Cellebio Kap 17

Front 1

Hvilke slags cytoskeleton-komponenter findes der?

Back 1

Aktin filamenter
Intermediære filamenter
Mikrotubuli

Front 2

Hvilke roller har mikrotubuli?

Back 2

Anker(under celledeling)
Motorvej(under transport af fx signaler)

Front 3

Hvilke roller har intermediære filamenter?

Back 3

Mekanisk styrke, fx at fastholde cellerne til hinanden og/eller basalmembranen vha desmosomer og hemidesmosomer

Front 4

Hvilke roller har aktinfilamenter?

Back 4

Fungerer som cellens skelet samt muskler
- Cellens cortex(membran) er aktinrig = bestemmer faconen
- Udgør skelettet i mikrovilli.
- Cellcrawling
- kontraktil ringen i meiose og mitose

Front 5

Hvilke cytoskeleton komponenter er mest udbredt?

Back 5

Aktinfilamenterne

Front 6

Hvilke cytoskeleton komponenter er mest varierende ?

Back 6

Mikrotubuli

Front 7

Hvor findes aktin filamenter?

Back 7

- Langs cellens cortex
- Danner den kontraktile ring under celledeling
- Findes i mikrotubuli (permanent struktur)
- Findes i mikrovilier

Front 8

Hvilken struktur består den kontraktile ring der afsnører cellen under celledeling af?

Back 8

Aktinfilamenter

Front 9

Hvor findes mikrotubuli?

Back 9

De dannes ud fra centrosomerne i en rørstruktur herud:
- Under interfasen trækker kromosomerne fra hinanden
- "hele cellen" når de er motorveje
- I cilia

Front 10

Hvor findes intermediære filamenter?

Back 10

- Cytoplasma
- Nukleus

Front 11

Hvilke cytoskeleton componenter er polære?

Back 11

- Mikrotubuli
- Aktin filamenter

Front 12

Hvor store er intermediære filamenter?

Back 12

ca 10 nm

Front 13

Hvor store er mikrotubuli?

Back 13

ca 50 nm

Front 14

Hvor store er actin filamenter?

Back 14

7 nm

Front 15

Hvilke cytoskeleton componenter kan optræde dynamisk ustabile?

Back 15

- Mikrotubuli
- Aktin filamenter

Front 16

Hvilke cytoskeleton componenter kan optræde stabile?

Back 16

Alle;
- Intermediære filamenter
- mikrotubuli
- Aktin filamenter

Front 17

Hvad er specielt ved aktin filamenternes dynamiske ustabile struktur?

Back 17

De kan gå i opløsning fra begge ender

Front 18

Hvordan dannes den dynamiske ustabilitet i mikrotubuli?

Back 18

Ved GTP-hydrolyse.

Front 19

Hvordan dannes den dynamiske ustabilitet i aktinfilamenter?

Back 19

Ved ATP-hydrolyse

Front 20

Hvordan dannes den dynamiske ustabilitet i intermediære filamenter?

Back 20

Der er ikke dynamiske ustabilitet i intermediære filamenter ;)

Front 21

Hvilke proteiner er tilknyttet intermediære filamenter?

Back 21

Plectin

Front 22

Hvilke proteiner er tilknyttet mikrotubuli?

Back 22

- Catastrophin
- til dels kinesin og dynein

Front 23

Hvilke proteiner er tilknyttet aktin filamenter?

Back 23

- Thymosin og profiling
- Forminer og aktin-relaterede proteiner
- Troponin, tropomyosin og myosin

Front 24

Hvad kaldes kerne intermediære filamenter?

Back 24

Nuclear lamina

Front 25

Beskriv opbygningen af intermediære filamenter:

Back 25

- Monomer danner coiled-coil dimer
- Dimerne lægger sig sammen til tetramere
- 8 Tetramererne binder sig sammen og snører sig til en "reb agtig struktur"

Front 26

Hvad er keratin?

Back 26

Intermediære filamenter i epithel

Front 27

Hvad hedder intermediære filamenter i nerveceller?

