Ernæring F4

Front 1

Angiv maksimale samt lavrisiko-genstandsgrænserne for henholdsvis mænd ogkvinder.

Back 1

mænd 20 g alkohol pr. dag

kvinder 11 g pr dag.

Maks 5 genstande pr. gang.

Mænd højst 14 genstande pr. uge

kvinder højst 7 genstande pr. uge

Front 2

Redegør for de helbredsmæssige risici, der er forbundet med et kronisk overforbrugaf alkohol.

Back 2

Risiko for skrumpelever samt nogle cancerformer

længerevarende fejlernæring.

livsstilssygdomme: hjerte-kar, diabetes

risiko for vold og ulykker.

Abdorminal fedt

gravide --> foster: føtal alkoholsyndrom.

Front 3

Redegør for årsager til, at et kronisk, længerevarende overforbrug af alkohol oftestmedfører fejlernæring, og angiv hvilke vitaminer alkoholikere først og fremmest er irisiko for at mangle.

Back 3

Man undlader at spise.

Malabsorption pga, ødelæggelse af tarmens slimhinde.

organsakde på pankreas, lever, tarm.

mangel på Thiamin(B1) og folsyre (B9) men også vitamin A

Front 4

Redegør for de mulige årsager til, at en mindre daglig indtagelse af alkohol reducererrisikoen for hjertekarsygdom.

Back 4

pga. statestikken.

- dem som ikke drikker alkohol er ofte syge eller har været misbruger.

alkohol ændre på blodets kolesterolsammensætning. HDL op og LDL ned.

gunstig effekt på blodets hæmostase --> reduceret trombocytaggregering --> tyndere blod

Front 5

Hvorfor mon man har genstandsgrænser for indtagelsen af alkohol, når nu alkoholsynes at forebygge udviklingen af hjertekarsygdom og type-2 diabetes?

Back 5

Da alkoholindtag over dosen vil være skadelig.

Front 6

Diskuter hvilken betydning underrapportering og deltagerprocent har for de fund,der gøres om alkoholindtagelse og dødelighed.

Back 6

underrapportering grundet taburisering

Dem som vælger at være med i studierne har måske et fornuftigt alkoholindtag og en sundere livstil - dem der har en "dårlig" livstil er nok mindre tilbøjelige til at stille op.

Front 7

Redegør for, hvorledes man klinisk kan identificere ernæringstilstanden hospatienter.

Back 7

Objektive tegn:

indsunkne kinder

atrofiske muskler

prominerende knogler

tynd hud

perifere ødemer

slimhindeforandringer

Antropometriske målemetoder

BMI

huldfoldsmåling (triceps)

Armmuskelomkreds

Front 8

Beskriv, hvorledes man på simpel vis i daglig praksis kan identificere patienter iernæringsmæssig risiko (bestemmelse af ernæringsstatus).

Back 8

Primær screening

er BMI < 20,5

vægttab inden for de sidste 3 måneder

nedsatkostindtag i den sidste uge

svær sygdom (stressmetabolisme)

Risikofaktorer

Nedsat appetit

Stressmetabolisme (kiruriske pt, cancer pt mm)

Front 9

Hvilke patienter er i særlig ernæringsmæssig risiko?

Back 9

s

Front 10

Diskuter den kliniske betydning af, at patienten underernæres.

Back 10

koncentrationsbesvær, apati, øget søvnbehov

nedsat hjerte, lever lunge funktion

svækket sårheling

svækket immunforsvar

Front 11

Beskriv henholdsvis de diagnostiske kriterier samt det kliniske billede ved de tosygdomme anorexia nervosa og bulimia nervosa.

Back 11

Anoxexia

klinisk billede: BMI under 18,5, prominerende knogler, spisning er tvangsmæssigt præget.

let til svær afmagring. menostasi (ophør af menstruatiob), obstipation, bradykardi, forekomst af lanugobehåring

elektrolytforstyrrelselser og lave niveauer af kønshormoner samf FSH og LH, osteopeni og osteopronose.

Bulimi

Ædeflip. kan være normal-, under- og overvægt

er sjældnet indlagt

kan have menstruationsforstyrrelser

syrer på tænder - emalje ødelagt.

Diagnostiske kriterier:

Nægter at holde kropsvægt på eller over den nedre grænse

frygt for vægtstigning

forstyrret kropsopfattelse

Amenore hos kvinder, der har haft menarch

Kan være med eller uden bulimiske træk

Front 12

Angiv de to sværeste tilstande af akut underernæring blandt børn i udviklingslandeog beskriv forskellen i kropsudseende hos børn med hver af disse sygdomme.

Back 12

Marasmus: tydelig vægttab

prominerende ribben og led

stort muskeltab - skulder og og hofte

intet subkutant fedt

Kwashiokor

løst falmet hår

typisk hududslæt

ødem

hepatomegali

ofte 1-2 år

Front 13

Underernæring ledsages ofte af mangel på flere mikronæringsstoffer, angiv fire ogde symptomer, der optræder med mangel på disse.

