Endokrinologi

Front 1

Definér hormonbegrebet

Back 1

Et kemisk signalstof, som dannes i et væv, og bliver ført med blodet for at udføre sin funktion i et andet væv.

Udover endokrine hormoner, som angivet ovenfor, findes der også autokrine hormoner, der virker på cellen selv, og parakrine hormoner, der virker på omkringliggende væv.

Front 2

Beskriv hormonkarakteristika

Back 2

Hormoner deler 3 karakteristika:

1. Stabilitet:

2. Kommunikation:

3. Distribution:

Front 3

Angiv i hovedtræk hormonernes kemi, herunder peptidhormoner, steroidhormoner og aminosyrederivater

Back 3

Hormoner kan inddeles i tre hovedgrupper, baseret på deres kemiske struktur:

Steroidhormoner: produceres ved omdannelse af kolesterol. Da de er fedtopløselige, forlader de cellen ved diffusion. Producere i binyrebarken, kønsorganerne og placenta.

Indebærer: testosteron, østrogen, cortisol, progesteron, aldosteron.

Aminosyrederivater: Modificerede aminosyrer. Producerede i binyrebarken og thyoidea.

Indebærer: Adrenalin, noradrenalin, T3 og T4.

Peptidhormoner: proteinbaserede hormoner med forskellig størrelse fra 3 aminosyrer til 300-400. Dannes ved ribosomal proteinsyntese og exocyteres. Disse hormoner er den største hormongruppe.

Front 4

Redegør for kontrol af hormonproduktion.

Back 4

Tre typer stimuli kan påvirke hormonproduktionen: neural, hormonel, humoral.

Hormonproduktionen forbliver oftest indenfor homeostatiske grænser vha. negativ feedback, men kan dog i nogle tilfælde reguleres ved positiv feedback.

Negativ feedback:

- Virker på de fleste hormoner

- Høj koncentration i blodet virker inhiberende

- Nogle hormoner virker også inhiberende på andre hormoners virkning

Positiv feedback:

- Når visse hormoner stimuleres af et tropisk hormon, fremmer de syntesen af det tropiske hormon, foruden at stimulere deres målcelle. Dette stimulerer yderligere sekretion af det oprindelige hormon.

Front 5

Beskriv membranbundne hormonreceptorers virkning.

Back 5

Hormoner: Store og vandopløselige hormoner, der ikke kan passere gennem cellemembranen.

Virkningsmekanisme: Binding til receptoren igangsætter processer i cellen ved én af tre mekanismer:

1. Receptoren ændrer membranpermeabilitet, ved at åbne ionkanaler

2. Receptoren er bundet til et G-proteinkompleks, der kan åbne ionkanaler eller ændre enzymaktiviteten i cellen.

3. Receptoren ændrer aktiviteten at intracellulære enzymer ved enten selv at fosforylere proteiner i cellen, eller at aktivere enzymer som katalyserer dannelsen af intracellulære mediatorer i cellen.

Front 6

Beskriv intracellulære hormonreceptorers virkning.

Back 6

Hormoner: fedtopløselige og relativt små hormoner, der kan diffundere over cellemembranen.

Virkningsmekanisme: virker på intracellulære receptorer enten i cytoplasma eller nucleus. Dette kan enten:

1. Ændre aktiviteten i intracellulære enzymer

2. Stimulere syntesen af bestemte proteiner

Front 7

Beskriv overdnet hypofysens struktur.

Back 7

- På størrelse med en ært, inferiort for hypothalamus, forbundet med hypothalamus.

- Er funktionelt opdelt i neurohypofysen og adenohypofysen.

- Neurohypofysen (baglappen) er en del af CNS, den producerer ikke hormoner men udskiller neurohormoner produceret af hypothalamus.

- Adenohypofysen (forlappen) producerer selv hormoner.

- Hypothalamus kontrollerer udskillelsen af hormoner fra hypofysen

Front 8

Beskriv relationen mellem hypothalamus og neurohypofysen.

Back 8

Neurohypofysen er forbundet med hypothalamus via neuroner, der har cellelegemer i hypothalamus:

1. Neurohormoner sendes fra hypothalamus til enden af axonerne i vesikler, hvor de oplagres (i neurohypofysen).

2. Stimuli fra nervesystemet sender aktionspotentialer fra den hypothalamofysiale nervetractus til neurohypofysen.

3. Øgning i frekvens af aktionspotentialer medvirker en sekretion af neurohormoner fra neurohypofysen.

