Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
26 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Spytkirtler: Beskriv formen af en serøs acinuscelle – evt. vha. en tegning – og angiv placeringen af kerne, RER, Golgi og sekretoriske granula. |
Trapez-formet celle
Centralt eller parabasalt placeret cirkulær kerne.
RER ligger basalt for kernen
Golgi ligger umiddelbart apicalt for kernen.
Sekretoriske granula ligger i cellens apicale del |
|
|
Spytkirtler: Beskriv – evt. vha. en tegning – hvordan de sekretoriske granula i en serøs spytkirtelcelle ser ud i EM. |
Cirkulære (runde, sfæriske) elementer, der kun er moderat elektrontætte. Pracentralt heri (tæt på centret) findes et stærkt elektrontæt, cirkulært element. |
|
|
Spytkirtler: Angiv hvilke slags endestykker, der indgår i gld. Sublingualis. |
Mukøse (tubulære) endestykker, serøse endestykker (acini) samt blandede endestykker. |
|
|
Gld. parotis: Angiv: - navn - epitelbeklædning - relative diameter af de forskellige typer gange, der indgår i udførselsgangsystemet. |
Navn: Inskudstykke
Epitelbeklædning: Kubisk - eller pladeformet
Diameter: (ca. 1/4 af acini)
Navn: Spytrør
Epitelbeklædning: Enlaget, flerradet prismatisk
Diameter: Større end endestykkes
Navn: Udførselsgang
Epitelbeklædning: Enlaget, toraddet prismetisk (cylinder) epitel Flerradet kubisk
Diameter: Større end spytrør |
|
|
Gld. parotis Beskriv - kortfatte - bindevævets organisering i gld. parotid. |
Bindevævskapsel, hvorfra der afgår interlobulære septa, hvorfra der igen afgår intralobulært bindevæv. |
|
|
Gld. parotis Angiv hvor de forskellige udførselsgange fortrinsvis er lokaliserede i relation til "bindevævskompartments". |
Indskudsstykke og spytrør findes (overvejende) i det interlobulære bindevæv, medens uførelsesgange findes i det interlobulære bindevæv. |
|
|
Angiv kort (evt. sammen med en tegning) bindevævets organisering i en stor spytkirtel og anfør, hvor de forskellige udførelsesgange fortrinsvist er lokaliserede i relation til bindevævsområderne. |
Bindevævskapsel, hvorfra der går interlobulære bindevævssepta, hvorfra der igen afgår interlobulært bindevæv.
Indskudsstykker og spytrø findes i det interlobulære bindevæv, mens udførselsgange især findes i det interlobulære bindevæv. |
|
|
Angiv hvilken eller hvilke slags endestykker der indgår i gld. sublingualis. |
Mukøse (tubulære) , serøse og blandede endestykker. |
|
|
Beskriv hvorledes den basale cellemembran forløber i en serøs kirtelcelle, set i EM, og angiv hvilken betydning denne udformning kan tænkes at have. |
Cellemembranen er i udpræget grad foldet. Dette giver en meget stor overflade, som kan tænkes at lette optagelse af vand, elektrolytter mv. fra omgivelserne. |
|
|
Forklar hvad myoepiteliale celler er, og hvilke kirtelstrukturer de er relateret til. |
Celler af epitelial oprindelse der indeholder kontraktile fibre.
Cellerne har lange udløbere, der omkranser kirtelendestykkerne og i nogen grad de mindre udførselsgange.
De myoepiteliale celler ligger på den epiteliale side af basalmembranen.
Ved kontraktion presser disse celler saliva frem. |
|
|
OH-kursus 2 - præp 60 (eksamen 2005)
Angiv hvilken type endestykker der danner kirtellobulus, og begrund svaret. |
Indskudsstykker, pilene markerer kar. |
|
|
OH - kursus 2 - præp 60 (eksamen 2005)
Angiv hvilke strukturer der er lokaliseret i forhold til kirtellobulus, og angiv deres navn. Fortæl endvidere hvad de ubenævnte pile markerer |
Intralobulært bindevæv |
|
|
OH - kursus 2 - præp 60 (eksamen 2005)
Karakteriser typen af det omkringliggende bindevæv |
Kontunuerlig aktivitet, i modsætning til de store spytkirtler, der fx ikke er udpræget aktive om natten. |
|
|
OH - kursis 2 - præp 60 (eksamen 2005)
Angiv den sekretoriske aktivitet hos de små spytkirtler |
Det er blandet endestykke, da der ses tubuli begrænset af celler med lyst skumagtigt cytoplasma og flade basalt lejrede kerner (mucøse celler), forbundet med en halvmåne formet beklædning af serøse endestykker. |
|
|
Hvilke modifikation af spyttet foregår i udførselsgangen? |
Rearbsorption og sekretion af elektrolytter |
|
|
Beskriv forløbet af den basale cellemembran hos seromucøse celler i hhv gld parotis og gld submandibularis. |
Bølgeformet |
|
|
Hvad indeholder interlobulært bindevæv? |
Indeholder større kar og udførselsgange |
|
|
Hvor ligger hhv spytrør og udførselsgang mht lobi? |
Spytrør: Intralobulært Udførselsgang: interlobulært |
|
|
Hvad kendetegner et serøst endestykke på tværsnit i mht:
- Lumen - Celler - Cytoplasma - Kerner - Andet
|
Lumen: - Lille lumen
Celler: - Pyramideformede celler
Cytoplasma: - Indeholder sekretgranula
Andet: - Delvist uskarpe cellegrænser
Kerner: - Runde (ofte mediobasalt lejrede) kerner |
|
|
Hvad kendetegner et indskudsstykke mht: - Diameter - Lumen - Beklædning - Andet |
En diameter mindre end et endestykke (ofte kun 1/4 af dette)
Større lumen end endestykkes
Beklædt med enlaget pladeepitel eller enlaget kubisk epitel
Myoepiteliale celler langs den basale overflade. |
|
|
Hvad kendetegner et spytrør mht? - Diameter - Lumen - Celler - Kerner - Cytoplasma - Andet |
Diameter: - Større end endestykkerne
Lumen - Et stort lumen
Cellerne - (lavt) cylindriske)
Kerner - centralt placeret
Andet: - Kapillærer ses i bindevævet omkring spytrørene. |
|
|
Hvad kendetegner udførselsesgange mht: - Beliggenhed - Beklædning - Celler - Andet
|
Beliggenhed: - Interlobulære - Beklædt med enlaget, toradet cylinderepitel - Høje prismatiske/cylinderformede celler og små basale celler - Evt. tær kapillærpleksus omkring udførselsgange |
|
|
Hvad kan man se i de blande mucoserøse endestykker? |
Mucøse tubuli - Med stort lumen - Lumen Begrænset af celler med lyst, skumagtigt cytoplasma og flade basalt lejrede kerner - Forbundet med en halvmåneformet beklædning af serøse celler. |
|
|
Hvordan kan man beskrive de serøse endestykker i gld. submandibularis? |
Er strukturelt ens med dem i gld. parotis. |
|
|
Hvordan kan man beskrive indskudsstykker og spytrør i gld submandibularis? |
Er strukturelt ens med dem i gld. parotis, men lumen er ofte større. |
|
|
Hvorfor er kapillærerne åbenstående omkring spytrørene i gld submandibularis? |
Pga. perfusionsfiksering af vævet og er herunder blevet presset delvist ind i vægbeklædningen. |
