Anatomi - Nyrer Og Fraførende Urinveje

Front 1

Nyrerne opdeles i to systemer, hvilke?

Back 1

filtrations- og tubulære system

Front 2

Efter et sektionssnit gennem nyreren ses hvilke to parenchym strukturer?

Back 2

Cortex
Medulla

Front 3

Hvorfra forlader urien nyreren?

Back 3

gennem ca. 250 små åbninger benævnt area cribosa i Papilla renalis

Front 4

Hvad udgør den funktionelle enhed i nyreren?

Back 4

Nephronet med tilhørerende samlerør = parenchymet

Front 5

Hvordan adskiller nephronet og samlerørne sig embryologisk?

Back 5

nephronet udvikles fra metanephrogene blastem, samlerørene udv. fra ureterknoppen.

Front 6

Hvilke strukturer udgør nephronet?

Back 6

corpusculum renis (nyrelegemet)
tubulus proximalis: pars convoluta og pars recta
Det tynde segment
Tubulus distalis: pars recta og pars convoluta

Front 7

Hvilke to nephroner findes i nyrerne, og hvad adskiller dem?

Back 7

Cortikale nephroner - nyrelegeme i ydre del af cortex, m. kort Henle-slynge.
Juxtamedullære nephroner - nyrelegeme i dybe del af cortex nær medulla, lang Henle-slynge ned til papillen.
Forskellen beror på placeringen af nyrelegemet.

Front 8

Hvad udgør Henle-slynge?

Back 8

pars recta af prox. tubulus
det tynde segment
pars recta af dist. tubulus

Front 9

Hvilke dele af nephronet er placeret i hhv. cortex og medulla?

Back 9

cortex: corpusculum renis, pars convoluta af både prox. og dist. tubulus.
Medulla: Henle-slynge.

Front 10

Angiv mål og placering af nyrelegemet (corpusculum renis)

Back 10

200 um i diameter.
Placeret i cortex renis -> granuleret udseende.

Front 11

Hvad består nyrelegemet af?

Back 11

-glomerulus (kapillærnøgle), omsluttes at 2 lag af Bowmanske kapsel.

Front 12

Hvad beklæder de to lag af Bowmanske kapsel?

Back 12

Parietale lag - danner ydre afgrænsing af nyrelegemet.
Viscerale lag - beklæder nøje kapillærerne i glomerulus.
Rumme i ml. lagne betegnes urinrummet.

Front 13

Hvad dannes i nyrelegemet, hvorfra kommer det og hvor skal det hen?

Back 13

Ultrafiltratet
Fra karpolen træder afferent arteriole træder ind og efferent arteriole ud -> kapillærnøgle -> ultrafiltrat til urinrummet -> urinpol -> prox. tubulus.

Front 14

Beskriv forløbet fra den affrente- til den efferente arteriole

Back 14

den afferente arteriole træder ind ved karpolen og deler sig i 5 grene i mesangialregionen -> kapillærslynger -> anastomoserer -> danner efferent arteriole

Front 15

Hvilke celler indgår i det parietale lag i nyrelegemet?

Back 15

Enlaget pladeepithel - på basallamina af varierende tykkelse, mange fenestrationer (70 nm)

Front 16

Hvilke celler indgår i Mesangialregionen i nyrelegemet?

Back 16

Er det stilkområde hvorfra kapillærerne udgår.
Mesangialceller - mørke celler med større kerne end omkring liggende endothelceller, har cytoplasmatiske udløberer og filamenter, minder om glat mm.
Er lejret i mesangial-matrix de selv producerer.

Front 17

Hvilke celler indgår i det viscerale lag i nyrelegemet?

Back 17

Podocytter = enkelt lag af epithelceller med kompliceret udseende. Har cellelegeme med kerne placeret 1-2 um ude i kapselrummet. Cytoplasma er mange filamenter og mikrotubuli. Fra cellelegemet i kapselrummet udgår mange primære processer -> forgrener sig til sekundære processer -> forgrener sig til tertiære processer/pediculi/fodprocesser til basalmem ml podocyt og endothel/kapillær.
Ml fodprocesser filtrationsspalte på 35 nm m. filtrationsmem. på 6 nm tyk.

Front 18

Hvilke lag udgør basalmembranen i glomerulus

Back 18

Den glomerulære basallamina er ca. 300 nm tyk og udgøres af 3 lag:
-lamina rara interna (mod fodprocesserne)
-lamina densa (mørk farve)
-lamina rara externa (mod endothelcellerne)

Front 19

Beskriv de endothelceller der udgør golmerulus

Back 19

Har et usædvanligt affladet cytoplasma med et stor antal fenestrationer på 70 nm.

Front 20

Nævn de 3 strukturer i den glomulære filtrationsbarriere

Back 20

Kappillær endothelet
Basallamina
filtrationsspalter med membran

Front 21

Nævn de strukturer og del-strukturer nephronets tunulære del består af

Back 21

Tubulus proximalis - pars convuluta et recta
Det tynde segment
Tubulus distalis - pars recta et convuluta og macula densa.