Front 9

Beskriv relationen mellem hypothalamus og adenohypofysen.

Back 9

Hypothalamus kontrollerer udskillelsen af hormoner fra adenohypofysen via portåresystemet:

1. Stimuli fra nervesystemet påvirker hypothalamus til udskillelse af neurohormoner.

2. Neurohormonerne udskilles i det primære kapillærnetværk og løber til det sekundære kapillærnetværk omkring adenofysen.

3. Neurohormonerne diffunderer over i adenohypofysen og aktiverer receptorer.

4. Receptorerne enten udskiller eller stopper sekretionen af hormoner alt efter, om der er tale om inhiberende eller stimulerende neurohormoner.

Hele processen hvorved at hypothalamus kontrollerer udskillelsen af hormoner fra adenohypofysen benævnes som: den hypothalamiske-hypofysiotrope-hormonakse

Front 10

Angiv hypothalamus' syv forskellige neurohormoner og deres funktion.

Back 10

Growth-hormone-releasing hormone: øger sekretion af væksthormon

Groth-hormone-inhibiting hormone: reducerer sekretion af væksthormon

Thyroidea-releasing hormone: øger sekretion af væksthormon

Corticotropin-releasing hormone: øget sekretion af ACTH

Gonadotropin-releasing hormone: øger sekretion af LH og FSH

Prolactin-releasing hormone: øget sekretion af prolactin

Prolacting-inhibiting hormoner: nedsat sekretion af prolactin

Front 11

Angiv hvilke hormoner der udskilles/oplagres i neurohypofysen samt deres virkning.

Back 11

- ADH (antideuretic): Påvirker de distale tubulis gennemtrængelighed for vand. Dermed har det inflydelse på blodtryk og urinudskillelse.

- Oxytocin: stimulerer kontraktionen af glat muskulatur i livmoderen, stimulerer kontraktionen af glat muskulatur i bryster. Aktiveres ved stræk af livmoderen, samleje og mekanisk stimulation af brystvorterne.

Front 12

Redegør i hovedtræk for struktur, sekretion og virkning af thyroideastimulerende hormon (TSH)

Back 12

Struktur: gycoprotein (kulhydrat og protein) på 200 aminosyrer.

Regulation af sekretion: kulde eller stress -> udskillelse af TRH fra hypothalamus -> sekretion af TSH fra adenohypofysen -> T3 og T4 udskilles fra thyroidea.

Virking: påvirker udskillelsen af T3 og T4 via membranbundne receptorer.

Front 13

Redegør i hovedtræk for struktur, sekretion og virkning af adrenocortikotropt hormon (ACTH)

Back 13

Struktur: peptid på 39 aminosyrer.

Regulation af sekretion: stress e.l. lavt blodsukker -> CRH fra hypothalamus -> udskillelse af ACTH fra adenohypofysen -> binyrebarken udskiller cortisol

Virkning: påvirker udskillelsen af cortisol via membranbundne receptorer i binyrebarken.

Front 14

Redegør i hovedtræk for struktur, sekretion og virkning af luteiniserende hormon (LH)

Back 14

Struktur: glycoprotein (kulhydrat og protein).

Regulation af sekretion: reguleres af GnRH fra hypothalamus. Hos kvinder reguleres det i størstedelen af menstruationscyklussen af progesteron og østrogen via negativ feedback. Dog påvirker østrogen udskillelsen af LH ved positiv feedback lige før ægløsning.

Hos mænd hæmmer testosteron LH.

Virkning: Påvirker gonaderne via membranbundne receptorer. Hos kvinder stimulerer det produktionen af østrogen i folliklerne, udløser ægløsning og stimulerer dannelsen af corpus luteum.

Hos mænd stimulerer det produktionen af testosteron.

Front 15

Redegør i hovedtræk for struktur, sekretion og virkning af follikelstimulerende hormon (FSH)

Back 15

Struktur: glykoprotein (kulhydrat og protein)

Regulation af sekretion: reguleres af GnRH fra hypothalamus.

