtig respiration med tydelig stridor. eller ok.


1) Hvilken hyppig tilstand mistænker du? og hvad er årsagerne?


2) Nævn to andre differential diagnoser, og deres karakteristika?




3) hvordan behandles pseudocroup?




4) Hvad kan forældrene rådes til?

1) Pseudocroup. pga. inspiratorisk stridor, hæshed og søløve hoste, forudgået af forkølelse. karakteristisk med natlig forværring og bedring i frisk fugtig luft. skyldes infektion i laryngs, ofte parainfluenza virus.




2) Epiglottitis acuta. høj feber, meget påvirket almen tilstand. svære halssmerter, savlen grødet stemme. skyldes haemofilus influenza (spørg til vaccination)


Fremmedlegeme: hyperakut debut, ogfte i forbindelse med leg eller mad. initielt afebril og uden tegn til infektion.




3)milde tilfælde kan ses an derhjemme med instruktion af forældrene, råd om at sove med eleveret hoved og køligt.


moderate til svære tilfælde: inhalation af steroid, evt initialt adrenalin. intubation sjældent nødvendigt. overfladisk respiration og faldende bevidsthed er tegn på udtrætning og faldende saturation!




4) bevare roen, tage barnet på skødet, lad det indånde kold og fugtig luft (åben vinduet/fryseren eller tænd for bruseren), tilbyd kold drikke eller is. kontakt læge ved fortsatte symptomer.

Dreng 8 måneder henvises med væsende vejrtrækning.


1) suppler anamnesen




har været snottet en uge, nu to dage med natlig hoste, væsende vejrtrækning i dagtid, specielt når han er aktiv. eller OK. ikke tidligere syg og vaccineret. søster er også forkølet, mor havde astma som barn.


2) hvad vil du ligge vægt på i objektiv undersøgelse?




ObJ: aktiv og leger. lette indtrækninger subcostalt, ronchi og forlænget hvæsende expirium på begge lungefelter. t 38,9, p 140, sat 96, rf 38


3) hvad mistænker du og hvad er behandlingen?




4) forældrene spørger om anfaldene kan forebygges?




5) hvis drengen i fremtiden hyppigt har brug for sin behandling, kan der så gøres yderligere?




6) nævn væsentlige diff. diagnoser ved væsende vejrtrækning, typiske symptomer, objektive og parakliniske fund, samt behandling.

1) sygdomsvarighed, feber, hoste, leger han, spise+drikke, afføring+vandladning, tidligere, andre syge? disponeringer, allegier, eksem, familier disponering til astma?


2) almentilstand, infektionsfoci, vejrtrækningen, cyanose og stetoskopi.




3) Astmatisk bronchit (the happy wheezer). beh: beta2-agonist fx ventoline PN




4) ja, ved forebyggelse af infektion og mindsket udsættelse for rygning.




5) tillægning af inhalations steroid




6) Pneumoni: høj feber og påvirket almentilstand samt besværet respiration. krepitationer og forhøjet inf. tal. bestil dyrkninger og RTG thorax. antibiotisk behandling.


Viral pneumoni: svær at skelne fra bakteriel. ofte forudgået af forkølelse og crp <50. beh: observation og respirationsstøtte.


Bronkiolitis: typisk hos småbørn <1år, 80% skyldes RSV, typisk forkølelses debut, kan blive respiratorisk udtrættede. fin krepitation og væsende ekspiration. klinisk diagnose, beh: evt cpap samt at sikre sufficient væske og ernæring.


Astma- tidlig debut: kan næsten ikke skelnes fra astmatisk bronkit, ofte symptomer i infektionsfrie perioder, fam disponering samt atopi.
Fremmedlegeme, morbus cordis, CF, misdannelser, immundeffekt

Dreng 18 måneder, opkastningen gennem et døgn, dehydreret?


1) diff diagnoser til opkastninger ved 18 måneder?


2) Suppler anamnesen


3) Hvordan vurderer man objektivt om et barn er dehydreret?




Efter undersøgelsen mistænker du viral gastroenteritis.


4) Vil du bestille yderligere undersøgelser?


