Reading...
Play button
Play button
Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
196 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvad betyder mimesis?
|
Oldgræsk for scenisk fremstilling. Aristoteles' begreb.
|
|
|
Hvad er litterær journalistik?
|
Det er Morten Sabroes' skrivestil.
|
|
|
Hvad betyder diegése?
|
Oldgræsk for panoramisk fremstilling. Platon var glad for denne.
|
|
|
Den sceniske fremstillings måde udgør [...]-delen i don't tell it - show it.
|
show
|
|
|
Den panoramiske fremstillingsmåde udgør [...]-delen i don't tell it - show it.
|
tell
|
|
|
Fortællende Journalistik: Hvad er et navneord?
|
Ord, der angiver ting. De kan være generelle (en hund) eller specifikke (en dobermann).
|
|
|
Fortællende Journalistik: Hvad er et udsagnsord?
|
Et udsagnsord er et ord, der beskriver handling.
|
|
|
Fortællende Journalistik: Hvilken effekt giver udsagnsord?
|
De giver energi.
|
|
|
Fortællende Journalistik: Hvilke to kategorier kan udsagnsord tilhøre?
|
De kan være aktive eller passive.
|
|
|
Fortællende Journalistik: Hvad er et tillægsord?
|
Tillægsord er ord, der lægger sig til navneord. De er enten generelle/abstrakte eller specifikke/konkrete.
|
|
|
Hvad er et vise-tillægsord?
|
def. Det er tillægsord, der konkretiserer.
|
|
|
Fortællende Journalistik: Hvad er en beretning?
|
Det er en dynamisk fortælling, hvor der sker noget. antonym: beskrivelse.
|
|
|
Fortællende Journalistik: Hvad er en beskrivelse?
|
Det er en statisk gengivelse, hvor der ikke foregår handling. antonym: beretning
|
|
|
Hvad er en føljeton?
|
En artikelserie, der følger det samme emne.
|
|
|
Hvad er language listening?
|
Language listening er en måde at beskrive en scene på med dybe detaljer.
|
|
|
Hvad er en serial?
|
Engelsk for føljeton.
|
|
|
Hvad er narrative journalism/serial narratives?
|
En skole af journalistik, hvor litterære virkemidler bruges for at skabe en fiktionsvirkende historie. En effekt af New Journalism.
|
|
|
Hvad er en fiktionsvirkende historie ifl. narrative journalism?
|
En sand historie, der er underholdende.
|
|
|
En serial narrative fortsætter altid i [...]
|
næste nummer
|
|
|
Hvad er elocutio?
|
Fasen, hvor den sproglige udførelse finder sted.
|
|
|
Hvilke fire elementer er der i elocutio?
|
Puritas
Perspicuritas Ornatus Aptum |
|
|
Hvad er ornatus?
|
Sprog, der er pyntet.
|
|
|
Hvad er perspicuritas?
|
Den klare formidling
|
|
|
Hvad er puritas?
|
Sprog uden fejl
|
|
|
Hvad er aptum?
|
Det, at sproget er passende.
|
|
|
Hvad er dispositio?
|
Fasen, hvor en disposition af stoffet udarbejdes.
|
|
|
Hvilke fem kendetegn er der ved skriftsprog?
|
Økonomi. Brug ikke unødvendige ord.
Korrekthed Lange sætninger Der er en distance mellem modtager og afsender Der er et medie. |
|
|
Hvad er et autoritetsargument(retorik)?
|
Det, at man bruger en autoritativ kilde til sit argument
Eks. Sankt Thomas siger, at man bør more sig med måde. |
|
|
Hvad er en rygdækning?
|
Det, at man citerer et studie eller lign. for at styrke sit argument.
Eks. Et studie viser, at bøn har positive effekter på helbredet. |
|
|
Hvad er en sammenligning (argument)?
|
Det, at man brugeren lignende størrelse for at argumentere for sin sag
Eks. Hvis John får lønforhøjelse, så skal jeg også have det. |
|
|
Hvad er en sammenligning uden ens størrelser?
|
En sammenligning, hvor der gøres brug af en metafor.