Hos kvinder reguleres det i størstedelen af menstruationscyklussen af progesteron og østrogen via negativ feedback. Dog påvirker østrogen udskillelsen af FSH ved positiv feedback lige før ægløsning.

Hos mænd hæmmer testosteron FSH.

Virkning: Via membranbundne receptorer.

Hos mænd stimuleres dannelsen af spermatozoer.

Hos kvinder stimuleres modningen af primærfollikler til modne follikler.

Front 16

Redegør i hovedtræk for struktur, sekretion og virkning af prolactin

Back 16

Struktur: protein. 200 aminosyrer.

Regulation af sekretion: reguleres af PIH og PRH fra hypothalamus. Mekanisk stimuli af brystvorter udløser PRH og reducerer PIH.

Virkning: Virker via membrandbundne receptorer. Stimulerer mælkeproduktion og øger folliklernes følsomhed for LH og FSH

Front 17

Redegør i hovedtræk for struktur, sekretion og virkning af væksthormon (GH)

Back 17

Struktur: Protein. 200 aminosyrer

Sekretion: reguleres af GHRH og GHIH fra hypothalamus.

- Stress, lavt blodsukker, fysisk aktivitet og faste får GHRH til at stige og GHIH til at falde.

- Højt blodsukker får GHIH til at stige og GHRH til at falde.

- GH har en negativ-feedback effekt på GHRH

Virkning:

- Virker på de fleste celler i kroppen.

- Vigtigste faktor i længdevækst i barndommen

- Stimulerer proteinsyntese

- Øger fedtnedbrydning med henblik på at benytte fedt som energi i stedet for glucose

- Danner glucose af glycerol -> øget blodsukker

Front 18

Beskriv relationen mellem GH og insulin-like-growth factor (IGF)

Back 18

GH stimulerer differentieringen af umodne bruskceller i epifyseskiven. Når disse celler modnes producerer de IGF1, som virker auto- og parakrint ved at øge celledelingshastigheden i bruskcellerne. Dermed medierer IGF1 effekten af GH.

IGF1 har en negativ-feedback effekt på GH og GHRH.

Front 19

Beskriv beliggenheden af glandula thyroidea

Back 19

Glandula thyroidea består af to lapper på hver sin side af trachea. Lapperne er forbundet af en vævsbro. isthmus, der ligger midt for trachea.

Front 20

Beskriv hovedtrækkene af opbygningen af glandula thyroidea

Back 20

- 2 lapper forbundet af isthmus

- vejer ca. 20g

- Opbygget af hule, kugleformede follikler, hvor proteinet thyroglobolin syntiseres. Folliklerne er fylt med en tyk væske, primært bestående af thyroglobolin.

- Mellem folliklerne er der løst bindevæv og parafollikulære celler, der producerer calcitonin.

Front 21

Beskriv syntesen af thyroideahormonerne

Back 21

T3 og T4 syntiseres i folliklerne og opbevares i hulrummet som en del af thyroglobulin, til de sekreres i kroppen.

Syntesen foregår i følgende trin:

1. Jod-ioner transporteres ved aktiv transport ind i follikelvæggen.

2. Her syntiseres thyroglobulin

3. Jod-ionerne oxideres til jod - herefter bindes jod til thyrosin (1 el. 2 jodmolekyler pr. thyrosin).

4. Thyroglobulin transporteres ved exocytose sammen med de joderede aminosyrer til hulrummet i folliklen.

5. De joderede aminosyrer sættes sammen to og to - herved dannes thyroideahormon.

- T3 dannes ved sammenkobling af en tyrosinaminosyre med ét jodmolekyle med et med to.

- T4 dannes ved sammenkobling af to tyrosinaminosyrer med to jodmolekyler

6. Thyroideahormonet bliver oplagret i folliklen.

Der syntiseres 10% T3 og 90% T4, dog bliver en stor del af T4 til T3, da T3 har en fem gange så høj biologisk aktivitet. Ved målcellerne omdannes T4 altid til T3.

Front 22

Redegør for regulationen af produktionen af thyroideahormon

Back 22

- TRH fra hypothalamus til adenohypofysen

- TRH påvirker sekretionen af TSH

- TSH bevirker øget sekretion og produktion af thyroideahormon

Ved stress og kulde øges udskillelsen af TRH

Ved langvarig faste reduceres udskillelsen af TRH

T3 og T4 har negativ-feedback effekt på TRH

Front 23

Beskriv virkninger af thyroideahormoner

Back 23

Thyroideahormon påvirker næsten alle celler i kroppen og er nødvendige for normal metabolisme, vægt og udvikling:

1. Øger metabolismen af lipider, glukose og proteiner -> nedsat kolesterolniveau i blodet.