Front 22

Beskriv epithelet i nyrens proximal tubulus

Back 22

Består af et enkelt lag cylindriske epithelceller, med et kraftigt eosinofilt cytoplasma, store kerner og bred luminalt børstesøm. Lat. falden (celle til celle del) danner interdigiterende processer -> strækker sig indunder nabocellernes basis. Cellekontakt via juxtaluminale kontaktkomplekser af zonulae occludentes op af mod lumen, som er relativt utætte i pars convuluta m. stigende tæthed i pars recta.
Børstesøm er tæt pakket med mikrovilli indh. glykocalyx.

Front 23

Beskriv epithelet i nyrens tynde segment

Back 23

Består af affladet epithel, med lange kerner. Mod lumen findes uregelmæssige mikroville. Har mindre komplekse basolaterale interdigitationer som holdes sammen af juxtaluminale zonulae occludentes. Det accenderende ben er vand impermeabelt hvorimod det deccenderende ben meget vandpermeabelt.

Front 24

Beskriv pars recta af tubulus distalis

Back 24

Vender tilbage til sit eget corpusculum renis, hvilket den kommer i direkte kontakt med. Cellerne vokser efterhånden i højden til lavt kubiske, ganske acidofilt cytoplasma, talrige laterale interdigitationer, juxtaluminale zonulae occludentes og få korte mikrovilli på luminale overflade. I de laterale folder findes lange vertikalt orienterede mitochondrier. Stort set impermeabelt for vand.

Front 25

Hvor er macula densa placeret og hvad har den nær relation til?

Back 25

Aflang celleplade af celler i distal tubulus i overgang mellem pars recta og pars convoluta, i nær relation til en ekstraglomerulære mesangialregion (mellem afferente og efferente arteriole).

Front 26

Beskriv cellerne i macula densa

Back 26

Cellerne er smallere, hvorfor kernerne ligger tættere. Kubiske til lavt cylindriske, apikal kerne, Golgi mellem denne og basallamina. Del af det juxtaglomerulære apparat.

Front 27

Hvorfra strækker parc convuluta af dist. tubulus?

Back 27

Fra macula densa til begyndelse af samlerør

Front 28

beskriv cellerne i pars convuluta dist. tubulus

Back 28

Celler mindre acidofile, ingen børstesøm, kubiske, med karakteristisk apikale kerner. Veludviklede basolaterale interdigitationer, juxtaluminale zonulae occludentes, spredte korte mikrovilli på luminale flade. Aflange mitochondrier i basale indfoldnigner, lysosomer, stort ses vand-impermeabel.

Front 29

Beskriv samlerørenes forløb

Back 29

Løber gennem cortex mod medulla i marvstrålerne, i indre medulla løber samlerør sammen med andre samlerør til dannelse af ductus papillaris, som udmunder på area cribrosa.

Front 30

Beskriv cellerne i samlerørerne

Back 30

Kubiske celler med central rund kerne, apikal overflade danner karakteristisk konveks udbuling i lumen.
To celletyper, hovedceller (lyse) i stort antal, indskudt mellem disse findes indskudsceller (mørke) med kraftigt farvet cytoplasma, forsvinder dog i den medullære zone.
Små basolaterale interdigitationer, juxtaluminale zonulae occludentes.

Front 31

Hvilke celler udgør tilsammen det juxtaglomerulære apparat?

Back 31

-ekstraglomerulære mesangialceller
-juxtaglomerulære celler
-macula densa celler

Front 32

Hvor er det juxtaglomerulære appart placeret og hvad er dets funktion?

Back 32

er rummet ml de to arterioler og macula densa.
funktion er produktion og sekretion af renin.

Front 33

Beskriv de juxtaglomerulære cellers placering og opbygning

Back 33

Er placeret i den afferente arterioles væg ved glomerulus. Er modificerede glatte muskelceller i tunica media. Ses som epitheloide afrundede celler, med store lyse kerner. Dens cytoplasma indh. renin!

Front 34

Hvor er de ekstramesangialceller placeret og hvad er deres funktion?

Back 34

I rummet ml macula densa og arterioler. Funktion er ukendt.

Front 35

Beskriv macula densa cellerne

Back 35

Kubiske til lavt cylindriske. Er i dirkete kontakt med JG-celler via cytoplasmatiske udløberer som peneterer en ufuldstænding basallamina.

Front 36

Hvad består det interstitielle væv af i nyrerne?

Back 36

Mest fibroblaster men også dendritiske celler og makrofager. Fibroblasterne har uregelmæssig form med mange udløbere og lipiddråber.
Der findes kun sparsomt interstitielt væv i cortex.