Eks. Kalaam-argumentet er ligeså sikkert som Solen brænder. |
|
|
Hvilke fire faser er der i argumentation ifl. Helle Borup?
|
Den konstaterende fase
Den definerende fase Den evaluerende fase Den advokerende fase |
|
|
Hvad er den konstaterende fase?
|
Den fase, hvor der en problemstillings eksistens overvejes.
Eks. Findes der kræft? spørger man om, før man diskuterer forebyggelse. |
|
|
Hvad er den definerende fase?
|
Den fase, hvor man får definitionerne på plads.
Eks. Hvad er kræft? |
|
|
Hvad er en overtalelsesdefinition?
|
En definition, der er ladet.
Eks. Trængelsringen/Betalingsringen. |
|
|
Hvad er den evaluerende fase?
|
Fasen, hvor værdier og holdninger kommer frem. Temaet vurderes.
Eks. Der bør ydes flere resurser til bekæmpelse af kræft. |
|
|
Hvad er den advokerende fase?
|
Den fase, hvor der overvejes handling.
Eks. Hvordan kan vi handle mod kræften? |
|
|
Hvilke tre faste elementer er der i et argument?
|
Påstand
Belæg Hjemmel |
|
|
Hvad er en hjemmel?
|
En general sætning, der forbinder belæg og påstand.
Eks. Kalaam-argumentet. Hjemmel: Alt, der begynder at eksistere, har en årsag. |
|
|
Hvad er et belæg?
|
Et konkret element, der bruges som bevis for påstanden
Eks. Kalaam-argumentet. Belæg: Universet begyndte at eksistere. |
|
|
Hvad er en påstand?
|
En sætning/konklusion, der argumenteres for.
Eks. Kalaam-argumentet. Påstand: Universet har en årsag. |
|
|
Hvad er evidentia?
|
En del af patos, hvor et emne virkeliggøres for modtager(ne).
|
|
|
Hvad er the sponsorship-effect?
|
Det, at man "låner" etos ved at citere en troværdig person/kilde eller få en troværdig person til at præsentere en.
|
|
|
Hvilke tre punkter er der i etoscyklusen?
|
Forventnings-etos
Situations-etos Slut-etos |
|
|
Hvad er slut-etos?
|
Det etos, som afsender er i besiddelse af efter en retorisk situation.
|
|
|
Hvad er situations-etos?
|
Den troværdighed som en taler har under en retorisk situation.
|
|
|
Hvad er forventnings-etos?
|
Det er den troværdighed modtager(ne) tillægger afsenderen før den retoriske situation.
|
|
|
Hvad er pop-logos?
|
Det, at man laver en logosappel ved at bruge fremmedord e. lign. til at fremstille logospræget uden at være det.
|
|
|
Hvad er en gendrivelse?
|
Det, at man ytrer sig om modstanderens argument ved:
Blot at nævne det Give det en indrømmelse Modbevise det |
|
|
Hvad er en styrkemarkør?
|
Det er ord, der enten styrker eller svækker sikkerheden i påstanden.
|
|
|
Hvilke styrkemarkører øger sikkerheden i et argument ifl. H. Borup?
|
Helt sikkert, uden tvivl, nødvendigvis og meget.
|
|
|
Hvilke styrkemarkører svækker sikkerheden i et argument?
|
Måske, nok, sandsynligvis etc.
|
|
|
Hvad vil det sige at delactare?
|
Det, at en ytrings formål er at underholde
Eks. En tale ved en festlig lejlighed. |
|
|
Hvad vil det sige at docere?
|
Det, at en ytrings formål består i at belære.
Eks. En artikel i The Catholic Encyclopedia. |
|
|
Hvad vil det sige at movere?
|
Det, at en ytrings formål er at flytte overbevisninger eller samle ligesindede.