2. Stimulerer varmeproduktion

3. Mangel på thyroideahormon fører til reduceret længdevækst, på trods af tilstedeværelsen af nok GH

4. Nødvendigt for fosterets udvikling af CNS.

5. Øger virkningen af det sympatiske nervesystem.

6. Øger impulsledningshastigheden i nervesystemet.

Front 24

Redegør for principper ved undersøgelse af glandula thyroideas funktion

Back 24

- Anamnese

- Objektiv undersøgelse: palpation

- Parakliniske undersøgelser:

Blodprøve af T3, T4, TRH, TSH, samt antistoffer.

Thyroideascinigrafi (radioaktivt kontraststof).

Ultralydsscanning (tumorer e.l. knuder)

Finnålsbiopsi

Øjenundersøgelser

Front 25

Hvor produceres calcitonin?

Back 25

Thyroidea - de parafollikulære celler.

Calcitonin har betydning for calciumhomeostasen.

Front 26

Beskriv den overordnede struktur og lokalisation af glandula parathyroidea samt hvad det producerer.

Back 26

Består af fire mindre kirtler placeret to og to på den posteriore side af glandula thyroidea

Den producerer parathyroideahormon

Front 27

Redegør for sammenspillet med, på den ene side plasmacalcium og på den anden side vitamin D, parathyroideahormon og calcitonin.

Back 27

Parathyroideahormon (PTH) fremmer koncentrationen af Ca2+ i blodplasmaet på tre måder:

1. Øger osteoclastaktiviteten i skelettet

2. Fremmer reabsorptionen af Ca2+ i nyrerne

3. Fremmer optagelsen af Ca2+ i tarmene

Plasmakoncentrationen af Ca2+ bliver målt i cellerne i parathyroidea.

Vitamin D øger den ekstracellulære Ca2+ koncentration:

1. Øger absorptionen i tarmen

2. Øger reabsorptionen i nyrerne

3. Øger overførsel fra knogle til blod

PTH stimulerer omdannelse af calcidiol til aktivt vitamin D.

Calcitonin udskilles i parafollikelcellerne i thyroidea, den reducerer niveauet af Ca2+ i blodplasmaet.

1. Reducerer osteoclasternes levetid og forlænger osteoblasternes levetid.

Front 28

Beskriv beliggenheden af binyrerne

Back 28

2 stk. ligger som lille trekantet "hat" oven på nyrerne, bag ved bughinden.

Front 29

Beskriv opbygningen af binyrerne

Back 29

- Består af medulla og cortex.

- 8-10g hver, barken er ca. 90%

- Omgivet af en bindevævskapsel og har veludviklet blodforsyning.

Binyrebarken (Cortex):

- Højt kolesterolindhold, hvilket giver den gullig farve

- 3 hormonproducerende lag: 1. zona glomerulosa (yderst), 2. zona fasciculata (midten), 3. zona reticularis (inderst)

Binyremarven (medulla):

- Udvikles fra anlægget til det autonome nervesystem

- Er reelt et sympatisk ganglion, udskiller derfor neurohormoner.

Front 30

Redegør for binyrernes hormonsekretion i forbindelse med stress

Back 30

Binyremarven:

- Stress -> Øget frekvens af aktionspotentialer fra de sympatiske nerveceller -> øget udskillelse af adrenalin og noradrenalin.

Binyrebarken:

- Stress -> udskillelse af CRH fra hypothalamus -> udskillelse af ACTH fra adenohypofysen -> udskillelse af cortisol fra binyrebarken -> glukoseniveauet øges + fedt og proteinmetabolismen øges.

