Reading...
Play button
Play button
Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
30 Cards in this Set
- Front
- Back
- 3rd side (hint)
|
nevn 3 direkte grunner til obstruksjonen vi ser i astma? (ikke underliggende patofys, men hva det faktisk er som blokkerer luftveiene?)
|
Sammentrækning af den glatte muskulatur i bronkierne
Slimhindeødem Sekretophobning |
3 S'er!
|
|
|
definer anstrengelsesutløst astma?
og si litt om forekomsten |
Anstrengelsesudløst bronkospasme er akut luftvejsobstruktion, som opstår 5-15 minutter efter fysisk anstrengelse 1
Især aerob fysisk aktivitet fører til anstrengelsesudløste symptomer Tilstanden er sandsynligvis underdiagnosticeret, fordi symptomerne kan være vage De allerfleste astmatikere har også anstrengelsesudløst astma, men der findes en del patienter, som kun har bronkospasme i forbindelse med fysisk aktivitet Det angives, at 12-15 % af befolkningen har anstrengelsesudløst astma 2 80-90 % af astmatikere har anstrengelsesudløst astma 3 og symptomerne ses hos 30-35 % af patienter med allergisk rhinitis2 Blandt idrætsudøvere er det påvist en prævalens på op til 29 % 4 |
dette er ett vagt spørsmål...
|
|
|
patofysiologi - anstrengelsesudløst astma?
|
Anstrengelsesudløst bronkospasme skyldes tab af varme og fugtighed fra lungerne under fysisk aktivitet1
Hyperventilation af tør og kold luft udløser en ukendt biokemisk og neurokemisk reaktion i luftvejene, som resulterer i bronkospasme Anstrengelsesudløst astma er en af flere eksempler på bronkial hyperreaktivitet Diæt og livsstilsmønster spiller sandsynligvis en rolle, fordi der er store forskelle mellem forskellige dele af verden Sportsgrene, hvor man opholder sig i meget kolde og tørre omgivelser (f.eks. langrend på ski), fører til højest forekomst |
|
|
|
tidsforløb - anstrengelsesudløst astma? (digression: hvorfor er det spesielt smart å varme opp før sport?)
|
Initiale fase
Refraktionsfasen: et tidspunkt hvor anfald ikke optræder Starter mindre end 1 time efter den initiale aerobe aktivitet Varer op til 3 timer I denne fase ses en meget mindre bronkospasme sammenlignet end den, som opstår under den initiale fase Fasen er dog umulig at forudsige helt præcist Opvarmningsperioden kan bruges til at "sikre" at en evt. konkurrence foregår under refraktionsfasen Senfase respons Optræder 3-9 timer efter den initiale fysiske udfoldelse Manifesterer sig i form af symptomer som hoste, pibende vejrtrækning, åndenød Denne type respons er langt mere almindelig blandt børn, og den opstår med større sandsynlighed, hvis den initiale anstrengelsesudløste bronkospasme har været svær |
|
|
|
nevn noen disponerende faktorer til anstrengelses astma---- (du trenger faen ikke kunne alle medisinske faktorer... men greit å kunne noen...)
|
Fysiske
Udholdenhedsidræt Dårlig fysisk form Medicinske Dårlig astmakontrol Dårlig kontrol af allergisk rhinitis Samtidig øvre luftvejsinfektion kan forværre tendensen til bronkospasme Miljømæssige Kulde Tør luft Øget mængde pollen og andre allergener i luften Luftforurening kan sænke tærsklen for at udløse bronkospasme Kemikalier, som klor i svømmebassin, insektdræbende midler etc. Medikamenter Betablokkere Acetylsalicylsyre NSAIDs Diuretika Zanamivir |
fysiske
miljømessige medisinske medikamenter |
|
|
Dx & DDx anstrengelses astma?
