• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/20

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

20 Cards in this Set

  • Front
  • Back

RQ 01


Hvad er kilderne til ophobning og tab af vand i kroppen?




Hvad med Na+

Ophobning:


1. Indtag af væske og føde


2. Metabolsk produseret H2O




Tab:


1. Urin


2. Ikke sensibelt tab (hud + respirationssystem)


3. Fæces


4. Sved

RQ 02


Beskriv distributionen af vand og Na+ imellem intra- og ekstracellulærvæske.

I alle tubulus sektioner på nær den desenderende del af Henles slynge pumper Na+/K+ pumpen Na+ fra tubulus-epithelcellernes indre og ud i interstitiet. Vand følger Na+ pga. den osmotiske gradient der skabes.




Fjernelsen af intracellulært Na+ gør at Na+ fra tubulus-lumen ryger ind i epithelsellerne, enten vi diffusion gennem Na+ porte, eller via cotransport( synporte/antiporte). Også her følger vand efter pga osmotisk gradient.



RQ 03


Hvad er relationen imellem organismens salt og mængden af ekstracellulærvæske

Meget salt = meget ekstracellulærvæske

RQ 04


Beskriv mekanismen for Na+ reabsorption?




Hvad med reabsorption af andre opløste stoffer koblet til Na+

I alle tubulus sektioner på nær den desenderende del af Henles slynge pumper Na+/K+ pumpen Na+ fra tubulus-epithelcellernes indre og ud i interstitiet.


Fjernelsen af intracellulært Na+ gør at Na+ fra tubulus-lumen ryger ind i epithelsellerne, enten vi diffusion gennem Na+ porte, eller via cotransport( synporte/antiporte).






Pasiv transport, da de er koblet til Na+:


Co-transport over den apicale cellemembran, derefter diffusion over den basolaterale.




Det hele ryger fra interstitiet og ud i de peritubulære kapillære via bulk-flow.




Vand kommer over den basolaterale cellemembran Gennem AQP 3 og 4 som ikke er vasopresin sesitive.

RQ 05


Hvordan er mekanismen for vandreabsorption, og hvordan er den koblet til Na+ reabsorption?

Vand reabsorption kræver at de luminale epithelceller er permerable for vand.


I de tubulære samle ducter er permabiliteten fysiologisk reguleret. Her afhænger permabiliteten af den apikale membran af antallet af AQP2( en aquaporine). Disse antal er reguleret af vasopresin (hormon dannet i hypofysebaglappen).




Den drivende kræft er den lave osmolaritet(= højt osmotisk tryk) som reabsorption af Na+ skaber i den tubulære lumen. Andre opløste stoffer koblet til Na+ er også med til at skabe den høje osmolaritet.

RQ 06


Hvad er effekten af vasopresin på nyretubulus, og hvilke steder bliver påvirket?

Flere AQP2 samles i den apikale cellemembran i Tubuluses corticale og medulale samlerør.

RQ 07


Beskriv karakteristika for de to ben i Henles slønge med hensyn til til deres transport af Na+, Ca-, og vand.

Asenderende ben:


- Meget lille permabilitet for vand


- Pasiv og aktiv NaCl reabsorption


Desenderende ben:

-Stor permabilitet for vand


-Ingen reabsorbtion af NaCl


-Vand difundere ud i det medullære interstitium

RQ 08


Tegn et diagram over osmolaritet i Henles slynges to ben, den distale konvelut tubulus, cortical samlerør, cortikale interstitium, medulære samlerør, og medulære interstitium når der er tilstedeværelse af vasopresin.


Hvad sker der med de coticale og medulære samlerørs værdier ved fraværet af vasopresin?

Se fig 14.18 s510

RQ 09


Hvilke to processer bestemmer hvor meget Na+ der bliver udskilt pr tidsenhed?

GFR (styrer mængden af Na+ som filtreres)




Mængden af Na+ som reabsorberes




Na+ exc. = Na+ filt. - Na+ reab.

RQ 10


Nævn rækken af begivenheder som gør at fald i blodtryk føre til fald i GFR

Lavt salt niavo => lavt plasmaniavo =>


Fald i blodtryk =>


Baroreceptorer initiere reflexbuer som involvere nyrernes arterioler og tubulus så GFR går ned og Na+ reabsorptionen går op.

RQ 11


Oprems rækken af begivenheder fra øgning af renin sekretion til øget aldosteron sekretion.

Renin op


=>


Flere angiotensinoge proteiner fraspalter


angiotensin I


=>


Mere angiotensin I bliver ved hjælp af ACE


omdannes til angotensin II


=>


Mere Angiotensin II betyder at binyrene producerer mere Aldosterone.

RQ 12


Hvilke 3 input kontrolerer renin sekretionen?

Øget renin sekretion kan opnåes via:


- øget aktivitet i sympatiske nyrenerver


- minsket artrietryk


- mindsket c(NaCl) i Markula Densa





RQ 13


Tegn et diagram som viser de begivenheder som fører fra et fald i cardiovaskulært tryk eller fra en øget plasmaosmolaritet, til en øget sekretion af vassopresin

CV trykfald


=>


Aktivering af cardiovaskulærer barioreceptorer


=>


Nerohypofysen sesernere vasopresin




Se evt fig 14.27 s 517





RQ 14


Hvad er stimulus for tørst?

- Stigning i plasmaosmolaritet (vigtigst)


- Fald i plasmavolume


- tørhed i mund og svælg


- måling af vandindtaget i GI trakt

RQ 15


Hvilke af de basale nyreprocessor finder anvendelse på kalium?




Hvilke af dem er den kontrolerede proces og hvilket tubulussegment udfører den?

- Glomerulær filtration


- Tubulær reabsobtion


- Tubulær sekretion




Det er den Tubulære sekretion som er underlagt fysiologis kontrol.


Seretionen foregår i det corticale samlerør.

RQ 16


Tegn et diagram som viser trinene fra øget


plasmakoncentration af kalium til øget K+ ekskretion.



Plasma K+ op


=>


Binyrebarken sesernerer Aldosteron


=>


Plasma alodosteron op


=>


Cortikale samlerør udskiller K+


=>


K+ ud i potten

RQ 17


Hvad er de to hovedekontroller for aldosterone sekretion, og hvad er dette hormons hovedevirkning?

- Plasma volume


- Plasma K+ konc.




Hovedevirkning:


At regulere salt og væskebalancen i kroppen,


via regulation af Na+ reabsorption samt K+ secretion.

RQ 18


Sammenlign kontrollen af calcium- og phosphateion excretion udøvet af PTH

Biskjoldbruskkirtelhormon bevirker øget Ca++ reabsorbtion men mindsker reabsorptionen af phosphationen

RQ 19


Oprems de forskellige typper af diuretica og oprems kort deres virkemekanismer!

Loop diurectica:


Virker i den acenderende del af Henles slynge, ved at inhibere cotransport af Na+ og Cl- over den luminale membran ind i cellen.




Kalium sparende diuretica:


Inhibere Na+ reabsorption i det corticale samlerør, uden at påvirke K+ sekretionen




Osmotiske diuretica:


Er stoffer som bliver filtreret men som ikke bliver reabsorberet, og derved tilbageholder vand i urinen.

RQ 20


Nævn flere sygdome som kan behandles med diurectica!

- ved hypertension


- ved renal retension af Na+ og h2o