Reading...
Play button
Play button
Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
41 Cards in this Set
- Front
- Back
|
sygdomme der kan føre til SEKUNDER dyslipidemi
|
DM2 - kol+TRI
kolestase - kol myksødem kol+tri alkoholmisbruk - tri - sepsis - tri graviditet - tri kornisk nyresvigt - kol+tri nefrotisk sy. - kol |
|
|
svær hypertriglyceridemi er definert som...? det kan føre til...?
|
10mmol + , pankreatitt!!! (og aterosklerose=
|
|
|
medisiner der kan føre til SEKUNDÆR dyslipidemi?
|
TB KO PCI
thiazider betablokk kortikosterioider orale østrogener Ciclosporin (an immunosupressant) proteasehæmmere isotretinoin (isotretinoin is used primarily for severe cystic acne and acne that has not responded to other treatments) |
|
|
hva burde vi vite om farma-terapi av dyslipidemi??
|
???
|
|
|
DDx IHS?
|
reflux, gastritis, GI trøbbel
pleuritis muskelsmerter interkostale galletrøbbel pericarditis oesophaguslidelser |
|
|
ECC bivirkninger?
|
Neurokognitiv dysfunktion / apopleksi
Renal dysfunktion Respiratoriske komplikationer Koagulopati SIRS (Systemic Inflammatory Response Syndrome) |
|
|
indikationer for CABG?
|
I forhold til medicinsk behandling
Ja, hovedstamme stenoser og 3-karsygdom med LVEF Diabetikere Når PCI ikke er muligt (hvilket scenario skulle det være?) Når CABG er teknisk muligt 1- og 2-karsgd. Ingen overlevelsesgevinst 3-karsgd. normal LVEF Ingen overlevelsesgevinst |
|
|
typiske symptomer AKS?
|
Kardiel iskæmi kan medfører:
Smerter / trykken evt med udstråling Dyspnø / lungeødem / kardiogent shock Alment ubehag, kvalme, opkastning, voldsom sygdomsfølelse Psykisk uro, konfusion Besvimelse / hjertestop OBS! kvinner, ÆLDRE, og diabetikere! |
|
|
kriterier for ST elevasjon?
|
ST-elevation
• ≥ 0,2 / 0,15 mV ( / ) i V2-3 • ≥ 0,1 mV i andre afledninger |
|
|
kriterier ST depresjon=?
|
≥ 0,05 mV i 2 sammenhængende afledninger
|
|
|
kriterier T inversjon?
|
• ≥ 0,1 mV i 2 sammenhængende afledninger
|
|
|
AMI definition?
|
Stigning og/eller fald i hjertespecifikke biomarkører
(fortrinsvis troponin) med mindst en værdi, der overstiger 99 percentilen af øvre referencegrænse og Evidens for myokardieiskæmi med mindst et af følgende forhold: 1. Symptomer på iskæmi (fx brystsmerter, dyspnø, akut hjerteinsufficiens, arytmier) 2. EKG forandringer tydende på akut iskæmi (nye ST-T ændringer eller nyt venstresidigt grenblok) 3. Udvikling af patologiske Q takker i EKG’et (Q >30 mS i V1-3, >= 1 mm i to naboafledninger)) 4. Billeddannende diagnostisk evidens for nyt tab af viabelt myokardium eller ny regional dyskinesi. |
|
|
UAP definisjon?
|
Klinisk diagnose på baggrund af:
Angina pectoris opstået under hvile eller ved minimal fysisk udfoldelse Crescendo angina pectoris hos patienter med forud bestående kronisk, stabil iskæmisk hjertesygdom, med stigning i anfaldsfrekvens og varighed |
|
|
lifstruende DDx AKS?
|
Aortadissektion
Lungeemboli Øvre gastrointestinale lidelser Pneumothorax |
|
|
Akut utredning AKS?
|
blodprøver
Ekg rgt thorax (pneumothorax) ekko (LE) anamnese & objektiv undersøkelse (hva nå enn det betyr)... |
|
|
AKS diagnose?
|
NSTEMI vs. UAP - bestemmes av biomarkører?