5) behandling af let til moderat dehydrering?




barnet kommer igen tre dage senere, nu med tørre sprukne slimhinder og udtalt træthed.


du mistænker svær dehydrering.


5) hvilke undersøgelser bestiller du og hvad ordinerer du?


6) hvordan vurderes behandling effekten?

1) gastroenteritis: oftest viral, opkastninger og diarre, evt feber og andre syge i familien. ved bakteriel: slimet evt blodig og mavesmerter.


Andre infektion: UVI, Pneumoni, meningitis


Diabetisk ketoacidose: anamnese med tørst pulyuri og vægttab. acetone ånde, diarre opkastninger og mavesmerter.


akutte kirurgiske tilstande: invagination(turvise smerter, blodig slimet afføring) appendicit(konstant mavesmerter evt feber), Volvolus(galdefarvet opkast), Torsio testis(pludseligt indsættende svære smerter). cøliaki, nyresvigt, forgiftning.




2) varighed, udseende og mængde af opkast. almen tilstand, drikker tisser spiser og afføring, vægttab. tidligere, ekspositioner, dispositioner.




3) værdier, pulsfylde, perifær temp, tis, slimhinder, kapillærrespons, indsunkne øjne, tåre, hudtugor




4) inf. tal, væsketal, syre/base.


5) oral væsketerapi, enten med normal mad og drikke eller skemalagt indtagelse af fx Paedialyt.




5) nye blodprøver, ordinere umiddelbart væskebolus 20mg/kg NaCL IV, rehydreringen bør fortsætte i 8-24 timer og sufficient dække deficit + det aktuelle væsketab. kaliumholdige væsker bør først ordineres når der er diureser.




6) klinisk vurdering, vægt og nye væsketal

Dreng 5år, henvises med petekkier.


1) Hvordan kan petekkier skelnes fra andre hududslet?


2) Diff. diagnoser?


3) Suppler anamnesen?


4) fokus i objektiv undersøgelse?
5) Parakliniske undersøgelser?




drengen findes veltilpas, fraset purpura på ben og arme, samt ømme hævede ankler. forhøjet crp+SR


6) sansynlig diagnose?




7) Behandling, prognose og kontrol

1) svinder ikke for tryk, sam størrelsen på 1-2mm, 2-10mm er purpura, >1cm er ekkymoser


2) Meningokok sepsis: kritisk sygt barn, svær sepsis og højfebril, evt meningitis.


Henoch-schönleins purpura: palpabel purpura, petekkier og ekkymoser, oftest på nates og ben, hævede led, mavesmerter, proteinuri, hæmaturi, evt feber og ødemer.
ITP, Idiopatisk trombocyttopenisk purpura: oftest efter viral infektion, alment upåvirket og isoleret trombocyttopeni.


Leukæmi: påvirket almentilstandinfektionstenden, bleg, træt, blødningstendens, organomegali, anæmi, neutropeni.
Hæmolytisk uræmisk syndrom HUS: triade af trombocytopeni, hæmolytisk anæmi og nyreinsufficiens, ofte forudgået af blodig diarre (VTEC infektion)


Traumer, Kraftig hoste, viral infektion




3) udvikling af symptomerne, feber, almen tilstand, andre infektions symptomer, blødningstendens, hyppige infektioner, lyssky, nakke stiv, mavesmerter.




4) udelukkelse af meningit, almen tilstand, værdier, grundig undersøgelse af huden. meningeale reaktioner. palpation af abdomen, ledhævelse, ødemer, slimhinder og lymfeknuder.




5) BP: Inf, hæmatologi, væsketal, koagulations faktorer. u-stix




6) Schönlein-henochs purpura




7) symptomatisk behandling af BT, smerter (paracetamol, evt prednisolon), god prognose, men enkelte får varig nyreskade. skal følges i ambulatoriet med kontrol af urin BT og vægt, til dette er normalt.

18 mdr pige, kramper i hjemme, ophørt da falck ankommer. ses nu i pædiatrisk modtagelse.


1) diff. diagnoser?


2) Suppler anamnesen?