Eks. En politisk tale |
|
|
Hvilke tre klassiske genrer er der i retorik?
|
Den juridiske/informative tale
Lejlighedstalen Den politiske tale |
|
|
Hvad er exigence?
|
Det emne, der behandles i en retorisk situation.
|
|
|
Hvilke fem faser er der i udarbejdningen af en tale/tekst ifl. retorikken?
|
Inventio
Dispositio Elocutio Memoria Actio |
|
|
Hvad er inventio?
|
Fasen, hvor stoffet udvælges og fokus findes.
|
|
|
Hvad er logosargumentation?
|
Argumentation, der tager udgangspunkt i emnet og appellerer til fornuften.
|
|
|
Hvad er etos?
|
Argumentation, som tager udgangspunkt i afsenderens troværdighed.
|
|
|
Hvad er patosargumentation?
|
Argumentation, der appellerer til modtagernes følelser, typisk via stilfigurer.
|
|
|
Skal den retoriske analyse struktureres kronologisk?
|
Den skal struktureres efter emne, ikke kronologisk.
|
|
|
Hvad er en horisontal opinionsleder?
|
En opinionsleder, der er på samme niveau som én selv i en given situation.
Eks. Finansråd fra en ven uden finansiel udd. |
|
|
Hvad er en vertikal opinionsleder?
|
En person, der er mere autoritativ i en given situation end én selv.
Eks. Kirurg ift. en operations nødvendighed. |
|
|
Er det nok blot at konstatere at noget er en appel til logos?
|
Nej, man bør også redegøre for effekt.
|
|
|
Hvad er stilistik?
|
Læren om litterær stil.
|
|
|
Hvad er en anafor?
|
talefigur, der består i, at en følge af sætninger eller sætningsled begynder med samme ord, fx "Her vil ties, her vil bies". Anafor er et meget brugt virkemiddel i både klassisk retorik, i poesi og i moderne politisk talekunst.
-Gyldendal - Den Store Danske |
|
|
Hvad er en epifor?
|
en talefigur, som består i, at to eller flere på hinanden følgende sætninger slutter med samme ord eller ordgruppe,
fx "Kromandens Vogn kom frem, Englænderne kom op, Bondemanden kom op, de raadne Æbler kom op..." (H.C. Andersen). -Gyldendal - Den Store Danske |
|
|
Hvad er en iteratio?
|
Det, at det samme ord gentages flere gange i en sammenhæng.
|
|
|
Hvad er et retorisk spørgsmål?
|
Et spørgsmål, som ikke forventes besvaret. Det kan besvares af taleren.
|
|
|
Hvad er en metafor?
|
En stilfigur, hvor ord bruges i overført betydning. Der findes en lighed mellem x og y.
|
|
|
Hvad er en metonymi?
|
Metonymien henviser til en ting med en anden ting, der er nærved og forbundet med det, der henvises til. Man siger ofte, at hvor metaforen bygger på lighed, der bygger metonymien på nærhed.
-https://sites.google.com/site/danskfag/sprog/sprogiagttagelse/sproglige-billeder-billedsprog/metonymi |
|
|
Hvilke fire typer af metonymier er der?
|
Der findes flere forskellige former for metonymier:
- Jeg mødte kun sure miner (del for helhed) - Danmark vandt ikke den sidste kamp (helhed for del) - Glæden blussede i hans kinder (virkning for årsag) - Hele bussen jublede og sang (rum for indhold) -https://sites.google.com/site/danskfag/sprog/sprogiagttagelse/sproglige-billeder-billedsprog/metonymi |
|
|
Hvad er ironi (stilfigur)?
|
Det, at man siger ét, men mener det modsatte.
|
|
|
Hvad er effekten af ironi i retorik?
|
Det resulterer i, at der forekommer en fornemmelse af gensidig indforståelse mellem afsender og modtager.
|
|
|
Hvad er en pleonasme?
|
Man siger det samme med synonymer.
Eks. Stor og enorm. |
|
|
Hvad er en kiasme?
|
To sætninger/sætningsled stilles op mod hinanden på krydsvis.
Eks. Ask not what your country can do for you, but what you can do for your country. |
|
|
Hvad er et klimaks (stilistik)?
|
Det, at ord sættes op i rækkefølgen af stigende vigtighed.