Back 27

Neurofilamenter

Front 28

Beskriv opbygningen af mikrotubuli:

Back 28

To dimere:
- alfa-tubulin (minus-enden)
- beta-tubulin (plus-enden)
De sætter sig sammen i et slags rør med 13 dimere i omkreds

Front 29

Hvordan kan catastrophin regulere mikrotubuli?

Back 29

De kan gøre dem mere ustabile, så de bliver kortere og mere dynamiske

Front 30

Hvad skal til for at mikrotubuli bliver stabil?

Back 30

Hvis de rammer et capping protein, så vil al dynamisk ustabilitet ophøre

Front 31

Hvilket cytoskeleton komponent hjælper til ved celledeling, og hvordan?

Back 31

Mikrotubuli. I interfasen griber mikrotubuli fat i kromosomernes kinetochorer, der sidder i centromeren og trækker dem ud mod siderne.

Front 32

Beskriv aktin filamenternes opbygning

Back 32

Små aktin molekyler, der snor sig om hinanden.
Er tynde og fleksible.

Front 33

Hvad er dynamisk ustabilitet?

Back 33

At komponenterne opbygges og nedbrydes kontinuerligt + uafhøngigt.

Front 34

Hvad peger ud (+/-) hos henholdsvis mikrotubuli og aktinfilamenter, når de opbygges ved dynamisk ustabilitet?

Back 34

De har begge +-ende udad.

Front 35

Hvad er katastrofisk krympning?

Back 35

At mikrotubuli nedbrydes gennem dynamisk ustabilitet

Front 36

Hvordan fungerer mikrotubulis dynamiske ustabilitet?

Back 36

- Tubulin dimeren sættes sammen af GTP
- GTP bliver løbende nedbrudt til GDP
- GDP molekylerne "overhaler" på et tidspunkt de bunde GTP'er (GTP-cappen), og når den har gjort det, vil den langsomt nedbrydes igen => katastrofisk krympning

Front 37

Fra hvilken ende kan aktin filamenter vokse?

Back 37

Begge ender, plus-enden er dog den hurtigste

Front 38

Beskriv hvordan aktinfilamenter opbygges og nedbrydes:

Back 38

Af små monomerer, der har ATP bundet til sig. De nedbrydes spontant ved at ATP hydrolyseres til ADP. Når monomeren kun har ADP bundet til sig, så kan det smuldre

Front 39

Hvordan kan aktin filamenternes vækst reguleres?

Back 39

- Thymosin og profilin: forhindrer monomerne i at binde til aktinfilamentet
- Formin: binder til dimeren, øger væksten(i filapodia) ved at tiltrække aktin monomerer
- ARP (actin-related-protein): øger tilvæksten i lamellapodia

Front 40

Hvilke motorproteiner findes der?

Back 40

- Dynein + kinesin (nerve)
- Myosin I og II (muskel)

Front 41

Hvordan virker motorproteiner?

Back 41

- udnytter energien fra ATP-hydrolysen så de ved hjælp af konfirmationsændringer kan flytte sig langs aktinfilamentet
- fastholder organeller, vesikler eller andet der skal transporteres.

Front 42

Hvordan kommer cytoskeleton komponenterne i brug under celledeling?

Back 42

- Intermediære filamenter: opløses, så kromosomerne kan ligge frit i cellen
- mikrotubuli trækker kromosomerne til hver sin pol (som mikrotubuli ogsp er med til at lave)
- Aktin filamenterne danner den kontraktile rind, som deler cellen til to.

Front 43

Beskriv cellebevægelse:

Back 43

1. aktinfilaments-følere skubbes ud fra cellens førende kant
2. Integriner, transmembrane proteiner, sætter sig fast på underlaget
3. Cellen trækker sig hen hvor integrinerne har sat sig fast vha interaktion ml aktin filamenter og myosin I

Front 44

Hvilke strukturer indgår i cell crawling?

Back 44

- contractile bundles: tættest på kernen, arrangeret parallelt men med modsatrettet elektrisk kraft
- Filapodia: Afstikkerne ud af cellen, arrangeret parallelt med den elektriske kraft i samme retning
- Lamellipodia: kanten før filapodia, krydser ind over hinanden med y-struktur, elektrisk ladning i samme retning

Front 45

Hvad agerer som cellens følere?

Back 45

Lamellipodia og filapodia, da de ligger mest perifert.