3) fokuspunkter ved objektiv undersøgelse?

4) hvad er forskellen på simple og komplekse feberkramper? og hvilken aldersgruppe får feberkramper?
5) hvilke parakliniske undersøgelser vil du have?




6) Hvad vil du fortæller forældrene om evt kommende kramper?

1) Epilepsi( anamnese med lignende tilfælde, kendt hovedtraume eller malformation, er uprovokerede)
Infektion (miningit/enchefalit, påvirket almentilstand, feber og bevidsthedstab)


Feberkramper (tidligere tilfælde, feber)
affektanfald (ved fx raseri, cyanose, eller kortvarig bevidshedstab)
Hypoglycæmi, elektrolytforstyrelser, hoved traume, forgiftning




2) Beskrivelse af anfald, varighed, udseende, hvad skete før? hvordan var barnet bagefter? infektion? tidligere, familier disponering for epilepsi eller feberkramper




3) AT, infektionsfoci, neuroogisk undrsøgelse




4) simple: generaliserede tonisk kloniske, 2min, derefter træt og ked af det.


Komplekse: mindst et kriterium: fokale kramper, neurologisk udfald, > 15min, >1 anfald samme døgn.


hyppigst hos 6mdr til 6år




5) evt lumbalpunktur, blodsukker, CT/MR CNS, EEG. hvis feberkramper er oplagt er der ikke grund til paraklinik.




6) at feberkramper er en godartet tilstand, og de ikke skal være bange. evt kan de give Parecetamol, kramperne kommer ofte igen ved feber men vil forsvinde med årene. ved ændringer i kramperne skal de kontakte lægen. hvis kamperne varer mere end 5min kan forældrene give rektalt stesolid. ellers skal børn med høj feber generelt gerne køles lidt af og have rigeligt med væske.

Pige, 17mdr. henvist grundet dårlig trivsel.


1) Definer dårlig trivsel


2) Hvad vil du fokusere på i anamnesen?


moderen beskriver nogle dårlige kostvaner med meget kulhydrat fx hvidt brød og slik, kun sparsomt med protein og grønsager (kræsen som sin mor)
3)Hvordan vil du vurdere om der er dårlig trivsel?


4) Nævn årsager til dårlig trivsel?


5) Hvilke undersøgelser kan overvejes?


6) Alt taler for en ikke organisk årsag, hvordan vil du behandle?

1) dårlig trivsel er utilstræklig vægtøgning i spæd og småbarnsalder. langvarigt kan det føre til nedsat længde og hovedomfang.




2) kost, hvor ofte, hvor meget, hvad? måltidssituationer. aktivitetsniveau. psykomotorisk udvikling(milepæle). sygdom symptomer, opkastning diarre, feber, smerter, hoste træthed, cyanose. kendte kroniske sygdomme eller disponering hertil(hjerte, nyre, metaboliske eller syndromer). infektioner. Graviditeten fødslen og neonatal perioden. vækstkurven. psykosociale forhold.




3) indtegne vægt og højde på vækst kurven. dårlig trivsel mistænkes hvis barnet falder mere en 1,5 SD, eller ligger under -2SD




4) dårlige kostvaner, for lidt, for sjælden, forkert. omsorgssvigt


Mb cordis, nyresvigt, leversvigt, malign sygdom, tyrotoksikose, infektioner, kroniske


malabsorbtion (Cøliaki, allegi, CF), syndromer og metaboliske sygdomme




5) Infektionstal, væske, nyre og levertal. hæmatologi. thyroideatal, immunoglobuliner. urinstix, fæcesprøve(ITS), rtg thorax, allergiudredning, gentest, kommosom analyse, svedtest




6)rådgivning og hjælp til at etablere ordentlige kostvaner, evt involvering af sundhedsplejersken og eller diætist/psykolog/socialforvalter. Generelle anbefalinger er: 3 måltider og 2 mellemmåltider, varieret kost, øg kalorieindtaget med fedt ikke sukker. undgå søde drikke. faste rammer, ro og tid til måltiderne, ros når det går godt. mor bestemmer når der skal spises, baby bestemmer hvor meget.