|
Diagnose
Diagnostiske kriterier Diagnosen baseres på en detaljeret sygehistorie, vurdering af astmatriggere, klare tegn på anstrengelsesudløst bronkokonstriktion og en normal FEV1 i hvile Differentialdiagnoser Sinuitis Næsepolypper Næseseptumdeviation Stemmebåndsforandringer Angst og hyperventilation |
DDx gir ikke helt mening....
give it your best shot! |
|
|
vagt spørsmål: typisk sygehistorie anstrengelsesastma?
|
Kortåndethed, tæthed i brystet, hoste eller pibende vejrtrækning under eller umiddelbart efter vedvarende fysisk aktivitet
Nedsat fysisk udholdenhed og reducerede fysiske præstationer Nogle klager også over ubehag i maven og halsen Personer, som deltager i fysiske aktiviteter, der kun indebærer kortvarige anstrengelser, vil normalt ikke udvikle anstrengelsesudløst astma Oplysninger fra lærere og eller sportstrænere er vigtige da børn/sportsudøvere har tendens til underrapportering |
|
|
|
kliniske fund og undersøgelser ved anstrengelsesastma? hva gjør man hvis b2 agonister ikke bedrer situasjonen?
|
Kliniske fund
I hvile er den fysiske undersøgelse normal Vurder tegn på sinuitis, næsepolypper, septumdeviation, dysfunktion af stemmebånd Supplerende undersøgelser i almen praksis Lungefunktionstest Er det mest objektive mål for tilstanden, hvis målingen kobles med anstrengelsestest 5 Anstrengelsestest (tolkninger) Måling af FEV1 eller Peak Flow før og 10 minutter efter en fysisk anstrengelse af mindst 8 minutters varighed, som har givet betydelig pulsstigning Reduktion af FEV1 på 10 % og mindst 0,2 liter eller af Peak Flow på 15 % og mindst 60 l/min giver en positiv test Andre undersøgelser? Yderligere udredning er ikke nødvendig, før man forsøger et behandlingsforsøg med beta2-agonist forud for anstrengelse1 Behandlingen bruges både som diagnostisk og terapeutisk test Andre undersøgelser Vedvarende problemer trods behandling med beta2-agonist bør følges af yderligere udredning for at afklare, om der foreligger anden underliggende lungesygdom Rtg. thorax ØNH Ekko Ekg |
|
|
|
nonfarmakologisk og farma-behandling anstrengelsesastma?
|
TILTAG:
Øg den fysiske kapacitet, dvs., træn regelmæssigt Varm op i mindst 10 minutter før start af den aktuelle aktivitet Dæk mund og næse med tørklæde i koldt vejr Træn i varme, fugtige omgivelser hvis muligt Undgå luftallergener og luftforurening Nedtrap træningen gradvist før du stopper Vent mindst to timer efter et måltid før start af træning MEDICINERING: b2-agonister evt. inhalationssteroid, leukotrienantagonister |
|
|
|
definer velkontrollert astma. 6 kriterier.