Eks. "Blåt blæk, blåt blod, blå blok". |
|
|
Hvad er en allusion?
|
Det, at man, direkte eller indirekte, hentyder til en, af både modtager og afsender kendt, kilde/citat/hændelse etc.
|
|
|
Hvad er en sammenligning (stilfigur)?
|
Det, at man sætter to størrelser op mod hinanden og drager en konklusion deraf.
Eks. Første Verdenskrig endte som Anden Verdenskrig. |
|
|
Hvad er en tautologi?
|
Det, man bruger forskellige ord til at sige det samme i en sætning.
Eks. En blæsende storm |
|
|
Hvad er et oxymoron?
|
Et selvmodsigende ord.
Eks. A Protestant-Catholic. |
|
|
Hvad er en personificering?
|
Det, at man giver noget abstrakt liv.
Eks. Retfærd og fred skal kysse hinanden |
|
|
Hvad er en litote?
|
Det er en underdrivelse
|
|
|
Hvad er en hyperbel?
|
En overdrivelse.
|
|
|
Hvad er en apostrofe?
|
En direkte henvendelse til en person eller objekt, der kan være til stede eller væk.
|
|
|
Hvad er en symploke?
|
En sætning, der begynder og slutter med samme sætningsled.
Eks. I have a dream...bla bla…I have a dream. |
|
|
Hvad er et udråb?
|
Det, at man simpelthen foretager et udråb af "Ih" "Åh" eller lign.
|
|
|
Hvad er versaler?
|
Store bogstaver.
|
|
|
Hvad er sprængt syntaks?
|
Usammenhængende/forkerte sætninger
|
|
|
Hvad er en neologisme?
|
Et nydannet ord.
|
|
|
Hvad er alliteration?
|
Konsonant-rim.
|
|
|
Hvad er assonans?
|
Vokal-rim
|
|
|
Hvad er en strofe?
|
Afsnit i et digt.
|
|
|
Hvad er formålet med kompositionsanalysen af digt?
|
At skabe overblik.
|
|
|
Hvad er vers (digt)?
|
Linjerne i en strofe.
|
|
|
Hvad hedder "fortælleren" i lyrik?
|
Det lyriske jeg/Udsigeren.
|
|
|
Når der er forløb i epik, hvad er der så i lyrik?
|
Stemning.
|
|
|
Hvilken tid hører begrebet "anelsen" til?
|
Romantikken.
|
|
|
Hvilken tidsperiode dyrkede skyggesiderne?
|
Romantismen.
|
|
|
Hvornår var Romantismen?
|
1830-1850
|
|
|
Hvilken tidsperiode ville "sætte problemer under debat"?
|
Det Moderne Gennembrud.
|
|
|
Hvornår skete Det Moderne Gennembrud?
|
1870
|
|
|
Hvorfor er Branden af Herman Bang ikke en fuldstændig impressionistisk tekst?
|
Der er en meget kommenterende fortæller.
|
|
|
Hvad blev Bangs journalistisk kaldt?
|
Feuilleton-journalistik
|
|
|
Dyr er, mennesker [...]ifl. eksistentialismen.
|
eksisterer
|
|
|
For hvilken forfatter er spring og valg vigtige for?
|
Kierkegaard
|
|
|
For hvilken forfatter er selvmord det eneste alvorlige filosofiske problem?
|
Camus
|
|
|
Hvad betyder det, når Sartre siger, at "der er kun realitet i handling"?
|
Det er handlingerne, der tæller.
Eks. Det er ikke vigtigt, at man vil være et godt menneske. Det vigtige er, at man gør gode gerninger. |
|
|
Hvad er modernisme?
|
En betegnelse for de litterære retninger, der figurerer i begyndelsen af 1900-tallet.
|
|
|
Hvad koncentrerer ekspressionismen sig om?
|
Udtrykket.
|
|
|
Hvad er futurismen?
|
En avantgarde bevægelse, der er yderst begejstret for det moderne.
|
|
|
Hvad er futurismens syn på krig?
|
Det er godt, da det vækker heltemod og forandring.
|
|
|
Hvad er futurismens syn på tradition?
|
De har foragt for det fortidige.