6 årig dreng. henvist med urininkontinens.


1) suppler anamnesen


2) Hvad ligger du vægt på i objektiv undersøgelse?


3) vil du bestille supplerende undersøgelser?


4) Hvad skal bemærkes i et VVS?


drengen har tegn til obstipation og urge inkontinens samt natligoverproduktion.


5) Hvordan skal problemstillingerne prioriteres?


6) Hvordan behandles obstipation?


7) Hvordan behandles daginkontinens?


8) Hvordan behandles natinkontinens grundet for stor produktion.

1) Hvor længe, hvor meget, hvornår. har han været kontinent? kan han mærke når han skal tisse, optræder det i visse situationer. tegn til obstipation. symptomer på UVI. smerter i maven, opkastninger. tidligere sygdom, familier disponering. normale milepæle




2) palpation af mave, kraf/tonus/refleks i underekstremiteterne, inspektion af rygsøjle og eksterne genitalia.




3) U-stix,væske-vandladningsskema, afføringsskema,uroflow og residual urin.




4)Samlet væske indtag, hyppighed og størrelse af vandladninger, natlig urinproduktion(max 130%x(30ml x alder+30ml)). er indtaget fordelt jævnt over dagen.




5) obstipation > daginkontinens > natinkontinens




6) fiberrig kost, væske, gode toiletvaner, motion samt evt. blødgørende laksantia.




7) blæretræning, faste tider fx hver 3. time, rigtig siddestilling og god tid.




8) desmopression (anti-diuretisk-hormon analog) og nedsat væskeindtag i aften timerne. evt også ringe apparat.

11 måneders dreng, henvises grundet skrigture.


1) suppler anamnesen




startet for 12 timer siden, turvise, forværrede, trækker benene op under sig, utrøstelig, træt og slap. opkast og tynde afføringer. tidligere OK. ok milepæle. du mistænker mavesmerter.


2) Angiv medicinske og kirurgiske årsager til mavesmerter.




3) Hvad er fokus i den objektive undersøgelse?




du finder en pølseformet udfyldning i øvre hø kvandrant. RF 47, p175, tp 37,8


4)Hvilke undersøgelser bestiller du?




BP: crp 17 og let metabolisk acidose. u-stix blank
5) Hvad mistænker du ?


6) Hvilken diagnostisk undersøgelse vil du have?




7) Behandling?

1) hvordan er skrigturene, hvornår, hvor længe, hvor ofte. hvor længe har det stået på? forværing? har forældrene en ide til årsag, trækkes benene op? er barnet utrøsteligt. trivsel, spise drikke, tisse, afføring. graviditet, fødsel, neonatalt. søvn. andre sygdoms symptomer: opkastning, diarre, feber, hoste, udslæt. allergier? disponeringer.




2)
Medicinske: Pneumoni, UVI, Coxitis, infektioner i MT, DM ketoacidose, andre infektion (AOM), Henoch-schönleins purpura. Opstipation.
Kirurgiske: Invagination, volvolus, torsio testis, appendicit, hernie, meckels divertikel, nyresten.




3) almen tilstanden, abdominalpalpation, tegn til infektion, udslæt, inspektion af genitalia og anus.




4) u-stix, BP: væsketal, inf, nyre og lever tal, hæmatologi. blodsukker og syre/base.




5) Invagination




6) UL kan være diagnostisk og er ufarlig. RTG kan vise tegn til anvagination. colon indhældning er diagnostisk, men kontraindiceret ved mistanke om perforation.




7) Stabilisering og rehydrering. colonindhældning er kurativt i 75%, kan forsøges gentaget, ellers kirurgi.





Dreng, 9 uger. henviss med dårlig trivsel og mislyd.


1) suppler anamnesen




forpustet når han sutter, stagneret vægt i 3 uger. lidt kold perifært. eller OK. normal graviditet+fødsel


2) Hvad mistænker du?


3) Hvad ligger du vægt på i den objektive undersøgelse?