delvis kontrollert? ukontrollert? |
Velkontrolleret astma - alle følgende kriterier skal være opfyldt
Astmasymptomer i dagtiden højst 2 gange om ugen Ingen natlige symptomer Ingen begrænsninger i den fysiske aktivitet Behov for anfaldsmedicin maksimalt 2 gange om ugen Normal lungefunktion Ingen eksaserbasjoner DELVIS: Astmasymptomer i dagtiden hyppigere end 2 gange per uge Natlige symptomer Begrænsning i den fysiske aktivitet på grund af astma Behov for anfaldsmedicin mere end 2 gange per uge Peak Flow eller FEV1 < 80 % af forventet værdi UKONTROLLERT: 3 eller flere af kriterierne for delvis kontrolleret astma er opfyldt eller der er minst en eksaserbasjon per uke. |
|
|
|
det er en hel del faktorer som kan utløse ett astmaanfald--- nevn noen! (sundhed lister opp 6 grupper faktorer, heriblandt 2 medikamentgrupper)
|
Virusinfektioner er ofte udløsende årsag til akut forværring af astma, især hos børn, men også hos voksne
Ved allergisk astma kan anfald udløses af husstøvmider, pelsdyr (kat, hund), svampesporer og pollen Medicin, som indeholder acetylsalicylsyre og NSAID Kan give alvorlig astma hos voksne I en systematisk oversigt fandt man, at 21 % af voksne og 5 % af børnene havde acetylsalicylinduceret astma 6, men prævalensen varierer stærkt mellem forskellige befolkningsgrupper og synes ikke at være så høj i Danmark Adrenerge betablokkere, specielt ikke-kardioselektive Kan udløse og forværre astma Kardioselektive betablokkere (metoprolol eller atenolol) anbefales, hvis man skal bruge betablokkere, men også disse bør bruges med forsigtighed ved astma Irriterende gasser, fysisk anstrengelse og kold luft kan udløse anfald, især ved allerede tilstedeværende inflammation og bronkial hyperreaktivitet Emotionelle reaktioner som latter og gråd kan udløse anfald hos nogle patienter |
|
|
|
diagnostiske kriterier astma?
|
Anfaldsvis optrædende luftvejsforsnævring, som viser sig ved dyspnø, pibende vejrtrækning, hoste og fornemmelse af stramning i brystet. Ved let astma kan hoste være det eneste symptom
Diagnosen verificeres ved lungefunktionsmålinger, reversibilitetstest og evt. provokationstest og måling af exhaleret NO i udåndingsluften Astmaanfald opdeles efter sværhedsgrad i lette, moderate, svære og livstruende anfald: |
|
|
|
DDx Astma???
|
Spædbørn og børn
Akut laryngitis Epiglotitis Cystisk fibrose Fremmedlegeme Hjertesygdom Akut bronkiolitis Voksne Kronisk obstruktiv lungesygdom Akut hjertesvigt Kronisk hjertesvigt Lungeemboli |
|
|
|
typisk sygehistorie astma?
|
Tilstanden bør mistænkes ved anfald af åndenød med pibende og hvæsende vejrtrækning, hoste og følelse af tæthed i brystet
Hos småbørn er hoste, specielt natlig hoste, takypnø, respiratoriske indtrækninger og pibelyde almindelige Provokerende faktorer 7 Symptomer kan optræde eller forværres ved fysisk anstrengelse, virusinfektioner, vejrændringer, stærke emotioner og menstruation Kontakt med pelsdyr, husstøvmider, svampesporer, røg, pollen eller kemikalier Ved mistanke om arbejdsrelaterede symptomer må der optages detaljeret arbejdsanamnese (evt. ved arbejdsmediciner) Hyppige luftvejsinfektioner med langvarig tør hoste kan også give mistanke om astma |
|
|
|
hva skal du spesielt huske på når du mottar en pasient med typisk sygdomsbilde for astma? hvilke kliniske fund kan du vente deg?
|
Husk
At vurdere astmaens sværhedsgrad, herunder tage aktivitetsniveau i betragtning At afdække udløsende faktorer At spørge til de hjemlige forhold (dyr, røg, ventilation) og arbejdsmiljøet At høre om effekt af eventuel tidligere behandling Kliniske fund Takypnø, brug af halsmusklerne til vejrtrækningen, cyanose (ses kun ved livstruende anfald) Ved auskultation høres forlænget ekspirium, rhonchi, knitrelyde, men fravær af disse udelukker ikke astma |
|
|
|
tegn på akut svært astmaanfald?
tegn på evt. livstruende anfald? |
Åndenød, som gør, at patienten har taledyspnø, eller ikke kan komme ud af sengen eller op af stolen
Peak Flow mindre end 50 % af bedste kendte værdi eller < 200 l/min Respirationsfrekvens > 25 pr. minut Puls > 110 pr. minut Tilstanden er livstruende ved uvirksom/paradoks respiration, cyanose, bradykardi, udmattelse, bevidsthedspåvirkning, eller Peak Flow < 33 % af den bedste kendte værdi |
|
|
|
hvilke undersøgelser tar vi på pasienter vi mistenker har astma?