MI: bestemmes på bakgrunn av biomarkører + enten 1) ekg forandringer 2) symptomer på kardiell iskæmi, 3) billeddiagnostisk bevis på tap av myokardium |
|
|
innleggelseskriterier - mistanke om AKS
|
Akut opståede retrosternale smerter af varighed > 15-20 minutter,
såvel nyopståede som hos patienter med kendt iskæmisk hjertesygdom. Evt. repeterende/progredierende prækordiale smerter som ved ustabil angina pectoris/truende AMI Akut opstået dyspnø/lungeødem Kortvarig besvimelse af mulig kardial ætiologi Patienter med hjertestop, som genoplives i den præhospitale fase Andre mere ukarakteristiske symptomer, givende mistanke om akut iskæmisk syndrom |
|
|
AKS behandling?
|
MONA
loopdiuretika v/ lungeødem atropin v/ bradykardi antiemetics om nødvendig betablokkere? calciumantagonister? AK: ASA brilique heparin/Xa hemmere GpIIb/IIIa |
|
|
hva avgjør inllegelseskriterier, behandling, diagnose og prognose for AKS?
|
Brystsmerte-karakteristika afgør indlæggelsesindikation
Ekg i 12 afledninger afgør behandlingsstrategi Biokemiske iskæmimarkører/serum enzymer afgør diagnose Ekko, arbejds-ekg (iskæmiforekomst mv.), ”risiko-profil” arytmiforekomst afgør prognose og basis for kardial rehabilitering/-efterbehandling/- kontrol |
|
|
behandling post-AKS?
|
Magnyl livslangt
Brilique 12 mnd statiner betablokkere evt. calciumblokkere evt. andre antiarrytmika ACEI evt diuretika ved CHF livsstilendringer - tobak, kost, motion, alkohol |
|
|
AKS komplikationer?
|
arytmier - VT/VF , AV blok
systolisk hjerteinsufficiens - lungeødem & shock septal, ventrikulær, og papillærruptur - VSD, tamponade, mitralinsufficiens mitralinsufficiens/aortainsufficiens pga. dilatation remodeling - hypertrofi |
|
|
danske guidelines for BT og kolesterol blant kardiovaskulære pasienter?
|
Blodtryk 130/80 mmHg
LDL < 1,8 mmol/l, dog mindst 50% reduktion HbA1c < 6,5% |
|
|
DDx ikke-kardielle brystsmerter?
|
Psykologiske lidelser
Paniklidelse Generaliseret angstlidelse Depression Somatoform smertelidelse Gastrointestinale sygdomme Gastroøsofageal refluks, hiatushernie Motilitetsforstyrrelser Galdesten Mavesår Muskel- og skeletlidelser Brystvægssyndrom Kostokondrit (Tietzes syndrom) Cervikal costa Lungesygdom Lungeemboli Pleuropneumoni |
|
|
hvordan fører kokain og amfetaminer til MI?
|
???
|
|
|
noen ukarakterisiske presentasjoner for AKS?
|
Ukarakteristiske symptomer
Nogle patienter med AKS præsenterer sig uden brystsmerter, men f.eks. med pludselig åndenød (kvælningsfornemmelse) 16, ubehag i arme, træthed eller reduceret arbejdskapacitet Hos disse patienter kan diagnosen være svær at stille ud fra anamnesen alene7 |
|
|
typisk klinisk undersøgelse hos pasienter med AKS?
|
Den objektive undersøgelse af patienter med akut koronarsyndrom er som hovedregel normal. Er patienten påvirket, klam og svedende tyder det dog på akut koronarsyndrom
Nyopstået systolisk mislyd over hjertet kan tale for iskæmisk udløst mitralinsufficiens. Hypotension og stasekrepitation over lungerne kan tale for hjertesvigt på iskæmisk basis Ømhed eller smerte ved palpation af brystvæggen/-muskulaturen taler imod akut koronarsyndrom15 |
|
|
dynamiske endringer EKG - taler for eller imot AKS?
|
Dynamiske ændringer i EKG hos en patient med pågående brystsmerter støtter kraftigt mistanken om akut koronarsyndrom
|
|
|
konsekvensen av ett normal EKG?
|
Sandsynligheden for akut koronarsyndrom er lav hos patienter under 60 år med et normalt EKG og som ikke har klassiske trykkende brystsmerter, men kan ikke udelukkes på disse oplysninger alene 17
|
|
|
subendokardiell iskæmi på EKG'et?
|
Medfører typisk ST-depression og/eller T-taks-inversion 18, men iskæmi kan være tilstede uden EKG-forandringer
|
|
|
definisjon på en signifikant ST elevasjon?