Obj: Bleg, men vågen. underernæret. påskynder vejrtrækning. st. c med holosystolisk mislyd. Egale og fine pulse. let hepatomegali. rf 58, p 160, t 36,8, sat 96


4) hvilken undersøgelse bestiller du?




Barnet har en VSD


5) Hvad er behandlingen?




6) Hvordan kan VSD i væste fald progradiere?




7) Nævn to andre hyppige hjerte misdannelser der shunter fra venstre til højre.




8) nævn to medfødte hjertesygomme som er ductus afhængige?




9) Nævn to medfødte hjertesygdomme som debutere med central cyanose?




10) Hvad er den akutte behandling hvis der mistænkes ductus-afhængigt kredsløb?




11) hvad er hypoxitesten og hvordan tolkes den.

1) graviditet, fødsel og neonatalt. vægtkurve. amning, sutte evne. cyanose, respiration, almen tilstand. afføring og opkastninger. disponeringer, ekspositioner.




2) Medfødt hjertesygom




3) AT, respiration, cyanose, lyske pulse, kapillærrespons. St. c et p, værdier og tonus. svedtendens og ødemer.




4) Ekkocardiografi. EKG. rtg thorax. BP: væske, inf, syrebase, lever og hæmetologi. u-stix




5) lille defekt, watchfull waiting med medicinsk behandling af hjertesvigt (diuretika og acehæmmer) samt endocardit profylakse. evt sondeernæring. da de ofte bedres af sig selv.


Stor defekt: kirurgi




6) Til Eisenmengers syndrom: det høje tryk i lungerne kan lede til øget modstand i lungekredsløbet, når det overstiger det systemiske kredsløbstryk vil shunten vende og ikke-iltet blød ledes ud i kroppen.




7) ASD og persisterende DA




8) Svær coactatio, aortastenose, afbrudt aortabue, hypoplastisk ve hjerte-sygdom




9) tranposatio vasorum, Steno-fallots tetralogi (stor VSD, pulmonal stenose, overridende aorta og hø-sidig hypertrofi)




10) Prostaglandin




11) barnet gives 100% ilt i 10min hvor efter iltmætningen i hø arm måles. over 20kPa tyder på respiratorisk cyanose, under 15kPa tyder på cyanotisk hjertesygdom.

Pige, 3år. Henvises med forstørret lymfeknude.


1) Hvornår er en lymfeknude forstørret?


2) Overvej differential diagnoser


3) Suppler anamnesen




knuden har været der 2 uger, startede med forkølelse, nu bare bleg og træt, pneumoni for 3-4 uger siden. tendens til blå mærker. diffuse smerter og dårlig søvn


4) Hvad fokuserer du på i objektiv undersøgelse?




Knuden er bag sternokleiden ve side, 2-3cm. 3 andre på højre side glatte og frie. ingen tegn til infektioner. pigen er bleg og mat, har en del blå mærker.


5) Hvilke undersøgelser bestiller du?




BP viser depresion af alle celle linier, forhøjede infektionstal, høj Ldh og urat. blaster i udstryget og suspekt UL.


6) Hvad mistænker du som diagnose? og hvordan stilles den?


7) Beskriv behandlings principper og prognose ved ALL



1) >1cm på halsen+axil, >1,5cm i lysken




2) bakteriel Infektion, viral infektion, Malignitet, Juvinil rheumatoid arthrit, kawasakis syndrom, vaccination.




3) knuden: hvor, hvor stor, udvikling, hvornår kom den.
AT, træthed, appetit, svedtendens, vækst, milepæle. blødningstendens, smerter infektionstendens og nylige sygdom, sår. eksponeringer, dispositioner. vaccinationer




4) palpere knuden er den øm, fritforskydelig, størrelsen.


AT, infektionsfoci, udslet, hæmatomer, andre knuder.




5) BP: hæmatologi, inf, væsketal, levertal, SR, LDH og urat. perifert udstryg. specifikke antistoffer mod: CMV, EBv, Toxoplasmose, bartonella hensele. mantoux test. evt ANA og CCP ved mistanke om rheumatoid artrit


Halspodning


UL Halsen og abdomen


Rtg Thorax




6) ALL, akut lymfatisk lymfom. evt non-hodgkins lymfom. Knoglemarvsbiopsi.