Front 37

Beskriv blodforsyningen af nyrerne

Back 37

a renalis -> ca 5 segment arterier -> interlobærarterier -> aa arcuatae -> interlobulærearterier -> afferente arterioler -> glomeruli -> efferente arterioler

Front 38

Beskriv vene afløbet fra nyrernes neforner for hhv. corticale og juxtaglomerulære nephroner

Back 38

cortikale nefroner: efferente arteriole -> peritubulært kapillærnet -> interlobulærevener.
juxtaglomerulære nefroner: efferente arterioler -> deccenderende vasa recta -> kapillærnet -> accenderende vasa recta -> vv arcuatae -> interlobærvener
interlobærvener -> v renalis -> vena cava inf.

Front 39

Angiv de strukturere som urinen passerer fra nyren og ud

Back 39

Area cribosa (papillen)
Calyx minor
Calyx major
Pelvis renalis
Ureter
Blæren
Urethra

Front 40

Hvad er fælles for de fraførende urinveje, bortset fra urethra?

Back 40

De har ens histologisk opbygning

Front 41

Nævn de 3 lag væggene består af i de fraførende urinveje

Back 41

-tunica mucosa
-tunica muscularis
-tunica adventitia

Front 42

Beskriv opbygning/udseende af tunica mucosa

Back 42

Slimhinden udgøres af epithelet og lamina propria.
Epithel: overgangsepithel/urothel, 2-3 lag i calyces, 6-8 i vesica.
Udseende af afhængig af kontraktionsgrad:
Kontraheret: flere lag, det basale lag er cylindriske/kubiske mens cellerne henover er polyhedrale (firekantede). Det yderste/luminale lag har en konveks bue ind i lumen (paraply) med rund/oval kerne - mange er binukleate. Slimhinden er stærkt foldet i kontraheret tilstand.
Strukket: celler mere affaldet, basal lag næste pladeformet.
Elektronmikroskopisk ses en fortykket luminal plasmamembran/plasmalemma som er tykkere end apikal -> asymmetrisk udseende.
Lat. ses zonulae occludentes som ved særlig tykke steder 0,4 um kaldes plaques.
Luminalt ses mem. afgrænsede vesikler som ved stræk kan inkorporeres -> udvidelse af mem. overfladen.
Lamina propria: udgøres af tæt kollagent BDV

Front 43

Beskriv opbygningen og funktionen af tunica muscularis

Back 43

Udgøres af et indre longitudinelt lag og ydre cirkulært lag af glatte mm. fibre. Endvidere i nedre ureter og blæren ses et lag longtudinelle fibre uden på cirkulære.
Fuktion: bevægelse af urin via peristaltik. Blære tømning ved kontaktion af m. detrusor vesicae.

Front 44

Hvad indh. tunica adventitia?

Back 44

Sympatiske og parasympatiske nerver - plexus vesicalis.

Front 45

Hvordan er blærerens og ureters peritonale forhold?

Back 45

delvis peritonealtbeklædt.

Front 46

Hvilket slags epithel ses i den kvindelig urethra?

Back 46

Hovedsageligt flerlaget pladeepithel, men mod blæren ses også overgangsepithel.

Front 47

Hvad hedder de mucøse kirtler som findes intraepithealt i den kvidelige urethra?

Back 47

Littreske mukøse kirtler

Front 48

Hvad findes i lamina propria i kvindelig urethra?

Back 48

Løst BDV og veneplexuser

Front 49

Slimhinden/tunica mucosa omgives af et longitudinelt lag af glat mm. som danner hvad omkring diaphragma urogenitale?

Back 49

Løber her også transversalt -> dannelse af m. sphinter urethrae som er under viljens kontrol.

Front 50

Det egentlige lag af tunica adventitia mangler i den kvindelige urethra, men erstatter af noget andet, hvad?

Back 50

BDV fra vagina

Front 51

Hvilke anatomiske dele opdeles den mandlige urethra i?

Back 51

i 3 dele:
-pars prostatica urethrae
-pars membranacea
-pars spongiosa

Front 52

Hvilke strukturer ses i pars prastatica?

Back 52

Udførelsesgange fra prostata-kirtler.
Colliculus seminalis (forhøjning) på bagvæggen, med utriculus prostaticus og på hverside ductus ejaculatorius.

Front 53

beskriv lagene i pars prostatica urethrae masculina

Back 53

slimhinden udgøres af overgangsepithel.
Lamina propria er meget vel vasculariseret med løst BDV.
Omkring denne glat mm. som fortsættelse af ydre lag fra blæren -> dannelse af ubevidst sphinter.

Front 54

Hvilket epithel findes i pars membranicae?

Back 54

Pseudolagdelt og flerlaget cylindrisk epithel. Uden på dette ses glat mm. som omgives af tværstribet mm. fra m. sphinter urethra i diaphragma urogenitalis

Front 55

Hvilket slags epithel findes i pars spongiosa urethra?

Back 55

Pseudolagdelt- og flerlaget cylindrisk epithel. Dog i fossa navicularis (udbuling af urethra i glans penis) ses flerlage plade epithel.
Der findes intet muskel lag, da urethra er omgives af corpus spongiosum urethra.

Front 56

Hvad hedder de mukøse kirtler i den mandlige urethra og hvor findes de?

Back 56

Littreske mukøse kirtler - findes intraepithelat overalt i urethra.