|
|
|
Hvilken retning var Emil Bønnelycke repræsentant for?
|
Futurismen.
|
|
|
Hvad er den isme, som Johannes V. Jensens værker løber sammen i?
|
Vitalisme.
|
|
|
Hvornår begyndte symbolismen?
|
1890
|
|
|
Hvor Det Moderne Gennembrudsøger ud, søger symbolisterne ...
|
ind.
|
|
|
Hvad er symbolismen?
|
En kunstform, der søger at afdække verdenens væsen symbolsk.
|
|
|
Hvordan er sproget og stilen i modernistiske tekster?
|
De er brudt op, svære at forstå og eksperimenterende.
|
|
|
Hvad er en fribytter for Tom Kristensen ifl. Litteraturens Veje?
|
En suveræn person, der møder den barske virkelighed og udtrykker dette møde i billeder, der er i stand til at udtrykke den chokerende oplevelse.
|
|
|
Hvad kendetegner ekspressionistisk lyrik?
|
Vildt sprog, vers uden rim og skrigende farver.
|
|
|
Hvad er ekspressionisternes favoritgenre?
|
Lyrik
|
|
|
Hvordan er verdenens karaktertræk iflg. ekspressionisterne?
|
Brudt, splittet og meningsløs.
|
|
|
Hvad har ekspressionismen til fælles med symbolismen?
|
En prioritering af kunstnerisk udtrykskraft frem for realistisk virkelighedsregistrering.
|
|
|
Hvilken filosof betød en del for Tom Kristensen?
|
Nietzsche.
|
|
|
Hvilket skel bliver Tom Kristensen ved med at erfare?
|
Skellet mellem fribytteren og kunstneren, der beskriver førstnævnte.
|
|
|
Hvad ses i de tidlige digtsamlinger af Tom Kristensen?
|
Det store værditab efter WWI.
|
|
|
Hvad er progressionen i Tom Kristensens liv?
|
Fra selvdestruktivisme til en mere borgerlig tilværelse.
|
|
|
Hvem angiver Klaus Rifbjerg for at være Johannes V. Jensens og Tom Kristensens væsentligste forudsætning?
|
Walt Whitman.
|
|
|
Var Tom Kristensen en gang ekspressionist - altid ekspressionist?
|
Nej, han lagde afstand til sin ekspressionistiske begyndelse med tiden.
|
|
|
Hvilken tilstand svæver fribytteren i?
|
En tilstand mellem virkeligheden og virkelighedsflugten.
|
|
|
Hvad har kunstneren suveræn myndighed til ifl. Fribytter-idéen?
|
At skabe virkeligheden i sit eget billede.
|
|
|
Hvad er øjemennesket?
|
En betegnelse for den, der blot observerer uden at fælde dom.
Eks. Tom Kristensens stil. |
|
|
Hvornår slår modernismen igennem i Danmark?
|
Efterkrigstiden.
|
|
|
Hvilke fire idéer fik afgørende betydning for modernismen?
|
Nietzschenisme, eksistentialisme, Freudianisme og Marxisme.
|
|
|
Hvilken slags kunstnerisk udtryk har modernismen?
|
Et abstrakt kunstnerisk udtryk, der forsøger at indfange moderniteten, der ses som havende lidt værditab og splittelse.
|
|
|
Hvad er modernismens udgangspunkt?
|
At der ikke er en forudsat mening med tilværelsen.
|
|
|
Hvad er konfrontationsmodernisme?
|
Den anden fase af modernismen, hvor fokus skiftes fra idealverdenen til realverdenen. Konfrontation, ifl. Rifbjerg, handler om at gå i clinch med virkeligheden i stedet for at vende sig bort fra den. Den kritiseres for at være kompleks.
|
|
|
Hvem er Klaus Rifbjerg?
|
Dansk modernistisk forfatter. Han er fascineret af den moderne verden i modsætning til andre modernister. Temaerne i hans tanker er fascinationen af det tekniske, køn, krig og døden.
|
|
|
Hvad er rindalismen?