|
almenn:
spirometri (FEV1, peak flow) reversibilitetstest b2 agonister anstrengelsestest andre: Alle personer med astma bør undersøges for inhalationsallergi Kutan allergitest (priktest) Bestemmelse af specifik IgE in vitro Alfa-1-antitrypsinkoncentration bør bestemmes hos rygere i 35-50 års alderen med obstruktiv lungefunktionsnedsættelse og dårlig respons på astmabehandling EKG og Røntgen af Thorax hos ældre Ældre patienter med uforklarlig anfaldsvis åndenød bør udredes på mistanke om andre lunge- og hjertesygdomme |
|
|
|
hvornår skal den astmatiske pasient henvises?
|
Hvornår skal patienten henvises?
Børn, overvej henvisning ved Behov for at afklare diagnosen hos børn under 3 år Mistanke om fødemiddelallergi Tidligere alvorlige astmaanfald Behov for optimering af inhalationsteknik herunder vurdering af behov for forstøverapparat Voksne, overvej henvisning ved Tvivl om diagnosen Mistanke om arbejdsbetinget astma Dårlig kontrol af sygdommen til trods for moderat dosis af inhalationssteroid og langtidsvirkende beta2-agonist Episode med alvorligt astmaanfald Problemer med inhalationsteknik eller komplians |
|
|
|
outline -den gode henvisning - astma?
|
Den gode henvisning
Generel information, som bør indgå i henvisningen Demografiske data: Navn, fødselsdag, civilstatus, adresse, telefon Tidligere sygdomme af betydning Aktuel medicin Medikamentallergier Sygdomsstatus Ukontrolleret astma Delvis ukontrolleret, usikker diagnose Kontrolleret astma Tydelig beskrivelse af patientens problem God anamnese, som redegør for aktuelle problemer, bl.a. Symptomernes varighed og sværhedsgrad Akut eller gradvis symptomdebut Er symptomerne tiltaget på det sidste Hvor besværet er patienten som følge af tilstanden Er der grund til at mistænke malignitet, for eksempel ved recidiverende infektioner Resultat af relevante undersøgelser Hvilke behandlinger er prøvet tidligere Forslag til og/eller ønske om type af tiltag fra specialisten Sygdomsspecifik information, som bør være med i henvisningen Er der allergi? Hvor sikker er diagnosen? Angiv grad af dyspnø og anfaldshyppighed Er der behov for akut medicinering Er der miljøfaktorer af betydning? Hvor hurtig |
|
|
|
behandlingsmål astma?
|
At gøre patienten symptomfri eller så godt som
Tilstræbe normal eller bedst mulig lungefunktion og normal fysisk ydeevne Reducere risikoen for akut, alvorlig forværring i tilstanden Minimale eller ingen bivirkninger af den medicinske behandling |
|
|
|
hva er typiske årsaker til dårlig behandlingseffekt av astma?
|
I de fleste tilfælde med dårlig behandlingseffekt er årsagen dårlig medicinkomplians (patienten tager ikke den forebyggende medicin) eller der findes miljøfaktorer, som til stadighed provokerer den astmatiske inflammation (f.eks. aktiv rygning eller kat i hjemmet). inhalationsteknik må sjekkes!
|
|
|
|
hva er kjernen i all astma behandling?
|
Inhalerede glukokortikoider i optimale doser er basis for behandlingen af al astma, da luftvejsinflammation er den centrale patologiske proces - dog med undtagelse af de letteste tilfælde (mild intermitterende astma)
(men i lette astma tilfeller er kortvirkende b2 agonister nok??) |
|
|
|
astma hos gravide - behandlingsendringer? komplikasjoner hos barnet ved dårlig kontrollert astma?