|
Er diagnostiske, når J-punktet (starten af ST-segmentet ved overgang fra QRS-komplekset) er
eleveret med 1 mm eller mere i to eller flere samhørende ekstremitetsafledninger (I-III) eller i prækordialerne V4-V6, eller med 2 mm eller mere i de to prækordiale afledninger V2-V3 (1½ mm hos kvinder)3 eller er forsænket med 1 mm eller mere i to eller flere af prækordialerne |
|
|
hva vil bifasisk T-tak ha å si?
|
Negativ eller bifasisk T-tak i prækordialafledningerne V2-V3 kan ses ved læsion i proksimale del af venstre koronararterie7
Sådanne EKG-forandringer er ofte til stede hos patienter med ustabil angina pectoris 19,2 |
|
|
hvordan slår STEMI ut på EKG'et, kronologisk?
|
Oftest optræder typiske EKG-ændringer
I løbet af minutter opstår høje, spidse T-takker, ST-elevation svarende til den afficerede koronararteries forsyningsgebet, og i modsvarende (reciprokke) afledninger kan ses ST-depression. Abnorm Q-tak udvikles typisk i løbet af første døgn. T-taks inversion og normalisering af ST-segmentet kan komme i løbet af timer til dage1 Hos nogle patienter med svær, akut opstået koronarokklusion, optræder ikke ST-elevation, men i stedet ses nyudviklet venstresidig grenblok. Disse patienter skal behandles på samme måde som ved ST-elevations-MI3 |
|
|
EKG vurdering:
Større ST-elevation i afledning III end i II samt ST-depression > 1 mm i afledning I, aVL eller begge educated guess? |
Læsion i højre koronararterie (RCA, right coronary artery)
Sensitivitet 90% og specificitet 71% |
|
|
EKG vurdering: Fravær af ovennævnte fund samt ST-elevation i afledning I, aVL, V5 og V6 og ST-depression i V1, V2 og V3
|
Læsion i arteria circumflexa (Cx)
Sensitivitet 83% og specificitet 96% |
|
|
ST-elevation i afledning V1, V2 og V3 samt ST-elevation > 2,5 mm i afledning V1, højre grenblok med Q-bølge eller begge
|
Læsion i proksimale LAD koronararterie
Sensitivitet 12% og specificitet 100% |
|
|
ST-elevation i afledning V1, V2 og V3 samt ST-depression > 1 mm i afledning II, III og aVF
|
Læsion i proksimale LAD koronararterie
Sensitivitet 34% og specificitet 98% |
|
|
ST-elevation i afledning V1, V2 og V3 samt ST-depression >= 1 mm eller ST-elevation i afledning II, III og aVF
|
Læsioner i distale LAD koronararterie
Sensitivitet 66% og specificitet 73% |
|
|
alt vi må vite om CK-MB?
|
Testen bliver først positiv efter 4-6 timer
Højeste værdi måles efter 12-24 timer og normaliseres efter 2-3 dage. Er først og fremmest nyttig til at påvise reinfarkt Enkeltmåling Sensitivitet 35% og specificitet 85% Seriemålinger Sensitivitet 95% og specificitet 95% |
|
|
hva må du vite om troponiner?
|
Er i dag de foretrukne markører i diagnostik af myokardieinfarkt 25
Testen bliver først positiv efter 4-8 (-10) timer. Måles gerne ved ankomst og efter 6-12 timer 26 Højeste værdi måles efter 12-24 timer. Værdierne kan holde sig forhøjet i op til to uger efter symptomdebut10 Målt 4 timer efter start af brystsmerter Sensitivitet 35% og specificitet 96% Målt 10 timer efter start af brystsmerter Sensitivitet 89% og specificitet 95% Patienter med forhøjede troponiner tolkes til at have akut myokardieinfarkt (hvis øvrige diagnostiske kriterier er til stede og der ikke er anden forklaring på den forhøjede troponin, f.eks. svær nyreinsufficiens, akut lungeemboli, svær hjertesvigt, taky-bradysyndrom, infektion m.m.)3 |
|
|
hvor kvikt må UAP og NSTEMI pasienter ha KAG?
|
Ved non-STEMI eller UAP bør der principielt udføres koronar angiografi og evt. revaskularisering inden for 72 timer fra symptomdebut3
|
|
|
når må pasienten med AKS symptomer henvises til akutt innlegelse?
|
Enhver patient med symptomer tydende på akut koronarsyndrom bør have taget EKG og indlægges akut 27
En patient med vedvarende brystsmerter i hvile længere end 20 minutter, med synkope eller præsynkope, eller ustabile vitale tegn skal ligeledes indlægges umiddelbart Pakkeforløb for ustabil angina pectoris - regional information Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for ustabil angina pectoris |