Front 31

Anfør hvilke hormoner der produceres i binyrebarken

Back 31

Hvert lag producerer hver sin slags hormoner:

- Zona glomerulosa: mineralcorticoider (primært aldosteron)

- Zona fasciculata: glucocorticoider (primært cortisol)

- Zona reticularis: androgener (mandlige kønshormoner)

Front 32

Beskriv reguleringen af sekretionen af aldosteron, samt dets virknings på elektolytter

Back 32

Reguleringen af sekretionen af aldosteron fungerer via tre mekanismer:

1) Renin-angiotensin-aldosteron-systemet:

2) Den ekstracellulære koncentration af K+: Øget ekstracellulær koncentration af K+ -> øget udskillelse af aldosteron

3) Adrenocorticotropt hormon (ACTH): Høje koncentrationer af ACTH øget udskillelsen af aldosteron.

Virkning:

- Aldosteron medvirker øget plasmavolumen via reabsorption af Na+ i nyretubuli

- Medfører øget sekretion af K+ til urinen

- Øger sekretionen af H+ i urinen

Front 33

Beskriv reguleringen af sekretionen af cortisol samt dets virkning

Back 33

Sekretionen af cortisol sker ved stress eller lavt blodsukker. Cortisol hæmmes ved negativ- feedback til hypothalamus' udskillesle af CRH.

Virkning:

Virkningen af cortisol kan inddeles i tre hovedgrupper: metaboliske, udviklingsmæssige og anti-inflammatoriske.

1. Metabolisk virkning:

- Øger glucoseniveauet i blodplasmaet (ved øget glucogenese i lever og hæmmet optag i skeletmuskulatur)

- Øger lipolyse i fedtvævet, hvilket øger koncentrationen af fedt i blodet.

- Øger proteinnedbrydning -> øget aminosyrekoncentration i blod.

2. Udviklingsmæssige virkninger:

- Væksthæmmende, da det mindsker proteinsyntesen.

3. Anti-inflammatoriske virkninger:

- Hæmmer i høje koncentrationer, tilstrømningen af hvide blodlegemer til et betændelsessted.

- Reducerer antal lymfocytter i blodet -> immunosuppressiv virkning.

Front 34

Redegør for de farmakologiske (bi-)virkninger af glucocorticoider

Back 34

Virkninger:

- Antiinflammatorisk virkning, da de hindrer hvide blodlegemer i at tilstrømme til betændelsesstedet.

- Immunosuppressiv virking, da de medfører nedsat antal lymfocytter i blodet og dermed reduceret antistofproduktion (bruges f.eks. til organtransplantation mod rejektion).

Disse effekter benyttes i behandlingen af f.eks. asthma, reumatoid artrit, reaktiv artrit og Bechterews sygdom.

Bivirkninger:

- Måneansigt (rundt, rødt/blåt ansigt)

- Central fedme og fedme i nakken/ansigtet

- Diabetes (grundet anti-insulin virkningen)

- Infektionssygdomme

- Osteoporose og muskelsvaghed (grundet proteinnedbrydningen)

- Hudatrofi (grundet proteinnedbrydningen)

- Svage kapillærer

- Dårlig sårheling

- Abnorm kønsbehåring

Ved vedvarende behandling ses et svind af binyrebarkens celler, da den konstante negative feedback (grundet den høje koncentration) fra hypothalamus. Altså manglende stimulering.

Front 35

Angiv hvilke hormoner, der produceres i binyremarven.

Back 35

Adrenalin (80%) og noradrenalin (20%)

Front 36

Beskriv relationen mellem binyremarven og nervesystemet

Back 36

Cellerne i binyremarven dannes under fosterudviklingen af de samme celler som det postganglionære autonome nervesystem. I det sympatiske nervesystem er der derfor præganglionære celler, der har axoner, som går til binyremarven, hvor de danner synapse med de binyremarvens celler. Dette bevirker, at en øget frekvens af aktionspotentialer fra det sympatiske nervesystem får binyremarven til at frigive adrenalin og noradrenalin.

Front 37

Beskriv katecholaminernes (binyremarvs hormonerne) receptorer.

Back 37

Katecholaminerne binder sig til membranbundne adrenerge receptorer i målcellerne. Disse receptorer virker ved at aktivere en G-proteinmekanisme. Receptorerne kan opdeles i alfa- og betaadrenerge receptorer:

Alfaadrenerge åbner Ca2+ kanaler og frigiver Ca2+ fra det endoplasmatiske reticulum. Åbner K+ ionkanaler, sænker cAMP-syntesen og stimulerer syntesen af elcosanoid

Betaadrenerge øger cAMP-syntesen.