7) -Induktionsbehandling med cytostatika og glukokortikoid.


-Intensifikationsbehandling med cytostatika og cns profylaktisk intraterakal cytostatika.


-Vedligeholdelses behandling med cytostatika


samlet 2½års behandling.


overlevelse ca 85%

Dreng 2 år. henvises med kronisk diarré


1)Årsager til kronisk diarré ved børn?


2) Suppler anamnesen




3-4 grødede diarreer dagligt i 3-4 måneder, synes han har tabt sig. luft i maven og bruger ble. spiser mindre. eller som normalt.


3) hvilke undersøgelser bestiller du?




Der findes forhøjet Transglutaminase-antistof IgA, samt tegn til jernmangel anæmi.


4) hvilken sygdom mistænker du og hvordan bekræftes diagnosen?




5) Hvad er behandlingen og skal der kontrolleres?

1) Toddlers diarrea, parasitter, post-gastrenterit syndrom, cøliaki, opstipation, komælksallergi, laktoseintolerans, CF, immundefekt og deraf usædvanlige infektioner, (inflamatorisk tarmsygdom, kolestatisk leversygdom)




2) diarreen: hvornår, hvor længe, hvor meget, udvikling, udseende, forværende faktore?


opkastning, mavesmerter.


AT, vækst , appetit, drikker? vandladning. tidligere infektioner, disponeringer, eksponeringer.




3) fæces til undersøgelse for bakterier, orme, æg og cyster


BP med inf, lever, væske og hæmatologi. transglutaminaseantistoffer, total igA, svedtest


fæcal calprotectin.




4) Cøliaki, tyndtarmbiopsi, med villusatrofi (biopsi kan udelades hvis: TGA-IgA er >10xnormal, kliniske tegn på cøliaki, positiv endomysium-antistof og påvist vævstype HLA DQ2 eller DQ8)




5) livslang glutenfri diæt, vejledt af diætist. kontrol af fald i antistoffer samt normal vækst og pubertet.

Pige 3 år. tidligere 2x behandlingskrævende AOM. nu 6 dage med feber, ingen bedring af 4 dage på penicillin. følger vaccinations program.


1) Hvad fokuserer du på i den objektive undersøgelse?




Almen medtaget, ligger slapt og stille, svær at trøste og irriteret. bilateral konjuktivit, forstørret ve tonsil, hindbær tunge. Sprukne læber og uspecifikt rød udslæt, på trunkus, hænder og fødder. rf 35, p125, sat100, t39,8 , kr 2 sek.




2) Nævn differential diagnoser


3) Hvilke parakliniske undersøgelser vil du have?




Alle infektionsparametre forhøjede. øvrigt normalt, negativ podning, +1 for protein på u-stix.


4) Hvad mistænker du?




Pigen opfylder kriterierne for kawasakis sygdom.
5) hvad er den vigtigeste alvorlige komplikation? hvordan vil du undersøge det? og hvad er behandlingen?

1) AT, vækst og ernæring. vitale paremetre


Infektionsfokus: Øjne, øre, meningit, hals, lunger, mave, UV, sår, hjerte. glandler og hud. u-stix




2) Kawasakis sygdom, scarlatina, ssss, Mononukleose, Mæslinger, sepsis, Steven johnsons, juvenil rheumatiod arthrit




3) BT: Hæmatologi, inf, væske, lever, immunoglobuliner. Venyler, tonsilpodning, u-stix, evt EBV antistof.




4) Kawasaki, klinisk diagnose på: >5 dages feber uden anden kendt årsag + fire af følgende: bilat konjunktivit, polymorft eksantem, cervikal lymadenit >1,5cm, forandringer i munden, hindbær tunge, erythem og hævelse af hænder evt med afskalning.




5) aneurismer på koronar arterierne. kan ses på ekkokardiografi. beh: højdosis immunoglobulin+ højdosis ASA som antiinflammatorisk, senere lav dosis ASA som trombose profylakse