|
En idé opkaldt efter danskeren Rindal. Den er kritisk overfor hvad den anser for at være virkelighedsfjern og uforståelig kunst og dennes finansiering af statsmidler.
|
|
|
Hvad er hjemstavnslitteratur?
|
Litteratur, som har fokus på et lokalt område og dets individer.
|
|
|
Hvad var Det Folkelige Gennembrud?
|
Et navn for modernitetens realistiske litteratur, der fremviste specifikke sociale forhold i underklassen.
|
|
|
Hvor kom forfatterne fra Det Folkelige Gennembrud fra?
|
Underklassen.
|
|
|
Hvad er en myte?
|
En fortælling om urtiden/oprindelsen, hvor den nuværende tilstand og dennes ordens tilblivelse.
|
|
|
Hvad var Heretica?
|
Et litterært tidsskrift fra Efterkrigstiden.
|
|
|
Hvilken isme kan grundsynet i Heretica-gruppen beskrives med?
|
Paradoksal optimisme.
|
|
|
knækprosa,[er?] #Source: Gyldendal
|
oprindelig nedsættende om tilvirkning af digte ved ombrydning af prosa i verslinjer.
|
|
|
Er ny realisme og nyrealisme det samme?
|
Njet.
|
|
|
"Det dobbelte blik": I moderne litteratur er der ofte 2 ”planer” til stede i teksterne
1. [...] 2. Et reflekterende blik på hvad virkelighed er |
Et udadvendt blik på samfundet, den konkrete virkelighed
|
|
|
"Det dobbelte blik": I moderne litteratur er der ofte 2 ”planer” til stede i teksterne
1. Et udadvendt blik på samfundet, den konkrete virkelighed 2. [...] |
Et reflekterende blik på hvad virkelighed er
|
|
|
Bør man bruge forfatterens fulde biografi i den skriftlige og den mundtlige eksamen?
|
Nej, keep it simple.
|
|
|
Hvilken læsers forståelse skal man tage udgangspunkt i, når man laver litterær analyse?
|
Idealmodtageren fra samtiden (gør brug af litteraturhistorien).
|
|
|
Er der altid overensstemmelse mellem realmodtager og idealmodtager af en tekst?
|
Nej.
|
|
|
I et essay er[...] i centrum.
|
det skønne
|
|
|
Er det emnet eller teksten, der skal være i fokus i indledningen til en kronik?
|
Emnet.
|
|
|
Skal man bruge citater i kronikgenren?
|
Ja, men brug kun velvalgte citater og undgå citatmosaikker.
|
|
|
Bør man bruge få, men dybe pointer i kronikken?
|
Ja, det bør man jvf. Charlotte.
|
|
|
Gengiv [...]frem for at bruge citatmosaik. #Source: Charlotte #Topic: Kronik
|
hellere synspunktet præcist
|
|
|
Kommenter gerne [...]. #Source: Charlotte #Topic: Kronik
|
ordvalg, stil og tone
|
|
|
Skal der være en overskrift i kronikken?
|
Det skal der være.
|
|
|
Hvad skal man i en litterær artikel?
|
Man skal analysere, fortolke og perspektivere et litterært materiale.
|
|
|
Hvornår i skriveprocessen bør man skrive sin indledning?
|
Til sidst.
|
|
|
Skal tekstens temaer nævnes i indledningen (litterær artikel)?
|
Ja, det skal de.
|
|
|
Hvad er i fokus i den litterære artikel: teksten eller emnet?
|
Teksten.
|
|
|
Hvad vil det sige at karakterisere (litterær artikel)?
|
At beskrive de træk, der gør en substans særlig.
|
|
|
Hvad gør man i perspektiveringen (litterær artikel)?
|
Man perspektiverer materialet til den historiske eller genremæssige kontekst.
|
|
|
Skal man analysere og fortolke samtidig med at man skriver (litterær artikel)?
|
Man bør have gjort det før skriveprocessen.
|
|
|
Gør litterær artiklens saglighed, at man ikke må bruge virkningsfuldt sprog?
|
Nej, det er tilladt. Korrekthed er dog påkrævet.