|
Astma hos gravide
Skal principielt behandles som hos ikke-gravide 13. Det er vigtigt at opnå en god astmakontrol, da dårlig astmakontrol kan skade barnet 14 Behandling med inhalationssteroider, korttids og langtidsvirkende beta2-agonister og teofyllinpræparater i normale terapeutiske doser synes ikke at være behæftet med risiko Pågående immunterapi kan fortsættes, men bør ikke påbegyndes under graviditet Erfaring med leukotrienantagonister under graviditet er begrænset, og stofferne bør indtil videre ikke anvendes Effekt af graviditet på astma I studier angives det, at 1/3 af astmatilfælde forværres og 1/3 bedres. En tættere kontrol end vanligt anbefales13 Effekt af astma på graviditet Hos kvinder med velkontrolleret astma er risikoen for graviditets- og fødselskomplikationer ikke øget 15 Hos kvinder med ukontrolleret, moderat til svær astma, synes der derimod at være en øget forekomst af komplikationer 16 |
|
|
|
indikation for bruk av antikolinergika mot astma?
|
Antikolinergika (ipratropium bromid, tiotropium)
Aeorosol, pulver, væske Kan evt bruges som alternativ for patienter, som ikke kan tåle beta2-agonister på grund af svær tremor eller takykardi Nye studier tyder på at Tiotropium kan være et godt supplement til patienter med svær astma, som ikke er velkontrollerede på inhalerede glucokorticoider 33 Kan også kombineres med beta2-agonist til behandling af akutte svære astmaanfald. Studierne viser bedre effekt ved kombination end ved de 2 medikamenter for sig ved akutte astma-anfald 34, 35 |
|
|
|
dosering av ICS hos rygere?
|
Rygere har klart dårligere effekt af inhalationssteroid og kræver ofte højere doser end ikke-rygre for at opnå samme effekt
|
|
|
|
bivirkninger av ICS? hva kan vi gjøre med de?
|
Munden bør skylles efter medicinindtagelse, og ved gener (candida) kan man gå over til at anvende spray med spacer, hvorved munddeponeringen reduceres
Hæshed kan ofte undgås ved at reducere dosis Brug af moderate døgndoser, selv over mange år, har sandsynligvis ikke indvirkning på binyrer, knogler eller børns længdevækst 41 Enkelte personer kan imidlertid være mere sensitive Ved højere doser kan man især hos kvinder se tendens til hudblødninger (suggilationer) |
|
|
|
indikasjoner for s.c. adrenalin ved astma?
|
I form af adrenalin 1 mg/ml inj.
Kan gives som subkutan injektion ved akutbehandling specielt, hvis der er mistanke om samtidig anafylaktisk reaktion i mund og svælg Har relativt kortvarig effekt |
|
|
|
indikation for antihistaminer ved astma?
|
Antihistaminer
Har begrænset effekt ved astma, men kan være relevante ved samtidig allergisk rhinokonjuktivitis |
|
|
|
kan astma føre til obstruktiv lungesygdom?
|
Ved svær eller dårlig behandlet astma kan der udvikles arvæv i luftvejene, hvilket kan resultere i udvikling af permanent irreversibel lungefunktionsnedsættelse
|
|
|
|
prognose blandt astmatikere?
|
Prognose
Mild astma Børn og voksne med mild astma har god prognose og kun en meget lille andel progredierer til alvorlig sygdom 30-50 % af børnene "vokser ud" af astmaen i puberteten, men sygdommen kan alligevel komme tilbage i en voksen alder Moderat og svær astma Som regel er sygdommen kronisk, og remissionsraten er lille, selvom der kan være længerevarende symptomfrie perioder Hos nogle voksne med astma udvikles irreversible forandringer i luftvejene med udvikling af permanent obstruktion, som kan ligne KOL, men som meget sjældent fører til respirationsinsufficiens (dvs. hypoxæmi og behov for iltbehandling) 46, 47 Dette gælder først og fremmest astmatikere, som ryger |
|