Front 38

Redegør for virkningen af katecholaminer på hjertet, blodgennemstrømningen, blodtrykket og lipid- og glukosemetabolismen.

Back 38

Katecholaminer er hovedbestanddelen af fight-or-flight responset.

Hjertet: Øget kontraktilitet og frekvens

Blodgennemstrømning: Øger vasokonstriktion i hud, nyrer, tarmsystem og andre indre organer. Forårsager derimod vasodilation i skeletmuskulatur og hjertemuskulatur.

Blodtryk: Blodtryk stiger grundet øget minutvolumen og vasokonstriktion i de indre organer.

Glucosemetabolisme: Øger nedbrydningen af glukogen til glucose. Leveren frigiver glucose, som optages og benyttes af skeletmuskulaturen

Lipidmetabolisme: Øger nedbrydningen af lipider i fedtvæv og frigivelsen af fedtsyrer i blodet. Fedtsyrerne bruges i andre væv.

Front 39

Beskriv pankreas.

Back 39

Lokalisation og makroanatomiske struktur:

- Ligger retroperitonalt, inferiort for ventriklen

- Aflang struktur bestående af både en hale, krop og hoved.

- Består af en endokrin (de langerhanske øer) og en exokrin kirtel (acinarceller), hvor den exokrine er 99%

Front 40

Beskriv kort produktionen af insulin og glukagon

Back 40

Produktionen af insulin og glukagon foregår i de langerhanske øer i pankreas. De bliver her produceret i alfacellerne (glukagon) og betacellerne (insulin), som er tilknyttet både sympatiske og parasymatiske nervefibre.

Insulin produceres i betacellerne som pro-insulin, men lige før udskillelsen spaltes pro-insulin til insulin og C-peptid (derfor kan man måle niveaet af C-peptid, for at finde information om insulinproduktionen)

Front 41

Beskriv reguleringen af sekretionen af insulin og glucagon

Back 41

Insulin:

Fire faktorer spiller ind på sekretionen af insulin.

- Blodets indhold af glucose (øget glucoeniveau -> insulinsekretion)

- Blodets indhold af aminosyrer (øget koncentration af bestemte aminosyrer -> øget insulinsekretion)

- Øget hormonudskillelse i fordøjelseskanalen -> øget insulinsekretion.

- Øget aktivitet i de parasympatiske nervefibre, der er forbundet med betaceller = øget sekretion. Øget aktivitet i de sympatiske = nedsat sekretion

Glukagon:

Sekretion af glucagon reguleres af 3 faktorer.

- Blodets indhold af glucose

- Blodets indhold af aminosyrer (øget koncentration af bestemte aminosyrer giver øget sekretion)

- Øget sympatisk nervefiberaktivitet giver øget sekretion af glucagon.

Front 42

Beskriv virkningerne af insulin

Back 42

Glucosemetabolismen:

- Øger optag af glucose

- Øger glycogensyntese i primært lever og skeletmuskulatur

- Reducerer gluconeogenese

- Øger glucoseoptag i mæthedscenter i hypothalamus

Lipidmetabolismen:

- Øget triglyceridproduktion i fedtvæv og lever

- Øget optag af fedtsyrer fra blod

Proteinmetabolismen:

- Øget optag af aminosyrer i alle væv

- Øget proteinsyntese

Front 43

Beskriv virkningerne af glucagon

Back 43

Virker modsat insulin.

- Øget glucogenolyse

- Øget gluconeogenese

- Øget metabolisme af fedtsyrer

- Øget lipolyse

Front 44

Beskriv hyppigt anvendte screeningsmetoder til overvågning af glucosehomeostasen

Back 44

- Måling af venøst plasmaglucose: Normalt plasmaglucose er 4-6mmol/l efter faste, er patientens plasmaglucose 7>, er patienten diabetisk

- Måling af C-peptid: Måling for udskillelse af insulin til blodet, da insulin har en kort halveringstid

- Måling af koncentrationen af HbA = glykeret hæmoglobin: Dannes ved binding af glucose til hæmoglobin og dannes kun ved vedvarende forhøjelse af blodglukose. Bruges som mål for den gennemsnitlige glucosekoncentration i de sidste 6-8 uger

- Oral glukosebelastning: Peroralt give patienten glucose, derefter måles koncentrationen løbende over et par timer.