|
|
|
Hvad skal alle de kommenterede iagttagelser have en relevans til (litterær artikel)?
|
Fortolkningen.
|
|
|
Der skal kommenteres hvilken ... de litterære greb har (litterær artikel)
|
effekt.
|
|
|
Skal der bare registreres ad nauseum i den litterære artikel?
|
Nej, det skal pege mod fortolkningen.
|
|
|
Er der ét svar på, hvad effekten af et virkemiddel er?
|
Nej.
|
|
|
Hvordan strukturerer man en sammenlignende analyse og fortolkning (litterær artikel)?
|
Lav først analyse og fortolkning af 1. tekst, så 2. anden tekst og da sammenligning.
|
|
|
Både ... og ... skal kommenteres samt sammenhængen mellem dem (litterær artikel).
|
form + indhold
|
|
|
Hvad skal perspektiveringen have relation til(litterær artikel)?
|
Analysen og fortolkningen.
|
|
|
Hvordan laver man en sammenlignende analyse og fortolkning(litterær artikel)?
|
Ved at finde forskelle og ligheder.
|
|
|
Er der punktummer i overskriften?
|
Nej!
|
|
|
Hvad skal overskriften være ved en litterær artikel?
|
Den skal være den samme som opgaven.
Eks. Tyngde |
|
|
Er en tekstpræsentation = en indledning?
|
Nej
|
|
|
Skal man præsentere teksten/erne i en litterær artikel?
|
Det skal man.
|
|
|
Hvad er en skønlitterær teksts realplan?
|
Svaret er, at det er tekstens handling, forløb eller situation.
|
|
|
Hvad er en skønlitterær teksts billedplan?
|
De steder, hvor tekstens alm. sprog brydes med troper og stilfigurer.
|
|
|
Hvor mange sider bør man skrive til danskeksamen?
|
Mindst 3 sider
|
|
|
Hvad skal indledningen i en dansk opgave?
|
Præsentere og afgrænse emnet samt at gøre læseren interesseret.
|
|
|
Hellere en[...] end ingen indledning
|
dårlig indledning
|
|
|
Vær kritisk med brug af analysemodeller - udvælg modellens dele efter [...]
|
genrens krav.
|
|
|
Definition of language in English: [...]
|
The method of human communication, either spoken or written, consisting of the use of words in a structured and conventional way
|
|
|
Hvad er paratekst?
|
Den kommunikation, som foregår udenfor en tekst om teksten.
Eks. Forfatterinterview, omslaget etc. |
|
|
Er forfatteren og fortælleren altid den samme?
|
Nej.
|
|
|
Hvad er indre syn?
|
Det, at man er "inde i hovedet" på en person i en tekst.
|
|
|
Hvad er et semantisk felt?
|
Begreber i en tekst, der berører det samme betydningsområde.
|
|
|
Hvad er en trope?
|
(gr. 'vending, drejning'), ord i overført betydning. Oldtidens grækere, for hvem digtning og tonekunst var en enhed (musike), brugte ordet både sprogligt-retorisk i betydningen 'stil' og musikalsk i betydningen 'toneart' (fx lydisk trope = lydisk skala). I middelalderen blev trope fast betegnelse for billedlige udtryk som allegori, metafor, metonymi osv.
-Gyldendal - Den Store Danske |
|
|
Hvad er en paratakse?
|
Led/sætninger, der står på samme niveau, er indbyrdes parataktiske (sidestillede).
Parataktiske konstruktioner kan forbindes med konjunktionerne: og, men, for, thi, så, eller http://laerer.aasg.dk/asgaf/Dansk/Sprog/ParatakseHypotakse.htm |
|
|
Hvad er en hypotakse?
|
Led/sætninger på forskellige niveauer er indbyrdes hypotaktiske (overordnede eller underordnede).
Hypotaktiske bisætninger indledes med konjunktioner som fx: at, om, da, når, før, inden, indtil, mens, idet, efter at, siden, selv om, fordi, hvis, hvorfor, end. -http://laerer.aasg.dk/asgaf/Dansk/Sprog/ParatakseHypotakse.htm |