Back 13

jod - stroma, nyfødte --> nedsat hjernudvikling --> indlæringsvanskligheder

vit A - natteblindhed, øget risiko for infektioner og dø af det

jern - anæmi. generelt træt, svag, hovedpini, apati, indlæringsvansklighed

zink - nedsat vækst øget risiko for infektioner.

Front 14

Redegør for de såkaldte indikatorer, der benyttes til at klassificere vækst ogernæringsstatus blandt børn i forhold til alder og køn.

Back 14

væksthæmning (stunting) (alder og højde)

Udtæring: Udtæring (wasting) (vægt og højde)

Undervægt: (vægt og alder) (afspejler både stinting og wasting)

Front 15

Beskriv, hvad der skal forstås ved udviklingslandenes ’dobbelte byrde’

Back 15

I U-lande har man nu både undervægtige og overvægtige.

Man har livstilssygdomme svarende til Vesten men også dem der afspejler underernæring

Front 16

Hr. Hansen kommer til dig i dit nye sundhedscenter Vitae. Han vil gerne have hjælpmed sin vægt – konen har sendt ham! Han vejer 105 kg og er 179 cm høj.

Back 16

Dette er ikke et spørgsmål

Front 17

Redegør for faktorer af betydning for udvikling af fedme.

Back 17

multifaktuel sygdom

Kost

genetik

normer

Front 18

Angiv hvorledes body mass index (BMI) beregnes og angiv hvilke grænser, der er forhenholdsvis normal-, overvægt og fedme.

Back 18

BMI=Vægt(kg)/(høje/m)^2)

undervægt < 18,5

normal 18,4-24

overvægt > 25

fedme: >30

Front 19

Redegør for fordele og ulemper ved anvendelsen af BMI som et mål for fedtmassen.Angiv andre målemetoder, der anvendes klinisk til vurdering af fedtmassen.

Back 19

Man tager ikke højde for muskelmasse. (kroppens sammensætning)

tager ikke højde for alder, køn, gravid, træning

hurtig nem billig

Andre målemetoder:

DEXA skanning

Bioimpedansmåling (speciel vægt)

Abdominalomfang - her er det begrænset hvor meget muskelmasse påvirker - fedtet på maven er farligst

Front 20

Beregn hr. Hansens BMI – er han overvægtig eller fed?

vægt: 105 kg

højde: 179 m

Back 20

BMI: 105 kg/179^2 =32,7

svært overvægtig

Front 21

Hvilke komplikationer kan hr. Hansen risikere ifm. sin kropsvægt?

Back 21

T2D

hypertension

hjerte/kar (CVD)

sled og urinsyregigt

søvnapnø

cancer

metabolisk syndrom

Front 22

Diskuter, hvorledes I vil rådgive ham ifm. vægttab. Skal han f.eks. på ’diæt’, og hvis ja, hvilken og hvor længe? Vil I følge ham – har det mon betydning? Argumenter forjeres svar

Back 22

rådgive ham til livsstilsændring

- det er i princippet være ligegyldigt hvilket diæt bar han følger den - (mindre posioner)

motion

vigtigt at følge ham i klinikken - da dette kan være motiverende

Front 23

Redegør for betydningen af kost og såkaldte livsstilfaktorers indflydelse påblodtrykket, inddrag herunder også alkohol, salt, overvægt og fysisk aktivitet.

Back 23

alkohol: stige

salt: stige

Overvægt: stige

fysisk aktivitet: falde

Front 24

Angiv danskernes gennemsnitlige indtagelse af salt, og kostens forskellige bidraghertil Hvor mon det vil være mest hensigtsmæssigt at sætte ind overfor den højeindtagelse, hvis anbefalingen skal nås?

Back 24

9,5 g.

70% kommer fra industrielt forarbejdet fødevarer

Front 25

Redegør for betydningen af kost og fysisk aktivitets indflydelse på udviklingen aftype-2 diabetes, inddrag herunder betydningen af kropsvægt.

Back 25

insulinfølsomhed øges ved fysiskaktivitet

hvis kosten ikke indholder meget sukker giver det ikke så store udsving

overvægt er forbundet med T2D

Front 26

Beskriv danskernes kostvaner i store træk

Back 26

for meget kød

for lidt fibre

for meget alhohol

for lidt frugt og grønt

for meget salt

Front 27

Diskuter den mulige betydning disse kostvaner kan have for udviklingen af:

o Kræft, herunder det mønster vi ser i forekomst af forskellige kræftsygdommei DK

o Hjertekarsygdom

Back 27

Kræft: alhohol, for meget kød kan give kræft i colon

frugt og grønt beskytter (tyktarm og endetarm, mundhule, spiserør, lunger, prostata)

fødevareemballage eller tilberedelse kan fremme (mutagener)

fibre beskytter (colon)

fedt fremmer (lunge, colon, bryst ved postmenopausel)

Hjertekarsygdomme

fedtindhold fremmer årforkalkning

fisk og fuldkorn beskrytter

frugt og grønt beskytter

Front 28

Beskriv de råd – med særligt fokus på kostråd men også andre gode råd - I vil givepatienter, der kommer til jer og er bekymrede for deres risiko for at udvikle dissesygdomme.

Back 28

følg de 10 kostråd og alt med måde.

fysisk aktivitet.

rygestop

normalisering af kropsvægt.